Wied, Gustav Thummelumsen. Dansemus. Skærmudsler. Et Opgør. Tre Satyrspil. 1968

II
III

GUSTAV WIED

ROMANER NOVELLER
SKUESPIL
THUMMELUMSEN
DANSEMUS SKÆRMYDSLER
ET OPGØR TRE SATYRSPIL

Tiende Bind

Med autentisk Billedmateriale illustrerendeForfatterens Liv og Digtning

ROSENKILDE OG BAGGER København

1968
IV

Billedredaktion og Billedtekster:
Volmer Rosenkilde
Fotografi - hvor andet ikke er anført:
Finn Jacobsen og Volmer Rosenkilde
Anastatisk Del af Tekst
Villadsen & Christensen
Tilrettelægning af Billedsider og Smudsomslag:
Preben Dahlstrøm
Klicheer:
Romanus-Klicheer
Omslag, Billedsider og Nysats:
Det Berlingske Bogtrykkeri A/S
© Rosenkilde og Bagger 1968
Printed in Denmark
Sidste Bind vil indeholde en fuldstændig
Billed- og Indholdsfortegnelse for hele Værket

V

THUMMELUMSEN
Skrevet 1901,
første Bogudgave 1901

VI
VII

AGERENDE

  • Karen Thomsen, Enke, Garn- og Lingerihandlerske.
  • Emanuel, hendes Søn, kaldet Thummelumsen.
  • Jakob Henriksen, hendes Broder, Skolelærer.
  • Wulfdine, hans Datter.
  • Clausen, pensioneret Overlærer. Medlemmer af Klubben "De danske Ædedolke".
  • Knagsted, Toldkontrollør. Medlemmer af Klubben "De danske Ædedolke".
  • Heilbunth, Redaktør. Medlemmer af Klubben "De danske Ædedolke".
  • Freisleben, Slagtermester. Medlemmer af Klubben "De danske Ædedolke".
  • Nusgaard, Sagfører. Medlemmer af Klubben "De danske Ædedolke".
  • Lassen, Kæmner. Medlemmer af Klubben "De danske Ædedolke".
  • Fru Redaktør Heilbunth.
  • Fru Kæmner Lassen.
  • Enkefru Oppermann, Boghandlerske.
  • Frøken Olivia Reiersen.
  • Enkemadam Svendsen.
  • Meta, 13 Aar. hendes Børn.
  • Nikoline, 8 Aar. hendes Børn.
  • Hans Jørgen, 11 Aar. hendes Børn.
  • Valdemar, 7 Aar. hendes Børn.
  • Frits, 3 Aar. hendes Børn.
  • Line Frederiksen, Jordemoder.
  • Mads Mortensen, kaldet Menneske-Mortensen, Karl paa Møllegaarden.
  • Grev Rosenkalk til Lindenborg.
  • Grevinden.
  • Grev Julius deres Børn
  • Komtesse Agathe deres Børn
  • EngelineTjenestepiger.
  • RikkeTjenestepiger.
  • DortheTjenestepiger.
  • Plid-Hansen, Vært paa Stadt Gammelkøbing.
  • 1ste Opvarter paa Hotellet.
  • 2den - paa Hotellet.
  • 3die - paa Hotellet.
  • Heimann, Proprietær, kaldet Dikkedik-Proprietæren.
  • Borgmesteren.
  • Borgmesterinden.
  • Et Telegrafbud.
  • Købstadfolk i Gammelkøbing. Balgæster. Landboere. En ældgammel Hane, kaldet Hane-Mortensen.

Handlingen foregaar dels i den lille danske Købstad Gammelkøbing, dels paa Møllegaarden tæt uden for samme By, de fire første Akter ved Foraarstid; sidste Akt i Slutningen af Sommeren.

  • 1. Akt: Søndergade i Gammelkøbing.
  • 2. - Karen Thomsens Dagligstue.
  • 3. - Samme Dekoration.
  • 4. - Festlokalerne paa Hotellet.
  • 5. - Haven ved Møllegaarden.

VIII
9

FØRSTE BILLEDE

Søndergade i Gammelkøbing. - Gaden svinger fra Forgrunden i en Krumning mod venstre op til Torvet, dog saaledes, at det sidste Hus paa højre Side: Gammelkøbing Avis' Redaktørbolig (første Sal), Ekspedition og Trykkeri (Stuen) vender Façaden mod Forgrunden. - Paa Gadens venstre Side, længst fremme, ligger Karen Thomsens enetages Hus med Butiksdør i Niveau med Gaden. Huset har to Kviste. Gavl med Stuevinduer ud mod Tilskuerne. Skilt over Butiksdør og Vinduer: Karen Thomsens Garn- og Lingeri-Handel.

Bag ved det Thomsenske Hus, op mod Torvet, ligger Kæmner Lassens ny toetages Ejendom.

Paa den modsatte Side ligger Hotel Stadt Gammelkøbing mellem to Gyder: Bredbrostræde og Maren Smeds Gyde. Hotellet har Port paa Midten og Restaurationslokale i Stueetagen. Ved Hotellets Gavl, som danner Hjørnet i Forgrunden til højre mod Bredbrostræde, ses en Del af Hotelhaven. Veranda med Trappe ned til Haven.

Længst nede i Baggrunden ses et Stykke af Torvet; bag dette, højt beliggende, De hvide Søstres Kirke og enkelte Trætoppe af Byens Anlæg. -

Formiddag med Sol og høj Himmel.

Der flages paa halv Stang fra de fleste af Husene. - Kirkeklokkerne ringer. - Under hele Akten stilfærdigt, provinsielt Gadeliv. - -

Ved Tæppets Opgang polerer Engeline, Rikke og Dorthe Vinduer henholdsvis hos Kæmner Lassen, Redaktør Heilbunth og i Hotellets Gæsteværelser paa første Sal. - Konversation fra Vindue til Vindue. -

Klokkeringningen ophører. -

ENGELINE
(lang og mager).

Saa, nu skal di til at snakke over ham!

DORTHE
(skrutrygget).

Er Jerre Fruer med henne i Kirken?

RIKKE
(fed).

Naturlig! Di la'er sgu ikke en Fornøjelse gaa fra sig!

Fnisen.

DORTHE.

Mon det er sandt, at Eriksen gik med Maskine om Maven?

ENGELINE.

Ja, det var jo derfor, di kaldte ham Luksusbugen !

RIKKE.

Di si'er, at han revnede!

ENGELINE
(nikker ned til en Kone, der kommer fra Torvet).

Goddag, Madam Andersen! Har Di no'en Sild i Dag?

KONEN.

Næi, Jomfru. Men i Morgen, kanské!

10
RIKKE.

Æder Di dem sæl hveranden Dag, Madam?

Fnisen.

KONEN
(gaar videre).
ENGELINE
(slaar med Pudsekluden hen mod Thomsens Hus).

Hvor mon Thummelumsen bli'er af? Han har ikke fejet Gade endnu.

DORTHE.

Han er jo med Ædedolkene i Kirken.

RIKKE.

Saa' I ham ikke, da han gik? Kakkelovnsrør og sorte Handsker! Naadadada! Jeg kunde sgu gerne ha' giftet mig med ham lige med det samme.

ENGELINE
(vrisser).

Saa vilde jeg da heller gifte mig med hans gamle Hane!

DORTHE
(fra Hjertet).

Uf, føj for Satan!

Latter.

ENGELINE.

Mon han stadig puger sammen for at købe den Møllegaard?

RIKKE.

Ja, det gør han! Di si'er, at han ligger paa sine Penge for at se, om di ikke kan faa Kyllinger!

Hvin af Latter.

DORTHE
(følsomt).

Jeg synes nu for Resten, at det er saa ny'eligt a' ham, a' han gerne vil ha' sin Fødegaard igen.

RIKKE.

Ja, Du holder jo osse "Familiejournalen" !

ENGELINE.

Hyss! Der er Madammen!

Mdm. THOMSEN (en lille, køn, hvidhaaret Kone ud af Butiksdøren med en Kunde. Der veksles Afskedshilsener. Kunden gaar. Og Madammen spejder op mod Torvet).

ENGELINE
(fra sit Vindue).

Er det Sønnen, Di titter efter, Madam?

Mdm. THOMSEN
(venligt).

Ja, det er saamænd. Han løb jo fra sin Kaffe.

RIKKE.

Han har altid travlt, den Søn.

Mdm. THOMSEN.

Manuel er jo saa flittig ...

ENGELINE.

Er det stadig væk Gaarden, han spekulerer paa?

Mdm. THOMSEN
(lukket).

Vi har det jo godt, som vi har det...

(Vil ind).

Men i det samme kommer

Jordemoder FREDERIKSEN
(hurtig fra Torvet med sin Pose. Standser).

Goddag, goddag, Madam Thomsen! - Ja, nu er Eriksen da snart gemt! - Jeg sa'e jo nok, at med den Mave, 11 vilde det ta' en Ende med et Knald! - Det er dog en mageløs Søn, Di har; om sig alle Vegne!

Mdm. THOMSEN.

Ja, Manuel er flittig ...

Jordm. FREDERIKSEN.

Ja, hvor der er en Øre at tjene, der stiller han. - Di skulde se, hvor yndigt han bar Dolkenes Kranse op gennem Kirken! - Han lignede en Kordegn!

Mdm. THOMSEN
(troskyldig).

Ja min Bro'er Jacob er jo osse Skolelærer ...

Jordm. FREDERIKSEN.

Puhh, hva' var det, jeg vilde sige ...! Jo - har De hørt, at Madam Svendsen har arvet 15,000 efter Luksusbugen!

Mdm. THOMSEN.

Ih, men hva' si'er Di!

Jordm. FREDERIKSEN.

Ja, hun maa ha' forstaaet at boltre ham i de to Aar, hun var hans Husholderske!

Mdm. THOMSEN
(stadig betaget af Efterretningen).

Ja, det har Di ved Gud Ret i ... 15,000 ...!

Jordm. FREDERIKSEN.

Naamen, véd De hvad, Madam Thomsen, han var ved Gud heller ikke lækker med den Mave! - Di si'er, at hun maatte spænde Maskinen paa ham hver Morgen!

Mdm. THOMSEN.

Ih Gud fri og frels ...!

Jordm. FREDERIKSEN.

Ja, og saa maatte hun jo sætte sine fem dejlige Unger i Pleje for at faa Pladsen. Saa no'et maatte han jo da betænke hende med!

Mdm. THOMSEN
(der stadig har kigget op mod Torvet).

Naturligvis ...!

Jordm. FREDERIKSEN.

Men hans Familie skal da være saa ædende arrig!

Mdm. THOMSEN.

Ja, det kan jeg da saamænd saa godt forstaa. Penge kan man jo altid bruge.

Jordm. FREDERIKSEN.

Aa, Di behøver vist ikke at klage, Madam Thomsen, med den gesvindte Søn, Di har! - Han er jo ved at gaa midt over paa langs, saadan skræver han af Sted, saa snart der er en Øre at fortjene! - Og saa har Di jo ogsaa Butikken!

Mdm. THOMSEN
(sagtmodig).

Jeg klager jo heller ikke, Fru Frederiksen ...

Jordm. FREDERIKSEN.

Nej, saa skulde Di da osse hænges! 12 - Naamen nu maa jeg af Sted! Rokkedrejer Enevoldsen heromme skal ha' sit syvende! Far vel! (Løber af Sted.)

Mdm. THOMSEN.

Far vel, Fru Frederiksen...

Paa Hjørnet af Bredbrostræde løber Fru Frederiksen paa Menneske-Mortensen, som kommer trækkende med et Par Lam.

Jordm. FREDERIKSEN
(standser).

Goddag, Mads Mortensen! Er Di dér?

MORTENSEN
(lang, mager, duknakket og med et stift Ben. - Han damper uophørlig af en lille, kortstilket Snadde).

Jo, Madam, med Tilladelse ...

Jordm. FREDERIKSEN

, Hvordan staar det til ude paa Møllegaarden ?

MORTENSEN.

Skidt! Rent a' Helvede til! (Faar et Hosteanfald:) Ærke, haark, haark! Hru! Ptøj! - Gi' Faen hadde min Hoste! - Han drikker, saa det pivler ud a' ham, Svinet!

Jordm. FREDERIKSEN.

Han har da ellers saadan en net Kone.

MORTENSEN.

Jovel ... Ptøj! ... men hva' hjælper det, naar han'de respekterer hende? ... Flaben!

Jordm. FREDERIKSEN.

Hvor skal Mads Mortensen hen med di Lam?

MORTENSEN.

Til Freisleben! Vi har ikke en Bid sort Brød i Huset snart. Alting gaar til Brændevin! Og nu begynder vi aa sla di uskyldige Dyr ihjel for aa leve!

Jordm. FREDERIKSEN.

Der er dog dem, der har solgt Lam før, Mads Mortensen!

MORTENSEN.

Jovel! Men'de til Hottentotter, eller hvor di ska' sendes hen!

Jordm. FREDERIKSEN.

Er Kornelius virkelig saadan rent kaput!

MORTENSEN.

Kontant! Den blaa Lue staar ham ud af Halsen, bare han gaber!

Jordm. FREDERIKSEN.

Saa skal Møllegaarden vel sælges?

MORTENSEN
(hoster).

Ærke, haark, haark! Gi' Fa'en hade min Hoste! -

Jordm. FREDERIKSEN
(hemmelighedsfuldt).

Vil den lille Thummelumsen købe den?

MORTENSEN
(forstiller sig: snedig).

Hosten!?

Jordm. FREDERIKSEN
(arrig).

Nej, Gaarden, naturligvis! - Di si'er, at han gaar rundt og spekulerer paa det.

13
MORTENSEN
(lukket).

Menneskeheden si'er saameget, Madam Frederiksen!

Jordm. FREDERIKSEN
(fornærmet).

Hum! - Naa, ja jeg maa skynde mig! - Rokkedrejer Enevoldsen skal ha' den syvende! -- Far vel! (Bort ad Bredbrostræde.)

MORTENSEN.

Ja, Svineri har vi nok a'! (Videre med Lammene.)

Mdm. THOMSEN
(der har været inde i Huset, stikker igen Hovedet ud af Døren og spejder efter Sønnen).
MORTENSEN
(ser hende og standser paa ny).

Goddaw, Madam.

Mdm. THOMSEN
(kort).

Goddag ...

MORTENSEN.

Hvodden staar 'et til?

Mdm. THOMSEN
(som før).

Tak, godt.

MORTENSEN.

Er Manevel hjemme?

Mdm. THOMSEN.

Nej. Han er til Begravelse.

MORTENSEN.

Naa ja, det er sgu sandt; det er ham, den bredbugede Eriksen, di putter! Ja, han har jo længe vaaren udvalgt.

Mdm. THOMSEN
(svarer ikke).
MORTENSEN
(hoster).

Hru! Ptøj! - Kommer Manevel snart?

Mdm. THOMSEN.

Det véd jeg ikke!

(Ind; lukker Butiksdøren.)

MORTENSEN
(rolig).

Tak for Høfligheden! (Videre med Lammene. - Da han naar op til Redaktør Heilbunths Hus, stikker han med sin Stok op efter den fede Rikke.) Læggepølse ! Hi, hi!

RIKKE
(sparker ud efter ham).

Naada, han, Mads Menneskeæder! Ka' han dy sig!

MORTENSEN
(peger paa Lammene og derefter paa Pigerne).

Lam forneden - og Lam foroven!

ENGELINE.

Er han lækkersulten, gamle.

MORTENSEN.

Jovel. Men ikke efter Telefonstænger!

DORTHE.

Lammepisker!

MORTENSEN.

Naa, hun er osse ude aa lufte Bukserne, Dorthe Højryg! (Trækker videre op ad Torvet og forsvinder.)

RIKKE.

Den gamle Møllesten!

Fnisen.

ENGELINE
(hurtig).

Der kommer vores Fruer!

RIKKE.

Ja, der er di sgu!

DORTHE.

Og Valdhornet er med!

Pigerne gør sig skyndsomst færdige. Smutter ind og lukker Vinduerne. Fru Lassen, Fru Heilbunth og Frk. Reiersen ind fra Maren Smeds Gyde. - Frk. Reiersen har et stort Hørerør hængende i en Snor om Halsen. Naar der tales til hende, anbringer hun den gesvindt i venstre Øre. - Damerne standser.

14
Fru LASSEN.

Far vel, søde Fru Heilbunth! - Det var en yndig Begravelse!

Fru HEILBUNTH.

Stemningsfuld, ja! - Og som Engelhardt talte!

Frk. REIERSEN.

Hva' si'er Di, Fru Heilbunth? (Anbringer Hørerøret).

Fru LASSEN
(raaber).

Hun si'er, at Pastor Engelhardts Tale var god!

Frk. REIERSEN.

Yndig! - Og saa tydelig!

Fru LASSEN.

Men, nu be'er jeg Dem, hvor de maatte slæbe for at faa Kisten ud!

Fru HEILBUNTH.

Ja, det har De ved Gud Ret i! Jeg var saamænd næsten bange for, at Heilbunth skulde styrte!

Fru LASSEN.

Det var da godt, at Klubben ikke skulde bære ham helt ud paa Kirkegaarden.

Fru HEILBUNTH.

Ja, saa' De, hvor Hestene maatte trække! - Naa, far vel, søde Fru Lassen!

Fru LASSEN.

Ja, det vil jo ta' nogen Tid, inden det er Slut.

Frk. REIERSEN.

Hva' si'er Di? (Anbringer Røret.)

Fru HEILBUNTH
(raaber).

Hun si'er, at det vil ta' nogen Tid, inden det slutter.

Frk. REIERSEN.

Ork, ja; vi er jo alle Vorherre en Død skyldig.

Enkefru OPPERMANN
(kommer bred og pyntet sejlende fra Torvet. - Hun hilser majestætisk paa Damerne og gaar ind i Karen Thomsens Butik).
Fru LASSEN
(griber Fru Heilbunth i Armen).

Nu be'er jeg Dem! Igen en ny Kjole!

Fru HEILBUNTH.

Ja, hvor faar hun dem fra!

Fru LASSEN.

Ja, det er da let nok at forstaa!

Fru HEILBUNTH
(stærkt interesseret).

Troer De virkelig!

Fru LASSEN.

Ja, Gud! hele Byen taler jo om det Forhold.

Fru HEILBUNTH.

Ja, han er jo altid herinde, Heimann.

Frk. REIERSEN.

Hva' si'er Di?

Fru LASSEN.

Hun si'er, at det er en Skandale med Enkefru Oppermann og Proprietær Heimann.

Frk. REIERSEN.

Aa, Herregud ja, hun har jo Boghandel.

Fru LASSEN.

Naa, far vel, søde Fru Heilbunth! - Saa' De Emanuel Thomsen deroppe med Kransene? - Nu har han da igen tjent sig et Par ekstra Kroner!

15
Fru HEILBUNTH.

Ja, bare han kan tjene! - De si'er, at han skraber sammen for at købe Møllegaarden tilbage.

Fru LASSEN.

Har De set hans væmmelige Hane?

Fru HEILBUNTH.

Ih Gud fri os, nej! Den skal jo ikke ha' en Fjer paa Kroppen! Fru Lassen. Ja, at hans Moder vil ha' den inden for sine Døre. - Jeg skulde snart faa sagt Farvel til den!

Frk. REIERSEN.

Hva' si'er Di?

Fru HEILBUNTH
(raaber).

Hun si'er, at hun ikke forstaar, at Madam Thomsen ikke for længe siden har sagt den væmmelige gamle Hane Farvel!

Frk. REIERSEN
(knikser paa gammeldags Vis).

Far vel, kære Fru Heilbunth! - Far vel, kære Fru Larsen! Det har rigtig været mig en stor Fornøjelse! (Tridser bort ad Bredbrostræde.)

Fru LASSEN.

Nu be'er jeg Dem, Fru Heilbunth! hvor er hun døv!

Fru HEILBUNTH
(hviskende).

Det er sandt, De har vel hørt, at Thummelumsen forleden greb hende i at plukke Roserne af Kransene ude paa Kirkegaarden og gemme dem i sin Paraply!

Fru LASSEN
(slaar Hænderne sammen).

Hva' si'er De!? Borgmesterens egen Søster!

Fru HEILBUNTH.

De si'er det da ikke til nogen, søde Fru Lassen; for det vilde jo være stor Synd for Borgmesterens.

Fru LASSEN.

Nej, jeg skal saamænd ikke nævne det! - Tror De, min Mand véd det?

Fru HEILBUNTH.

Det gør han saamænd nok. Hele Byen taler jo ikke om andet! - Naamen vi maa vel hjem, søde Fru Lassen; far vel!

Fru LASSEN.

Far vel, søde Fru Heilbunth (Kys) ! - Ja, Mændene er vel sultne, naar de kommer fra den hellige Handling; saa maa Maden jo være der! - Farvel (Kys) ! - Ja vi ses jo til Kaffe Klokken fire?

Fru HEILBUNTH.

Det gør vi! (Kys) Far vel, far vel!

(Kys. Man skilles og gaar ind ad hver sin Gadedør.)

Der høres Raab, Hujen og Piben i Fingrene fra Torvet. Nærmere og nærmere. - Det er Emanuel Thomsen, som fulgt af en Del Gadeungdom kommer hjem fra Kirken. - Han er en lille, rødkindet, glatraget Mand. Hans højre Skulder er meget skæv (hængende), hvorved højre Arm synes betydelig længere end venstre. - Han gaar hurtigt (næsten smaaløber) med den skæve Skulder lidt fremefter. - 16 Han er iført sort Frakke, høj Hat af gammel Façon og sorte Handsker. - Ungdommens Halløj synes ikke at afficere ham. - Naar han kommer hen i Nærheden af sit Hus, flygter Børnene under Raabet: Thumsen! Thummelumsen! Hils Hane-Mortensen ! Hurra-a for Manuels nye Bukser ....

Fru OPPERMANN
(kommer ud af Butikken fulgt til Dørs af Mdm. Thomsen)

. Far vel, far vel: Goddag, Thomsen!

EMANUEL
(hilser dybt (sidelæns).

Goddag, Frue! - Det er vos en Ære, at Di husker vor ringe Butik! - Haaber Fruen er bleven betjent til Tilfredshed?

Fru OPPERMANN
(smilende).

Ja, det er Skam en flink og sød lille Moder, De har! - Er Begravelsen nu forbi?

EMANUEL.

Ja, nu er Hr. Partikulier Eriksen stedet til den evige Hvile ... Fred med hans Støv!

Fru OPPERMANN
(nikker Farvel og forsvinder op ad Torvet til med sine Smaapakker).
Mdm. THOMSEN
(blidt og frygtsomt).

Har Du osse vaaren med ude paa Kirkegaarden, lille Manuel?

EMANUEL
(hvis Ydmyghed ganske er borte).

Har man ikke sagt Dig mange Gange, at det hedder været, Mor Karen!

Mdm. THOMSEN.

Jo, jo ... nu skal je se og huske det! - Var Du med paa Kirkegaarden?

EMANUEL
(har trukket Handskerne af).

Ta' dem! Di skal ligge i den øverste Sekretærskuffe til højre! - Hvad skulde man med paa Kirkegaarden? Man er jo kun Tjener!

Mdm. THOMSEN.

Enhver er god for sig, lille Manuel ...

EMANUEL.

Saa-aa? Det mærker man ikke noget til! - Og saa ærgrede En sig nok i Kirken ved at se alle di Kranse, at En ikke osse skulde være Øjenvidne til, at di smed Jord paa dem. - Sikke Kapitaler di bru'er til Kranse! En fik ganske ondt i sit Indre af at se paa det!

Mdm. THOMSEN.

Det er jo nu engang Skik og Brug ....

EMANUEL
(har trukket Frakken af).

Ta' den! - Den midterste Knage i det røde Klædeskab! - En kunde ha' købt Møllegaarden tilbage for alle di Penge, der bli'er koblet væk til Grønt og Blomster.

Mdm. THOMSEN
(smilende).

Næi nu digter Du, lille Manuel ....!

EMANUEL
(imod hende).

Naar man si'er det, saa si'er man det; og saa kunde man det!

Mdm. THOMSEN
(eftergivende).

Ja, jo ....

17
EMANUEL
(siaelæns op og ned. Han er altsaa i Skjorteærmer og har den høje Hat paa).

En er led og ked af at være Tjener i den Dolkeforening! - En forlisser sin evige Salighed ved at være Vidne til det Fylderi!

Mdm. THOMSEN.

Jamen saa sig Du Pladsen op, lille Manuel ...

EMANUEL
(standser).

Ja. Du snakker! En faar jo fem Kroner, for hver Gang En gør Tjeneste! - Kan Du maaske lave dem? - En er ved at slide sig flad for at tjene et Par Skilling ... Og saa si'er Du bare, at man skal si'e op! - Skal man ikke ogsaa si'e sin Stilling op paa Herredskontoret og hos Købmand Mührmann, hva? Og sidde hjemme i Sofaen og leve a' gamle Bændler og brækkede Synaale og ... og rødt Stoppegarn!

Mdm. THOMSEN
(forskrækket).

Næmen, Manuel dog ...

EMANUEL
(tager Hatten af og rækker hende).

Ta' den! -- I den blaa Papæske ved Siden af Kommoden! Men glem nu ikke at lægge Klædet omkring! - Og hent mig saa mit Forklæde og min Hue!

Mdm. THOMSEN.

Vil Du ikke først ind og ha' Frokost, lille Manuel?

EMANUEL.

Nej! En maa først gøre sin Gerning! - Her er hverken vandet eller fejet eller poleret Vinduer for den skidt Begravelses Skyld!

Mdm. THOMSEN
(forskrækket).

Men, Manuel dog, at snakke saadan om ...

EMANUEL.

Gaar Du!

Mdm. THOMSEN.

Jo, jo ... (ind i Huset og kommer tilbage med Forklædet og Huen, som Emanuel tager paa.) -- Di si'er, at Madam Svendsen har arvet en svær Bunke Penge efter Eriksen.

EMANUEL
(farer op).

Hvem si'er det? Hva' skal hun med di Penge?

Mdm. THOMSEN.

Hun har jo da tjent ham tro i to Aar ... Og hun maatte sætte alle sine dejlige Børn rundt i Plejer, saa ...

EMANUEL.

Hvem ha'de bedt hende om at faa dem! Ha'de jeg ka'ske?

Mdm. THOMSEN.

Ih Gu' fri os nej! - Vil Du saa ikke ha' Frokost .... ?

18
EMANUEL.

Man vil ingenting ha', før man bli'er færdig, har man jo sagt! (Farer ind i Huset.)

Mdm. THOMSEN
(bedrøvet tilbage).
EMANUEL
(ud igen med en Vandkande, en Gadekost og nogle Pudseklude. - Giver sig ti! at vande Gaden).
Mdm. THOMSEN.

Du er osse altfor flittig, lille Manuel ...

EMANUEL
(arbjder).

Det har man ikke efter den kvindelige Del af sin Familie! (Imod hende.) Hva' staar Du dér og driver efter!

Mdm. THOMSEN
(Forklædet op for Øjnene).

Aa, Herregud ...

EMANUEL.

Ja, tude ka' Du! - Det er osse snart det eneste, Du kan!

Mdm. THOMSEN
(grædende ind).
EMANUEL
(arbejder forbitret videre med Vandingen og Fejningen).
En KARL
(kommer ud af Hotellets Port. Stiller sig op og ser paa Emanuel, der lader, som om han ikke bemærker ham. - Endelig bryder det ud af Karlen:)

Jeg kan vælteme ikke begrive, Thomsen, at Di gider feje saadan hver eneste livfødte Dag, naar Di er Deres egen Mand!

EMANUEL
(arbejder uden at svare).
KARLEN.

Og saa skal Di jo vælteme feje igen i Aften, Menneske, det er jo Onsdag! - (Indædt:) Godmaaren!

EMANUEL
(nikker høflig).

Godmorgen, Anders Jensen!

KARLEN
(arrig).

Di skulde vælteme tillægge Dem et Hørerør li'som hende, Frøken Reiersen, naar Folk snakker til Dem - Di Pejs! (Der raabes: Anders! Anders! fra Hotelgaarden.) Jo, nu kommer jeg! - Der er vel ikke Ildløs! (Gaar langsomt tilbage gennem Porten).

EMANUEL
(arbejder støt videre).
ENGELINE

(har vist sig i Kæmnerens Vindue. - Aabner det og gør Tegn over til Rikke og Dorthe, som ogsaa aabner Vinduerne. - Fnisen og Pegen Fingre af Emanuel) . Under hele denne Scene mærker man ikke det mindste Tegn til, at Emanuel hører Pigernes Tilraab.

RIKKE.

Godmaaren, Thummelumsen!

DORTHE.

Hold Tungen li'e i Munden, lille Manuel, ellers fejer Di skævt!

ENGELINE.

Har Hane-Mortensen sovet godt i Nat?

RIKKE.

Hvornaar flytter Di ud paa Møllegaarden ?

ENGELINE.

Skal den snart deklareres med Wulfdine?

DORTHE
(hurtigt).

Der er Herrerne!

Vinduerne smækkes skyndsomst i.

19
EMANUEL
(har givet sig i Lag med at polere Butiksvinduerne).

"Dolkene": Redaktør Heilbunth, Kæmner Lassen, Overlærer Clausen, Slagtermester Freisleben, Sagfører Nusgaard og Toldkontrollør Knagsted kommer i Klynge fra Maren Smeds Gyde, alvorlige, højtidelige og eftertænksomme. - De er alle begravelsesklædte med Flor om de høje Hatte og med sorte Handsker. - Standser af gammel Vane op foran Hotellet.

HEILBUNTH
(stille).

Ja, nu har han Fred ...

CLAUSEN.

Der var meget godt ved Eriksen ...

LASSEN.

Det var der sgu! - Naturligvis ha'de han sine Fejl ...

NUSGAARD.

Hvem har ikke det ....

FREISLEBEN.

Næi, det har sgu ethvert Kretur ...

