Kapitel 7.

Kapitel 7.

Grundlister.

§ 75.

Blandt de Personer, der ere opførte paa Folketingsvalglisten og opfylde de øvrige i §§ 71 og 72 foreskrevne Betingelser, udvælges aarlig et Antal Mænd, der anses for særlig egnede og værdige til Nævningehvervet, nemlig i København 1,200 og 200 Suppleanter, begge Klasser fordelte af Magistraten paa Stadens Folke- tingskredse saa nær som muligt i Forhold til Antallet af Folketingsvælgere i hver Kreds, paa Landet i hver Sogneraadskreds og i Købstæderne samt i Handels- pladserne 1 for hvert fulde Antal af 250 Indbyggere og 1 Suppleant for hvert fulde Antal af 500 Indbyggere, regnet efter den sidst afholdte almindelige Folketælling. Valget af disse Mænd foretages af Udvalg paa 3 til Kredsens Folketingsvælgere hørende Medlemmer. Disse Udvalg, der dannes for 3 Aar ad Gangen, bestaa i Kø- benhavn for hver Valgkreds af 1 af Overpræsidenten udnævnt Mand som Formand, 1 af Byrettens Justitiarius og 1 af Borgerrepræsentationen udnævnt Mand, i Sogne- raadskredsene, Købstæderne og Handelspladserne af 1 af Underøvrigheden udnævnt Mand som Formand, 1 af Underretsdommeren og 1 af Kommunalbestyrelsen udnævnt Mand. De saaledes udnævnte ere pligtige at overtage Hvervet.

De Landdistrikter, som med Hensyn til Fattig- eller Skolevæsen have kom- munal Bestyrelse fælles med en Købstad (Lov om Landkommunernes Styrelse af 6. Juli 1867 § 1, Lov om Købstadkommunernes Styrelse af 26. Maj 1868 § 15), henregnes i den her omtalte Henseende til Købstaden.

Forelagte Lovforslag m. m. 122

§ 76.

Fortegnelse over de ifølge § 75 valgte Mænd (Grundlisten) skal fremlægges til almindeligt Eftersyn i Overensstemmelse med de i Lov om Valgene til Rigsdagen af 7. Februar 1901 § 12 for Valglisterne til Folketinget foreskrevne Regler, hvorhos der til enhver paa Listen optagen skal sendes skriftlig Meddelelse om hans Optagelse.

Indsigelser mod Listen eller Begæringer om Fritagelse for Nævningehvervet skulle fremsættes skriftlig for Udvalget under Angivelse af Grunden, hvorpaa de støttes, inden 3 Dage fra Udløbet af den Tid, i hvilken Listen ligger fremme.

Indsigelse kan fremsættes af enhver, som anser sig uden Føje optaget paa Listen, eller som efter § 73 mener at have Krav paa Fritagelse, saavel som af en- hver til Folketinget valgbar Beboer af Kommunen, som formener, at nogen uberettiget er optaget paa Listen.

De fremkomne Indsigelser paakendes af Udvalget, under Iagttagelse af de i Lov om Valgene til Rigsdagen af 7. Februar 1901 § 14 foreskrevne Regler. Kendelsen kan af den, hvem den gaar imod, indankes til Udvalget for Aarslistens Dannelse. Meddelelse om, at Anke vil tinde Sted, skal inden 3 Dage efter Kendelsens Afsigelse gøres til Udvalget.

§ 77.

Den efter Afgørelsen af fremsatte Indsigelser berigtigede Liste underskrives af Udvalgets Formand og indsendes af ham inden 1. April til Formanden for Udval- get til Aarslistens Dannelse (§ 80). Saa skal og Afskrift af de Kendelser, mod hvilke Anke, overensstemmende med § 76 i Slutningen, er anmeldt, indsendes med fornødne Oplysninger.

§ 78.

I Tilfælde af Forsømmelse med Listernes Indsendelse skal Formanden for Udvalget til Aarslistens Dannelse, i fornødent Fald ved Anvendelse af passende Tvangs- bøder, drage Omsorg for, at de savnede Lister uopholdelig indsendes. Findes det, at Listen i nogen Kommune ikke paa lovbefalet Maade er bragt i Stand, paalægger han, i fornødent Fald under Tvangsbøder, Udvalget ufortøvet at træffe de i Loven befalede Foranstaltninger, om fornødent med Forkortelse af de lovbestemte Frister, og gør Indberetning herom til Justitsministeren, der afgør, om Strafansvar skal gøres gældende.

§ 79.

Dersom hidtil upaaagtede eller senere opstaaede Grunde, som udelukke nogen paa Grundlisten opført Person fra Nævningehvervet, efter den i § 76 ommeldte Frists Udløb maatte komme til Udvalgets Kundskab, skal derom ved Indsendelse af Listen eller senere, saa snart ske kan, gøres Meddelelse, ledsaget af fornødne Oplysninger, til Formanden for Udvalget for Aarslistens Dannelse, saafremt enten Lodtrækningen til denne Liste endnu ikke har fundet Sted, eller den paagældende ved Lodtræk- ningen er bleven optaget paa den. Herom skal Udvalget samtidig underrette den, om hvis Udelukkelse der er Tale.