Kapitel 59.

Kapitel 59.

Retternes Virkekreds.

§ 664.

Forundersøgelse og enkeltstaaende Retshandlinger foretages ved Underretten, henholdsvis Sø- og Handelsretten, som Undersøgelsesret, Dog kan det i Sager, som henhøre under Landsret eller ere indankede for Landsret eller for Højesteret, undtagel- sesvis af Landsrettens eller Højesterets Justitiarius overdrages til et Medlem af Lands- retten at handle som Undersøgelsesdommer.

§ 665.

Ved Underretterne, henholdsvis Sø- og Handelsretten, behandles og paakendes i første Instans Sager angaaende Lovovertrædelser,

a) for hvilke Straffen ikke kan overstige Fængsel, eller

b) som falde under en Strafbestemmelse, der alternativt med andre Strafarter hjemler Anvendelse af Formuestraf, simpelt Fængsel, Tvangsarbejde, Ris eller Fortabelse af Næringsret, dog at Sigtede eller, hvis han er umyndig, hans Værge kan begære Paakendelse ved Landsretten, naar Straffen kan stige til Strafarbejde eller Embeds eller Bestillings Fortabelse, eller

c) for hvilke Straffen for 1ste Gang begaaet Forbrydelse er bestemt alternativt til Fængsel paa Vand og Brød eller Strafarbejde eller ifølge Straffelovens § 229 til Strafarbejde alene, naar Sigtede afgiver en fuldstændig og troværdig Til- staaelse, og han eller hans Værge ikke begærer Paakendelse ved Landsret, eller

d) som behandles ved Sø- og Handelsretten (§ 9, 1ste Stykke) eller ved Underretten ifølge denne Lovs § 18;

e) Sager, hvorunder der enten alene eller i Forbindelse med en Straffepaastand, der hører under Underrettens Paakendelse, nedlægges Paastand om nogen af de i § 662 nævnte Følger, dog med Undtagelse af de under Nr. 2 og 4 ommeldte Sager.

Sager, der rejse sig af politiske Lovovertrædelser, blive dog altid at behandle ved Landsretterne. Ogsaa andre Sager, som høre under Overanklagerens Paatale, kan denne indbringe umiddelbart for Landsretten, naar han af særlige Grunde finder dette hensigtsmæssigt, og Sigtede eller dennes Værge samtykker deri.

§ 666.

Ved Landsretterne behandles og paakendes i første Instans de Sager, der ikke efter § 665 ere henlagte til Underretterne.

Nævninger skulle medvirke

a) i Misgerningssager.

En Sag regnes for en Misgerningssag, naar den angaar en Forbrydelse, for hvilken Loven hjemler Livsstraf eller, uden at saadant er betinget af Gentagelse, livsvarigt Strafarbejde.

b) i Sager, der rejse sig af politiske Lovovertrædelser.

Som politiske anses Overtrædelser af Lovbestemmelser, der værne om Statens Selvstændighed samt Sikkerhed udadtil og indadtil, Statsforfatningen, Tronfølge- ordenen, Kongen, Kongehuset, Tronfølgeren, Rigsforstanderen, Statsraadet, naar det fører Regeringen, Rigsretten, Højesteret, de lovgivende Forsamlinger, disses Medlemmer samt Statsborgernes politiske Valgfrihed.

c) i Sager angaaende Anvendelse af Straffelovens § 299,

Forelagte Lovforslag m. m. 139

cl) i Sager, som uden at falde ind under a.. b. eller c. angaa Forbrydelser, hvorfor der efter Loven kan idømmes Strafarbejde eller Fortabelse af Embede, Bestilling eller Valgret. I disse Sager bortfalder dog Nævningernes Medvirkning, naar Sigtede forlanger Sagen paadømt uden Anvendelse af Nævninger. Ligeledes skal paa Begæring af Overanklageren Nævningers Medvirkning bortfalde i disse Sager, naar Sigtelsen alene angaar Vold paa Person, som ikke har haft betydelig Skade til Følge, eller naar den Sigtede forhen for Vold paa Person har været dømt til Fængsel paa Vand og Brød eller højere Straf, og der ikke er forløbet 10 Aar efter Udstaaelsen af denne Straf til Udøvelsen af den Handling, for hvilken han sigtes, endvidere, naar Sigtelsen alene angaar en af de i Straffelovens Kapitel 23—27 omhandlede Forbrydelser, og Sigtede forhen har været dømt for en saa- dan Forbrydelse til Strafarbejde, og der ikke er forløbet 10 Aar efter Udstaaelsen af denne Straf til Udøvelsen af den Handling, for hvilken han sigtes.

Ogsaa i andre Sager end de ovenfor nævnte kan Landsretten, naar Over- anklageren og Sigtede eller dennes Værge derom ere enige, bestemme, at Nævninger skulle medvirke.

§ 667.

Ved Anvendelsen af Reglerne i §§ 665 og 666 kommer, naar Sigtelsen angaar Forsøg eller Meddelagtighed, den Strafbestemmelse i Betragtning, som vilde være anvendelig, hvis Forbrydelsen var fuldbyrdet, eller Sigtede var Gerningsmand.

§ 668.

Finder Forening af flere Straffesager Sted, og nogen af dem hører under Landsret eller kræver Nævningers Medvirkning, blive de alle at behandle og paa- kende henholdsvis for Landsret og med Nævninger. Forening af Sager mod flere Sigtede, som adskilte vilde høre under Landsret uden og under Landsret med Næv- ninger, bør dog kun finde Sted, naar særegne Grunde tale derfor.

§ 669.

Retten prøver i Embeds Medfør, om en Sag hører under dens Virkekreds, og om Nævninger skulle medvirke ved Paakendelsen. Er Domsforhandling ved Landsret begyndt, skal det dog ikke være nødvendigt at afvise Sagen, fordi det findes, at den burde have været - anlagt ved Underret. Er Domsforhandling ved Nævninger be- gyndt. kan disses Medvirkning efter Rettens Bestemmelse vedblive, selv om det findes, at Sagen burde have været foretagen uden Nævninger.

En Afgørelse af Underret, hvorved en Sigtets Begæring om Sagens Paakendelse ved Landsret afslaas, saavel som en Afgørelse af Landsret, hvorved Overanklagerens eller Sigtedes Begæring om Sagens Paakendelse under Medvirkning af Nævninger afslaas, kan paakæres.

§ 670.

Til Landsrettens Virkekreds høre endvidere Afgørelser i Anledning af Paaanke af eller Kæremaal mod Underrettens Domme, Kendelser og Beslutninger.

§ 671.

Under Højesteret høre alle Afgørelser i Anledning af Paaanke af eller Kære- maal mod Landsrettens Domme. Kendelser og Beslutninger, derunder indbefattet Handlinger af det Medlem af Landsretten, hvem det maatte være overdraget at handle som Undersøgelsesdommer.