KNAGSTED
(siger ikke noget, men skæver med et lille Blink i Øjet rundt til de andre, hver Gang der falder en Replik).

Pause.

FREISLEBEN.

Hvor meget mon han har efterladt sig?

HEILBUNTH.

Aa, en tres-halvfjerdsindstyve Tusinde, vel!

CLAUSEN.

Véd De det ikke, Nusgaard?

NUSGAARD
(kort).

Det er Markmann, der har hans Bo!

LASSEN.

Ja, paaholdende var han sgu! Jeg husker, at da Kirken skulde restaureres, var det ikke muligt at plukke mere end femten Kroner fra ham.

CLAUSEN.

De mortuis nihil nisi bene!

KNAGSTED
(som før).

Pause.

LASSEN
(prøvende til Heilbunth)

. Ja, saa bli'er der vel ikke noget af vor Pinseskovtur, Formand?

HEILBUNTH
(ser bort).

Jo-o ... hva'? - jeg synes da ikke, at ...

NUSGAARD.

Ja-a ....

CLAUSEN.

Næ-æi .... hvorfor ikke .... ?

FREISLEBEN.

Der er jo en hal'anden Maaned til, saa ....

KNAGSTED
(pludselig).

Vi kan jo la' den bitte Thomsen gaa ud paa Kirkegaarden med en god Madkurv til ham!

Det giver et Chock i alle "Brødrene".

CLAUSEN
(yderst indigneret).

Du skulde skamme Dig, Knagsted!

KNAGSTED
(anlægger et fjoget Udtryk).

Jeg mener bare ... jeg ...

HEILBUNTH.

Du mener! Du mener! - Vi véd meget godt, hvad Du mener!

LASSEN.

Du bli'er snart for morsom!

20
NUSGAARD.

Der er dog Grænser!

FREISLEBEN.

Far vel! Jeg vil ikke staa her længere og høre paa den Slags Udtalelser!

KNAGSTED
(synes meget ulykkelig og angergiven).
Hotelværten PLID-HANSEN
(fra Torvet; ligeledes i Sørgedragt. -Tager Hatten dybt af; meget høflig og bukkende).

Ak ja, Diherrer, nu sover det ærede Medlem trygt i sit blomstersmykkede Kammer ...!

HEILBUNTH.

Ja-a ....

VÆRTEN.

For at vaagne til en bedre ... æ ...

KNAGSTED
(som ikke kan dy sig. Sagte).

Middag ...

VÆRTEN

... til et bedre Liv ...

LASSEN.

Ja-a ...

VÆRTEN.

Ja, det kan snart ramme os ...!

CLAUSEN.

Ja-a ...

Pause.

VÆRTEN
(med en lille Bevægelse af Bryst og Arme, som om han vilde sige: Ja, lad nu det være godt).

Man bliver sulten og oprevet ved en saadan Handling! - Har Diherrer spist Frokost?

HERRERNE
(ser paa hinanden).
HEILBUNTH.

Næ-æ ... vel?

Flere af HERRERNE.

Nej ...!

VÆRTEN.

Jeg fik akkurat i Morges en fortrinlig Sending Hummer ... æ ... æ ....

HERRERNE
(skuler til hverandre).
VÆRTEN.

De ligger paa Is nu og venter ... Straalende som Morgenrøden!

FREISLEBEN
(med en uvilkaarlig Smasken).

Æm ... næ ...

NUSGAARD
(prøvende).

Der er jo slet ingen af Deherrer, der har spist Frokost?

CLAUSEN.

Nej ... jeg da ikke ...

LASSEN.

Jeg heller ikke ...

FREISLEBEN.

Ingen a' vos!

NUSGAARD.

Hvad om vi tog den inde hos Hansen ...? Saa er 'et gjort ...!

HEILBUNTH
(endnu vaklende).

Jamen ...

KNAGSTED
(stille og beskedent).

Maa det være mig tilladt ...?

HEILBUNTH
(mistænksom).

Hvad vil Du nu sige ...?

KNAGSTED
(som før).

Det er min Overbevisning, at den salig afdøde straks var gaaet ind paa et saadant Forslag, hvis ...

21
FREISLEBEN
(glad).

Tror Du?

KNAGSTED.

Ubetinget! - Han vilde have opfattet det som et Mindemaaltid ... et Gravøl.

LASSEN
(ligeledes oplivet).

Ja, under den Form ... hva'?

HEILBUNTH.

Ja-a ... jeg finder ogsaa ...

NUSGAARD
(afgjort).

Ja, som Gravøl, saa ... naturligvis!

FREISLEBEN.

Ja, det er jo et smukt Foretagende.

CLAUSEN.

Ja, og vi skulde jo dog alligevel ha' spist hjemme ?

HERRERNE
(befriede).

Ja, det skulde vi jo!

VÆRTEN
(der har staaet som paa Naale, slaar affabelt med Haanden hen imod Hotelporten).

Mine Herrer, Frokosten skal øjeblikkelig blive serveret! - Skal vi lade dække paa Verangdaen? Naturen er saa dejlig i Dag.

HEILBUNTH
(gnider sig i Hænderne).

Ja, dæk paa Verangdaen!

VÆRTEN
(slaar igen ud mod Hotelporten).

Diherrer behager ...!

HERRERNE
(livligt konverserende ind i Hotellet).
VÆRTEN
(raaber op til Dorthe, som er ved at gnide Vinduerne af oppe paa Midterkvisten, hvorfra Flaget er stukket ud).

Flaget paa hél! (Ind.)

DORTHE
(forsvinder fra Vinduet).
HERRERNE
(viser sig paa Verandaen).

Flaget glider paa hel Stang. Tæppe.

ANDET BILLEDE

Karen Thomsens Dagligstue bag Lingeributikken. Lavloftet, rummelig og med solidt, gammeldags Bohave.

Til højre: i Forgrunden Vindue med blomstrende Potteplanter. Forhøjning med Sybord og Stol ved Vinduet. Til venstre: Sofa med Divanbord foran og nogle Lænestole med hvide, hæklede Stykker. - Ned mod Baggrunden Dør til Køkkenet. I Hjørnet bag Døren Kakkelovn.

I Baggrunden Dør med Glasruder til Butikken. - Paa den ene Side af Døren en Mahognisekretær med Nips. Paa den anden Side et Tobaksbord. Over dette et Dilettantmaleri forestillende den Thomsen'ske Fædrenegaard "Møllegaarden"

Karen Thomsen og Enkemadam Svendsen (sørgeklædt) sidder ved Divanbordet og drikker Kaffe.

Mdm. SVENDSEN.

Ak, Gu' nej, det var saamænd ingen Dans paa Roser, Madam Thomsen, ka' Di tro! Han var 22 saamænd sommetider saa urimelig, at jeg mange Gange sad og græd, hvor det kunde falde sig.

Mdm. THOMSEN.

Aa, Herregud ....

Mdm. SVENDSEN.

Og di Par Tusind, har har betænkt mig med, er saamænd surt fortjent.

Mdm. THOMSEN.

Der er mer paa Kanden! - Familien skal nok være vred?

Mdm. SVENDSEN.

Edderspændt! -- (Skænker sig gudhengivent en Kop Kaffe.) Tak! - Og saa det for en Moder at være uden sine Børn! Di er jo ri'nok i gode Plejer rundt omkring alle fem hos Familien; men Plejer er dog Plejer, Madam Thomsen, og det er ikke det samme som en Moders store Hjerte!

Mdm. THOMSEN.

Nej, det har Di skam Ret i, Madam Svendsen! - Men nu ta'er Di dem vel til Dem?

Mdm. SVENDSEN
(med Selvfølelse).

Ja, nu er En jo Gusketak saadan suspenderet med det pikuniære, at det spiller ingen Rulle længer!

Mdm. THOMSEN.

Bli'er Di boende her i Byen?

Mdm. SVENDSEN
(vigtig).

Nej, jeg tænker paa et lille landligt Sted, saaden med Kør og Vogn. - Di to mindste er 'et jo lidt tyndt med, hva' anbelanger Helbreden; og saa er Landluften jo god. - Jeg har da sat Nusgaard ud paa det. - Men véd Di hva', Madam Thomsen, det er ikke saadan for en Enke at sidde alene med fem tøjlesløse Børn!

Mdm. THOMSEN.

Jamen Di er jo da osse i Deres bedste Aar endnu, Madam Svendsen; og nu har Di jo no'et at byde paa, saa ....

Mdm. SVENDSEN
(kroer sig).

Ork ja, En har saamænd haft Tilbud nok! - (Fortrolig.) Nu da Eriksen ligger i sin Grav, kan jeg saamænd godt si'e Dem rent ud, at han mange Gange har slaaet baade paa det ene og paa det andet!

Mdm. THOMSEN.

Næ, hva' si'er Di!

Mdm. SVENDSEN.

Det ved Gu' han har! -- (hviskende, hemmelighedsfuldt:) Men Di kan da forstaa, at en ordentlig Kvinde ikke kan gaa hen ... Med den mekaniske Mave, han gik rundt med!

Mdm. THOMSEN.

Ih Gu' fri og frels, ja! - Men der findes da osse andre regulære Mandfolk, Madam Svendsen.

23
Mdm. SVENDSEN.

Det gør der ... Tænker ikke snart Deres Søn paa at forandre sig?

Mdm. THOMSEN
(sky).

Manuel? - Ork nej, ork nej! Han har saa sandelig andre Ting i sit Ho'de?

Mdm. SVENDSEN
(lurende).

Ja, jeg har jo nok hørt ymte om, at han slider sig flad bare for at kunne købe Møllegaarden tilbage.

Mdm. THOMSEN
(vredt).

Aa-aa, Folk render med saa meget Sludder og Tosseri! - Vi sidder s'men godt, hvor vi sidder ! Nu har vi sat her i Huset i femten Aar; og vi ønsker ingen Forandring!

Mdm. SVENDSEN
(som før).

Aa nej ...

Mdm. THOMSEN
(ivrig).

Nej, det gør vi ikke; hverken Manuel eller jeg. Han er den mest ma'esløseste Søn paa Jorden ; og han vil ikke andet, end som hans Mor vil!

Mdm. SVENDSEN
(fornærmet; haardt).

Di bli'er saa hidsig, lille Madam Thomsen. Det skal et Menneske ikke ha' godt a'!

Butiksklokken ringer. Man hører Emanuels Stemme: Det er En sæl! - Derpaa kommer han hurtigt ind med en Rulle Papirer under Armen. - Da han faar Øje paa Mdm. Svendsen (der hilser overvættes venligt) og Kaffeopdækningen, antager hans Aasyn et forbitret Udtryk.

Mdm. THOMSEN
(forlegen; bange).

Kommer Du allerede fra Kontoret, lille Manuel? - (Smiler sygt.) Ja, hér sidder Madam Svendsen og jeg og ta'er vos en lille Kop Kaffe. - Vil Du ha' en Taar med?

EMANUEL
(kort).

Nej! - (Hidsig.) Man drikker ikke Kaffe, Mor Karen, véd Du, uden paa di af Forsynet indstiftede Tider! (Krabber hastigt ud i Køkkenet uden Hilsen.)

Mdm. SVENDSEN
(spydigt).

Den "ma'esløse" Søn var no'et kontrarig for Ho'edet ...!

Mdm. THOMSEN
(forlegen).

Ak ja ... ja han har jo saa meget oppe over sine Øre, stakkels Dreng! Han ....

EMANUEL
(kommer farende ind. - Mod Moderen).

Nu ha'de Du glemt at lukke Døren til Skuret igen!

Mdm. THOMSEN
(ulykkelig).

Aa Herregud, ha'de jeg det ....

EMANUEL.

Er det din Mening at slaa Mortensen ihjel?

Mdm. THOMSEN
(forfærdet).

Ih Gu' bevare vos, lille Manuel ...!

Mdm. SVENDSEN.

Er det Hanen?

EMANUEL

Ja! - Med Tilladelse! (Mod Moderen.) 24 Aldrig kan man sætte sine Ben uden for Døren, uden at Du glemmer baade det ene og det andet for din Kaffelerens Skyld!

Mdm. THOMSEN.

Jeg skal nok ....

EMANUEL.

Vi maa flytte ham! Han staar ogsaa og fryser derovre om Natten!

Mdm. THOMSEN.

Ja ...

EMANUEL.

Du maa lave en Krog i Stand til ham ude i Køkkenet !

Mdm. THOMSEN.

Jeg skal finde den luneste Krog, lille Manuel ....

EMANUEL.

Men vælt nu ikke Vandspanden over ham ... eller Komfuret!

Mdm. THOMSEN.

Ih, men nej dog ....

EMANUEL.

Ja, En kan jo aldrig vide, hva' Du kan finde paa ! Butiksklokken ringer.

EMANUEL.

Det ringer!

Mdm. THOMSEN
(har allerede rejst sig for at gaa ud).
EMANUEL
(hen til hende. Nikker hen mod Mdm. Svendsen. Hviskende).

Har hun købt no'et?

Mdm. THOMSEN
(ligeledes hviskende).

Ih Gu' ja! To Pund Strikkegarn og tre Alen sorte Bændler!

EMANUEL
(lidt formildet).

Hum ....!

Mdm. THOMSEN
(til Mdm. Svendsen).

Di undskylder ...! (Ud.)

Mdm. SVENDSEN
(kniksende).

Ingen Forseelse!

Pause

EMANUEL
(krabber rundt i Stuen og undersøger med en Finger, om der er Støv paa Møbler og Genstande. - Tager en Klud frem bag Sekretæren og begynder at tørre af).
Mdm. SVENDSEN
(kattevenlig).

Di er en meget proper Mandsperson, Hr. Thomsen.

EMANUEL
(kort).

Ja.

Mdm. SVENDSEN.

Det er ikke alle Mandspersoner, der er saa propre!

EMANUEL.

Nej!

Mdm. SVENDSEN.

Ork Gu' nej! Di fleste maa man saamænd rende med en vaad Klud bagefter, bare di sætter et Par Ben i et Værelse! - Og, saa er Di saa flittig, Hr. Thomsen! Paa Støvlerne fra Morgen til Aften!

EMANUEL
(indædt).

Ja, no'en maa jo slide bare for at faa 25 det sure Rugbrød! (Med et hadefuldt Blik.) Andre behøver kun at sidde og gabe, saa falder der straks Millioner ned i Halsen paa dem!

Mdm. SVENDSEN
(skælmsk).

Ork, Deres Lykke kommer saamænd nok, lille Hr. Thomsen! Kanske Di i denne hellige Time har vundet i Lotteriet!

EMANUEL
(farer sammen. Rasende).

Man spiller ikke, Madam Svendsen! Man er hverken Partikulier (Udt.: ku-li-er) , eller Erkehertug.

Mdm. SVENDSEN.

Ork, det er saamænd heller ikke Pengene, det kommer an paa, Hr. Thomsen! - Jeg delte saamænd gerne mine Par Skilling med en proper og agtværdig Mand, der vilde være Far til mine fem uskyldige Børn!

EMANUEL
(snærrende).

Og hvem tror Di vilde gaa ind til saadant et Menageri, sæl om han blev forgyldt!

Mdm. SVENDSEN
(stødt).

Menageri, Hr. Thomsen! - Mine Børn er født i ærligt Ægteskab, vil jeg tillade mig at si'e Dem!

EMANUEL
(kører paa).

Og hva' tror Di ikke, det vil koste at opdrage saadan en Samling kristeligt! - Alle er man underkastet Arvesyndens Følger; og imellem fem Børn er der gerne tre, der ender som Mordere, Tyveknægte og Landevejsrøvere!

Mdm. SVENDSEN
(rejser sig i sin Vælde).

Hva' er det, Di sier, Menneske! ?

EMANUEL.

Man si'er, hva' man si'er! - Men nu har man ikke Tid mere til at spilde sin Tid! - Adjøs! Man har no'et Paparbejde, man skal ha' gjort færdig! (Hurtig bort gennem Køkkenet.)

Mdm. SVENDSEN
(giver sig fnysende til at tage sit Overtøj paa).

I det samme kommer Mdm. Thomsen ind fra Butikken med Fru Lassen, Fru Heilbunth og Frk. Reiersen.

Mdm. THOMSEN
(meget beæret).

Værsgod, Damer; det er mig en Fornøjelse! Bare her nu ser ordentligt ud!

Fru LASSEN.

Her er jo altid nydeligt! (Faar Øje paa Mdm. Svendsen, stirrer paa hende uden at hilse.)

Mdm. THOMSEN
(forfjamsket).

Det er Madam Svendsen ... Hun har arvet ...

DAMERNE
(hilser stift).
26
Frk. REIERSEN
(pludselig).

Er 'et hinner, der er Jordemo'er?

Mdm. SVENDSEN
(eksploderer).

Nej, nu kan det være nok! - Far vel, Madam Thomsen! Og Di kan være evig forvisset om, at mine Ben, dem ser Di aldrig mere i dette Liv i Deres Skidt-Butik! (Mod Døren.)

Mdm. THOMSEN
(efter hende. Ulykkelig:)

Men kære, lille Madam Svendsen, jeg .....

Mdm. SVENDSEN
(vender sig i Døren).

Og nu haaber jeg, at di ærede Damer kan faa Plads! (Ud. - Hovedet ind igen:) Og jeg véd meget godt, hvorfor di to andre Damer slæber rundt med det døve Spektakel: det er bare, fordi det er Borgmesterens Søster: (Ud. - Hovedet ind igen:) Men jeg har aldrig stjaalet Roser paa Kirkegaarden! Far vel! (Bort.)

Mdm. THOMSEN
(hurtigt efter).
Frk. REIERSEN.

Hva' var alt det, hun sa'e? (Røret i.)

Fru LASSEN
(der har vekslet Blikke med Fru Heilbunth).

Hun sa'e, at hun skulde skynde sig hjem!

Fru HEILBUNTH.

Hun ha'de været her altfor længe, sa'e hun!

Frk. REIERSEN.

Ja, der er mange, der ska' ha' Smaa i denne Tid om Foraaret!

Fru HEILBUNTH
(ser hen mod Døren).

Sikken en Madam!

Fru LASSEN.

Hun har jo arvet! - Og det véd vi da, søde Fru Heilbunth, at naar Skidt kommer til Ære og Stodder til Mønt, saa begynder Hønsene at gaa med Laksko!

Mdm. THOMSEN
(ind fra Butikken).

Det gør mig saa ondt, Damer, at Madam Svendsen ....

Fru LASSEN
(overlegent).

Lad os ikke tale mere om det Fruentimmer !

Fru HEILBUNTH.

De lovede, lille Madam Thomsen, at vi maatte se Deres Møbler?

Mdm. THOMSEN.

Ja, værsaagod, Damer ....!

Fru HEILBUNTH
(til Frk. Reiersen).

Vi skal se hendes Møbler!

Frk. REIERSEN.

Ih, det var da morsomt!

DAMERNE
(snuser rundt i Stuen).
Fru LASSEN
(næsvist).

Hvor har De den Sekretær fra?

Mdm. THOMSEN.

Den har saamænd tilhørt min Søns Bedstefar ...

27
Fru LASSEN.

Vil De sælge den?

Mdm. THOMSEN
(med stille Overbevisning).

Nej, Frue, det vil vi ikke!

Frk. REIERSEN.

Hva' si'er hun?

Fru HEILBUNTH.

Hun si'er, at den har været hendes Bedstefars.

Frk. REIERSEN.

Ih men nej, det var da morsomt! Det er et yndigt Stykke!

Fru LASSEN
(snuser videre).

Bordet er ogsaa godt!

Mdm. THOMSEN.

Ja, det stod hjemme paa Salen.

Fru LASSEN.

"Sal", hæ! Hvor stor var den "Sal"?

Mdm. THOMSEN
(beskedent).

Ja, vi kaldte den jo bare saadan ....

Fru HEILBUNTH
(betragter Maleriet).

Hvad er det for et Billede?

Mdm. THOMSEN.

Det er jo Gaarden!

Fru HEILBUNTH.

Hvad for en Gaard?

Mdm. THOMSEN.

Ih men Møllegaarden, naturligvis!

Fru LASSEN
(tager Billedet ned).
Mdm. THOMSEN
(rækker Hænderne frem for at tage Billedet).

Fruen er nok lidt forsigtig med det ... ?

Fru LASSEN.

Det holder nok! - Hvem har malet det?

Mdm. THOMSEN.

Det har s'men min Broder Jakob, Skolelæreren.

Fru LASSEN
(hænger Billedet tilbage).

Det kan man ved Gud se!

Fru HEILBUNTH.

Er det sandt, at Deres Søn tænker paa at købe Møllegaarden tilbage?

Mdm. THOMSEN
(reserveret).

Det véd jeg ikke no'et om. - Vi sidder jo rart nok her .... Vi ønsker det ikke anderledens ....

Frk. REIERSEN.

Hva' si'er hun?

Fru LASSEN.

Hun si'er, at hun har det godt hér i Byen!

Frk. REIERSEN.

Ja, det er jo osse en yndig og fredelig lille By!

Fru HEILBUNTH
(hvisker noget til Fru Lassen).
Fru LASSEN.

Naturligvis! (Til Mdm. Thomsen:) Vi vilde gerne se Hane-Mortensen, Madam Thomsen.

Mdm. THOMSEN
(synker ligefrem i Knæene af Skræk).

Ih Gu' nej, Damer, det kan Di rigtignok ikke!

28
Fru HEILBUNTH.

Aa hvad, Madam Thomsen? Den skal være saa mærkelig!

Mdm. THOMSEN
(bedende).

Di maa ikke forlange det, Damer ! Manuel er saa næn over den ....! Hvis den kom no'et til ...!

Fru LASSEN.

Snak om en Ting! Hvad skulde den komme til? Nu har vi gjort os den Ulejlighed at komme herind!

Mdm. THOMSEN.

Jeg tør ikke, Damer ...

Frk. REIERSEN.

Hva' sier hun?

Fru HEILBUNTH.

Hun si'er, at hun ikke tør vise os Hanen!

Frk. REIERSEN.

Jo, det maa hun skam! Det var jo derfor, vi kom!

Fru LASSEN.

Naa, lille Madam Thomsen! Er vi ikke Deres Kunder?

Mdm. THOMSEN.

Jo, det ved Gud, Di er, Damer; og vi takker Dem osse, baade Manuel og jeg, men ....

Fru LASSEN
(afgjort).

Naa, nu ingen Snak! - Saa gaar vi selv derud!

Mdm. THOMSEN
(afværgende).

Ak Gu' nej .... Saa vil jeg da hellere hente ....

Fru LASSEN.

Naa, ja, lad det saa blive til noget!

Mdm. THOMSEN
(hen til Køkkendøren og lytter).
Fru HEILBUNTH.

Er Sønnen hjemme?

Mdm. THOMSEN
(hyssende).

Hyss, ja! Han sidder oppe og arbejder ...

Fru LASSEN.

Paa hvad?

Mdm. THOMSEN.

Paa no'en Haandkufferter, han har faaet Bestilling paa .... (Vinker hyssende.) Nu skal jeg hente Mortensen ... Hvis Damerne da bli'er ved og vil se ham ... ?

Fru LASSEN.

Det hører De jo!

Mdm. THOMSEN
(med et Suk).

Ja, saa henter jeg ham da ... i Gu's Navn ... (Ud.)

Frk. REIERSEN.

Kommer hun nu med Dyret?

Fru HEILBUNTH.

Ja-a! (Til Fru Lassen:) Hvorfor kalder hun den "Mortensen"?

Fru LASSEN.

Det er efter en gammel Karl nede paa Møllegaarden. - De tog jo Hanen med herind, da de maatte 29 sælge for femten Aar siden. - Aa, den skal være saa forfærdelig.

Frk. REIERSEN.

Hva' si'er hun?

Fru HEILBUNTH.

Hun si'er, at Hanen skal være saa gyselig!

Frk. REIERSEN.

Naa-aa, den bider vel in'de!

Mdm. THOMSEN
(ind med Hane-Mortensen, som hun bærer yderst forsigtig mellem begge sine Hænder .- Hanen er ældgammel, stivbenet, næsten fjerløs paa Kroppen, men har to knækkede Halefjer. - Madammen sætter den fra sig paa Gulvet. Den vakler, inden den faar Fodfæste og staar da stiv og ubevægelig med hængende Hovede).

Ja, saadan ser han ud ....

DAMERNE
(farer skrigende bort i Krogene).
Mdm. THOMSEN
(ængstelig).

Hyss, Damer, Damer! Manuel er jo dér oppe!

Fru LASSEN
(staar med Skørterne samlet om sig).

Nu be'er jeg Dem ! Den ser ud, som den var gravet op!

Fru HEILBUNTH.

Af Jorden!

Frk. REIERSEN.

At Di'nde drejer Halsen om paa den!

Mdm. THOMSEN
(i Rædsel).

Drejer Halsen om paa den!? Saa laa der da et Himmerig ! (Snapper skyndsomst Dyret og forsvinder med det.)

Fru HEILBUNTH.

Jeg turde ikke bo her i Huset!

Fru LASSEN.

Det er saadan en, man drømmer om!

Frk. REIERSEN.

Jeg synes nu, den saa' ud, som den var stoppet ud!

En Vogn ruller forbi ude paa Gaden. - Alle glemmer Hanen og farer til Vinduet.

Fru LASSEN
(lynslaaet).

Saa' De det!?

Fru HEILBUNTH
(forstenet).

Ja!

Fru LASSEN.

Proprietær Heimann og Fru Oppermann i Gig midt paa Dagen!

Frk. REIERSEN.

Jeg synes nu, den saa' ud, som den var

Fru HEILBUNTH.

Det var Dikkedikproprietæren og Fru Oppermann i Gig!

Frk. REIERSEN
(taber Hørerøret).

Ih, men bevares!

Fru LASSEN
(energisk).

Det skulde være Lassen!

Under dette er Menneske-Mortensen kommen ind fra Butikken. - Han er paa Hosesokker, saa Damerne har ikke hørt ham. - Han har sat sig, med sin Snadde, paa en Stol lige inden for Døren i Baggrunden. - Skuler hen til Damerne og damper vældigt. - Faar et Hosteanfald.

Ærke, haark, haark! Gi' Fa'en ha'de min Hoste!

30
Fru LASSEN.

Du almægtige Gud, hvad er det for en Person!

MORTENSEN
(hilser tavst. Spytter).

Hruu! Ptøj! - Saten osse a' man'de ka' faa'et op paa én Gang!

Fru HEILBUNTH.

Hvad er dette for et Hus! - (Griber Frøken Reiersen i Armen.) Kom! Her er jo ikke til at være for Mennesker! (Haler ud i Butikken med hende.)

Fru LASSEN
(efter).

Og saa stinker han jo!

MORTENSEN
(ser efter dem).

Stinker ...? Hum ...! Ja hver lugter vel a' sit! I det samme kommer Mdm. Thomsen fra Køkkenet. - Hun kaster et vredt Øjekast til Mortensen og iler efter Damerne.

MORTENSEN
(ser efter hende).

Høflighed kommer di sgunde paa Hospetalet a' ... Fruentimmerne! (Damper videre.)

EMANUEL
(stikker Hovedet ind fra Køkkendøren).

Hva' er det for et Rend her er! Ka' man nu ikke længer ha' Fred i ens eget Hus!

MORTENSEN
(nikker rolig).

Godaw, Mannevel! -- (Med et Nik mod Butikken.) Sæller Du osse Fruentimmer nu?

EMANUEL.

Hum! Er Du dér?

MORTENSEN.

Som Du ser, ja! ... Har Du lidt Tobak?

EMANUEL
(peger mod Tobaksbordet).

Dér!

MORTENSEN
(rejser sig og stopper).

Tak, som byder! (Hoster.) Ærke, haark, haark! Hruu! ...

EMANUEL
(hurtig).

Mortensen husker nok at spytte i Kakkelovnen.

MORTENSEN.

Javel, jeg respetere Relementerne! (Hen til Kakkelovnen og aabner den:) Ptøj ! - Gi' Fa'en ha'de min Hoste ! (Sætter sig igen.)

Pause.

EMANUEL
(op og ned ad Gulvet).

Naa ? (Standser foran Mortensen.)

MORTENSEN.

Rent li'e ind i det yderste Helvede, Manuel! - Han drikker som en Svamp og sover som en Stud og vaavner som et Svin og begynder forfra igen! Der har Du hele den store Tabel!

EMANUEL.

Men Mortensen mener dog, at han klarer sig til Terminen?

MORTENSEN.

Klarer sig, klarer sig ...! Men hvodden klarer han sig! Han sæller Himlen og Jorden, gør han! Og ku' han faa fat i Maanen og di elve Stjerner, saa gik di sgu 31 samme Vej! - Næi, han er sgu'nde værd det Salt, han æder! Ærke, haark, haark! Hruu! ...

EMANUEL.

Mortensen maa spytte i Kakkelovnen!

MORTENSEN.

Javel, javel! Naar jeg ska' spytte! - Det er Fa'eme ellers en god Tobak, Du holder! Du ry'er immerhen stadig væk ikke sæl?

EMANUEL.

Nej; det smager mig ikke!

MORTENSEN
(bebrejdende).

Sma'er!? Føi, skamme Dig! Sma'er! ... Ha'de je'nne min Pive, ku' jæ sgu li'saagodt smække Frikkadellerne sammen med det samme!

EMANUEL
(uinteresseret).

Ja, man er jo ikke alle ens ...

MORTENSEN.

Nej! det er ma' sgu'nne!

Pause.

EMANUEL
(pludselig; lidenskabeligt).

Om man kunde købe Gaarden i Morgen den Dag!

MORTENSEN.

Køv, Manuel, køv!

EMANUEL.

Hva' skulde man købe for?

MORTENSEN
(klemmer et Øje sammen).

Folk si'er ellers, Du har Penge ...

EMANUEL.

Di Par Skilling ! -- (Griber den gamle fat i begge Skuldrene og ryster ham:) Om Gud kunde la' En vinde i Lotteriet!

MORTENSEN.

Hov, hov, Manevel, Du er da sommetider li'som Krudt! - Spiller Du?

EMANUEL
(forvirret; afgjort).

Nej!

MORTENSEN.

Ja, saa vinder Du sgu'nde heller! - (Hoster.) Ærke, haark, haark! Hruu! Ptøj! Gi Fa'en ha'de min Hoste! - Naa, det skulde vel ellers helst ha' vaaren i Kakkelovnen! - Med Forlov aa stoppe min Pive?

EMANUEL
(igen op og ned ad Gulvet).

Værsgod ... !

MORTENSEN
(stopper og sætter sig).

Pause.

MORTENSEN
(pludselig).

Næmen, se en Maskine er jo immer en Maskine, Manevel ...

EMANUEL
(svarer ikke).
MORTENSEN
(fortsætter; rolig).

Der er Hjul, aa der er Valser, aa der er Krumholter, aa der er Tapper. - Aa altsammen griver det ind i hinandre, aa napper li'som Fingre, aa holder fast ... ærke, haark, haark! ... Hva'? ... Aa drejer rundt, aa maler, aa river i Stykker, aa flænser ...

32
EMANUEL
(standser).

Du tænker paa Møllen?

MORTENSEN.

Jæ tænker paa Møllen, ja! For det er jo osse en Maskine, ser Du ....

EMANUEL
(usikker).

Ja, men .... hva' ....

MORTENSEN
(rolig).

Gu' er'en en Maskine! - Jæ kom engang for nær med min Frakke, aa Tænderne fik fat ... aa ha'de ikke din salig Fa'er vaaren til Stede aa standset Hjulet i en Ruf, saa ha'de jæ'nne ædt mange Hornfisk efter den Daw! ... Hruu ! Ptøj!

EMANUEL
(mere og mere forvildet).

Næi, di var jo svært bange for, at man skulde komme for nær ved Værket, da man var Barn ... men ...

MORTENSEN
(nikker).

Javel, ja! -- (Fikserer ham skarpt:) Næmen ... hva' ... jæ ... vilde ... si'e ... (Blinker som en Ugle.) Kornelius kommer jo til Tider paa Møllen, om han osse sidder sine længste Timer paa Lindenborg Kro ...

EMANUEL
(begynder at fatte; stiv af Skræk).

Kornelius ....

MORTENSEN
(rolig).

Kornelius, jo! - Aa saa er han jo for det meste svirende; saa ... hva'? ... om En finkererte lidt ved ham ...

EMANUEL
(i Rædsel).

Nej, nej! Saadan no'et maa Du ikke drive Spøj med, Menneske-Mortensen ...!

MORTENSEN
(rolig).

Spøj? - Jæ driver Faeme ikke Spøj!

EMANUEL
(bleg).

Jamen ....

MORTENSEN
(stadig rolig).

Ska han kaske ikke væk, før Du ka' faa Gaarden?

EMANUEL.

Jo ....

MORTENSEN.

Har Du kaske ikke faaet Ordre paa det af din egen salig Far i Drømme?

EMANUEL.

Jo ... jo, men ...

MORTENSEN.

Naa, der ser Du! ... Aa hva'enten saaden en Mulæsel kommer avej paa den ene, eller ...

EMANUEL
(skriger hjælpeløst).

Nej, nej! Man vil ikke ha' det!

MORTENSEN
(rolig).

Godt, Manevel, godt! Saa la'er vi Krusemynten vokse! ... Men saa bekommer bare ikke Du Gaarden! - Faar jeg stoppe min Pive?

EMANUEL
(op og ned ad Gulvet).

Værsgod ....

MORTENSEN
(hen at stoppe. Vender sig pludselig).

Naa? ... Ska' vi saa pille lidt ved ham?

33
EMANUEL
(hidsig).

Nej, har man jo sagt! - La' saa være med det Vrøvl! - - Og sæt, han gik igen derude!

MORTENSEN.

Saa udrydede vi ham engang til, lille Manevel! Der gi's da aa Midler for det!

EMANUEL
(hjælpeløst rokkende).

Nej, nej! Man vilde hverken faa Ro Dag eller Nat ....

MORTENSEN.

Naa-aa, Du bli'er da vel ikke søsyg a' aa knække en Lus! (Stærkt.) Han spolerer Gaarden rent og kompakt for Dig, Manevel, hvis Du'nne skrider til!

EMANUEL
(stikker Fingrene i Ørene og skriger).

Man vil ikke høre mere! Man vil ikke høre mere!

MORTENSEN
(rolig).

Saa tier vi, Manevel! saa tier vi! - Det er da ellers mest for din Skyld, a' En præker! - Og saa lidt for min egen osse, for ma' har da vaaren som en Lem a' Familien, fra før ma' ku' skrælle en Katøffel ....!

Mdm. THOMSEN
(ind fra Butikken. - Ser hastigt fra den ene til den anden).

Hva' snakker I to om?

MORTENSEN
(damper uden at svare).
EMANUEL
(hidsig).

Det rager ikke et Fruentimmer!

MORTENSEN
(nikker bifaldende).

Det var Ret!

Mdm. THOMSEN
(stiver sig op. Til Mortensen).

Hva' er det, Du gaar og sætter i Drengen, Mads Mortensen? Han er altid rent kulret, naar Du har vaaren her!

EMANUEL
(stamper i Gulvet).

Været, været! hedder det!

Mdm. THOMSEN.

Aa-aa, jæ er snart li'eglad! (Til Mortensen.) Hva' er det for Utuskestreger, Du sætter i ham, spør jeg?

EMANUEL
(imod hende med løftet Haand).

Pas Dig sæl, Mor ! Og hold din Mund!

Mdm. THOMSEN
(synker igen sammen).
MORTENSEN
(der har siddet rolig og uudforskelig og dampet, rejser sig).

Ja, saa vil jæ se aa liste hjemad ....

EMANUEL.

Bryd Dig ikke om hende! Her er det En sæl, der raader!

MORTENSEN.

Ja, det mærker jæ! - Naa, farvel, Manevel. Aa sku' Du komme paa andre Tanker, saa ....

EMANUEL
(stamper).

Nej, har man sagt!

MORTENSEN.

Naa, jaja, jaja! - Ja, saa gaar jæ. - Jæ ka' vel ta' den Slat Tobak med derhenne?

34
EMANUEL
(paa Post, lysvaagen).

Tobakken ...? Ja, se, man ha'de jo ellers tænkt ... at den skulde Du ryge, naar Du kom her ...

MORTENSEN.

Aa ja ... Men stoppe faar jeg da?

EMANUEL.

Stop, stop! Værsgod!

MORTENSEN
(stopper).

Pause.

MORTENSEN.

Ja, saa, far vel, Manevel! - Far vel, Madam Thomsen!

Mdm. THOMSEN
(svarer ikke).
EMANUEL
(slaar ud med Haanden).

Far vel ! Far vel !

MORTENSEN
(hinker ud gennem Butikken).

Lang Pause.

Mdm. THOMSEN
(forsagt).

Morbror Jakob er her med Wulfdine, Manuel ...

EMANUEL
(tier).
Mdm. THOMSEN.

Di er kommen med Sognefogdens ... Han holder hos Elius Andersen ...

EMANUEL
(tier).
Mdm. THOMSEN.

Di var et Rend herinde før og sa'e, at di kom igen ....

EMANUEL
(vender sig brat. Eksploderer).

Hva' rager din forsultne Familie mig!

Mdm. THOMSEN
(napper forskrækket Kaffetøjet og forsvinder med det i Køkkenet).
EMANUEL
(sidelæns op og ned ad Gulvet. Slaar ud med den lange Arm. - Kommer med enkelte høje Udbrud).

Aldrig, aldrig! -- Man gør'et ikke! - Hvor kan Gud indgive et Menneske saadan Tanker! - Man bekommer nok Gaarden paa kristelig Vis! -- Bare vente, vente taalmodigen! (Synker om i en Stol. Klagende:) Ak, ak, nu har man ventet i femten lange Aar! - Aa, lille Vorherre, lille Vorherre, Ens Ho'ede, Ens Ho'ede ...!

Mdm. THOMSEN
(er kommen ind. - Betragter ham bekymret. - Hun lægger en Haand paa hans Skulder).

Er Du syg, lille Manuel ...?

EMANUEL
(farer sammen. - op).

Nej, man er ikke! - Men man bli'er det nok!

Mdm. THOMSEN
(klapper ham).

Saa, saa ...! Du er osse saa altfor hidsig paa 'et ...!

35
EMANUEL
(lige ved at overgive sig).

Man er saa hjertelig træt af al dette Slideri og alle di Tanker ....

Mdm. THOMSEN.

Det er osse hver Gang, Mortensen har vaaren her, saa ....

EMANUEL
(fra hende).

Altid skal Du hugge paa Mortensen!

Mdm. THOMSEN.

Men det er osse ham, der sætter det onde i Dig, Manuel ....

EMANUEL.

Mortensen er vos en trofast Medhjælp! Og det har han været, fra den Tid En laa i Vuggen!

Mdm. THOMSEN.

Jo, jo ... Men ...

EMANUEL.

Og hvor skulde En kunne holde Øje med Møllegaarden, om ikke Menneske-Mortensen bragte En sine Tidender !

Mdm. THOMSEN
(bedende).

Jeg synes, Du skulde slaa den Gaard a' Ho'edet, lille Manuel ...

EMANUEL
(hidsig).

Det véd man, det véd man! Ens egen Mor danser paa Ens Hjerte!

Mdm. THOMSEN.

Nej, det gør jeg ikke, Manuel; men vi kunde jo sidde vor Tid ud her og ha' det roligt og fredeligt, bare Du ...

EMANUEL
(hidsigere og hidsigere).

Ens egen Mor bryder sig ikke om, at Ens Livsmaal gaar i Fløjten! - Ens egen Mor blæser ad Ens dyreste Ønsker! - Ens egen Mor saa' En helst kørt paa Galeanstalten ... med fire for, for saa gik det hurtigere!

Mdm. THOMSEN
(tørrer Øjnene).

Manuel, Manuel ...!

EMANUEL
(indtrængende).

Har En da ikke sagt Dig, at En bryder sig ikke om andet i Verden end at faa Ens Fødegaard tilbage! Har En ikke sagt Dig, at En har lagt Skilling paa Skilling i disse femten Aar for at faa Gaarden tilbage! Har En ikke læst for Dig om Aftenen i sine Historiebøger, at der er no'et, der hedder højere Hensyn, som et Menneske skal kæmpe for! - Og har En ikke sagt Dig, at Ens egen Fader har aabenbaret sig for En i Drømme og lovet, at En skal faa Gaarden tilbage, bare En holder ud og sætter sin Lid til Vorherre ... deroppe.

Mdm. THOMSEN.

Jo, jo ... Men jeg mener nu, a' vi vilde ha' det meget roligere, som vi har det! - Og hvis Du nu bare vilde gøre Alvor a' det med Wulfdine ... Hun 36 har jo da no'en Skillinger, og saa kunde vi have en større Forretning ...

EMANUEL
(slaar ud med Armene).

En har ikke Tid til at tænke paa Elskov og Fjas!

Mdm. THOMSEN.

Du véd jo dog, at lille Dine ...

EMANUEL
(værdig og afgørende).

En véd, at Pigen nærer en brændende Kærlighed til En! - Men før man sidder som Ejer derude paa den fædrene Gaard, før ønsker man ikke at indlade sig i noget som helst Slags Forhold til en Quinde! (slaar en Haand ned i Bordet:) Og Gaarden vil man ha', om man saa skal vente i femten Aar til! Hva' staar der ikke hos Digteren: Vent og haab, vær sejg som Staalet, Da Du langer vel til Maalet! (Med lysende Øjne:) Og tænk saa, Mor Karen, naar vi ruller ind paa Møllegaarden! Hestene skal være pyntede med grønt, og Flag skal der være ...

Mdm. THOMSEN.

Der er di fremmede, Manuel ....

EMANUEL
(vender sig fortrydelig).

Hum ... !

Morbror JAKOB Og WULFDINE
(er stille kommet ind fra Butikken).
Morb. JAKOB.

Goddag i Stuen! ... I hørte nok ikke, det ringede? (Stikker paa Næven:) Goddag, Søster Karen! - Goddag, Emanuel! ...

EMANUEL
(tier).
Mdm. THOMSEN
(forlegen).

Værsgod og ta' Plads! - Værsgod og sæt Dig, Wulfdine ...!

WULFDINE
(lille, fed, købstadsklædt. - Hun er yderst genert og forlegen. - Staar og vrider sig op ad Dørkarmen uden at turde vove sig frem paa Gulvet. - Hun kaster hastige og sky Blikke hen mod Emanuel).
Morb. JAKOB
(forklarende til Emanuel).

Ja, Dine vilde jo gerne et lille Løb til Byen; og saa kørte vi med Sognefogden. - Hun har faaet sig et nyt Syskrin. - Vis dog Emanuel dit Skrin, Dine!

WULFDINE
(genert-vrippen. Vrider sig op ad Dørkarmen).

Du ka' da osse la' mig Være i Fre', Far! (Hun staar med et blomstret Lommeklæde i Haanden. Det er knyttet om en firkantet Genstand, Syskrinet. - I sin Forlegenhed vrider og vender hun denne Pakke og er undertiden lige ved at tabe den).

Pause.

37
Mdm. THOMSEN.

Det er osse et nydeligt Vejr ...

Morb. JAKOB.

Ja, Vejret er ikke at klage paa, Søster Karen ...

Pause.

Morb. JAKOB.

Vi har ta'et en halv Tønde Kartofler med til Jer, Emanuel. - Den staar henne hos Elius Andersen.

EMANUEL
(formildet ved Gaven).

Tak, Morbror Jakob! - Ja, den Slags Urter vokser jo ikke gratis herinde paa Stenbroen !

Morb. JAKOB.

Næi. - Men jeg vilde da nok ha' Sækken med igen.

EMANUEL.

Naturligvis; Sækken er jo din.

Mdm. THOMSEN.

Det var rigtig net af Dig, Bror Jakob.

Morb. JAKOB.

Aa ja saamænd ... Men det var da ellers Dine, der fandt paa det. Emanuel holder saa meget a' vore Kartofler, sagde hun; de er saa fede.

ALLE
(ser hen mod Wulfdine).
WULFDINE
(grædefærdig).

Hva' ska' I allesammen glo hen paa mig for!

Mdm. THOMSEN
(der har fattet lidt Mod).

I bli'er vel hos vos i Dag? Mad ska' I jo ha', saa I kan jo li's'godt ta' den hér!

EMANUEL
(bistert).

Hum ...!

Morb. JAKOB.

Ja-a, Tak, som byder ...

Mdm. THOMSEN
(vanvittig dristig).

Og vil I overnatte, saa kan vi vel osse skaffe Plads til det ...

EMANUEL
(eksploderer).

Du snakker! Vil Du ha' dem i Spisekammeret ka'ske!

WULFDINE
(synker i Knæ).
Morb. JAKOB.

Næi, ellers Tak, Søster, men vi ta'er da hjem med Sognefogden. - Jeg har jo min Skole ...

EMANUEL
(mod Moderen).

Ja, han har jo sin Skole, saa Du kan da begribe, at han ikke saadan kan ligge og boltre sig ude om Natten!

Trykket Taushed. - Butiksklokken ringer.

ET TELEGRAFBUD
(ind. Overrækker Emanuel et Telegram).
EMANUEL
(brydsk).

Hvad er det? (Mod Moderen:) Har Du nu lavet Regninger igen?

BUDET.

Nej, det er et Telegram. (Ud.)

EMANUEL
(skælvende).

Et Telegram ...!

38
Mdm. THOMSEN
(forfærdet-bekymret).

Aa, Gu', Manuel dow, hva' ka' det være ...!

EMANUEL
(vender og drejer nervøst Telegrammet).
WULFDINE
(grædefærdig).

Smid det Manuel, smid det!

Morb. JAKOB.

Sludder, Dine! - Bræk det hellere, Emanuel; saa faar vi jo se, hva' det er!

Mdm. THOMSEN
(i Angest).

La' Morbror brække det, lille Manuel ...!

EMANUEL
(stiver sig op).

Snak, Mor Karen, man er da vel sæl et Mandfolk! (Atter nervøst:) Men ... men, man maa bede Jer gaa lidt ud i Butikken ... man véd jo nok, hvad det er ... det vil sige, man véd jo ikke! ... men ... vil I ikke ... man vil helst være lidt alene ....

Morb. JAKOB
(rejser sig).

Kom Søster Karen, la' Emanuel brække det i Fred ... Dine skal ha' nogle Sager ude i Butikken.

Mdm. THOMSEN
(ængstelig).

Jo, men ....

EMANUEL
(haardt).

Gaa saa! - Man skal nok kalde ...!

Mdm. THOMSEN
(mod Butikken).

Aa Gu', saadan et, har han aldrig faaet før!

Morb. JAKOB
(trøstende).

Naa, naa, Søster; det retter sig nok, skal Du se, det retter sig! - Kom saa Dine!

De gaar ud i Butikken.

EMANUEL
(aabner med nervøs Hast Telegrammet og læser):

Emanuel Thomsen Gammelkøbing. 50,000 faldet paa Deres Nummer. - Deres Andel altsaa 12,500. Svendsen. (Styrter ligefrem paa Knæ.) 12,500! - 12,500! man takker Dig lille Gud Fader i Himmelen! - (Springer op.) Mor Karen! Mor Karen!

Mdm. THOMSEN
(hurtig ind fra Butikken fulgt af de andre).
EMANUEL
(falder paa Knæ for hende).

Man har været et slet Menneske ...!!

Mdm. THOMSEN
(forfærdet).

Men Manuel dow ...! Lille Manuel dow ...!

EMANUEL
(rejser sig, straalende over hele Ansigtet og slaar sejersstolt ud med den lange Arm).

Men nu kan man købe Møllegaarden, hva' Dag, man vil!

Tæppe.

39

TREDJE BILLEDE

Samme Dekoration som i anden Akt. - Henad Aften. - Dug paa Divanbordet med Rester af Aftensmaaltidet.

Emanuel, i pragtfuld Slaabrok og med en lang Pibe i Munden, staar ved den aabne Dør ud til Butikken og giver sine Ordrer til nogle Flyttefolk, der er i Færd med at bringe de sidste Sager fra Butikken ud paa en Flyttevogn:
Ja, saa er det Reolen dér! - Naa, naa forsigtig! pas paa Glasdøren, Niels Larsen! - Saa, det gik jo! - - Og saa si'er I til Fuldmægtigen, at man sæl skal komme hen og tale med ham i Morgen. - Hva'? - Nej, det andet skal blive her! -- Far vel! Far vel!(Tager sin Portemonnæ op.) Aa hør lidt hér! - Her har I en Krone til Øl! - Ikke no'et at takke for! -- Far vel! (Lukker Døren. Frem i Stuen.)

Morb. JAKOB.
(sidder midt i Sofaen og damper paa sin sølvbeslagne Merskumspibe).
EMANUEL
(gnider sig i Hænderne).

Saa, nu slap man da Enden paa det Butiksvrøvl! - Vorherre er god, bare man holder ud!

Morb. JAKOB.

Ja, aaja ... Og Du har osse sagt alle dine Pladser op?

EMANUEL
(med en Haandbevægelse).

Alle! - Man har længe nok maattet springe Badut for di storsnudede Byfolk!

Morb. JAKOB.

Og nu vil Du købe Gaarden?

EMANUEL.

Ja.

Morb. JAKOB.

Har Du snakket med en Prokurator?

EMANUEL
(undvigende).

Det haster jo ikke! Man behøver jo bare at melde sig, saa har man den! - (Gnider sig ret inderlig vel til Mode i Hænderne.) Man har Lyst til at gaa lidt herinde og spille Kavaler først! - Gaarden render jo ingen Steder!

Morb. JAKOB.

Nej, aanej ....

EMANUEL
(trækker en Pakke frem under Sofaen).

Nu skal Morbror se, hvad man har købt til Mor Karen og Kusine Dine! (Aabner Pakken og tager to med pralende Blomster broderede Silkeforklæder frem, - Breder dem ud:) Hva' Morbror, di har vasket sig!?

Morb. JAKOB
(uvillig).

Du er ble'en saa flot, Emanuel.

EMANUEL
(alvorlig).

Man har saa meget at gøre godt igen, Morbror! Man har været et slet Menneske i alle di onde 40 Aar! - En har jo gaaet rundt med et trist Lune over sin Karakter, fordi En hverken vidste ud eller ind! - (Glad.) Men nu da Glæden er begyndt at spire, saa bli'er man god!

Morb. JAKOB.

Ja-a ... Du skulde se at faa Carl Johansen med ud at se paa Gaarden.

EMANUEL
(overlegent).

Man er vel sæl Landmand!

Morb. JAKOB.

Jo, saamænd jo .... Efter min Formening skulde Du nu købe straks, naar Du da vil købe ....

EMANUEL.

Aa, lad bare Kornelius sidde og hoppe derude til Terminen! Des mørere bli'er han!

Morb. JAKOB.

Aa, ja ....

EMANUEL
(med lysende Øjne).

Det bli'er en stolt Dag, den Time, man holder sit Indtog, Morbror!

Morbr. JAKOB.

Det gør 'et ...

EMANUEL.

En var et lille Trip derude omkring i Søndags, Dagen efter, man ha'de vundet i Lotteriet .... Det er dog vist et Smøleho'de, ham, min Nabo, Greven paa Lindenborg! (Muntert.) Det trænges vist svært, at man kommer ud og gi'er ham et godt Raad engang imellem.

Morbr. JAKOB.

Aa ja, gode Raad kan vi jo alle trænge til ...

EMANUEL.

No'en a' vos, ja!

Butiksklokken ringer.

EMANUEL
(springer op).

Hva' er det! - Hvem er det?

Frk. REIERSEN
(ind).
EMANUEL
(imod hende. Brydsk).

Hva' vil Di?

Frk. REIERSEN
(bange).

Er Madam Thomsen ikke til Stede?

EMANUEL.

Min Fru Moder er optaget i Huset! - Hva' vil Di?

Frk. REIERSEN.

Jeg vilde gerne ha' en halv Alen flad Elast!

EMANUEL
(overlegent).

Di gaar vist forkert!

Frk. REIERSEN
(med Røret).

Hva' si'er Di?

EMANUEL
(raaber).

Di maa gaa om i en anden Gade, si'er man! Vi handler ikke mere!

Frk. REIERSEN
(der stadig angestfuld holder sig et Par Skridt borte fra ham).

Hva' gør Di 'nte, si'er Di?

EMANUEL.

Nej! Ens Fornedrelsestilstand er til Ende!

Frk. REIERSEN.

Jeg vil heller handle med Deres Mo'er!

41
EMANUEL
(arrig).

Vrøvl! - Di skulde se og faa Dem et Rør til!

Frk. REIERSEN.

Hva' si'er Di?

EMANUEL
(brøler i Røret).

Man vil se Dem hængt!

Frk. REIERSEN
(flygter mod Døren).

Ih, Du forbarmende, Menneske ....!

EMANUEL
(som før).

Gaa Di ud til Deres Roser!

Morbr. JAKOB
(manende).

Emanuel, Emanuel .....

Butiksklokken ringer.

Fru LASSEN og Fru HEILBUNTH
(ind).
Fru LASSEN
(slaar Hænderne sammen).

Nu be'er jeg Dem, Fru Heilbunth! saa er det dog sandt!

Frk. REIERSEN

(hen til hende som for at søge Beskyttelse. - Peger paa Emanuel) . Han har ingen Dannelse!

EMANUEL
(brøsig mod Damerne).

Di gaar vist fejl i Byen, mine Damer!

Fru HEILBUNTH.

De har altsaa ophævet Butikken!

Fru LASSEN.

Og sagt alle Deres Pladser op!

EMANUEL
(bukker ironisk).

Med Deres Tilladelse ja! - Man er ked af at springe Badut!

Fru HEILBUNTH.

Springe Badut? - Hvor er Madam Thomsen?

EMANUEL.

Min Fru Moder er beskæftiget i di indre Gemakker ! -- (Med en Haandbevægelse mod Mbr. Jakob.) Man har Gæster, som Di ser!

Fru LASSEN
(dirrende).

Er det Deres Hensigt at vise os Døren?

EMANUEL.

Det er, som Damerne behager!

Fru HEILBUNTH.

Og Deres Moder, som havde lovet os seks Pund Uldgarn til Asylet!

EMANUEL
(Portemonnæen frem).

Man er villig til at refundere det fornødne i Penge!

Fru LASSEN
(sprutrød).

Un - næi ...!

Frk. REIERSEN.

Hva' si'er han?

Fru HEILBUNTH.

Han er bleven vanvittig!

Fru LASSEN.

Aldrig sætter vi vore Ben her mere!

EMANUEL.

Her vil heller ikke være Brug for dem!

Fru HEILBUNTH

(griber fat i Frk. Reiersen) . Kom ! (Haler af med hende.)

42
Fru LASSEN
(foran Emanuel. Dirrende).

Der er visse Folk, som ... som ... som ... Uff ! (Ud efter de andre.)

EMANUEL
(bukker).

Ganske af Fruens ærede Mening! (Om mod Mbr. Jakob:) Man kan muntre dem, hva'? (Gnider sig fro i Hænderne.) Man kan muntre dem med Delikatesse, hva'!

Morbr. JAKOB.

Jo, aajo ... Men er Du ikke en Kende vel haard, Søstersøn?

EMANUEL.

Haard?! - Di har rendt rundt paa Ens Hjerte i femten Aar!

Morbr. JAKOB.

Aajo, saamænd ... Folk kan jo stundom være vilde nok! - Men naar Du nu faar Gaarden, er Du jo din egen Herre ....

EMANUEL
(begejstret).

Det er man! Og al Ting derude ska' laves som i Bedstefars Tid! Man har jo ikke tænkt paa andet, siden man blev jaget derfra med Skam og Skændsel! - Blomster ska' der plantes i Haven! Og Søen skal renses op! Og Vinduer og Døre skal males grønne! ... Det er Haabets Farve, Morbror Jakob! Det er Haabets skinnende Farve!

Morbr. JAKOB.

Jo saamænd, det er 'et jo .... Men der skal ellers Penge til, Emanuel ....!

EMANUEL
(slaar sig paa Lommen).

Dem har man!

Morbr. JAKOB.

Jo-o .... Men Landbruget ... hva' gør Du ved Landbruget?

EMANUEL
(flot).

Man ta'er sig en flink Avlskarl! - Og Menneske-Mortensen passer Møllen! - Og Mor, og En sæl sørger for Huset og Haven!

Morbr. JAKOB
(prøvende).

Karen er jo gammel ....

EMANUEL.

"Karen" er en Knop!

Morbr. JAKOB.

Jo, aajo ....!

EMANUEL
(skælmsk).

Og En kunde maaske ogsaa falde paa at gifte sig, Morbror; nu En har faaet Smør til Brødet!

Morbr. JAKOB
(med opmærksomme Øjne).

Jo-o-o .....

EMANUEL.

Om Gud Herren vilde lade En træffe en dertil passende Quinde!

Morbr. JAKOB.

Den sande Quinde er vanskelig at komme over, Emanuel ....

EMANUEL.

Med Guds Hjælp, Morbror! Han har standen En bi til Dato!

43
Morbr. JAKOB
(tøvende).

Du har kanske allerede set Dig en ud ...?

EMANUEL
(rødmende).

Hæ .... !

Morbr. JAKOB.

En af denne Bys Døtre kanske?

EMANUEL
(afgjort).

Nej, en Byflane ta'er man aldrig!

Morbr. JAKOB
(lettet).

Nej, aanej .... Quinden trives bedst paa de brede Marker!

Pause. Man damper heftigt af Piberne.

EMANUEL
(filosofisk).

Der gives mangfoldige triste Ægteskabsforbindelser, Morbror Jakob!

Morbr. JAKOB.

Aaja, saamænd, ja ....

EMANUEL.

Jo; man har set en Del!

Morbr. JAKOB.

Manden skal være Quindens Hovede!

EMANUEL.

Naturlig, ja! Men man skulde dog ogsaa gerne have Kærlighed til hverandre ...

Morbr. JAKOB.

Kærligheden kommer med det engere Samliv, Emanuel!

EMANUEL.

Ikke altid, Morbror ....

Morbr. JAKOB.

Aanej, saamænd, nej ... Ikke altid .... Fornyet Dampen.

Morbr. JAKOB
(prøvende).

Min Dine er jo osse i den Alder, at en omhyggelig Fader maa se sig om efter en god Ægtefælle ....

EMANUEL
(undvigende).

Ja, Dine er jo kuns et Par Aar yngre end En sæl ...

Morbr. JAKOB.

Ja--a ... (Rykker frem med Tropperne.) Og hun har jo et Par Skilling til bedste ...

EMANUEL
(som før).

Det har hun vel ....

Morbr. JAKOB.

Det har hun, ja ... Hun er jo eneste Barn. Og saa faar hun jo det hele ...

EMANUEL.

Ja .... Hvormeget, mener Du ....?

Morbr. JAKOB.

Aa, en fem-seks Tusind .....

EMANUEL.

Hum .... ja det var jo en god Skilling ....

Pause.

Morbr. JAKOB
(forsøgende).

Han, Morten Hansen, Du véd, i Græsted, han har jo forhørt sig om hende ....

EMANUEL
(lukket).

Naa, har han det? Ja, han sidder jo paa en god lille Gaard ....

44
Morbr. JAKOB
(noget skuffet).

Aajo, saamænd, ja .... Men baade jeg og Søster Karen ha'de da ellers tænkt, at vi heller vilde ha', at hun skulde blive i Familien ....

EMANUEL
(som før).

Naa ha'de I det ...... Pause.

EMANUEL
(tager en Avis og læser).
Morbr. JAKOB
(skæver til ham bag Piben).
WULFDINE
(ind fra Køkkenet med en Bakke. Bliver staaende forlegen og knækker i Knæene).
EMANUEL
(venligt).

Ta' Du kun Sagerne ud, Dine; man kan godt læse Avisen alligevel ...

WULFDINE
(genert).

Pas Dig sæl; der er ingen, der har spurgt Dig ... (Knækker nærmere til Bordet og begynder at sætte Tallerkener og Kopper paa Bakken.)

EMANUEL
(rejser sig og tager det ene Forklæde).

Se her, lille Dine, det er til Dig!

WULFDINE
(ved at besvime af Forlegenhed).

Hva' render Du og køber Forklæder til mig for .... ? Det er der ingen, der har bedt Dig om ....

EMANUEL
(giver hende Forklædet og sætter sig atter til Avisen).
Morbr. JAKOB
(rejser sig).

Ja, jeg gaar et Løv ud til Søster Karen. Jeg har et Par Ord og skal ha afgjort med hende...

WULFDINE
(vrider sig).

Nu ska' jeg ... (Vil flygte.)

Morbr. JAKOB
(griber hende i Armen).

Nej, bli' Du her og pas din Syssel! (Ud.)

WULFDINE
(sveder af Generthed).

Pause.

EMANUEL
(bliver opmærksom paa et Avertissement i Bladet. - Læser det halvhøjt).

-Førstkommende Søndag den 14. Maj, Aften Kl. 7½, afholder Borgerforeningen sin aarlige Stiftelsesfest med det sædvanlige Festmaaltid og paafølgende Bal. Bestyrelsen." (Mod Wulfdine:) Vil Ens lille Kusine med til Bal paa Søndag?

WULFDINE
(taber en Gaffel af Forlegenhed).

Pas Dig sæl ... !

EMANUEL
(rejser sig og tager Gaffelen op).

Hva' si'er den lille Dine til at komme til at danse med Fætter Manuel?

WULFDINE
(ryster af Angest).

Jæ vil blæse Dig et Stykke ....!

EMANUEL
(tager hende under Hagen).

Sikke no'en røde Roser hun har paa sine smaa Kinder!

45
WULFDINE
(skælvende, grædefærdig).

Hva' kommer det Dig ved ....

EMANUEL
(slaar med kry Holdning et Slag hen til Vinduet og ser ud).

Sikket ma'esløst Vejr! Ska' vi gaa en lille Tur ned paa Kirkestien, Dine?

WULFDINE.

Ja, gaa Du bare ... Der er ingen, der har haft Bud efter at spadsere med Dig ...!

EMANUEL
(klapper hendes Kind).

Nu gaar man op og gør sig i Stand til Promenaden! - (Skælmsk:) Skal vi invitere de gamle med?

WULFDINE.

Ja værs'god ...! Hva' kommer det mig ved...!

EMANUEL
(overvejer).

Jo, man anser det for det korrekteste! (Ud.)

WULFDINE
(ser henrykt og betaget efter ham).
Morbr. JAKOB og Mdm. THOMSEN
(ind).
Mdm. THOMSEN
(hen at klappe Wulfdine. Glad).

Nu skal vi rigtignok ud at spadsere med Manuel, lille Dine!

WULFDINE
(vrippen).

Hva' har I allesammen saa travlt med mig for ....

Morbr. JAKOB.

Naa, naa, Dine!

WULFDINE.

I ka' jo passe Jer sæl ....

Morbr. JAKOB.

Hva' sa'e Emanuel til Dig, lille Dine?

WULFDINE
(grædende).

La' mig være i Fre', si'er jeg ...!

Mdm. THOMSEN.

La' hende sunde sig paa det, Bror Jakob ...!

Morbr. JAKOB.

Aa ja saamænd, Søster, la' hende det. - Det retter sig vel ...

Mdm. THOMSEN
(mildt).

Gaa Du kun ud med Sagerne, lille Dine! Du behøver ikke at vadske op før bagefter; nu ska' vi jo ud og spadsere ...

WULFDINE
(tørrer Næse og Øjne).

Jæ vil vadske op først ...

Mdm. THOMSEN.

Ja, gør Du saa det da ....

WULFDINE
(knækker ud med Bakken).

Pause.

Morbr. JAKOB.

Mon han har bestemt sig for hende, Søster?

Mdm. THOMSEN.

Ja-a, no'et har han da gjort ved hende ....

Morbr. JAKOB.

Det har han vel .... Men det var jo ellers 46 bedst, om vi fik fuld Besked, for han, Morten Hansen i Græsted, vor Nabo, har da ellers forhørt sig om hende ...

Mdm. THOMSEN.

Ja-a, det var jo en god Stilling for hende at komme i ...

Morbr. JAKOB.

Men jeg sa'e da til Emanuel, at baade jeg og Du helst vilde, at Dine blev i Familien ....

Mdm. THOMSEN.

Sa'e Du ham, at hun ha'de no'en Penge?

Morbr. JAKOB.

Ja-a ....

Mdm. THOMSEN.

Aa, Gu' give dow, Manuel ku' beslutte sig til a' ta hende! Og saa bli'e her i Byen og lave sig en Forretning .... Hva' ska' vi ude paa den Gaard? Han ka' jo ikke styre den ....

Morbr. JAKOB.

Næi .... men han slipper den ikke!

Mdm. THOMSEN.

Og hva' ska' der saa bli'e a' vos, naar vi gaar Fallit en Gang til ... (Grædende:) Det var saa forfærdeligt sidste Gang, li'som vor Far var død og saa rykke ud fra det hele ....!

Morbr. JAKOB
(trøstende).

Naa, naa, Søster ... Det retter sig! Alting retter sig, bare vi gi'er Tid ...!

Mdm. THOMSEN
(tørrer Øjnene).

Det gør 'et vel ....! Gaar Du saa op til ham?

Morbr. JAKOB
(trykker sig).

Ja-a ...

Mdm. THOMSEN.

Han er ovenpaa og gøre sig i Stand til Spadsereturen.

Morbr. JAKOB.

Ja-a ... jeg maa vel derop ....

Mdm. THOMSEN.

Ja-a ...

Morbr. JAKOB.

Kunde ikke heller Du, Søster ....

Mdm. THOMSEN
(i Angest).

Nej! ... Han har ingen Agtelse for mig ...!

Morbr. JAKOB.

Næi, det har han vel ikke ....! (Med et Suk). Ja, saa gaar jeg .... (Langsomt ud igennem Køkkenet.)

Mdm. THOMSEN
(pusler rundt og gør sig i Stand til Turen: Tager Forklædet af og Hat og Overstykke frem af Sekretæren).

Ork ja, ork ja ! Di Børn, di Børn ! (Butiksklokken ringer. Madammen studser og gaar hen og aabner Døren i Baggrunden. - Knikser overrasket:) Godaften, Diherrer! - Værsgod og kom indenfor. Overlærer Clausen, Toldkontrollør Knagsted og Sagfører Nusgaard ind. Hilsen.

KNAGSTED.

Saa er det altsaa sandt, at De har hævet Forretningen?

47
Mdm. THOMSEN
(ligesom undskyldende).

Jo, det er saamænd, Hr. Kontrollør! - Drengen har aldrig kunnet forlige sig med den Handel. Og nu da Vorherre har ladet hans Nummer komme ud, saa ...

CLAUSEN
(lyrisk).

Han vil købe sin Fædrenegaard tilbage?

Mdm. THOMSEN.

Aa Gu' bedre vos, ja det vil han, Hr. Overlærer ...!

NUSGAARD.

De er ikke glad ved det, Madam?

Mdm. THOMSEN.

Nej, jeg er saamænd ikke, Hr. Sagfører. Vi sidder jo og har det rart nok her!

CLAUSEN.

Jeg synes, det maa være saa skønt, saaledes at kunne komme tilbage til de gamle Tomter!

KNAGSTED.

Digtersludder!

CLAUSEN
(imod ham).

Hva' si'er Du?

KNAGSTED.

Ikke et Kvidder!

Mdm. THOMSEN.

Manuel synes osse, det vilde være saa skønt. Han si'er, at Byfolkene er saa storsnudede ...

KNAGSTED.

Det har han sgu Ret i!

CLAUSEN.

Du skulde skamme Dig, Knagsted!

KNAGSTED.

Saa-aa? - Over hvem?

NUSGAARD
(smilende).

Kontrolløren lader altid værre, end han er.

KNAGSTED.

Det er det omvendte af Jer andre!

Mdm. THOMSEN.

Er det Manuel, Diherrer vil tale med?

KNAGSTED.

Ja ... hvis han da ellers ta'er imod?

CLAUSEN
(puffer Knagsted til Side).

Aar Du ! - Ja, vi vilde gerne tale med Deres Hr. Søn, lille Madam Thomsen.

Mdm. THOMSEN.

Nu skal jeg kalde paa ham. - Han er ovenpaa!

KNAGSTED.

Ja, det lader sgu til det!

Mdm. THOMSEN.

Værsgod og sid Diherrer! Værsgod! (Ud.)

Herrerne sætter sig.

NUSGAARD.

Véd man, hvormeget Thomsen har vundet?

KNAGSTED.

To Mark og otte!

CLAUSEN
(elegisk).

Gid, det nu maa blive til Lykke for ham og hans!

KNAGSTED
(stadig tørt).

Det gør det sgu ikke! - Det gaar ad Helvede til, kender jeg de menneskelige Vilkaar ret!

48
CLAUSEN
(lægger mildt sin Haand paa Knagsteds Arm).

Du er et ulykkeligt Menneske, Knagsted, Du har ingen Idealer!

KNAGSTED.

Masser, gamle Slavepisker!

CLAUSEN.

Nej, Du har ikke! Du ser alting gennem sorte Briller!

KNAGSTED
(pludselig. Rolig).

Kender Du Thummelumsens Hane?

CLAUSEN
(forundret).

Thumme ....?

KNAGSTED.

Thummelumsens Hane, ja! - Det er mit Ideal!

CLAUSEN.

Sludder!

KNAGSTED
(rolig).

Kunde et Menneske naa frem til et saadant Trin af ophøjet Verdensforagt og imponerende Selvfordybelse, saa vilde man være "lykkelig" !

CLAUSEN.

Sludder, si'er jeg.

NUSGAARD
(ler).
KNAGSTED
(urokkelig).

Smukt er Dyret ganske vist ikke! Men en Filosof ser ikke paa det Ydre! - Hane-Mortensen, forstaar Du, lille Clausen, den bærer alle Livets Omskiftelser, uden at de gaar den til Hovedet; den la'er Jorden dreje sig om sin saakaldte Akse! - Men Du, og Thomsen og alle de andre Barnerumper, I bli'er rundtossede bare I en Dag faar Oksemørbrad i Stedet for Kalvelever; - Hr. Thummelumsen bli'er simpelthen vanvittig med Udmærkelse, naar han igen en skønne Dag sidder ude paa Møllegaarden! - Nu skal Du se!

NUSGAARD
(hemmelighedsfuldt smilende).

Ja, hvis han da nogen Sinde kommer til at "sidde" der?

CLAUSEN
(om mod ham).

Hva' vil det sige? - Hvorfor skulde han ikke faa den, naar han har Penge?

NUSGAARD.

Ja, det er jo egentlig en Forretningshemmelighed! Men der er sket Henvendelse til mig fra anden Side om Købet af Gaarden.

CLAUSEN
(indigneret).

Og det gaar De med til!?

NUSGAARD
(smilende).

Ja, hva' skal man sige ... Jeg er jo Forretningsmand!

KNAGSTED
(rolig).

Det er rigtig, Nusgaard! Sælg bare Gaarden! - Saa faar da Thumsen stadig noget at "kæmpe" for!

49
CLAUSEN
(indigneret).

Og det opfordrer Du til!?

KNAGSTED.

Ja, jeg gør - dit arrige Spektakel! - Tror Du ikke Katten er "lykkeligere", naar den lister uden om den varme Grød, end naar den æder den?

CLAUSEN
(spruttende).

Du er - Du er - Du er den per- so-ni-fi-ce-re-de Ondskabsfuldhed og Nederdrægtighed !

NUSGAARD
(leende).

Mine Herrer, mine Herrer ...

KNAGSTED
(rolig).

Og véd Du, hvad Du er, lille Clausen?

CLAUSEN.

Hum!

KNAGSTED.

Maa jeg sige det?

CLAUSEN.

Ja, værsgod!

KNAGSTED.

Men Du maa love mig, at ta' det roligt... ligesaa roligt, som Du plejer at ta' alting?

CLAUSEN
(fnysende).

Naada!?

KNAGSTED
(langsomt).

Du er en rigtig god, gammel, rar, elskværdig Statspensioneret - Overbarnenumse - Ømhedsfabrikant! - Kan Du stikke den ?

CLAUSEN
(farer op).

Men i det samme kommer

EMANUEL
(ind fra Køkkenet i Spadseredragt: Overfrakke, stiv Filthat, Handsker og Spanskrørsstok. - Bukker let).

Godaften, mine Herrer! - Min Fru Moder har meddelt mig, at De ønsker en Samtale?

HERRERNE
(hilser).
CLAUSEN.

Ja, kære Thomsen, vi kommer i Anledning af ...

EMANUEL
(har taget en Cigarkasse fra Sekretæren).

Vil Diherrer røge?

HERRERNE
(tager Cigarer).
EMANUEL
(river Tændstikker af. En til hver).
KNAGSTED
(medens han tænder. Alvorlig).

De har lagt Dem efter Tobak ... Hr. Thomsen.

EMANUEL
(tænder selv. Overlegen).

Ja, naar man har Raad til det, Hr. Toldkontrollør, hvorfor skulde man saa fornægte denne lille Nydelse! - Vil Diherrer ha' et Glas Sjerris?

HERRERNE
(afslaar).
EMANUEL
(verdensmandsmæssig).

Behag at ta' Plads ! (Sætter sig selv i en Lænestol.)

Morbror JAKOB og Mdm. THOMSEN
(ind fra Køkkenet).
50
EMANUEL
(med en Haandbevægelse).

Man beder sin Familie blive udenfor, til der bliver kaldt!

MORBRODEREN Og MADAMMEN
(trækker sig lydigt tilbage).
EMANUEL
(spørgende).

Naa, Diherrer, hvormed kan man saa være Dem til Tjeneste?

CLAUSEN
(rømmer sig. Forlegen).

Ja, ser De, Thomsen ... emmen-hemmen ...! vi kommer jo her som en Slags Deputation fra (Smilende:) "Dolkeklubben", som vox populi tillader sig at kalde den ... Er det virkelig Deres Mening at fratræde Deres Plads som Klubbens Tjener straks, som De har meddelt Formanden i en Skrivelse af 4de dennes?

EMANUEL
(med en Haandbevægelse).

Hvad man skrev, det skrev man!

CLAUSEN.

Jamen kunde De ikke ... til vi havde fundet en anden ... ? Klubben er ikke utilbøjelig til at lægge paa ... emmen-hemmen ... paa Deres Honorar!

EMANUEL.

Penge vil for Fremtiden være En en Bisag, Hr. Overlærer!

CLAUSEN.

Vi var saa overordentlig tilfreds med Dem! Vi kan slet ikke undvære Dem!

EMANUEL.

Diherrer kommer dog til det! - Man har nu andre og højere Hensyn, der kræver Ens fulde Opmærksomhed! (Med et fint Smil:) Og desuden, Hr. Overlærer: Det har ikke været Gu's Bestemmelse med En, at man skulde springe Badut for sine Medskabninger hele Ens Liv!

KNAGSTED
(pludselig. Rolig).

Jeg holder med Hr. Thomsen!

CLAUSEN
(mod ham).

Du! Men Du er jo Medlem af Deputationen !

KNAGSTED.

Det er jeg! Men derfor har jeg ikke solgt min Overbevisning! - Hr. Thomsen er nu af Skæbnens Haand løftet op i et højere Samfundslag. Og saa skulde Fanden hoppe rundt med Ragoutfade!

EMANUEL
(trykker Knagsteds Haand).

Tak, Hr. Toldkontrollør! Di er et Hjertemenneske ligesom En sæl! - (Til Clausen:) Og naar man nu har bekommet sin Fædrenegaard tilbage, saa ...

CLAUSEN.

Jamen De har jo ikke købt den endnu!

EMANUEL
(overlegent).

Man kan faa den, hva' Dag man vil! - Ikkesandt Hr. Sagfører?

51
NUSGAARD
(unddragende).

Naturligvis ... ganske vist! Det beror paa Dem selv ....

CLAUSEN
(stirrer forvildet paa Nusgaard).

EMANUEL
(afsluttende).

De vil altsaa indse mine Herrer, at hva' man skrev, det skrev man! - Naar man bestemmer sig til at blive Proprietær, saa bli'er man Proprietær!

KNAGSTED.

Og Nabo til Grev Rosenkalk!

EMANUEL
(slaar ud med Haanden).

Og Nabo til Hans Excellence paa Lindenborg!

Pause.

CLAUSEN
(beklagende).

Ja, saa nytter det vel ikke at forsøge videre ... ?

KNAGSTED
(rolig; bebrejdende).

Clausen, nu fornærmer Du jo Hr. Thomsen! En Mand er en Mand, og et Ord er et Ord!

EMANUEL
(trykker Knagsteds Haand).

Man har altid sat megen Pris paa Dem, Hr. Toldkontrollør!

KNAGSTED
(bukker).

Iligemaade, Hr. Proprietær!

EMANUEL
(kror sig).

Tak! (Mod alle Herrerne:) Men mon Diherrer nu til Gengæld vilde bevise En en lille Tjeneste?

KNAGSTED.

Med Fornøjelse!

EMANUEL
(lidt stammende).

Nu da man ... Da man jo nu, som Di sæl si'er, Hr. Kontrollør ...

KNAGSTED
(alvorlig).

Toldkontrollør! - Ellers kunde man let tro, at jeg var ansat ved Sporvognene!

EMANUEL
(forfjamsket).

Undskyld Hr. ... undskyld, jeg ...

KNAGSTED
(rolig).

Det var den Tjeneste, Hr. Thomsen ...?

EMANUEL
(endnu mere forlegen).

Ja, ser Di ... jo, da man nu er flyttet op ved Gu's Hjælp i et højere Samfundslag ... Saa vilde man jo osse gerne stemples. -

KNAGSTED.

Stemples ... ?

EMANUEL.

Ja, man mener, optages i det ... i det højere Lag ...

KNAGSTED.

Ja ... Jo ... naturligvis!

EMANUEL.

Og saa var det, jeg vilde spørge Diherrer, om Di vilde være med til at indballontere En i Borgerforeningen, saa at man med Familie kunde deltage i den forekommende Stiftelsesfest paa Søndag?

Taushed. Forlegne Blikke mellem Clausen og Nusgaard.

CLAUSEN.

Ja, jeg véd ikke ...

52
NUSGAARD.

Det er jo noget sent, saa ...

KNAGSTED
(der har iagttaget de tvende Herrer).

Naturligvis, Hr. Thomsen; det kan der ikke være noget i Vejen for! Det vil være os en stor Fornøjelse ! (Clausen haler ham afværgende i Frakken.) Se, hvor ivrigt min Ven Clausen animerer mig dertil! (Slaar Clausen paa Skulderen:) Du er et Hjertemenneske! (Til begge Herrerne:) Vi er altsaa enige? Vi foreslaar altsaa Hr. Thomsen?

CLAUSEN.

Ja ... jo ... naturligvis ...!

NUSGAARD.

Jo ... ja ... ja-a!

EMANUEL
(fornøjet).

Tak Diherrer! - Skulde Diherrer engang komme ud ad Møllegaarden til, vil det være En sæl og Ens tilkommende Hustru en Ære at se Dem indenfor !

KNAGSTED.

Tænker De paa at gifte Dem, Hr. Proprietær?

EMANUEL
(der retter sig, hver Gang der siges Proprietær).

Ja; man har udvalgt sig en Quinde til at være hos En ! (Hen at aabne Køkkendøren:) Saa ka' I komme!

Mdm. THOMSEN, Morbror JAKOB og WULFDINE
(ind).
EMANUEL
(tager Wulfdine ved Haanden og haler hende frem paa Gulvet).

Min Kusine og Forlovede, Frøken Wulfdine Henriksen!

WULFDINE
(ved at besvime af Undseelse. Grædefærdig).

I ka' heller aldrig la' mig være i Fre' ...! Saa slip mig dow, dit Fæ! (Kommer løs og søger Ly bag Mdm. Thomsen.)

HERRERNE
(lykønsker).
Mdm. THOMSEN
(folder Hænderne).

Saa ble' det dow til 'et alligevel !

Morbr. JAKOB
(glad).

Ja, sa'e jeg ikke nok, at det rettede sig! Alting retter sig!

KNAGSTED
(hen mod Wulfdine, der flygter).

Til Lykke, Frøken! (Faar fat i hendes Haand:) De har faaet en fortræffelig ....

WULFDINE
(arbejder sig løs).

Saa slip mig dow. Di Utuske ...! (Slipper løs.)

Mdm. THOMSEN.

Men skammer Du Dig dow ikke, Dine!

WULFDINE
(grædende).

Næi ...! I ka' jo la' mig passe mig sæl ...!

KNAGSTED
(til de to Herrer).

Ja, saa siger vi vel Adjø, mine Herrer! Her fejres jo en Familiefest!

EMANUEL
(rørt).

Farvel, Diherrer! Man skal aldrig glemme Deres Godhed!

53
KNAGSTED
(klapper ham paa Skulderen).

Ja, saa ses vi ved Festen i Borgerforeningen! - Det er os, der skal takke! - Far vel, farvel ! Almindelig Afsked.

CLAUSEN
(afsides; hidsig).

Jeg forstaar Dig sandelig ikke, Knagsted!

KNAGSTED
(rolig).

Det er der jo heller ingen, der har bedt Dig om! (Herrerne gaar.)

Tæppe.

FJERDE BILLEDE

Festlokalerne paa Hotel "Stadt Gammelkøbing." -

Scenen: et større Sidekabinet med aabne Fløjdøre i Baggrunden til den store Teater- og Balsal. Paa Væggene i Salen og Kabinettet forgyldte Spejle og tændte Lampetter. - Under Loftet Lysekroner. - Paa begge Sider af Scenen Døraabninger med Portierer. Døren til venstre fører ind til Spisesalen. Døren til højre ind til andre Sidekabinetter. - I Hjørnet i Baggrunden en Buffet. -

Smaa dækkede Kaffeborde. Lænestole og Sofaer. - Aften under Borgerforeningens aarlige Festbal.

Et Par Opvartere, der skal forestaa Serveringen af Kaffen efter Festmaaltidet, staar lyttende til venstre ved Indgangen til Spisesalen, hvorfra man hører Overlærer Clausen holde en blomstersmykket Tale for Borgmesteren. - Talen afbrydes hyppigt af "Hør!" og "Bravo!" - Endelig slutter Clausen af med et: "Leve Gammelkøbings udmærkede Borgmester, Hr. Kancelliraad Reiersen!" - Hurraraab. - Touche fra Musikken i Balsalen. - Opvarterne deltager i Hurraerne. -

Værten, PLID-HANSEN
(kommer farende ind fra højre).

Hva' staar I her og gloer efter! - Er Bordene i Orden? - Hvor skal Greven sidde?

1ste OPVARTER
(peger).

Der, Hr. Hansen ...

PLID-HANSEN.

Og Borgmesteren?

2den OPVARTER
(peger).

Der, Hr. Hansen ...

PLID-HANSEN.

I ta'er hver sit! - Di lavere sørger Mauritsen og Jensen for!

OPVARTERNE.

Javel, Hr. Hansen ...

PLID-HANSEN.

Fanden osse, at man ikke kan faa nogle flere Opvartere i denne Fedteby!

1ste OPVARTER.

Der var jo de to Bybude, Hr. Hansen ...

PLID-HANSEN.

Bybude? Er Di gal! Man risikerede jo, at di mødte med Trillevogn! - (Ser sig om.) Men hvor er 54 Likørerne! - I mangler da ogsaa ganske Plid, Mennesker! - Likørerne!

OPVARTERNE
(styrter hen til Bufetten).

Man hører Skuren af Stoleben.

PLID-HANSEN
(forvildet).

Nu rejser di sig! - Kaffen! (Farer ud til højre.)

OPVARTERNE
(sætter Likørflasker paa Grevens og Borgmesterens Borde).
EMANUEL
(i Festdragt kommer halende fra Spisesalen med Mdm. Thomsen under den ene, og Wulfdine under den anden Arm. - Han er højst forbitret).
Mdm. THOMSEN
(fortrykt og ulykklig).

La' vos heller ta' hjem, lille Manuel ...

EMANUEL
(ophidset).

Hjem! Saa fik det storsnudede Kram da først no'et og grine af!

Mdm. THOMSEN.

Jamen, Du ser jo ...

EMANUEL.

Hva' ser man! - Ens Penge er vel li'saa gode som de andres!

WULFDINE
(holder sig stadig lige op ad Mdm. Thomsen. Undertiden griber hun hende i Kjolen).
1ste OPVARTER
(der har staaet og stukket Hovedet sammen med sin Kollega).

Gu' er 'et Thummelumsen, Konradsen! (Med fremstrakt Haand.) Godaften, Thomsen!

EMANUEL
(meget reserveret uden at tage hans Haand).

Godaften ....

2den OPVARTER
(frem).

Godaften, gamle Krigskammerat! - Godaften, Madam Thomsen!

Mdm. THOMSEN
(venligt).

Godaften, Konradsen! Det var da morsomt ...

1ste OPVARTER

(til Emanuel; peger paa Wulfdine) . Er det Pigebarnet?

EMANUEL
(med en Haandbevægelse).

Vil Di servere vos tre Kopper Kaffe!

2den OPVARTER
(ser ham an).

Du er nok bleven mavefør, siden Du har vundet i Lotteriet!

EMANUEL
(stamper i Gulvet).

Vil Di servere vos tre Kopper Kaffe! Eller man klager til Værten! (Hen mod et Bord.) Sæt jer her, Damer!

1ste OPVARTER.

Det Bord er optaget! Det er Grevens fra Lindenborg!

EMANUEL
(hen til et andet Bord).
2den OPVARTER.

Det er Borgmesterens!

EMANUEL
(rasende hen til et tredje).
55
1ste OPVARTER.

Det er Distriktslægens!

EMANUEL
(slaar i Bordet).

Man vil blæse Distriktslægen et Stykke! - Sæt Jer Damer!

DAMERNE
(dumper forfærdet til Sæde).

Pause.

OPVARTERNE
(rører sig ikke).
Mdm. THOMSEN.

Vi er vist gaaen mejet for tidlig fra Bordet, lille Manuel ... Hvor bli'er di andre a' ... ?

EMANUEL.

Man er ligeglad i begge Ender! - (Mod Opvarterne.) Faar man di tre Kopper Kaffe i en Fart!

PLID-HANSEN
(hurtig ind).

Di har glemt at lave Spillebordene i Stand inde i det røde, Konradsen! Hva' tror Di, Di faar Deres fem Kroner for, Dromedar! Af Sted med Dem !

2den OPVARTER
(ud).
PLID-HANSEN
(ser Familien Thomsen).

Ah, Godaften, Godaften, lille Thomsen! Godaften Madam ! Befinder sig vel ? - Sikken en Aften? Og sikken en Betjening! Sovesyge! Og ikke nær Folk nok! (Faar en Idé.) Hør lille Thomsen, Di kunde vel ikke for gode Ord og Betaling gi' en Haandsrækning med? Jeg skal nok ta' mig a' Deres Familie! - Og vil Di ha' nogle Levninger med hjem, saa ...

EMANUEL
(rejser sig. Med Højhed).

Man er Gæst her, Hr. Hotelvært! Man er betalende Medlem af Borgerforeningen! - Og man maa mejet beklage, at Di ikke forud har sørget for ordentlig Betjening paa en saadan Festaften! - Man kunde falde paa at klage til Bestyrelsen!

PLID-HANSEN
(staar først yderst forfjamsket. - Bukker derpaa dybt og servilt).

Undskyld jeg ... jeg ... Hr. Thomsen ... Denne uhyre Travlhed ... Di forstaar ... Di undskylder ... forfærdeligt ... Er der noget, hvormed jeg kan være Dem og Slægt til Tjeneste ... Tjeneste ... saa ... ?

EMANUEL
(naadigt).

Man be'er, man be'er ...! Man har bestilt tre Kopper Kaffe til En sæl og Damer; vil De være saa god at sørge for, at man faar dem lidt hurtigt ... uden Brød!

PLID-HANSEN.

Saa gerne! (Hurtig ud.)

EMANUEL
(sejersstolt).

Man kan gi' dem rent paa, hva'!

Mdm. THOMSEN.

Ja, Du er en hel Prins, Manuel!

Pause.

56
WULFDINE
(gaber).

Jæ ke'er mig saa grusomt!

Mdm. THOMSEN.

Nu ska' di snart til at danse, lille Dine!

WULFDINE.

Jæ synes, at Høstgilder er mejet morsommere!

EMANUEL.

Hyss!

2den OPVARTER
(ind med Kaffen. Særdeles høflig).
EMANUEL
(betaler og giver kraftige Drikkepenge).
KNAGSTED, NUSGAARD og FREISLEBEN
(ind fra Spisesalen).
NUSGAARD.

Puhh! sikken en Hede derinde!

KNAGSTED.

Har De en Cigar, Nusgaard? - Jeg har faaet Kvalme af Overclausens Borgmester-Rødgrød!

NUSGAARD
(byder Cigarer).

Ja, han kan sandelig tale!

FREISLEBEN.

Tale ...? Han taler sgu ikke! Det løber fra ham li'som ... hva'beha'er!

NUSGAARD
(til Opvarteren).

Vil De gi' os en Hennesy til Kaffen, Konradsen!

EMANUEL
(der har siddet og lyttet og stirret hen mod Herrerne).

Osse Hennesing her, Konradsen!

KNAGSTED
(sagte).

Ah, der sidder jo Godsejer Thummelumsen med Familie! - De ser ud, som de var paa Maskerade! - (Hilser over til Emanuel.) Godaften, Hr. Proprietær! Godaften Frue! Godaften Frøken!

EMANUEL
(oplivet).

Godaften Hr. Toldkontrollør! - Godaften Nusgaard! Godaften Freisleben!

Hilsener.

FREISLEBEN.

Det lille vigtige Pindsvin!

EMANUEL
(puffer til Wulfdine.)

Ser Du ikke, a' Herrerne hilser paa Dig, Dine!

WULFDINE
(knækker genert).

Jæ vil blæse dem et Stykke ... Det er der ingen, der har bedt dem om!

OPVARTEREN
(med Kaffe til Knagsteds og Kognak til begge Borde).
EMANUEL
(skænker til sig selv).

Vil Damerne osse ha'?

WULFDINE.

Nej behold Du bare dit Skidt sæl ...

EMANUEL
(hilser med Glasset over mod Herrerne, der hilser igen, Knagsted yderst venligt, de andre mere reserveret).
KNAGSTED
(afsides).

Han er storartet, den lille Godsejer!

NUSGAARD
(hemmelighedsfuld).

Skal jeg betro Deherrer noget? - Men De maa sgu ikke tale om det!

FREISLEBEN.

Naturlig, nej!

KNAGSTED.

Jeg er tavs som en Edderkop!

57
NUSGAARD
(kigger over mod Emanuel).

MØllegaarden er solgt i Dag ...!

FREISLEBEN.

Det er derfor, han er saa kry, Spøgelset!

NUSGAARD.

Jamen det er ikke Thomsen, der har faaet den! Det er Madam Svendsen, Luksusbugens gamle Husholderske !

KNAGSTED
(uvilkaarlig).

Hør, Nusgaard, det er sgu næsten Synd!

FREISLEBEN
(gnider sig fornøjet i Hænderne).

Synd!? Det har han Fanden gale mig rigtig godt a'!

KNAGSTED.

Sølle Thummelumsen!

NUSGAARD.

Han kunde jo ha' skyndt sig! - Og nu bød hun desuden Tusind Kroner mere!

KNAGSTED.

Hvad vil hun med den Gaard?

NUSGAARD.

Jeg tror, det er af Hævnsyge. - Hun skal ha' lagt an paa Thomsen og faaet Nej!

FREISLEBEN.

Det er storartet, hæ, hæ!

KNAGSTED.

Det gør mig virkelig ondt for ham ...

NUSGAARD
(skeptisk).

Naa-aa ....

FREISLEBEN.

Sludder, Tolder! (Peger mod Emanuel.) Se, hvor han sidder og kror sig derhenne med sine "Damer" ! - Jeg ha'de sgu den største Lyst til at gaa hen og fortælle ham Historien li'e op i hans aabne Ansigt!

KNAGSTED.

Det kan De vove paa, De - Spædekalvemorder!

NUSGAARD.

Nej, det maa De sgu ikke, Freisleben! - Det vilde ogsaa være Synd for ham. Lad ham nu bare more sig i Aften!

KNAGSTED
(nikker bifaldende).

Der er mere Menneske i Dem, end man skulde tro, Prokurator - efter Deres Haandtering! - Ja, Gu' skal Thomsen more sig i Aften! Saa har han da det at tære paa ! (Skraben af Stole inde fra Spisesalen. - Musikken spiller en March.) Saa, der har vi Dyrene!

Mdm. THOMSEN
(urolig).

Nu kommer di Manuel! La' vos gaa ind i Dansesalen ...

WULFDINE
(rejser sig hurtig og griber fat i Mdm. Thomsen).

Ja, kom, kom, Moster Karen ...! Jæ vil ikke være her ...! Di glor allesammen paa mig ...!

58
EMANUEL
(myndig).

I bli'er her, Damer! - Man har vel betalt sin Billet!

Mdm. THOMSEN.

Jo, jo ... men ... alle di Mennesker ...

WULFDINE
(skriger).

Der æ di ... ! (Haler i Mdm. Thomsen.) Kom dow ...

Mdm. THOMSEN.

Ja ... jo ... vi gaar ! (Hurtig ind i Balsalen.)

EMANUEL
(ser efter dem).

Jamen (Ser ræd hen mod Spisesalen. - Flot.) Naa ja, som Damerne vil, naturligvis! Man er jo Kavaler! (I en Fart efter Damerne.)

Under det følgende ses Familien af og til i Døraabningen ind til Balsalen, men forsvinder straks igen.

Til Takt af Musikken kommer Selskabet nu i større og mindre Grupper ind fra Spisesalen: Heilbunth og Lassen med Fruer; Fru Freisleben med Døtre; Overlærer Clausen med gamle Frk. Reiersen; Proprietær Heimann med Enkefru Oppermann; mange andre af Gammelkøbings Herrer, Fruer, Frøkener og unge Kavalerer.

Der ønskes Velbekomme. Man tager Plads ved Bordene, Kaffen serveres.

FRU FREISLEBEN
(farer hen til sin Mand. Rasende).

Er det en Manjér at løve fra Kone og Børn og la' dem sidde ...

FREISLEBEN
(tysser paa hende).

Rolig, rolig, Marie! How, how! Hoa, hoa ...

HEILBUNTH
(hen at trykke Clausens Haand).

Brillant Tale, Overlærer!

CLAUSEN
(glad bevæget).

Be'er, be'er, Hr. Redaktør ...

Frk. REIERSEN
(med Røret).

Hva' si'er han?

CLAUSEN
(rødmer og stammer).
Kæmner LASSEN
(raaber).

Han si'er, at Clausen holdt en udmærket Tale!

Frk. REIERSEN.

Var 'et den for min Bro'er? Jeg sad saa langt borte!

KNAGSTED
(i Forbifarten).

Nej; det var for Kongen af Siam!

Frk. REIERSEN.

Næ, hva' si'er Di! Ja, det skal jo osse være saadan en rar Mand!

Fru LASSEN
(peger paa Fru Oppermann).

Nu be'er jeg Dem, Fru Heilbunth ! Et rent Fastelavnsris !

Fru HEILBUNTH.

Gyselig! - Og hun har fem Børn!

Fru LASSEN.

Hun burde piskes!

En fed DAME
(til en mager).

Har Di talt med Grevens, Fru Christensen?

DEN MAGRE
(sygt).

Nej ....

DEN FEDE.

Di handler hos vos!

DEN MAGRE
(misundelig).

Ja, det gør di nok!

59
DEN FEDE.

Hendes Naade drak saamænd Kaffe hos vos i Torsdags! Hun er mejet nedladende. Men Børnene véd jo ikke, hva' Ben di skal staa paa!

DEN MAGRE.

Saa-aa? Ja saadan gaar det jo saa tit med Børn!

Proprietær HEIMANN
(til Sagfører Nusgaard).

Sikke noget Blæk, den Rødvin!

NUSGAARD.

Ja, og hvad gi'er De mig for Sherryen!

KNAGSTED.

Den var sgu god nok!

HEIMANN.

De smagte den jo slet ikke, Kontrollør!

KNAGSTED.

Nej, Vorherre bevares!

FRU LASSEN
(spejder omkring).

Hvor er Familien Thummelumsen?

Fru HEILBUNTH.

Den er vel taget hjem. - Det var da ved Gud ogsaa det bedste, den kunde gøre!

Fru LASSEN.

Ja, hvad vilde det Slæng her! - Aa, Hr. Overlærer Clausen ... ?

CLAUSEN
(nærmer sig).

Frue ...?

Fru LASSEN.

Hvor kande De dog falde paa at faa den lille Thomsen optaget!?

CLAUSEN
(vrider sig forlegen).
Fru HEILBUNTH
(docerende).

Man maa vælge sin Omgang, Hr. Overlærer, med Smag!

Fru LASSEN.

Hvor er ellers Grænsen, be'er jeg Dem!

CLAUSEN
(stadig flad).
Frk. REIERSEN
(med Røret).

Hva' si'er Di?

Fru HEILBUNTH.

Hun si'er, at hun kan ikke forstaa, hvad Thomsens skal her!

KNAGSTED
(nærmere).

Hyss ! (Peger mod Døren til Balsalen, hvor Emanuel netop viser sig.) Ikke saa højt, mine Damer!

Frk. REIERSEN
(til Fru Lassen).

Ja, det har Di da ved Gud Ret i! Hva' skal vi med di tarvelige Personager her!

CLAUSEN
(tyssende).

Thomsens er meget hæderlige Folk! - Meget hæderlige!

KNAGSTED.

Ja, og saa er de da i det mindste ved deres Sansers fulde Brug!

Frk. REIERSEN
(mod ham).

Hva' si'er Di!

KNAGSTED.

Jeg nynner!

Frk. REIERSEN.

Hva' gør Di?

60
KNAGSTER
(raaber).

Jeg nynner!

Frk. REIERSEN.

Nynner Di?

KNAGSTED.

Ja!

CLAUSEN
(med en Haand paa hans Skulder).

Saa, Knagsted ...

Frk. REIERSEN.

Hva' nynner Di?

KNAGSTED
(i Hørerøret).

Jeg nynner: Hvi vil Di plukke Roser, hvor andres Roser gror? ... Lille Bogfinke!

Fru LASSEN
(indigneret).

Næmen, Hr. Toldkontrollør ...!

CLAUSEN.

Ja, Knagsted, Du maa dog virkelig ....

KNAGSTED
(bort).

Stærkt Røre i Forsamlingen: Grev Rosenkalk ind fra Spisesalen med Borgmesterinden; Borgmesteren med Grevinden, og den unge Grev Julius med Komtesse Agathe.

Greven og Grevinden gaar rundt og taler venligt med forskellige Damer og Herrer, der er meget henrykte og meget bukkende.

Grev JULIUS
(til sin Søster).

At Papa gider!

Komtesse AGATHE.

Ridicult!

GREVEN
(som er kommen ned i Forgrunden, hilser paa Knagsted).

KNAGSTED
(med en bred Haandbevægelse mod Selskabet).

Her lugter noget borgerligt, Deres Højvelbaarenhed, hva'?

GREVEN
(leende).

Naa, naa, Hr. Toldkontrollør!

KNAGSTED.

Men vi er ogsaa henrykte ved at have Dem og Familie iblandt os. Og naar Borgerfolk er henrykte, saa sveder de altid!

GREVEN
(leende).

Hæ, hæ! Jeg har nok hørt, at De skulde være meget ondskabsfuld!

KNAGSTED.

Man gør jo, hvad man kan, Hr. Greve, for at gøre Bøffen spiselig!

Den Thomsenske Familie kommer stille og sky ind; man ser, at Emanuel tvinger sine Damer til at følge sig. - Selskabet stikker Hovederne sammen og hvisker. Der høres ogsaa et Par haanlige Latterudbrud.

KNAGSTED
(tager pludselig Greven i Frakkeopslaget).

Hør bedste Hr. Greve, De kunde gøre en god Gerning ...!

GREVEN.

Med Fornøjelse!

KNAGSTED
(peger mod Emanuel).

Kan De se den lille skæve Mand der ... ?

GREVEN.

Javel!

KNAGSTED.

Kunde De ikke gaa hen og tale et Par venlige Ord til ham? Det vilde ærgre Borgerskabet! - Hele den zoogiske Have her føler sig fornærmet, fordi den stakkels lille Mand er bleven optaget i Klubben! Dril Dyrene lidt, hva'?

61
GREVEN
(leende).

Saa gerne! - Det er jo en meget net Mand! - Hvad hedder han?

KNAGSTED.

Thummelum ... Han hedder Emanuel Thomsen ! - Han tænker paa at købe Møllegaarden derude tilbage ; den har tilhørt hans Forfædre. Og saa bliver De og han jo Naboer!

GREVEN.

Ah, Møllegaarden, ja! - Ja, jeg maa sandelig hen og tale med ham! - Det var Thomsen, han hed?

KNAGSTED.

Thomsen, ja! - Se, hvor Dyrene gloer galt til ham!

GREVEN
(godmodig).

Ja, det er dog virkelig en stor Skam! (Hen mod Emanuel. - Rækker kordialt Haanden frem mod ham.) Godaften, Hr. Thomsen! Er det ikke Hr. Thomsen, jeg har den Fornøjelse at hilse paa? Almindelig Bestyrtelse i Selskabet.

EMANUEL
(sprutrød af Fryd og Forlegenhed).

Jo ... jovel, Deres Excellence! Man har den Ære!

GREVEN.

Jeg hører, at vi snart bliver Naboer!

EMANUEL.

Ja, med Deres Excellences Tilladelse!

GREVEN.

Det fornøjer mig! Saa haaber jeg, De kigger indenfor paa Lindenborg! (Mod Mdm. Thomsen:) Er det maaske Deres Frue?

EMANUEL.

Ja ... nej, med Deres Excellences Tilladelse, det er min Fru Moder! (Trækker i Wulfdine:) Greven vil hilse paa dig, Dine!

WULFDINE
(gemmer sig bag Mdm. Thomsen).

Det er der ingen, der har bedt ham om ...!

GREVEN
(bukker).

Glæder mig at gøre Damernes Bekendtskab!

WULFDINE.

Di ka' passe Dem sæl, ka' Di! og la' mig være i Fred ...!

GREVEN
(bliver noget underlig).
Mdm. THOMSEN
(undskyldende).

Hun er saa skalu a' sig ....

GREVEN

Ja ... jo ... naa ... (Vender sig mod Emanuel:) Ja, vi ses, vi ses. - Spiller De L'hombre?

EMANUEL.

Nej, Deres Excellence, man ....

GREVEN
(slaar ham paa Skulderen).

Ja ... ja vi ses alligevel ! - Glæder mig ! -- (Bort. Hen til Borgmesterens Bord.) Selskabet har været i fuldstændig Oprør under denne Scene. Man har hørt forskellige Udbrud, blandt andet Fru Lassens: Nu be'er jeg Dem, Fru Heilbunth!

62
Komtesse AGATHE
(til Grev Julius).

Papa bliver mere og mere umulig! Il se fait completement ridicul!

Grev JULIUS
(løfter paa Skuldrene).
EMANUEL
(staar et Øjeblik lam af Henrykkelse. Saa vender han sig om mod sine Damer og siger med lysende Øjne:)

Saa I ... saa I, Mor Karen og Wulfdine, at man og Greven konverserede med hverandre !

Ballet begynder. - Musikken spiller en Polonæse inde i Salen. Proprietær Heimann klapper op.

Der engageres: Greven byder Borgmesterinden Armen; Borgmesteren Grevinden, Grev Julius sin Søster; Heimann Fru Oppermann osv. osv. og drager ind i Salen. - Man ser Parrene promenere forbi Døren.

EMANUEL
(himmelglad. Bukker for Wulfdine).

Nu skal vi to, Dinemor!

WULFDINE
(om bag Mdm. Thomsen).

Pas Dig sæl, dit Fjols ... !

EMANUEL.

Vil man ikke danse med Grevens Nabo? - Ja. En kan vist faa Damer nok!

Mdm. THOMSEN.

La' hende være, lille Manuel! - Hun vil nu heller sidde her ved mig og mule!

EMANUEL.

Jaja! Saa ta'er man en anden! (Gaar med lette, dansende Trin hen og bukker for forskellige Damer, som alle undslaar sig. - Hans Gang bliver tungere og tungere. Til sidst sjokker han ganske flad, vred og indædt tilbage til sin Plads.) Marchen i Dansesalen ophører og der spilles en Polka.

KNAGSTED
(nærmer sig Emanuel).

Naa, Hr. Proprietær, skal De ikke danse?

EMANUEL
(næsten grædende af Raseri).

Hva' har man dog gjort di Mennesker, at di behandler En saaden!

KNAGSTED.

Hvad er der i Vejen?

EMANUEL
(peger paa Damerne).

Man har den Ære at byde dem op ... Og saa si'er di, at di danser ikke ... Og nu ta'er di no'en andre Herrer ...!

KNAGSTED.

Det skal De ikke bryde Dem om, Thomsen ...! De Knortegæs! - Blæs dem et Stykke! - Hør, nu skal jeg sige Dem noget! Gaa De ind og byd Komtessen op! Det vil ærgre hele Andegaarden!

EMANUEL
(med stive Øjne).

Komtessen ...!?

KNAGSTED.

Ja; er hun maaske ikke ogsaa et Fruentimmer?

EMANUEL.

Jo-o ... ganske vist .... det er hun vel ... men ...

63
KNAGSTED.

Er De ikke hendes Fa'ers Ven og Nabo?

EMANUEL
(kror sig).

Det er man!

KNAGSTED.

Naa, saa gaa De bare ind og spørg, om De maa ha' den Ære at danse med hans Datter!

EMANUEL
(vaklende).

Synes Di, man skulde ...?

KNAGSTED.

Naturligvis! - De kan jo da ikke faa mere end et Nej ... Og det er De jo vant til!

EMANUEL
(Brystet frem).

Ja, det er man vant til!

KNAGSTED
(peger ind i Salen).

Der staar Greven henne! - Paa ham! De er da vel et Mandfolk!

EMANUEL.

Det er man! -- (Trækker besluttet ned i Vesten.) Man tror sandelig, man prøver det!

KNAGSTED.

Ja! Vel saa! - De kan vel danse Polka?

EMANUEL.

Man danser som en Engel, Hr. Toldkontrollør! ... Naar man da er glad!

KNAGSTED.

Og sikken en Hævn, De vil faa over de andre Damer!

EMANUEL
(med lysende Øjne).

Det Kram!

KNAGSTED.

Og maaske det vil komme til at staa i Avisen i Morgen!

EMANUEL.

Tror Di! ? - Man gaar derind! - Man gaar ... ! (Retter paa Frakken og gaar med stolt Holdning ind i Balsalen.)

Mdm. THOMSEN Og WULFDINE
(ser efter ham i Rædsel).
KNAGSTED
(staar urokkelig og rolig).

Lidt efter kommer Damer og Herrer myldrende ind fra Salen: Har De set det? Thummelumsen og Komtesse Agathe! Og Lassen, der fik Nej! - Der er de ! Der er de! Emanuel og Komtessen polkerer forbi. Emanuels Ansigt lyser som en Sol. Komtessen er stiv og apatisk.

Mdm. THOMSEN
(stolt og forfærdet).

Saa Du ham, Dine!?

WULFDINE
(jaloux).

Det lange Grantræ!

Mdm. THOMSEN
(folder Hænderne).

Vorherre er altid god til sidst ...!

Fru LASSEN.

At saadan no'et kan finde Sted!

Fru HEILBUNTH.

Vi melder os ud!

KNAGSTED
(til Overlærer Clausen).

Det er mig, der har pudset ham paa hende, lille Clausen.

CLAUSEN
(forfærdet).

Dig ... ! ?

KNAGSTED.

Ja. - Jeg holder af at skabe Glæde omkring mig, ser Du!

64
CLAUSEN.

Glæde!? - Han bli'er jo bare til Latter!

KNAGSTED.

Ork, tror Du, det generer ham! - Ser Du ikke, at Manden er i den syvende Himmel!

CLAUSEN.

Den vil han sandelig snart styrte ned fra!

KNAGSTED
(pathetisk).

Vel, Hr. Ømhedsfabrikant! Men saa har han dog Minderne ... til de lange Vinteraftener! - (Slaar om.) Og saa morer det mig saa rasende, gamle Digtersjæl, at ærgre Borgerskabet! - Se, hvor Gæssene basker med Lufferne! (Bort.)

Musikken standser. - De dansende kommer ind. Til sidst Emanuel straalende med den stive Komtesse, som han med et Buk afleverer til Greven. - Man ser, at der er gaaet Storhedsvanvid i ham. - Han ser sig triumferende om og siger med høj Røst: Tak for Laan, Deres Excellence! - Det har været En en stor Ære!

GREVEN
(leende; godmodig).

Jeg be'er, jeg be'er, Hr. Thomsen!

Grev JULIUS
(til Faderen).

At Du kan indlade Dig paa saadan noget, Papa!

GREVEN
(som før).

Man skal sgu staa sig godt med sine Naboer, min Dreng!

Komtesse AGATHE
(er skamfuld sunken om i sin Moders Arme).
EMANUEL
(stadig knejsende).

Hvor er Værten? - Man vil tale med Værten!

PLID-HANSEN
(frem; bukkende).

Hr. Thomsen ...?

EMANUEL
(hvisker til ham).
PLID-HANSEN
(tumler forbavset et Skridt tilbage).
EMANUEL.

Straks, med det samme! - Har Di forstaaet En!

PLID-HANSEN
(bukker).

Jo, saagerne ! (Hurtig bort.)

KNAGSTED
(til Emanuel. En Kende urolig).

Hvad har De for, Mand?

EMANUEL
(med en bred Haandbevægelse).

Det vil vise sig !

KNAGSTED.

De er da vel ikke i Færd med at gøre dumme Streger?

EMANUEL
(som før).

Det vil ogsaa vise sig!

VÆRTEN Og OPVARTERNE (ind med Champagne, som bydes rundt). Forbavset Mumlen.

EMANUEL
(bemægtiger sig et Glas. - Til Knagsted.)

Man er vel ikke født i Nat, Hr. Toldkontrollør, og tørret paa Kakkelovnen! (Stiller sig op midt paa Gulvet og belaver sig paa at tale.)

CLAUSEN
(til Knagsted).

Han er blevet vanvittig!

KNAGSTED
(igen rolig).

Er Du jaloux?

65
EMANUEL
(slaar op med Haanden).

Hyss! Maa man bede om Ordet! (Uhyggelig Stilhed.) Damer og Herrer ...! (Md. Thomsen udstøder et lille Rædselsskrig. - Emanuel sender hende et Blik og fortsætter:) Man har i Aften lært en Mand at kende, som man vil ære og prise til sin sidste Levedag ... det er Hans Excellence Grev Rosenkalk, som ejer Lindenborg Gods ... det er en Mand, som vi alle agter og ærer ... hans stolte Slot viser sine Spir over de grønne Skove ... vi skal snart være Naboer, thi i Morgen den Dag køber En sin Fædrenegaard tilbage, som man har lidt og stridt for i femten Aar ... og saa slipper man for længere at bo mellem di storsnudede Byfolk, som En aldrig har kunnet fordrage, fordi di er saa vigtige ... (Indigneret Mumlen og enkelte høje Udraab. - Emanuel slaar forsonligt ud med Haanden:) Men man tilgiver dem, for nu, da man har faaet Lykken med sig, er man bleven et godt Menneske! - (Elegisk:) I Morgen den Dag køber man Møllegaarden tilbage, Ens Fædrenegaard ... og saa kan Byfolkene være, hva' di vil, for saa bli'er En Nabo til Grevens paa Lindenborg ....

Slagtermester FREISLEBEN
(rød i Hovedet).

Di skulde nu da se, at faa Gaarden først, Di ... Thummelumsen!

EMANUEL
(fortsættende)

... Og derfor vil man bede Dem med mig at tømme et Glas ...

FREISLEBEN
(der ikke kan bekæmpe sig).

For den er ellers i Dag solgt til Madam Svendsen, er 'en!

EMANUEL
(standser forvildet).

Hva' er det han si'er ...? Er Møllegaarden solgt ...? Hvem er det, der si'er det ...?

FREISLEBEN
(frem).

Det er mig! - Di skal ikke staa der og skælde bedre Folk ud, end Di! Det taaler vi ikke - Di, Skævrik!

EMANUEL
(forvildet).

Si'er Di ... hva' si'er Di ...?

FREISLEBEN.

Jeg si'er, at Madam Svendsen har købt "Deres" Gaard i Dag, si'er jeg !

KNAGSTED
(frem).

Men Freisleben dog!

FREISLEBEN.

Aa, han kan la' være og staa der og skælde bedre Folk ud! - Har Di ikke solgt Gaarden i Dag, Nusgaard?

NUSGAARD
(uvilligt).

Jo ... Men ...

66
EMANUEL
(imod ham).

Solgt ...!? Til hvem ...? Og det har Di vovet ... ? Hvem har købt den?

FREISLEBEN.

Enkemadam Svendsen, hører Di jo!

Mdm. THOMSEN
(frem. Stille).

Kom, lille Manuel, kom ... Hva' skulde vi osse her ...?

EMANUEL
(staar sammensunken og tilintetgjort).

Selskabet er i den største Forvirring.

Fru LASSEN.

Nu be'er jeg Dem, Fru Heilbunth, saa er der dog noget, der hedder Retfærdighed! Pause. Uhygge. Emanuel er sunken om paa en Stol.

BORGMESTEREN
(hurtig hen til Overlærer Clausen).

De maa redde Situationen! - Tal! Tal, Mand!

CLAUSEN.

Ja, jo ... jo! - Længe leve vor højtærede Gæst, Grev Rosenkalk til Lindenborg !

Befriende Hurraraab. - Touche fra Orkesteret.

Proprietær HEIMANN
(raaber).

Musik, en Galopade!

Musikken spiller op.

HEIMANN
(klapper i Hænderne).

En Galopade, mine Herskaber! (Danser med Fru Oppermann over Dørtrinet ind i Balsalen. - Herrerne tager Damer og følger ham.)

EMANUEL
(sidder sønderknust paa sin Stol).
Mdm. THOMSEN og WULFDINE
(sysler om ham).
CLAUSEN
(truende imod Knagsted; peger mod Gruppen).

Det er din Skyld alt sammen!

KNAGSTED
(rolig).

Vil Du slaa?

Tæppe.

FEMTE BILLEDE

Ved Møllegaarden. -

Haven. -

Til venstre et Stykke af Vaaningshuset med Indgang til Havestuen. - Til højre i Forgrunden et Lindelysthus med Bænk og Stenbord. - Det hele Interiør ser forfaldent og uordentligt ud. - I Baggrunden skiller en Tjørnehæk med Laage Haven fra Landevejen, som skraaner bakket op mod højre, hvor et Stykke af Vandmøllen ses. - Et stort Frugttræ mellem Vaaningshuset og Hækken. - Vid Udsigt bag Landevejen over Markerne til Fjorden og Byen Gammelkøbing, hvis hvide Kirke tegner sig skarpt i Horisonten. - Sen Eftermiddag i August.

67

Mdm. Svendsen sidder strikkende paa Bænken i Lysthuset. Hun ser noget traurig ud. - Ved Siden af hende sidder hendes ældste Datter, Meta, med Albuerne mod Bordpladen, dybt optaget af en Roman. - Foran ved Moderens Fødder sidder Nikoline og roder i Jorden. - Og oppe i Frugttræet kravler Hans Jørgen og Valdemar omkring efter Æbler. - Menneske-Mortensen humper rundt med en Barnevogn, hvori Frits, den yngste, ligger og sover.

Mdm. SVENDSEN
(lader Strikketøjet falde ned i Skødet).

Aa, Herregu' ja, nu sidder man her!

MORTENSEN
(standser).

Ja, det gør man sgu! - Hva' Fa'en vilde Di her osse!

Mdm. SVENDSEN.

Næi ... Men det var den Snydertamp a' en Prokurator!

MORTENSEN.

Di ku' jo ha' set Dem for! Ærke, haark, haark! Hruu! Ptøj! - Gid Fa'en ha'de min Hoste!

Mdm. SVENDSEN

(grædende). Og jeg, der troede, her var saa yndigt! - Men alting er jo ved at ramle sammen over Hovedet paa mig og mine uskyldige Børn! - Alle mine Penge mister jeg!

MORTENSEN.

Ja, det gør Di sgu! Di gaar ad Helvede til, inden Aaret er omme! -

(Stiller sig op lige foran hende.)

Men Di har ligefrem efter min ringe Formening ikke fortjent bedre, Madam! At Di saadan ku' snyde Manevel lige bag hans aabne Ryg og snuppe Gaarden væk fra hans Aasyn!

Mdm. SVENDSEN
(jamrer højt).
META
(løfter Hovedet fra Bogen).

Hyss, Mor! La' dog være med de. Tuderi ! Du forstyrrer mig! (Ned i Bogen igen. Fingrene i Ørene.)

Mdm. SVENDSEN
(til Mortensen).

Aa, Thomsen maa saamænd takke mig til, at han slap fra alt det hér gamle Skrammel! Nu har han sine Penge; og inden næste Sommer er mine røgne!

MORTENSEN
(med Overbevisning).

Det er di sgu! Hver Øre! Di bli'er klædt a' li'e til Særken, Madam! Di ender li'e lukt paa Fattighuset med alle Ungerne!

Mdm. SVENDSEN
(vrider Hænderne).

Aa Gu ! Aa Gu ! -- Og Møllen kan heller ikke gi' no'et, sier Di, Mortensen?

MORTENSEN.

Møllen!? Den gamle Rodenderdrum! Ikke en Femøre! - Næi, skal den male Mel, saa bli'er 'et Gryn! og skal den male Gryn, saa bli'er 'et Pevernødder! - Hruu! Ptøj! - Nej, den Genganger skal Di sgu ikke sætte no'en Lid til, Madam!

68
Mdm. SVENDSEN
(hulker).

Aa Gu', aagu'! jeg arme Enke!

META
(rejser sig med Bogen).

Næi her er ikke til at være! Jeg gaaer ind i Havestuen! Jeg er li'e paa det allermest spændende !

Mdm. SVENDSEN
(hvast).

Aa Du med dit Romanskidt! - Værsgod og ta' Frits med Dig og put ham i Seng!

META
(mukken).

Altid skal man slæbe paa den Unge!

Mdm. SVENDSEN.

Du ta'er ham, si'er jeg! - Sig det til hende, Mortensen!

MORTENSEN
(buldrende).

Vil Du ta' Drengen, dit Stykke Spædekal!

Mdm. SVENDSEN.

Ja, hun savner jo en Far ...!

MORTENSEN.

Ja, det gør hun sgu! Ærke, haark, haark! - Vil Du ta'e Drengen, si'er jeg! - Gi' Fa'en ha'de min Hoste!

META
(tager Frits op af Vognen; ryster ham eftertrykkeligt og gaar med ham. - Han vræler).
DRENGENE
(oppe i Træet begynder at slaas).
MORTENSEN
(prygler dem med sin Stok).

Vil I se, I ka' la' vær' og forliges, I Hvalpe! I Hundestejler! I Karudser! Jeg skal lette Jer?

DRENGENE
(flygter skrigende dybere ind i Haven).
NIKOLINE.

Mor, jæ er sulten!

NIKOLAJ
(henne fra Havestuen).

Det er jæ osse !

Mdm. SVENDSEN
(rejser sig).

Altid skal I fyldes! - (Til Mortensen; lidt forlegen.) Er det mon sandt, hva' di si'er inde i Byen, at den lille Thomsen har været rent spoleret i Sommer?

MORTENSEN.

Er det kanske at undres paa, naar Di har stjaalen hans Ejendom fra ham!

Mdm. SVENDSEN
(prøvende).

Tror Di, at han vil ha' den endnu ... om han kunde?

MORTENSEN
(spidser øren).

Ha' den? - Han er Gu'fortæreme li'saa slikken efter Møllegaarden som en hellig Skrædder efter Lammesteg!

Mdm. SVENDSEN
(prøvende).

Di er jo en klog Mandsperson, Mortensen ....

MORTENSEN.

Det er jeg sgu! Der er ikke mange Hottentotter, der kan stikke mig!

69
Mdm. SVENDSEN.

Og det er jo Synd, at Thomsen ska' gaa dérinde i Byen og ta' sin Død ...

MORTENSEN.

Ja, det er da Satensuseme sandt!

Mdm. SVENDSEN.

Vil Di tale med ham om det ...?

MORTENSEN.

Hruu! Ptøj! - Om hva' for no'et?

Mdm. SVENDSEN.

Om Gaarden ...

MORTENSEN.

Vil Di sælge den?

Mdm. SVENDSEN.

Nej - jeg vil dele den med ham.

MORTENSEN.

Dele den?

Mdm. SVENDSEN.

Ja, han savner jo en Gaard, og jeg savner en Mand ...

MORTENSEN
(fløjter).

Hy-it ...! Naa saaden faldt Bukserne!

Mdm. SVENDSEN.

Ja - lige for lige!

MORTENSEN.

Jamen, han har jo Wulfdine!

Mdm. SVENDSEN.

Det har jo ikke no'et og sige ....

MORTENSEN
(indigneret).

Vil Di lave Manevel til Bigemist!

Mdm. SVENDSEN.

Wulfdine kan han vel skille sig ved, véd jeg ....

MORTENSEN
(tankefuld).

Ja-a, det ka' han vel ... Hun hænger jo ri'nok ved ham li'som en Spyflue ved Sirup!

Mdm. SVENDSEN.

Vil Di snakke med ham ...?

MORTENSEN.

Ja-a ...

Mdm. SVENDSEN.

Di skal ikke gøre det for ingenting!

MORTENSEN.

Næi, det ha'de jeg sgu heller ikke tænkt mig ...

Mdm. SVENDSEN.

Saa kan Di gaa ind til Byen i Morgen tidlig ....

MORTENSEN.

Jovel ...!

Mdm. SVENDSEN.

Kom saa Unger! (Tager Børnene ved Haanden og gaar ind i Huset.)

MORTENSEN
(staar tankefuld tilbage).

Kunde jeg endda sæl ta' Wulfdine ...! Hruu! Ptøj! Gi' Fa'en ha'de min Hoste! (Triller af Sted med Barnevognen.) Men Gaarden ska' han suseme ha', Manevel! Jeg er ked a' og trille rundt her og gi' Bryst! (Bort). Tom Scene.

KNAGSTED og CLAUSEN
(kommer vandrende ude paa Landevejen. Standser).
KNAGSTED
(peger ind mod Haven).

Dér ligger Thummelumsens tabte Paradis!

70
CLAUSEN
(elegisk).

Ak, Herregud, ja, stakkels Thomsen! Sikken det har taget paa ham!

KNAGSTED.

Tror Du, han var bleven "lykkeligere", om han havde faaet Gaarden?

CLAUSEN
(overbevist).

Ja, kære Ven: at naa sit Maal!

KNAGSTED
(rolig).

Jeg mener nu, at det er bedre for et Menneske aldrig at naa det.

CLAUSEN
(hidsig).

Naturligvis! Du skal jo altid ha' en anden Mening!

KNAGSTED.

Ja, det er nu min Opgave! (Vender sig og peger ud mod Landskabet.) Her er for Resten net.

CLAUSEN.

Ak, ja! men nu er den Sommer snart forbi!

KNAGSTED.

Gudskelov, ja!

CLAUSEN.

Si'er Du Gudskelov!

KNAGSTED.

Ja, jeg gør.

CLAUSEN.

Hva' skader Sommeren Dig ?

KNAGSTED
(stadig rolig).

Aa nej saamænd; ikke mig personlig! - Jeg er ligeglad. Men Folk bli'er saa idiotisk fornøjede i Solskin! De pynter sig og ta'er "i Skoven" og "ud at sejle" og "flytter paa Landet" ! - Og saa synger og lamenterer de og skaber sig ... Det skulde altid være Regnvejr; saa vilde der være mere Fornuft i Verden!

CLAUSEN
(stamper i Jorden).

Du ødelægger min Spadseretur for mig, Tolder!

KNAGSTED
(fortsætter).

Og saa skriver de med fede Typer i Aviserne; at nu er Stæren kommen, og nu er Viben kommen, og nu er Storken kommen! Hva' Fanden, de kommer jo hvert Aar! - Det vilde sgu være mærkeligere, hvis de blev borte !

CLAUSEN.

Holder Du da ikke af Naturen?

KNAGSTED.

"Naturen" ... Næi! Jeg kender den!

CLAUSEN.

Og de grønne Træer og Blomsterne og Havet?

KNAGSTED.

Jeg kender det altsammen.

CLAUSEN.

Du kender jo ogsaa Regnvejr!

KNAGSTED.

Det gør jeg! - Men saa holder Folk Kæft og bli'er fornuftig inden Døre.

CLAUSEN.

Du gaar jo ogsaa ud!

KNAGSTED.

Jeg gaar for min Mave.

71
CLAUSEN
(overbevist).

Du er et ulykkeligt Menneske, Knagsted!

KNAGSTED.

Ja! Og det er jeg stolt af! - Men skal vi ikke gaa lidt ind i Paradiset og hilse paa Madam Svendsen?

CLAUSEN.

Nej! Jeg kan ikke fordrage den Kælling!

KNAGSTED.

Fy, fy, lille Over-Clausen! Husk paa dit store Hjerte! - Det kunde dog være morsomt at se hende i Funktion! Intet menneskeligt bør være os fremmed!

CLAUSEN.

Nej, jeg gaar ikke med! - Men derfor kan Du jo godt?

KNAGSTED
(tørt).

Tak.

CLAUSEN
(slaar efter ham med sin Stok).

Aa-rr ! (Videre ad Landevejen.)

KNAGSTED
(raaber efter ham).

Saa mødes vi paa Tilbagevejen!

CLAUSEN
(bort).

Ja-a ....

KNAGSTED
(ind gennem Laagen).

Der høres Larm fra Vaaningshuset, Børneskrig, Lyd af Spanskrørsslag og Mdm. Svendsens skingrende Stemme.

KNAGSTED
(staar filosofisk støttet til sin Stok).

Englenes Kor!

Mdm. SVENDSEN
(kommer farende ud af Havestuedøren. Raaber).

Mortensen! Hvor er Di henne, Mortensen! Jeg kan ikke holde Redelighed paa Ungerne! (Faar Øje paa Knagsted. Nejer.) Gui, Hr. Toldkontrollør!

KNAGSTED
(hilser).

Godaften, Fru Svendsen! - Ja, jeg kom netop forbi; og saa tillod jeg mig at titte ind.

Mdm. SVENDSEN
(nejer igen.)

Det er vos en stor Glæde ! (Spektakel inde i Huset.) Di Børn ! Di Børn!

KNAGSTED.

Nu Skal jeg! (Gaar hen og slaar et vældigt Slag med sin Stok mod Døren og raaber med Tordenrøst:) Stille !

Dødsstilhed.

Mdm. SVENDSEN.

Ak ja, man savner jo en mandig Røst!

KNAGSTED
(uanfægtet).

Naa, Fru Svendsen (Madammen smiler huldsaligt, hver Gang han siger "Frue") hvorledes gaar det Saa ? De befinder Dem vel herude i disse yndige Omgivelser?

Mdm. SVENDSEN
(tøvende).

Jo-o, Tak ... Det vil sige ... (Afgjort). Gi' Fanden ha'de det hele, Hr. Toldkontrollør! Jeg skulde aldrig ha' købt den Gaard! - Værsgod og sid ned!

72
KNAGSTED
(sætter sig).

Tak! - Men hvorfor købte De den da? - Og tilmed da De vidste, at den lille Thomsen ....

Mdm. SVENDSEN
(genert).

Ak, Gu', ja ....

KNAGSTED
(rolig).

Var det for at hævne Dem paa ham?

Mdm. SVENDSEN
(forvirret).

Hævne ...?

KNAGSTED
(urokkelig).

Ja, fordi han ikke vilde ha' Dem?

Mdm. SVENDSEN
(skjuler Ansigtet).

Gui ....

KNAGSTED.

Ja, det véd jo alle og enhver.

Mdm. SVENDSEN
(stammende).

Ja for han ... der var ved Gud en Tid, at han ... mens jeg tjente hos Eriksen ... (Hulkende:) Og saa gik han alligevel hen og tog det andet Fjols!

KNAGSTED.

Vil De af med Gaarden?

Mdm. SVENDSEN
(spidser Øren).

Af med Gaarden ...?

KNAGSTED.

Ja, kunde De være tilbøjelig til at sælge den nu, under Haanden?

Mdm. SVENDSEN
(bestemt).

Aldrig! - Næi, naar man først sidder her, Hr. Toldkontrollør, saa ...

KNAGSTED.

Naa saadan! - Men hvis De nu fik ham selv oven i Købet?

Mdm. SVENDSEN
(ubehersket).

Gui, hva' si'er Di ...?

KNAGSTED
(ser sig om).

Men kan vi ikke gaa indenfor, bedste Frue? - Jeg holder ikke af alvorlige Samtaler i fri Luft! -

Mdm. SVENDSEN
(ivrig).

Ork Gu' jo, Hr. Toldkontrollør! Vi kan gaa ind i Havestuen! - Og lukke Døren!

KNAGSTED
(rejser sig).
Mdm. SVENDSEN
(som før).

Denne Vej - denne Vej ....

KNAGSTED
(rolig).

De ligner en liggesyg Høne!

Mdm. SVENDSEN
(smilende og smigret).

Hi, hi ...! - Værsaagod ! (Begge ind i Havestuen.)

Tom Scene.

Saa ser man Emanuels blege Ansigt dukke op bag Hækken ud mod Vejen. - Han spejder ind i Haven og kalder gentagne Gange hviskende paa Mortensen. - Da ingen svarer ham, lister han forsigtig ind gennem Laagen. - I Haanden bærer han en lille Husflidshaandkuffert, varsomt og ængsteligt. - Han ser mager, medtaget og derangeret ud. - Kalder igen:

Mortensen ...! Er Du ikke her, Mortensen ... ?

MORTENSEN
(i egne Tanker. Fra Møllen. - Standser op, da han ser Emanuel).

Hva' Satan, er 'et Dig, Manevel!?

EMANUEL
(tyssende).

Hy-ss ... ! Ja-a ....

73
MORTENSEN
(peger paa Kufferten).

Ska' Du til Amerika?

EMANUEL.

Ikke saa højt! Ikke saa højt!

MORTENSEN.

Jeg synes, Du ser no'et hvid ud i Ansigtet ... Er Du syg?

EMANUEL.

Nej, man fejler ikke no'et ... Man er lidt træt af Turen. - Man kan vel nok sætte sig lidt?

MORTENSEN
(flot).

Værsgod, værsgod, hvil Du bare Skinkerne! - Hruu! Ptøj! - Men hva' vil Du her?

EMANUEL
(sidder urolig).

Hun kommer vel ikke?

MORTENSEN.

Næi, hun er ved a' hælde Føde i Ungerne; og det ta'er sgu Tid! (Mod Kufferten.) Men jeg synes spilleme, der er no'et, der kradser i Pagasjen!

EMANUEL
(hemmelighedsfuldt).

Ja ... Det er Dyret!

MORTENSEN.

Dyret ...? Hva' for et Dyr?

EMANUEL.

Hanen ....!

MORTENSEN.

Hva' Saten, er Du nu begyndt aa gaa Tur med ham?

EMANUEL
(som før).

Man har haft en Aabenbaring ....

MORTENSEN.

Igen!

EMANUEL.

Ens Fa'er viste sig for En i Nat og sa'e, at hvis Hane-Mortensen betraadte den fædrene Jord, skulde man faa Gaarden!

MORTENSEN.

Hum ...! Og nu sitter Kalorius i Kufferten?

EMANUEL
(nikker fiffigt).

Ja ... Og nu skal han betræde den fædrene Jord; og saa bekommer man Gaarden!

MORTENSEN.

Og al den Sludder tror Du paa?

EMANUEL.

Man maa da vel tro sin Fa-ders egne Ord!

MORTENSEN.

Sgu'nne altid!

EMANUEL
(sørgmodig).

Har Du ogsaa slaaet Hænderne a' En, Mads Mortensen?

MORTENSEN.

Sla'et Hænderne a' Dig, Manevel!? Gu' har jeg ej! Vi er jo li'som to Brødre! - Men jeg har jo et andet Tilbud ... Naa, la' vos nu først prøve det med Kalorius! Pak ham ud!

EMANUEL
(lukker Kufferten op og tager varsomt Hanen ud).
MORTENSEN.

Hruu! Ptøj! - Der er Satensuseme ikke for to Skilling kongelig dansk Luft i ham, Manevel! Det var nok det sidste Spræt før!

74
EMANUEL
(forfærdet).

Nej, nej ...! Han sover blot ...! (Forsøger at faa Dyret til at staa; men forgæves.)

MORTENSEN
(slaar bredt ud med Haanden).

Forlaaren ! Kaput! Færdig! Værsgod aa hils di gamle!

EMANUEL
(stiv af Forfærdelse).

Den er død!

MORTENSEN
(rolig).

Gu' er den død! Det behøver Du sgu'nne ret mange Kikkerter for aa se!

EMANUEL
(synker sammen).

Saa kan man li'saagerne gaa hen og dø sæl med det samme ....

MORTENSEN
(energisk).

Sludder! - Og Fa'en med alle dine Evangelier! (Lægger en Haand paa Emanuels Skulder:) Du ka' faa Gaarden hva' Time, Du vil, Manevel!

EMANUEL
(rejser Hovedet).

Hva' si'er Du ...?

MORTENSEN
(nikker).

Ja ... jo! Kællingen derinde er li'saa ked a' den som en Hankat a' Agurker!

EMANUEL.

Vil hun sælge ...?

MORTENSEN.

Nej, det vil hun ikke! - Men Du ka' faa den alligevel! - Klø Du bare paa hende!

EMANUEL
(med foldede Hænder).

Skulde man faa sin Fæ-drenegaard tilbage ...! Lille Vorherre! Lille Vorherre!

MORTENSEN.

Sgu faar Du den! - Ærke, haark, haark! Hruu! Ptøj! Gi' Fa'en ha'de min Hoste! - Men Du maa ta' Kællingen med!

EMANUEL
(forfærdet).

Hva' maa man!?

MORTENSEN.

Ja, det maa Du sgu! For hun er li'saa forlibt i Dig som en Andrik i Oldenborre!

EMANUEL.

Jamen ... Wulfdine ....

MORTENSEN.

Fa'en med Dine, naar Du faar Gaarden!

EMANUEL.

Nej, nej ...

MORTENSEN
(profetisk).

Ligger nu ikke Hanen her paa den fædrene Jord!

EMANUEL.

Jo-o ....

MORTENSEN.

Og var 'et ikke det, den skulde?

EMANUEL.

Jo-o ....

MORTENSEN.

Og ska' man ikke lyde sin Fa-ders Røst!

EMANUEL
(vaklende).

Jo-o ... Men ....

MORTENSEN
(tager Hanen).

Og nu ta'er jeg ham og graver ham ned under det store Pæretræ, som din Fa'er sæl har plantet! Og saa er Gaarden din! (Begejstret.) Og saa ska' 75 vi to, lille Manevel, Du og jeg og vi to, vi ska' nok faa Skik baade paa Møllegaarden og Madammen! - (Peger mod Havestuen.) Hun er derinde! Niks forknoten! Rask paa 'en! Det er bare li'som aa faa trukken en Tand ud! - (Løfter Hanen i Vejret.) Gu's Fred! Nu gaar jeg med Kalorius! (Bort.)

EMANUEL
(sidder ubeslutsom i dybe, stride Tanker).
KNAGSTED og Mdm. SVENDSEN
(i Havestuedøren. Tager Afsked).
EMANUEL
(studser; vil flygte; men bliver).
KNAGSTED.

Naa, far vel, Fru Svendsen!

Mdm. SVENDSEN
(yderst venlig).

Far vel, Hr. Toldkontrollør! Det har været mig en stor Ære!

KNAGSTED
(gaar. Halvhøjt).

Ja, det tror Fanden!

Mdm. SVENDSEN
(ind).
KNAGSTED
(opdager Emanuel).

Men hvad ser jeg! Der sidder jo selve Hr. Thomsen!

EMANUEL
(sølle).

Ja det gør man, Hr. Toldkontrollør ... Man drages jo immer herud ....

KNAGSTED
(peger).

De har Kuffert med; skal De rejse?

EMANUEL
(forvirret).

Nej, man skal ikke ... nej ... Men ... men man gaar altid med Kuffert ... naar man gaar ... gaar længere Ture ....

KNAGSTED
(rolig).

Saa-aa?

EMANUEL
(yderligere forvirret).

Ja ... i den sidste Tid ... hvis der skulde ske no'et ...

KNAGSTED
(fikserer ham).

De er vist ikke rigtig rask!

EMANUEL.

Nej ... Det er jo denne Gaard, Hr. Toldkontrollør ... Man kan ikke glemme den ... man kan ikke undvære den ... (Pludselig.) Synes Hr. Toldkontrolløren, at man skulde ta' hende?

KNAGSTED.

Hvem?

EMANUEL.

Madammen derinde ... (Stærkt.) En kan ikke leve uden Møllegaarden! - Og Mortensen (Skæver uvilkaarligt hen til Kufferten.) - Menneske-Mortensen si'er, at ... at Madammen begærer En og vil gifte sig med En ... Synes Kontrolløren, man skulde ta' hende?

KNAGSTED
(afgjort).

Nej!

EMANUEL
(ulykkelig).

Aa Herregud, og nu ha'de man endda 76 næsten bestemt sig til det! - Man gjorde vist bedst i at følge sit eget Hovede ....

KNAGSTED.

Ja; naar man har noget! (Indtrængende; fra Hjertet.) Hvad vil De rode Dem ind i alt dette her for, Thomsen! De kunde sidde derinde i Byen med Deres Penge og grunde Dem en Forretning, en udmærket Forretning. De er jo noget af et Handelstalent! Inden der var gaaet et Par Aar, vilde De være en af Byens Matadorer! - Lad De bare alt dette gamle Ragelse være, hvad det vil! Er det ikke meget bedre at lave noget selv, noget nyt, noget ingen har haft sine Fingre og sin Næse i før? - Og saa kan De jo desuden heller ikke ta' den fede Madamme derinde; De er jo forlovet med Deres Kusine!

EMANUEL.

Jo ... ja ... Men se, det er jo det, man har tænkt, Hr. Kontrollør, at der er no'et, der hedder højere Hensyn ....

KNAGSTED.

Saa De gi'er Dem ogsaa af med at tænke?

EMANUEL.

Man har jo da læst en Del Bøger i de lange Vinteraftener, Hr. Kontrollør ....

KNAGSTED.

"Digterværker", hva', hæ! - Dem har De vel laant af Clausen, Overbarnerumpen? - Og hvad er det saa for "højere Hensyn", De taler om?

EMANUEL.

Jo, ser Di, Hr. Kontrollør, man mener, at Dine ... Ens Forlovede, hun er naturligvis god nok, og Penge har hun jo ogsaa; men hvis man ikke kan faa Gaarden uden at kassere hende, saa kasserer man hende!

KNAGSTED.

Og hvor mange Penge har hun?

EMANUEL.

En fem-seks Tusind vel; hun er jo eneste Barn ....

KNAGSTED
(indtrængende).

Jamen kan De da ikke forstaa, Mand, at hendes Penge er meget mere værd end hele denne gamle raadne Kasse!

EMANUEL
(ryster dybsindigt paa Hovedet).

Det kan man ikke ta' Hensyn til, Hr. Toldkontrollør, naar man skal ta' Hensyn til di højere Hensyn! - Herude har Ens Fa'er og Bedstefa'er gaaet og puslet ... Og her har En sæl levet sine Barndomsdage ... Og Ens gamle Mor, har ....

KNAGSTED
(alvorlig).

Og De vilde gaa rundt herude i de gamle Stuer og pynte og pudse og lave det altsammen til, 77 som det var i de gamle Dage, hva'? Grave i Haven og luge og plante, saa at det kunde komme til at se ud som i Deres Fa'ers og Bedstefa'ers Tid?

EMANUEL
(glad).

Ja, jo ...!

KNAGSTED
(fortsætter).

Og om Vinteraftenerne vilde De sidde hyggeligt med Deres Pibe i Kakkelovnskrogen og dampe, medens Ilden snurrede, og Madam Svendsen snurrede, og Blæsten snurrede ... Brrr! Jo, Tak, jeg kender hele Lirekassen!

EMANUEL
(begejstret).

Ja, er det ikke yndigt, Hr. Toldkontrollør !

KNAGSTED
(roligt).

Og inden der var gaaet to Aar, havde De ikke en Øre igen af Deres Penge!

EMANUEL
(vaagner forfærdet).

Jo, jo dow ... !

KNAGSTED.

Og De sloges med Madam Svendsen, saa Haarene fløj op gennem Skorstenen!

EMANUEL
(forvildet).

Men hva' er det dog Di si'er ....

KNAGSTED
(fortsætter).

Og hendes lange Tøse og uvorne Drenge vilde pege Fingre af Dem og jage Dem ud i Gaar den, hvor De kunde sove i Hundehuset!

EMANUEL
(grædefærdig).

Men Hr. Toldkontrollør ....

KNAGSTED
(stadig rolig).

Gift Dem ikke med Madam Svendsen! - Bliv boende med Deres Moder og Deres Kæreste inde i Byen og lev trygt og roligt af Deres Penge! - Og for Resten er jeg en Idiot, at jeg blander mig op i andres Sager! - Far vel!

EMANUEL.

Men, Hr. Kontrollør ... Hr. ... Di maa ... Hr. ....

KNAGSTED.

Far vel! (Bort gennem Havelaagen. - Ud ad Landevejen i samme Retning som Overlærer Clausen før.)

EMANUEL
(sidder sønderknust tilbage).
MORTENSEN
(ind med en Spade).

Hruu! Ptøj! Hva' Saten! Sidder Du der og varmer Frikkedellerne endnu, Manevel!

EMANUEL
(med et døende Blik).

Er det Dig, Mads Mortensen ....

MORTENSEN.

Det er det, ja! med Pive, aa Hoste, aa Skidt aa Møj aa det hele! - Har Du vaaren inde ved Madammen?

EMANUEL.

Er Hane-Mortensen puttet ....

78
MORTENSEN.

Han ligger i den fædrene Jord som skrevet staar! Og han laver sgu ikke flere Kyllinger denne Gang!

EMANUEL.

Gid man laa ved hans Side ....

MORTENSEN.

Sludder! Nu ska' vi jo først til aa muntre vos! - Hva' sa'e saa Madammen? Er I ble'en enige?

EMANUEL.

Man ta'er hende ikke ....

MORTENSEN.

Hvaforno'et ... Hruu! Ptøj! - Ta'er Du hinde ikke?

EMANUEL.

Nej ... og Gaarden vil man heller ikke ha' ...

MORTENSEN
(hidsig).

Er Saten faret i Dig, Dreng ... med Klør, aa Svans, aa Horn, aa Ildrager aa det hele!? - Aa her har jæ gaaet aa slidt for Dig?

EMANUEL
(repeterer).

Inden to Aar vilde En ha' mistet sine Penge ... Og man vilde slaas med Madam Svendsen, saa Haarene fløj op igennem Skorstenen .... Og hendes lange Tøse og uvorne Drenge vilde pege Fingre af En og putte En ind i Hundehuset ...

MORTENSEN
(ryster ham).

Er Du blit sprøjtende-spil-splintrende-skruptosset, Manevel! ?

EMANUEL.

Man har talt med Toldkontrolløren ....

MORTENSEN.

Ja, jeg tænkte sgu nok, a' Fanden ha'de vaaren i Nærheden!

EMANUEL.

Og han sa'e, at man begik en Dødssynd, om man tog Madammen og Gaarden. Det vilde ende med et Mirakel, sa'e han. Og man gjorde meget klogere i at bli'e i Byen og leve af sine Penge. - Det andet var bare no'et, man ha'de læst sig til ...

MORTENSEN
(forbitret).

Naa, det sa'e han!? - Og hvodden kommer han saa her, den Rangutang?

EMANUEL
(peger mod Huset).

Han kom derinde fra, fra Madammen ....

MORTENSEN
(pludselig rolig).

Ærke, haark, haark! Du er et Fjols!

EMANUEL
(stiver sig op).

Hva' si'er Du?

MORTENSEN.

Du er en Tosk, si'er jeg! - Ka' Du da ikke faa ind i dit Grødho'de, hva' han har bestilt der?

EMANUEL.

Næi ....

MORTENSEN
(superklog).

Naa 'nde det? - Han vil jo sæl ha' baade Madammen og Gaarden, din Kapun!

79
EMANUEL
(med store Øjne).

Tror Du ....

MORTENSEN.

Gu' tror jeg saa! - Saadan Toldere, di er sgu om sig! - Det vilde jo vaarre en ren Benjefisje for ham aa sidde herude aa spille Herremand ved Siden af Greven paa Lindenborg!

EMANUEL
(rejser sig og slaar energisk en Haand ned i Bænken).

Men det skal bli'e Løgn!

MORTENSEN.

Den skinhellige Avekat!

EMANUEL.

Og han skulde sidde og kommandere paa min Gaard!

MORTENSEN.

Ja, det var sgu det, han vilde!

EMANUEL.

Menneskene er no'en Rakkerpukler!

MORTENSEN.

Det er li'e, hva' di er; hele Aaret rundt!

Mdm. SVENDSEN
(kommer ud i Havedøren. Kalder).

Mortensen ...!

MORTENSEN
(peger mod hende).

Der er Svesken, Manevel ! Hug nu til!

EMANUEL
(der ræd er faret sammen).

Jamen ....

MORTENSEN.

Hug nu til, si'er jeg! Saa er Du Propretær om en lille hal' Time!

Mdm. SVENDSEN
(kalder igen).

Kan Di ikke høre, Mortensen ...! ?

MORTENSEN.

Jovel, jovel! (Bort ad den modsatte Vej:) Nu kommer jeg! Nu kommer jeg! (Til Emanuel.) Paa hinde! Op med Snøvsen, Manevel! (Forsvinder.)

Mdm. SVENDSEN
(ser Emanuel. Standser).
EMANUEL
(staar skæv og ubevægelig).
Mdm. SVENDSEN
(rørt imod ham).

Thomsen ... (Standser brat.) Hva' vil Di i min Have, om jeg tør spørre?

EMANUEL
(Idiot).

Man har ... Di ... jeg ... Mortensen ...

Mdm. SVENDSEN
(mildere).

Di maa skamme Dem, Thomsen, saadan Di behandlede mig forrige Gang!

EMANUEL.

Ja ... jo ... man ... man fortryder ...

Mdm. SVENDSEN.

Og saa troede Di, at man straks skulde kaste sig hen, bare Di vinkede!

EMANUEL.

Man ... æ ... Mads Mortensen si'er ...

Mdm. SVENDSEN
(retiré).

Men Di er jo gaaet hen og forlovet Dem ...!

80
EMANUEL.

Man kasserer hende, hvis ... Højere Hensyn ... man ...

Mdm. SVENDSEN
(straalende).

Hæver Di?

EMANUEL.

Man hæver, jo ... Ens Fædrenegaard ... Man har jo ogsaa lidt til fælles Bedste ... Og man er jo en Mand ... Di sa'e, at Di savnede en Mand ....

Mdm. SVENDSEN.

Ja, det véd den evige Gud, jeg gør!

EMANUEL.

Og saa mente man, at ... hvis ...

Mdm. SVENDSEN
(jublende).

Di frier, Thomsen ...!?

EMANUEL.

Man frier, ja ... hvis ...

Mdm. SVENDSEN
(aabner Armene).

Ta' mig, Emanuel!

EMANUEL
(tøver).

Ja ... jo ... men ... Men man faar vel Skøde paa Gaarden ... ?

Mdm. SVENDSEN
(slaar Armene om ham).

Gu' hvor jeg har længtes efter Dig! (Man hører Mortensen hoste.) -- Men kom, lad vos heller gaa der ind! (Peger mod Havestuen.) Der snakker vi bedre!

EMANUEL
(tøvende).

Jamen, men ... men det var Skødet ....

Mdm. SVENDSEN
(trækker af med ham).

Det snakker vi altsammen om der inde ! (Ind i Havestuen.)

MORTENSEN
(stikker Hovedet frem fra et Vindue i Møllen).

Hruu ! Ptøj! - Kaput! Forlaaren! Færdig! - Nu er vi to om at regere hinde! (Bort.) Jakob Henriksen, Mdm. Thomsen og Wulfdine kommer i Gaasegang ude paa Landevejen. - Kvinderne ser noget triste og ulykkelige ud. Morbroderen er rolig.

Mdm. THOMSEN
(standser og spejder ind i Haven).

Ork, Gu', ork Gu', her maa han vist være ...

Morbr. JAKOB
(trøstende).

Saa, saa, Søster! Vi finder ham jo nok; vi finder ham nok!

WULFDINE
(hulker).
Mdm. THOMSEN.

Bare han ikke har gjort en Ulykke paa sig sæl ...!

WULFDINE
(hulker højere).
Morbr. JAKOB.

Aanej, aanej, saadant noget gør man ikke!

Mdm. THOMSEN.

Vi maa ind i Haven, Bro'er Jakob ....

Morbr. JAKOB
(rolig).

Ja, la' vos det ... (Hen mod Laagen.)

Mdm. THOMSEN
(efter).

Om Drengen nu er gaaet i Mølledammen ...

Morbr. JAKOB.

Vist ikke, vist ikke!

81
WULFDINE
(knækker og hulker).

Man kommer ind i Haven.

WULFDINE
(peger).

Der ... staar ... hans ... Kuffert ... (Græder højt.)

Mdm. THOMSEN
(slaar Hænderne sammen).

Ja, der staar den ....

Morbr. JAKOB.

Der staar den ja ... ja saamænd. Og den er aaben.

Mdm. THOMSEN.

Men Drengen, Drengen, hvor er Drengen ...

Morbr. JAKOB
(klapper hende).

Det retter sig, Søster, det retter sig ...! Nu har vi da Kufferten!

MORTENSEN
(fra Møllen).

Goddaw i Haven!

Mdm. THOMSEN
(imod ham. Peger).

Dér staar Kufferten .... Men hvor er han sæl?

MORTENSEN
(dystert).

Han ligger nede under det store Pæretræ!

Mdm. THOMSEN
(stirrer vildt).

Hva' gør han ...!?

MORTENSEN.

Ja ... jo! Død og begraven i den fædrene Jord, som skrevet staar!

WULFDINE
(gaar i Jorden).

Er Manuel død ...?

MORTENSEN
(arrig).

Manevel, din Sludrekasse! Hvem snakker om Manevel ? Næi, Hanen sgu!

Mdm. THOMSEN
(lettet).

Gudskelov og Tak!

Morbr. JAKOB.

Men hvor er da Emanuel, Mads Mortensen?

MORTENSEN.

Ja, hvor skulde jæ vide det fra ...? - Han er kanske inde aa købe Gaarden. Man stirrer forvildet paa hinanden.

Mdm. THOMSEN.

Købe Gaarden ...! Det gør Madam Svendsen ikke!

MORTENSEN
(kniber et Øje sammen).

Mon ikke? - Hun er sgu da 'nne mer end som et Fruentimmer!

WULFDINE
(pludselig).

Jæ vil ikke være her ...! Jæ vil væk ...!

Morbr. JAKOB.

Naanaa, Dine ...! Det retter sig!

MORTENSEN
(peger pludselig op mod Huset, hvorfra Emanuel og Mdm. Svendsen kommer tæt omslyngede).

Nu er Gaarden Satensuseme vor!

De andre staar som faldet ned fra Himlen.

82
Mdm. SVENDSEN
(der ikke bemærker de fremmede, fører sit Bytte hen mod Lysthuset, hvor hun lader Emanuel sætte sig og selv tager Plads paa hans Skød).
Mdm. THOMSEN
(slaar Hænderne sammen).

Men Manuel dow ... !

WULFDINE.

Jæ vil ikke være her ...! Jæ vil ikke være her ...! Det fede Skabilken!

Parret farer op fra Bænken.

Mdm. SVENDSEN
(haler Emanuel opfordrende i Frakken).
EMANUEL
(stiver sig mægtig op).

Tør man ha' den Ære at spørge, hva' Ens Familie ønsker?

Mdm. THOMSEN
(i Graad).

Og saadan snakker Du til din egen Mor, Manuel ... ? Og dér sidder Du midt for vores Øjne med ... Fy-y-føj ... er Du en ærbar Søn ...!

Mdm. SVENDSEN
(haler Emanuel i Frakken).
EMANUEL
(retter sig).

Man maa bede Ens Moder belægge sine Ord, før hun taler! Man maa bede Ens Moder holde sin Mund, til hun bliver spurgt! Man maa i det hele taget bede Ens Moder opføre sig stille og menneskeværdigt!

MORTENSEN.

Det er et sandt Ord!

EMANUEL
(vender sig mod Morbr. Jakob, som staar og trøster Wulfdine).

Du er et Mandfolk, Morbror Jakob ....

Morbr. JAKOB.

Jovel, Søstersøn, det er jeg ...

MORTENSEN.

Ja, det er han sgu!

EMANUEL
(imod ham).

Hyss!

MORTENSEN.

Hov, hov! Bider Hunden allerede! - Hruu ! Ptøj!

EMANUEL
(fortsætter til Morbroderen).

Og Du véd, Morbror Jakob, at man hele sit Liv igennem kun har tænkt paa at komme tilbage til sin Fædrenegaard ... til at pusle i di samme Stuer og den samme Have, hvor Ens Far og Bedstefar har saaet og plantet ....

MORTENSEN.

Det er rigtig!

EMANUEL

.... Og nu staar En der ... Kanske Wulfdine vil hade og forbande En ....

Morbr. JAKOB.

Nej, nej, Søstersøn, nej nej ...!

EMANUEL.

Men man mener, at hun har jo et Tilbud fra Morten Hansen i Grested ... Og Madam Svendsen vil ikke la' En faa Gaarden, uden En ta'er hende sæl med ... Og di højere Hensyn, véd Du nok ... En vil gaa kompakt 83 til Grunde, om En ikke fik Møllegaarden ... Den menneskelige Sjæl har jo sine bestemte Veje ... Og Madam Svendsen har længe baaret Kærlighed til En ... Og derfor mener man, at det er Gu's Vilje, at vi to skal slutte vos sammen og leve og dø ved hverandres Bryst ....

Mdm. SVENDSEN
(kærligt).

Det skal vi, Emanuel!

Mdm. THOMSEN.

Jamen, lille Manuel ....

EMANUEL.

Hyss! det er Morbror Jakob, man har spurgt om sin Mening!

Morbr. JAKOB.

Ja-æ, ser Du, Søstersøn, jeg ha'de jo rigtnok tænkt mig, at-æ, at Du og min Dine ....

WULFDINE
(hulkende).

Jæ vil hverken eje eller ha' ham, naar han render med en anden paa Skødet ....

EMANUEL
(med Højhed).

Det Spørgsmaal foreligger ikke, Kusine Dine!

Mdm. SVENDSEN
(ler haanligt).
Morbr. JAKOB
(fortsættende).

Men-æ, naar Du mener, at Du staar Dig bedre ved at ta' Madam Svendsen, saa i Gu's Navn ... og saa faar Du jo osse Gaarden. - Der er ikke no'et og sige til det. - Nej der er ikke. - Og Dine har jo osse det Tilbud, saa hun kommer jo ikke til at sidde hen med Skammen.

Mdm. THOMSEN.

Men lille Manuel, har Du osse betænkt, at Du bli'r Fa'er til fem Børn paa én Gang ....

EMANUEL
(stiver sig op).

En bli'er Fa'er til di Børn, En ønsker at bli'e Fa'er til, Mor Karen!

Mdm. SVENDSEN
(begejstret).

Du er en Mand, Emanuel Thomsen!

MORTENSEN.

Ja, det er han sgu!

WULFDINE
(hulker).
Morbr. JAKOB.

Naa, naa, Dine! Det retter sig min Tøs! - Du faar jo Morten Hansen!

WULFDINE.

Tror Du .... han staar ved .... sit Tilbud ... ?

Morbr. JAKOB.

Vel gør han saa, vel gør han saa ....

WULFDINE.

La' vos ... gaa ... La' vos ta' hjem ... til ham straks ....

Morbr. JAKOB.

Ja, la' vos det, lille Dine, la' vos det ...

Mdm. SVENDSEN.

Ja, gaa I bare!

84
Morbr. JAKOB.

Ja, saa far vel, Søster ...! Far vel, Søstersøn ...!

EMANUEL
(vil uvilkaarlig hen til Morbroderen).
Mdm. SVENDSEN
(holder ham i Frakken).

Du bli'er hos mig!

Morbr. JAKOB.

Sig saa Farvel, Dine ....

WULFDINE
(vrippen).

Jæ vil blæse dem et Stykke ...! Di ka' passe sig sæl ...!

EMANUEL
(rørt).

Far vel, lille Dine; og Lykke til ....

WULFDINE.

Du kan holde din Mund, din Pejs ....! (Ud gennem Havelaagen.)

Morbr. JAKOB
(efter).

Saa, saa, Dine, saa, saa! - Alting retter sig! - Bare der gis Tid!

Mdm. SVENDSEN
(slaar Armene om Emanuel).

Saa, nu er vi kun Familien!

MORTENSEN
(gnider sig i Hænderne).

Ja, det er vi sgu ! - Hruu! Ptøj! - Ska' je 'enne hente Børnene?

Mdm. SVENDSEN.

Jo, hent Børnene!

MORTENSEN
(humper hurtig ind i Huset. Man hører ham raabe)

: Unger ! Halløj! Kom herud, ska' I bare se! Storken er kommen med en Far til Jer!

BØRNENE
(kommer stormende ud. De er halvvejs afklædte).
Mdm. SVENDSEN
(peger paa Emanuel).

Det er Jeres ny Fa'r, Børn! - Gaa hen og sig pænt Goddag!

BØRNENE
(stimler sammen om Emanuel og river i ham).
MORTENSEN
(der kommer med lille Frits, lægger ham i Armen paa Emanuel).

Sikken Gu's Gaver falder over Dig, Manevel! - Hruu! Ptøj! Gi' Faen ha'de min Hoste!

EMANUEL
(staar hjælpeløs med Barnet).
Mdm. THOMSEN
(betragter ham tavs og mismodig).
Mdm. SVENDSEN
(kælent).

Smil til mig, Emanuel ...!

EMANUEL
(smiler vanvittigt).
BØRNENE
(giver sig til at danse rundt om ham).
KNAGSTED og CLAUSEN
(kommer forbi ude paa Landevejen. Standser og ser ind).
KNAGSTED
(peger ind paa Gruppen).

Hum! - Der er sgu Livsglæde, lille Clausen. Det er noget for Dig!

CLAUSEN
(begejstret).

Saa endte det dog altsammen i Fryd og Herlighed!

KNAGSTED.

Det gjorde det, ja!

85
CLAUSEN
(med lysende Øjne).

Tror Du nu ikke, at den lille Thomsen er fuldkommen lykkelig!

KNAGSTED.

Jo-o! - Det kan man sgu da se paa ham! (Begge videre.) Glæden i Haven fortsættes.

MORTENSEN
(spiller paa Violin paa sin Stok).

Tæppe.

86
87

DANSEMUS
Skrevet 1905,
første Bogudgave 1905

88
89

I

Handlingen foregaar i og uden for Kongeriget Rugmelien, et agerdyrkende, moralsk og frugtbart Land, bestaaende af 333 Øer og en Halvø.

Paa Tronen sidder Rasmus den Treogtyvende.

Konseilspræsident er Kammerherre, Lensgreve Ferdinand de Lilienschwanz. Kultus- og Kirkeminister er Hofjægermester, Baron Maltus von Lauenburg. Marineminister er Contreadmiral Issebrand van Wolfenhenchel. Osv., osv., o. s. v. ... blaat Blod paa alle Taburetterne.

Det fingerer at være Foraar. Sneen i Gaderne smelter. I Villahaverne kigger Vintergække og Krokus frem. Og ude over Rugmarkerne hænger ti Tusinde jublende Lærker under Himlen ...

Sen Aften i Hovedstaden Absalonia. - De elektriske Lamper er slukkede. Mange Absalonianere er gaaet til Ro, andre ikke.

I den aristokratiske Ahlgade, der fører fra St. Maria Plads til Kongeborgen og durk igennem den, aabnes Porten i Kirkeministerens Palæ, og en lille, destingveret, ældre Herre kommer frejdig ud og gaar med ungdommelige, elastiske Skridt ind ad Byens Centrum til.

Han er hyllet i Zobel, og Kraven har han slaaet op om Ørene, saa at Ansigtet omtrent skjules; kun et Par smaa, livlige Øjne glimter agtpaagivende frem.

Og dog opdager han ikke, at der fra en Gadedør lige overfor lister en svær, blegfed Person frem og sniger sig efter ham. -

Denne Person er Bagermester Alexius Hammerschmidt, en nidkær Missions-, Højskole- og Travsports-Mand. - -

Ti Tusinde jublende Rygter svirrer det ganske Absalonia rundt om Baron von Lauenburgs erotiske Fiksfakserier.

Dog saalænge Baronen kun var Hofjægermester, lod Hr. Hammerschmidt, om end nødig, Rygterne være, hvad de vilde. Men da von Lauenburg blev Minister og tilmed Kirkens Primas, maatte Bagermesteren have Vished ...

Og Aften efter Aften har han nu staaet her vis à vis den Lauenburgske Port for at snuppe Ministeren i Udløbet. Og endelig i Aften er det lykkedes. Herren i Pelsen maa være Maltus, der begiver sig paa de onde Veje. Og nu skal han afsløres. Hosianna i det Høje!

Excellence vandrer imidlertid sorgløs og smaanynnende af Sted, medens den skinbarlige Bagermester bekymret og tavs sniger sig efter ham ...

Og de kommer over det store Teatertorv, hvor en afdød Rasmus, højt til Hest, men halvt i Løn bag skærmende Træer og Buske, med Sværdet i den ene Haand og Loven i den anden, krumbøjet af Iver for Gud og Fædreland, fælder en nederdrægtig Drage. -

Men de tvende Herrer slipper uskadt forbi ham og forsvinder sammen i de trange og mørke Gader i St. Nicolaus-Kvarteret, hvor Lasten sidder til Højbords, og Rendestenene lugter ....

90

Musiklærerinde Adelheid Mürer har været gift med Digter Jørgen Mürer i to Aar. Men saa kan hun heller ikke holde det ud længere ...

Ejnar Hegge er en lille, tyndhaaret cand. phil., Autografsamler og Assistent i Matrikelkontoret. Han er Jørgen Mürers svorne Ven og Beundrer og var med til hans Bryllup. Men en smuk Eftermiddag et Aars Tid senere, da han sidder hjemme paa sit Ungkarleværelse med sin Pibe og sin Autografsamling, stormer

ADELHEID MÜRER
(ind og kaster sig hulkende i hans Sofa).
HEGGE
(farer forfærdet frem paa Gulvet; hans Pibe slukkes og hans Hjerne tømmes).

Kære Fru Mürer .. De . . hvad . . jeg .. Du .. han .. hun .. den og det?

ADELHEID
(med løftet Hovede, brændende Øjne og rivende Tungefærdighed).

Jeg er rendt min Vej! Jeg er rendt fra Jørgen! Jeg kan ikke holde det ud. Jeg er da vel et Menneske ogsaa! Men jeg kan ikke gaa ham til Pas, ikke staa ham til Pas, ikke sidde ham til Pas, ikke ligge ... Og jeg kan ikke længere holde ud at rose hans løgnagtige Digte! - Og véd De, hvad han gjorde i Aftes, Hegge! Han slog mig! Han vilde ha', at jeg skulde klæde mig nøgen af og lægge mig hen paa Chaiselonguen med en Paaskelilje i hver Haand for at inspirere ham til et Foraarsdigt ...

HEGGE
(taber i Rædsel Piben, saa at Asken spredes paa hans pletfri Gulv).
ADELHEID
(springer op fra Sofaen og staar høj og gnistrende midt i Værelset).

.... Ved Gud i Himlen, Hegge, det er sandt! Men jeg vilde ikke, jeg gjorde det ikke! Og saa slog han mig med knyttet Næve midt i Ansigtet ... se her! lige under Øjet! ... og saa smed han mig ind i Sovekammeret og lukkede Døren af og gik ud. Og da han saa kom hjem midt i Nat, var han drukken .. og kælen .. og usch! - Men nu er jeg rendt min Vej! Og jeg gaar ikke mere tilbage til ham, jeg gør det ikke, saa hellere løbe rundt paa Gaderne.

HEGGE
(der har samlet sin Pibe op, staar fortabt med Rygeapparatet stikkende bag ud fra den slapt nedhængende Haand som en modfalden Hale. - Og han er sit Hovede mindre end Damen).

Hvor kan dog Jørgen, der digter saa dejlige Digte ...

ADELHEID
(haanlig).

Ha! jo "dejligere" de digter, jo værre er de! det har jeg erfaret!

HEGGE.

Og hvad siger Deres Moder?

ADELHEID.

Hun siger naturligvis, at jeg skal blive!

HEGGE.

Ja, jeg synes nu ogsaa ...

ADELHEID.

Aldrig!

91
HEGGE.

Jamen, kære, bedste Fru Mürer ...

ADELHEID.

Aldrig, siger jeg!

Men en halv Time efter dette kategoriske Imperativs Udstedelse vandrer Adelheid Mürer tilbage til sin Digter. Hun har lovet ,,at prøve" ....

Og der glider paa ny et Aar hen. -

Hr. Ejnar Hegge og Fru Adelheid Mürer har i dette Tidsrum sluttet Venskab og vekslet talrige Breve. Og Ejnar har i et af disse været saa tankeløs at tilsværge den betrængte Dame, at hvis hun nogen Sinde for Alvor skulde behøve en sand Ven, saa kan hun finde en saadan i
sin ærbødigst hengivne
Ejnar Hegge,
cand. phil.

Og saa sidder den uforsigtige atter en Eftermiddag i sin Stue med sin Pibe, da det banker paa Døren og

ADELHEID
(stormer ind og kaster sig om hans Hals).

Her har Du mig!

HEGGE
(taber som fordum sin Pibe, saa at Asken flyder. - Men derpaa fatter han sin Beslutning, giver et lidet mandigt Hop og naar at kysse Damen paa Hagen).

Tak at Du kom til mig, Adelheid! - Men hvad siger din Moder!

ADELHEID.

Hun giver mig Ret; nu maa alle Broer kastes af!

HEGGE
(for hvem det sidste Haab brister).

Naa . . gør hun det ... ja-a, saa maa de vel kastes ... De sætter sig sammen hen i Sofaen og taler om Fremtiden.

ADELHEID
(glider lidt efter lidt op paa hans Skød).
HEGGE
(skimtes til sidst næppe under hende).

Saa kommer de lovbefalede tre Cølibatsaar.

ADELHEID

bor i en Toværelseslejlighed paa Nordre Rabarbravej og giver atter Undervisning i Musik. Hun imødeser den treaarige Afholdsperiodes Ophør med Længsel. Thi vel har hendes Primo-Mand i mangt og meget virket frastødende paa hende; men han har dog forstaaet at vække "Kvinden" i hende. - For

HEGGE

derimod er disse Venteaar som en sand Lyksalighedens Guldalder. Stod det til ham alene, skulde Situationen aldrig forandres! Han er Pebersvend og har samtidig en varm og velskabt Kvinde til at kæle for sig paa Søn- og Helligdage; og mere bryder han sig ikke om. Dels er dette nemlig billigere, og dels har han aldrig sat Pris paa det intimere Samliv med det andet Køn. Det morer ham ikke; og han er ogsaa noget genert af sig. Haarene kan undertiden rejse sig paa hans arme Hovede ved Tanken om, hvad han har i Vente. - Som f. Eksempel da

ADELHEID
(en Aften pludselig udbryder).

Det er minsandten ikke Lov for Mennesker af Kød og Blod, at man skal gaa her og være Asket i tre Aar!

HEGGE
(bleg).

Næmen Adelheid ...!

92
ADELHEID.

Ja, det siger jeg! Og jeg har somme Tider den største Lyst til at ...

HEGGE
(stamper med sit lille højre Ben i Gulvet).

Adelheid dog . . !

ADELHEID
(snupper ham i sine Arme).

Aa, dit kyske bitte Stykke Drengebarn, jeg kunde kysse Dig flad!

HEGGE
(spræller med hvad, der sprælles kan. - Men)
ADELHEID
(knuger ham ind til sig og kysser ham, saa han er paa Kvælningspunktet. - Sliper ham derpaa løs).

Vent bare, til jeg har rigtig Lov, min Dreng!

HEGGE
(der ikke kan sige et Ord, bliver grøn ved Udsigten).

Saaledes rinder de søde Trolovelsesdage. Og i Dag, den 19de Marts, bliver Ejnar og Adelheid i Guds den Almægtiges Navn rette Ægtefolk og æder Bryllupsmaaltid hos Brudens Moder, Enkefru Kummersen, der lever af en Livrente stor 500 Kroner, og af nogle Pensionærer, der synes at miste Hukommelsen omkring den første i hver Maaned. Niels Hüllichs Boghandel. -

Aften. Gassen er tændt. Uret i Butikken slaar otte. Ude tuder Vaarvinden.

FULDMÆGTIG JØRGENSEN
(lille, mager, med stikkende graa Øjne).

Luk saa, Jensen!

JENSEN
(Bykarl, født paa Halvøen og Broder til Folkerepræsentant Søren Jensen Melling).

Jovel ! (Farer ud og lukker Butikken og farer ind igen.)

FULDMÆGTIGEN
(med Breve og andre Postsager).

Her er Posten ... og her er en Krone og fireogtyve til Frimærker.

JENSEN.

Tak ...

Efterser Postsagerne og tæller Pengene. Regner derpaa stille op i sit Indre: fem, ni, tretten ... atten Øre! - Disse atten Øre er for hans egen Lomme. Han sparer nemlig altid Portoen for de nærmeste indenbys Forsendelser og traver selv rundt med dem efter Adresserne. - Jensen er ikke omsonst født paa Halvøen.

Ude i Bagstuen staar

LÆRLING MACKEPRANG
(ved Vasken og soignerer sig efter Dagens literære Smuds og Støv; Mandelsæben skummer ham om Fingrene).
JENSEN
(derud fra Kontoret).

Godnat, bitte Mackeprang!

MACKEPRANG.

Godnat ... Skal De ikke vaske Dem, før De gaar?

JENSEN.

A har da ikke Fnat! -- (Ud gennem Køkkengangen).

93
MACKEPRANG
(tørrer Hænderne og stiller sig hen foran Spejlstumpen i Vindueskarmen; stryger med en Lommebørste det lokkede Haar frem i to Tagskæg over Ørene og retter paa Slipset, der er bundet i en svulmende Knude med lange Ender. - Han er sytten Aar, lille og velskabt med blaa Øjne i Hovedet og en grøn Digter i Maven.
FULDMÆGTIGEN

(har inde i Kontoret stablet Regnskabsbøgerne og Pengekassen ind i Pengeskabet, som han laaser - Aabner Døren til Bagstuen. Er De gaaet, Mackeprang?

MACKEPRANG
(farer sammen).

Nej ...

FULDMÆGTIGEN.

Kassebogen stemmede heller ikke i Aften.

MACKEPRANG.

Ikke ...?

FULDMÆGTIGEN
(mildt).

De maa se at gøre Dem lidt mere Umage med at huske, lille Mackeprang.

MACKEPRANG
(hvis Slips synes at synke sammen).

Ja-e ...

FULDMÆGTIGEN
(ind at slukke Gassen i de forskellige Lokaler og staar saa atter paa Tærskelen ud til Renselsesrummet).
MACKEPRANG
(føler sig som paa Gløder. - Han er altid saa besynderlig uhyggelig til Mode, naar han er ene sammen med Fuldmægtigen; og desuden skal han hjem og digte).
FULDMÆGTIGEN
(betragter ham tavst smilende).
MACKEPRANG
(rødmer helt ud i Ørene, navnlig det højre - eller der "østre", som Jensen kalder det - der er det mest sensible).
FULDMÆGTIGEN
(gaar hen og lægger sin Arm omkring hans Skuldre).

De er god nok, lille Macke, bare De kunde lære at føre en Kassebog.

MACKEPRANG
(rykker bort fra ham; virrer med Hovedet og gemmer de himmelblaa bort).
FULDMÆGTIGEN.

Er De bange for mig.

MACKEPRANG.

Nej ...

FULDMÆGTIGEN.

Hvorfor trækker De Dem saa bort da? ... Hør, saa' De noget til Hr. Hüllich, da De var derude i Formiddags?

MACKEPRANG
(der er kommet i Overfrakken).

Nej, slet ikke ... Det var Frøken Sofie, der tog imod Brevet.

FULDMÆGTIGEN.

Hum ... Talte hun noget om, at Hr. Hüllich kom ind i Morgen?

MACKEPRANG.

Nej ... (Aa kære gode Hr. Jørgensen, lad mig nu gaa ...? trygler det et Sted inden i ham.)

FULDMÆGTIGEN
(atter mildt).

Ja, saa er der ikke mere, lille Macke.

MACKEPRANG
(snapper Hat og Stok).

Tak ... Godnat!

94
FULDMÆGTIGEN.

Hov, stop lidt! ... De huskede vel at give Jensen det Hæfte af Cantu med til Professor Holmbo?

MACKEPRANG
(bliver apoplektisk og taber Hatren)

Nej . . det glemte jeg ....

FULDMÆGTIGEN
(ryster paa Hovedet).

Macke, Macke, der bliver aldrig nogen Forretningsmand af Dem!

MACKEPRANG
(sønderknust).

Nej, det gør der vist ikke ...

FULDMÆGTIGEN
(stryger ham over Kinden).

Naa, stik saa af!

MACKEPRANG
(lader sig ikke dette sige to Gange).

Godnat ... !

FULDMÆGTIGEN.

Godnat, lille Macke ...

Det er altsaa Foraar og som Følge deraf bidende Østenstorm. -

Uret i "De uskyldige Søstres" Kirketaarn har lige slaaet ti.

En høj, bredskuldret Mandsperson med Frakkekraven kuldskært slaaet op om Ørene skraar hurtig over Kirkepladsen og forsvinder i Bogladens Port ...

Det er selveste Hr. Niels Hüllich, Firmaets Chef, der aflægger sin Forretning et Besøg paa denne irregulære Tid af Døgnet.

Han skynder sig over Gaardspladsen ind i Køkkengangen, trækker et Nøgleknippe op af Lommen og aabner Døren ...

Inde i Kontoret lægger han Hatten fra sig og tørrer sig nervøst over Hals og Ansigt. Hans store, røde knoglede Hænder ryster af Iver, da han tænder Gassen henne over Fuldmægtigens Pult. - -

Der lyder Skridt og Stemmer ude i Gaarden; og i samme Nu slukker Hüllich atter Gasblusset. Men som om han fortryder sin Handling, brummer han ærgerligt, stryger paa ny en Tændstik og tænder.

Skridtene standser uden for Døren til Bagstuen, og der bankes paa.

HÜLLICH
(gaar ud og aabner).

Udenfor staar en uformelig svær Mand med Sveden perlende frem af alle sit blaarøde Ansigts Porer. Han støtter sig tungt til sin Stok og hiver efter Vejret. - Bag ham staar et ungt slankt Pigebarn paa en 17-18 Aar, pragtfuldt klædt i skindforet Kaabe og fjerprydet Hat.

HÜLLICH
(rolig).

Godaften, Hr. Wandel.

WANDEL
(pumper frem).

Puh-h ... naa er'et Dem, Hr. Hüllich? ... Ja, jeg saa' jo, at Gassen blev skruet saa underlig hurtig ned, og saa ... man véd jo aldrig!

HÜLLICH.

Nej, det er kun mig.

WANDEL.

Fuldmægtig Jørgensen sa'e ellers i Morges, at De var syg.

HÜLLICH.

Aa, det er bare lidt Forkølelse.

WANDEL
(peger).

De har ... puh-h! ... De har lad't Nøglerne sidde i udvendig.

HÜLLICH
(rolig).

Har jeg det ...

95
WANDEL.

Og De ha'de lad't Porten staa!

HÜLLICH.

Naa ...

WANDEL.

... og man véd jo aldrig i disse Tider ... Naa, saa maa vi vel se at komme op, Lily! ... Godnat, Hr. Hüllich! ... Véd De for Resten, hvem vi rendte paa heromme paa Hjørnet? ... Minister Lauenburg! ... Mon der skulde være no'et om det med hans Pi'er? ... Naa, De har travlt! Godnat ... Kom saa, Lily ...

HÜLLICH
(der har staaet og ringlet nervøst med sit Nøgleknippe, siger Godnat og gaar ind).
WANDEL
(puh-h'er sig, sammen med sin Ledsagerske, op ad Køkkentrappen til tredje Sal, hvor han residerer. - Han er Husets Ejer, forhenværende Vognmand og nuværende Diskontør og Menneskeven. Den unge Pige er hans forældreløse Datterdatter. Hun hedder Lily Hertzog og har været i Bedstefaderens Hus, siden hun var fem Aar.)

Inde i Kontoret aabner

HÜLLICH
Jærnpengeskabet og snapper med en underlig gridsk Haandbevægelse Pengekassen. Den er laaset. Han bærer den hen paa Fuldmægtigens Pult, og med en stor Papirsaks brækker han Laaget af, tæller en Del Seddelpenge op og putter dem i Lommen. - Saa tager han en Stump Papir og skriver:

Har været her. Taget 200 Kr. Kommer ikke ind i Morgen. Niels H.

Derpaa lægger han Papiret i Pengekassen, sætter den tilbage i Skabet, slukker Gassen og gaar ...

Fuldmægtig Jørgensen kommer vandrende ud ad Vesterlanggade fra sit ensomme Aftensmaaltid i "Solskærmen".

Det blæser ubehersket ...

Paa Hjørnet af Pastor emeriti Alléen standser han op for at lade en Sporvogn passere: Var det ikke hans Chef, Niels Hüllich, som stod der bag paa med Kraven op om Ørene! ? ... Nej, han var jo "syg"!

Sporvognen vugger videre, og Fuldmægtigen kæmper sig frem mod Stormen ud til Nr. 79, hvor han bor.

Inde i Porten standser han og kigger op til tredje Sal i Mellembygningen: Jo, der er Lys deroppe ... Mon Brudeparret er kommet hjem?

I det samme standser en Vogn udenfor paa Gaden, Portdøren slaas op, og

ADELHEID
(fyger ind).

Skynd Dig, Ejnarmand, her trækker saa rædsomt!

FULDMÆGTIGENS
(første Indskydelse er at putte sig bort i et Hjørne. - Men saa tager han et energisk Tag i sig selv og triner frem i Lyset fra Gadelygten).

Godaften, Adelheid; og til Lykke!

ADELHEID.

Næ, er det Dig, Onkel Otto! - Ja, nu er det overstaaet! man har jo Øvelsen! ... Men saa skynd Dig dog at faa betalt den Droske, Ejnar!

96
HEGGE
(kommer ilfærdig trippende ind paa de smaa Ben. Porten slaar drønende i, da han ikke kan magte den. - Der bliver gravmørkt).

Du kan tænke Dig, Ademor, han vilde ha' dobbelt Takst, og Klokken mangler endnu ti Minutter i tolv!

ADELHEID.

Her er Onkel Jørgensen, Ejnar ... Har Du ikke en af dine Tændstikker, at Du kan faa hilst paa ham.

HEGGE
(ivrig).

Jo, naturligvis, lille Ade ... (Stryger en Voksstikke af) ... jeg gaar jo altid med dem i Lommen! (Løfter Voksstikken i Vejret som en Fakkel.) Godaften, Hr. Fuldmægtig!

FULDMÆGTIGEN.

Godaften, Hr. Assistent; og til Lykke!

ADELHEID.

Gaar Du ikke med op, Onkel, og drikker et Glas Vin!

FULDMÆGTIGEN.

Næ Tak, lille Adelheid ... ellers Tak.

HEGGE

(der hele Dagen har skælvet i Dødsangest ved Tanken om det Øjeblik, da han bliver ene med sin Viv, griber Fuldmægtigen i Arme). Aa, jo, gør os den Fornøjelse, Hr. Fuldmægtig ... gør det! Han ser saa lille, hjælpeløs og forkrammet ud, Heggen, som han staar der med Fyrstikken i den løftede Haand: Frakken er knappet skævt, Hatten er puffet paa skraa, Flippen er knækket, og det hvide, bændeltynde Slips er revet af Sløjfe - han ser ud, som har han været Offer for en Naturmagt: Aa, gør det, Hr. Fuldmægtig, kom?

FULDMÆGTIGEN
(venlig, men bestemt).

Næ, næ, næ ... Men jeg vil tillade mig at komme op og hilse paa Parret en af Dagene.

ADELHEID.

Ja, gør det, Onkel ... Kom saa, Ejnarmand; jeg fryser! ... Godnat, Onkel!

FULDMÆGTIGEN.

Godnat, godnat! ... Og sov vel, hi, hi! (Ind ad Gadedøren.)

ADELHEID.

Hi, hi! ... (Smaaløber over Gaarden.)

HEGGE
(tripper bag efter).

Saa, der blæste Stikken ud!

ADEIHEID.

Saa tænd en anden! Vi kan da ikke stavre op ad Trappen i Mørke.

HEGGE
(stryger en Stikke; tænder den halvbrændte Stump ved den og putter den friske tilbage i Æsken).
FULDMÆGTIGEN
(er standset paa Afsatsen uden for sin anden Sal i Forhuset og ser ud gennem Vinduet over mod Mellembygningen. Og derovre ser han gennem Ruderne Fru Adelheids Skygge glide frem, rokkende og uformelig, op over Trappegangens Loft og Vægge som Skyggen af et stort, fantastisk Dyr. - Hr. Ejnar og hans Lysbringer kan han ikke faa Øje paa. Skyggen sluger dem. - -) Inde i sin Dagligstue tænder Fuldmægtig Jørgensen en Lampe, sætter sig ved sit Arbejdsbord og gennemlæser paa ny er Brey, som han har modtaget i Morges: 97

Kære Medhjælper!
Som De vil erindre fra vore aandfulde Chauserier, er der en uløselig Forbindelse mellem Cerebrospinalsystemet og de reproduktive Organer (Den tænksomme Læser tager en Sten paa Tungen og siger dette tre Gange højt). Jeg ligger i denne Tid i det værste Svineri, jeg endnu har vovet at byde mit faldne Selv. Kl. 8-9 hver Morgen ses en forvaaget, filipenset Yngling med graableg, usund Ansigtsfarve luske ud fra sit Hjem i Studentergade og op i Forglemmigejgade til et dertil indrettet Fruentimmer nomine Charlotte Amalie. Saa ligger han der og morer sig, tror jeg det hedder, halvt "betaget", halvt arrig til op ad Eftermiddagen - som gamle, skal vi sige Goethe, saa smukt sagde: Halv tog sie ihn, halv sank er hin! - Som nu f. Eks. i Forgaars, Søndag. Tror De ikke, at der var "Stemmer i mig" i Mængde. Hjemme ligger dit store Arbejde for Menneskehedens Velfærd i kommende Aartusinder og venter paa Dig, Edmundus, gaa hjem, gaa hjem, og lig ikke her og forfør (!) Arbejdernes Døtre. Nu gaar Overboghandlermedhjælper Otto Jørgensen sin bekendte Morgentur, alt, hvad der er ædelt, godt og kysk og rent og Boghandler i Landet gaar enten i Kirke eller paa Søpromenaden! - Men jeg laa i Forglemmigejgade og derfor saa' De mig ikke.
Deres
Edmund Melling,
født Jensen.

P. S.
Hr. Medhjælperen anmodes høfligt om at entholde sig fra saavel mundtlige som penlige moralske Opstød, da saa danne ikke kunne tages til Følge af Mangel paa, hvad de Gamle kaldte Karakterstyrke. E. M.

Brudefolkenes Lejlighed.

Alle Lys og Lamper er tændte.

ADELHEID
(har kastet sit Overtøj fra sig paa en Stol i Dagligstuen, tager sin Fremtids Støtte under Armen og begynder en Rundgang).

Aa, lille, 98 kære, søde Ejnarprins, saa er man da endelig færdig med at sidde i Enkebur derude paa Rhabarbravej!

HEGGE.
(som føler sig nærmere og nærmere det uundgaaelige).

Ja-a. De vandrer ind i Spisestuen, hvor Gaverne fra Slægt og Venner staar opstillet paa Bordet.

ADELHEID
(leende).

Det er egentlig storartet fordelagtigt saadan at holde Bryllup to Gange, Ejnarmand, hva'?

HEGGE.

Ja-e ...

ADELHEID
(aabner Buffetdørene).

Se her staar næsten alle Brudegaverne fra første Trækning! ... I den Retning maa jeg jo sige, at Jørgen altid var gentil, ingen Gnavserier! ... Skal vi ikke ha' en Kop Te? Der er Gas i Køkkenet.

HEGGE
(ubehersket henrykt).

Jo!

ADELHEID.

Ja, vi skal ha' en Kop Te! (Bort.)

HEGGE
(gaar stille og tanketung tilbage til Dagligstuen. Samler Adelheids Hat, Kaabe og Sjal sammen og hænger Sagerne ud i Entreen ved Siden af sin egen magre, lille Overfrakke. Den tager knap en Knag; Fruens Habengut tager fire).
ADELHEID
(fra Køkkenet).

Ejnarmand, hvor er Du?

HEGGE.

Jeg er ude i Entreen, lille Ade ...

ADELHEID.

Har Du været inde i Sovekammeret?

HEGGE
(blegner).

Nej ...

ADELHEID.

Det maa Du heller ikke; vi vil gaa derind sammen; Du har jo ikke set, hvor yndigt jeg har lavet det.

HEGGE
(skuler sky til Brudekammerets Dør. - Driver atter fredløs om i Stuerne).
ADELHEID
(stadig i Køkkenet).

Ejnarmand, hvor er Du nu?

HEGGE.

Inde i mit Værelse.

ADELHEID.

Nu koger Vandet ... Skal vi drikke Te inde hos Dig?

HEGGE.

Ja-e ...

Sætter sig sammenkrøben i et Sofahjørne. Hans Ben kan ikke naa Gulvet, men staar stift frem ud i Luften.

ADELHEID
(bruser varm og munter ind med Teopdækningen. Sætter sig ved Siden af Manden. - Hendes Ben er der ikke noget at klage paa).

Det første Maaltid i vort eget Hjem, lille Ejnarprins! Er Du ikke forfærdelig glad over, at det endelig er kommet saa vidt? ... Næ, spis først den Kiks dér, den har jeg smurt til Dig! Kan Du se, jeg har lavet et A af Sukker paa den? Og paa denne her staar der et E! ... Nu æder vi 99 hinanden, ikke? ha, ha! Skaal! og til Lykke og Velsignelse for os begge, min Dreng!

HEGGE

tager sin Kiks, og

ADELHEID

støder sin saa haardt imod den, at Sukkeret drysser. - Derpaa stopper hun hele Kiksen i Munden paa én Gang, medens

HEGGE
(gnaver sin i Smaapartier).
ADELHEID
(tyggende).

Du si'er ikke noget; Du er saa tavs ... Vil Du ha' en Kop Te til?

HEGGE
(hastig).

Ja Tak, den er dejlig!

ADELHEID.

Din Søster er en underlig Stivstikker; hende tror jeg ikke, at vi kommer til at omgaas ret meget ... Men Ejnarmand, hvad er der i Vejen med Dig? Du er jo ganske bleg?

HEGGE
(gemmer Øjnene i Vestelommen).

Jeg befinder mig desværre ikke rigtig ganske vel, lille Ade ...

ADELHEID
(lægger en Arm om hans Hals).

Herregud, dit lille Pus, det var da rigtig meget kedelig! ... Kys mig!

HEGGE
(kysser hende efter Formue og Lejlighed).
ADELHEID
(leende).

Kalder Du det at kysse! Nej nu skal Du se ! (Slaar begge Arme om ham og vil gøre det bedre.)

HEGGE
(spræller sig fri).

Jeg kan ... ikke ... ikke taale det!

ADELHEID
(misfornøjet).

Du er da et underligt Stykke Fyrrepind! (Rejser sig.) Naamen nu er det vist bedst, at vi kommer til Ro, Klokken er ...

HEGGE
(i Havsnød).

Jeg vilde gerne ha' en Kop Te til!

ADELHEID.

Vil Du ha' mere Te! ... nej, det har Du ikke godt af ... Kom saa, nu slukker jeg!

HEGGE
(faar fat i et Halmstraa).

Skal Du ... skal Du ikke sætte Bakken ud først?

ADELHEID.

Det kan vente til i Morgen ... Er Du tilfreds med, saadan jeg har anbragt dine Reoler herinde?

HEGGE
(frysende).

Lille Adelheid ... jeg ...

ADELHEID
(beskæftiget med at hægte sit Kjoleliv op).

Ja, hvad er der?

HEGGE.

Kunde vi ikke, lille Adelheid ... jeg ...

ADELHEID.

Hvadfornoget? Tal ud Mand! (Vender pludselig Ryggen mod ham.) Aa, kan Du ikke hægte de to Hægter op der? Jeg kan ikke naa.

HEGGE
(giver sig ubehjælpsomt i Lag med Hægterne - og i Ly af Damens 100 Ryg faar han Mod).

Lille Ade ... jeg ... maa jeg ikke ... kan vi ikke ... maa jeg ikke vente ... med at blive din Mand til ... til i Morgen? ... jeg er saa træt ...

ADELHEID
(ler til Himmels).

Ha, ha, ha! er det det, der har trykket Dig hele Aftenen! Du er sød, er Du! ... Jo, vent Du bare!

HEGGE.

Tak, lille Ade ...

ADELHEID.

Aa, jeg be'er! ... Ja, saa gaar jeg ... Godnat!

HEGGE.

Godnat, lille Ade ... jeg skal nok være stille ...

ADELHEID
(leende ind i Soveværelset).
HEGGE
(ene).

Han synker udmattet ned paa en Stol, hvor han sidder fuld af Bekymring og stirrer ud i Fremtiden. - Saa rejser han sig og lister forsigtig rundt og slukker Lys og Lamper og bærer Tetøjet ud i Køkkenet. - Længe, længe staar han i Mørket foran den lukkede Sovekammerdør ... Saa drejer han lydløst Laasen om og vrider sig ind. Over Sengene, der staar Side om Side, brænder en lyserød Ampel - den samme, der beskinnede Adelheids primula veris.

HEGGE

trækker Støvlerne af for ikke at gøre Støj. Sine Klæder ordner han omhyggeligt paa Stolen foran sin Seng. - Saa ser han sig raadløs og hjælpeløs om; og da der intet andet skærmende Skjul findes, daler han paa Hug ned bag Sengens Fodende og skifter dér med nogen Vanskelighed Skjorte ...

ADELHEID
(stopper sig en god Haandfuld Dyne i Munden).

Tæppe.

Kun den alvidende Himmel aner, hvorfor Jørgen Mürer i sin Tid giftede sig lovformeligt med Adelheid Kummersen.

Han behøvede saavist ikke at have grebet til denne lidt antikverede Fremgangsmaade for at opnaa hendes Gunst, han, der kunde faa hver den Kvinde, han for Alvor vilde have. Hans Magt over alt Hunkøn var magisk; det faldt som Fluer, bare han vinkede.

Og det var hans utrolige Frækhed, der fik Fluerne til at dumpe. -

Første Gang han var sammen med en lille Kvinde, der behagede ham, stirrede han hende stift ind i de smaa Øjne og spurgte: Maa jeg kysse Dem, Frøken ? - eller var Damen gift, saa mere ligefrem: Maa jeg ligge hos Dem i Nat, Frue?

Slig indtagende Djærvhed kan Kvinderne nu engang ikke modstaa - og desuden var Manden jo berømt og Digter. -

Ogsaa Adelheid havde saamænd nok givet Køb baade uden Ring og Præst; men Mürer havde nu den prisværdige Teori, at man skal prøve alt, og derfor var det vel, at han ogsaa for en Gangs Skyld havde Lyst til at fornemme, hvorledes det føltes at komme i en autoriseret og patenteret Brudeseng ...

Resultatet foreligger: Adelheid løb sin Vej; og Jørgen genoptog paa ny sit fri og ubundne lyriske Ungkarleliv.

101

Jørgen Mürer skrev de skønneste Digte. Hans Vers steg og sank og laa spejlblanke hen, som kun ellers Havet kan gøre det.

Og ligesom paa Havet fik Kvinderne Kvalme og blev svimle, naar de læste ham ... De laa under for en Art erotisk Søsyge og tænkte kun paa Bortførelser, Rebstiger, lyserøde Ampler og Silkeundertøj. De skrev til ham og satte ham Stævne. De stod uden for hans Gadedør, sad paa hans Trappegang og belaa hans Gulvmaatte ... Han ligefrem traadte Vande i Hunkøn, hver Gang han havde udgivet en Bog. - -

Det var især de yngre Fruer, "der havde følt sig skuffet", som søgte hans Klinik. Og han lod dem ikke søge forgæves.

Det forlyder, at han en Tid lang behandlede femten Patienter paa én Gang. Han førte Protokol over dem og regnede ud med Kvadratrod, hvornaar den skulde have Foretræde, og den og den. Og aldrig kolliderede de Lidende indbyrdes; thi Mürer var et strategisk Geni, en Erotikens Napoleon, uovervindelig, uoverrumplelig.

Fra Cornelia Højby (22 Aar), en lille Grossererfrue med Mand og Børn og det hele, bliver en Gang af en Veninde anbefalet at læse Jørgen Mürers episke Digt "Rigmor Hansteen". Hun læser det og bliver fuld af Uro og sød Bekymring. - Otte Dage efter træffer hun tilfældigvis Digteren ved en Middag og faar ham til Bords. - Ved Suppen bæver hun som et Espeløv; ved Stegen aabner hun sit Hjerte for ham ... og tre Dage senere det øvrige. -

Fru Aurora Palme (28 Aar), gift med den bekendte Kontorchef Jacob Palme i Justitsministeriet, bliver en Aften af sin Ægteherre præsenteret for Mürer i Circus Busch. - Dagen efter skriver hun til ham et langt Brev, hvoraf det fremgaar, at hendes Mand ikke forstaar hende, og hun ikke ham, og at hun ikke kan sove. - Inden Ugens Udgang forstaar hun og Mürer tilfulde hinanden, og hun sover trygt paa hans Fjedermadras. -

Fru Alexandra Petersen (25 Aar), Ritmester ved Husarerne, James Petersens Hustru, gør en Torsdag ved det store Hestevæddeløb paa Solitudesletten - hvor hun befinder sig med sin Mands bedste Ven, Baron Hejre - Hr. Jørgen Mürers Bekendtskab ... og om Lørdagen sviger hun baade Hejren og Petersen og rejser til Malmø for at sige et sidste Farvel til en Tante, der ligger for Døden i Aalborg. -

Osv, osv, osv ...

Dette er Kvinderne. -

Hvad Mændene angaar, nærer de naturnødvendig en misundelsesfuld Beundring for Digter Mürer.

Der findes jo nemlig ikke det Mandfolk i Rugmelien med Bilande og den øvrige Verden, som ikke inderst inde i sit stille Hjerte er en ivrig Tilhænger af Teorien om Flerkvinderiet.

Og dukker der saa iblandt dem et saadant gudbenaadet Geni frem, som ikke alene uskadt kan styre den ægteskabelige Gig, men som endogsaa med løftet Pande og Smil om Mund formaar at køre en hel Mailcoach fuld af Hunner frem ad Livets bugtede Landevej, saa knæler alle smaa Mellembegavelser langs Stier og Grøftekanter blege af Beundring og gule af Misundelse ...

Desuden nærer Dhr. Absalonianere en respektfuld Frygt for Jørgen Mürer.

Og det er reverenter talt hans "Kæft", de er bange for.

Thi ligesom de fleste Mennesker har en vis anerkendelsesværdig, men ganske ukultiveret, Sky for at ramme deres Medskabninger i et eller andet aabent Saar, saaledes har Digter Mürer en lige saa anerkendelsesværdig, og tilmed højst kultiveret, Svaghed for kun at tage Sigte paa Saarene.

Og denne Svaghed er hans Styrke.

Forøvrigt er Hr. Mürer lille af Legem som alle store Mænd*), klæder sig strengt efter sidste Mode og lever dels af at gøre lyriske og episke Digte, dels af at skrive fordomsfri Artikler i Højre- og Venstre-Blade, og dels og fornemmeligst * 102 af at forrente en ikke ubetydelig Gæld til seks-syv af Absalonias fermeste Diskontører ...

Kort sagt: Jørgen Mürer er den Absaloniske Ungdoms Ideal og efterstræbte Forbillede.

Men den naar ham ikke; thi der fødes i et lille Folk kun én virkelig Stormand i hvert Aarhundrede.

II

Frihedsdagen. -

Det rugmeliske Banner (rød Dug med treogtyve hvide Stjerner, en Stjerne for hver Rasmus) vajer fra alle offentlige og private Bygninger Landet over.

Vi bliver imidlertid i Hovedstaden.

Fra den tidlige Morgen har en uoverskuelig Menneskemængde bevæget sig mellem Raadhustorvet og Rasmus den Syttendes, Frihedens ædle Givers, Monument foran Landets største Ruin.

Solen skinner. Flagene smælder. Sporvognene er vaskede. Droskekuskene har skiftet Skjorte. Det fryser to Grader. -

Der holdes Frihedsfester i henved fjorten Lokaler. Alle politiske, sociale og religiøse Afskygninger, som hver for sig sidder inde med Sandheden, er i Dagens Anledning blevet skaaret for Tungebaandet og levner ikke hinanden Ære for en Femøre. Yderste Højre lyser yderste Venstre ned i yderste Helvede. Yderste Venstre gør Gengæld og siger, at Landet spiller Fallit under det nuværende Regimente. Socialisterne siger, at Landet vilde ogsaa spille Fallit under Venstre. Og Anarkisterne siger, at Landet altid vil spille Fallit, saa længe der overhovedet eksisterer en Regering. - De Højkirkelige lyser Indre Mission i Ban; og Indre Mission tager Kyankalium paa, at de Højkirkelige ligger i med den babyloniske Skøge. Fritænkerne griner af Grundtvigianerne; og Grundtvigianerne græder over Katolikerne; medens Spiri-, Bap- og Adventisterne hakker Methodister, Irvingianere og Mormoner til Plukfisk ... og Jøderne skummer Fløden.

Der trompetes i Gaderne og blæses paa Lur fra de kongelige Altaner. Aviserne udgaar med Glædesrand; og Bybudene nynner Motiver af Fødelandssange.

Klokken otte i Morges lod Bagermester Hammerschmidt to Hundrede smaa Faner dumpe ned fra Raadhustaarnet for at anskueliggøre det rugmeliske Banners Udsmidelse af Himlen.

Og Klokken ti gik Rasmus den Treogtyvende til Fods gennem Byen ledsaget af Rasmus den Fireogtyvende og Rasmus den Femogtyvende og allerhøjstsidstes Gemalinde, der af det jublende Folk menes at indeholde Spiren til Rasmus den Seksogtyvende.

I den store Dansesalon "Moulin veneris" paa Vesterlanggade holder yderste Højre Frihedsmøde med Kirkeminister Maltus v. Lauenburg som Hovedtaler.

MINISTEREN
(staar lille, spændstig og soigneret i Kjole og hvidt oppe paa Musiktribunen og ser ud over sine trofaste, der Hoved ved Hoved fylder Lokalet. Om det saa er Separatkabinetterne paa Balkonen er de stuvet til Trængsel. Heroppe ses ogsaa)
BAGERMESTER HAMMERSCHMIDT
(blegfed og oppustet som et Franskbrød før det sættes i Ovnen og revner).
MINISTEREN
(skuer stort ud over Mængden, lader sin hvide Haand glide gennem sit hvide Haar og begynder)

: 103 Mine Damer og Herrer! Ikke staar jeg her paa egne Vegne, men paa Nationens! Vort kære, lille Fædreland gennemgaar en Trængselstid. Fra alle Sider raaber man paa "Frihed" og "Frihed" ! Har vi da ikke Frihed? Er det ikke netop for at fejre Friheden, at vi er samlet her i Dag? Jo! Men man vil mere Frihed, større Frihed. Og hvortil? Ikke til at bruge, mine Damer og Herrer, men til at misbruge! Da vor højsalige Drot, Rasmus den Syttende, gav os den Frihed, for hvilken Rugmelien i Dag er klædt i Fest, var det, for at den skulde blive til Gavn og Glæde for vort elskede Fædreland! - "Frihed for Loke saavel som for Thor", raaber man. Javel, det lyder godt nok. Men hvad maatte ikke Guderne til sidst gribe til over for denne i vor Tid saa lovpriste Loke? De maatte baste ham, mine Damer og Herrer! Han forlangte den ubundne, den tøjlesløse Frihed. Men der er ingen Frihed, hvis der ingen Baand er; Baandene er Frihedens Forudsætning! Og netop Baandene skal jo forhindre, at vor Frihed, Deres og min Frihed, brutalt berøves os af dem, der helst lever uden alle Lænker, af dem, der lader haant om alle Traditioner! Hvilke Stormløb har ikke netop i vor Tid alt det, vi har lært at holde helligt, været Genstand for? Alt det, hvorpaa et Samfund bygges op og bæres oppe: Fædrelandskærligheden, Selvforsvaret, Kirken, Forældremyndigheden, Ægteskabet! Alle disse Institutioner, som er indstiftede af Gud, vover man at sparke til! Men jeg staar her som en Opretholder af disse Institutioner, som en Værner af disse guddommelige Love! Al min Kraft vil jeg sætte ind derpaa. Jeg vil i Embeds Medfør kæmpe til sidste Blodsdraabe for at værne om vor hellige almindelige Kirke, vort hellige, ubrydelige Ægteskab, vort ...

BAGERMESTER HAMMERSCHMIDT
(der efterhaanden, som Talen er skredet frem, er svulmet mere og mere op, føler sig nu gennembagt, rejser sig og revner med Tordenrøst)

: Hvorfor gaar De da selv paa Horehus, Hr. Minister? Hvorfor gaar De saa selv paa Horehus da?

104

En øredøvende Larm rejser sig. Lokalet fyldes af Latter, Raab og Hvin. Knyttede Næver krydser hinanden i Luften. En høj Hat slaas flad. Knapperne springer af en Overfrakke. To Kvinder besvimer, bæres udenfor og vandes.

MINISTEREN
(der har vaklet et Sekund, fatter sig og peger bleg, men rolig mod Bagermesteren).

Den Mand er jo gal!

FORSAMLINGEN
(begynder at raabe paa Politi).
BAGERMESTEREN
(springer nidkær i Aand og Legeme op paa Balkonens Balustrade).

Jeg har fulgt ham ... Jeg har udspejdet hans Veje ... Jeg har set ham om Natten liste sig om i Forglemmigejgade og ringe paa og blive lukket ind af Charlotte Amalie Fenger, Absalonias værste ...

EN STEMME.

Hvor Fanden véd Du, hvor hun bor, Hammerschmidt?

BAGERMESTEREN.

Det véd vi vel allesammen! ... Og han er Kirkeminister! Han er vort kære lille Rugmeliens øverste gejstlige Myndighed! ... Men Gud vilde ikke længere taale denne Synd, og jeg blev Herrens revsende Redskab! ... Jeg stod i to Timer i Døren ligeoverfor, medens ...

EN ANDEN STEMME.

Ja, Maltus er jo ikke helt ung!

BAGERMESTEREN.

... Og jeg hørte Champagnen knalde! ... Og da jeg havde ventet min Tid, saa' jeg Ministeren først stikke Hovedet ud af Vinduet og derpaa senere selv komme ned paa Gaden ...

EN TREDJE STEMME.

Hvordan Fanden fik han saa fat i Hovedet?

BAGERMESTEREN
(der hverken længere hører eller ser).

... tilsølet af Utugtens Smuds ... Og han er Kirkens Primas! Han raader for Gudslivet i dette arme forraadte Land! Han vil beskærme det hellige Ægteskab! Tvi ham, for sort han est! Ve ham! Ned med ham! Vi vil ikke taale denne Byld paa ...

FLERE STEMMER.

Politi! Politi!

MINISTEREN
(der flere Gange har forsøgt at komme til Orde, men forgæves, raaber nu arrig og af sine adelige Lungers fulde Kraft)

: Er her da intet Politi til Stede?! Hvor længe skal dette gale Menneske have Lov til at staa der og vække Forargelse med sin forrykte Snak!

FORSAMLINGEN
(raaber Hurra, piber, fløjter, tuder, hviner, syder, koger og bobler).
105
TO POLITIBETJENTE
(har omsider boret sig frem gennem Mængden og lægger nu oppe i Separatkabinettet Haand paa Bagermesteren)

: De er arresteret, Hr. Hammerschmidt!

BAGERMESTEREN
(i Ekstase).

Er jeg? Nuvel! Ha! Min Mission er endt! Gør med mig, hvad De vil! Hosianna i det Høje! (Overgiver sig godvillig.)

BETJENTENE
(drager af Sted med ham).
FORSAMLINGEN
(hurraer, ler, græder, hyler og besvimer).
MINISTEREN
(lader paa ny sin hvide Haand glide gennem sit hvide Haar; genoptager sin Tale og tilvejebringer lidt efter lidt atter Ro og Orden ved sit varme og følte Foredrag.)

Stadig fingerer det at være Foraar. - Ude over Absalonias Søpromenade skinner Solen, og Havnen er fuld af Grødis.

I Ly for Østenvinden derude sidder paa en Bænk bag Buskettet skraas for Karantænehuset Livsassuranceagent

SIGVARD HAMMELEV
(kaldet "Naturens muntre Søn") bred og ligevægtig og slikker Solskin. - Han er syvogfyrretyve Aar og ugift og nyder Livet i Fugleperspektiv. - En lille, begyndende Mave kupler sig jovialt bag de lysegraa, stribede Pantalons, der er en Kende opstødte bag til, men ellers ser overordentlig gentlemansmæssige ud. - Overskægget er flot opglødet; en dampende Cigar har han i Munden, og paa Næsen rider ham et Par gyldne Næseklemmer. - Mange Kvinder finder ham uimodstaaelig; men Sigvard Hammelev sælger ikke sin Førstefødselsret for en Skaal Linser. Han forbliver ugift! - Nu sidder han der i Solskinnet i opknappet Vinterfrakke, høj Hat, Diplomatfrakke og lysegraa Benklæder ... En Flok Spurve kvidrer og næbbes i Buskene omkring ham. Et Par Hunde leger Tagfat henne foran Restauranten. En lille femaars Tulle joller hjulbenet af med sin Barnepige og sin Trillebør - og hele dette Stilleben sidder Agenten og nyder ...

Men pludselig svinger et Dampskib ind forbi Havnens yderste Mole og larmer frem gennem Grødisen. Maskinen pruster og fnyser, og Isflagerne rejser sig protesterende paa Højkant (som stundom det rugmeliske Folk), men forsvinder straks derpaa atter hovedkulds i Kølvandet. - Store Dønninger braser ind og brydes mod Stensætningen; Solen formørkes af Kulrøg; Hundene halser; Spurvene flygter; og Tullen forlader sin Trillebør og skjuler Ansigtet i Barnepigens Skørter.)

HAMMELEV
(knapper Vinterfrakken og rejser sig bred og menneskevenlig fra Bænken).

Den lille blev nok bange, Jomfru.

BARNEPIGEN
(lang, ranglet, tyveaarig med lys Sommerjaket og Straahat med Æbleblomster).

Hvæ'? ... jæ-e, det var da Solen be' borte.

HAMMELEV
(nærmere; peger).

Jamen der er den jo igen!

PIGEN.

Jæ-e ...! Se, der er Solen igen, Elsemor!

ELSEMOR
(titter frem af Skørterne).

Bange for Skibet ...

106
HAMMELEV
(slaar ud imod der).

Ja, det væmmelige Skib! - Men det kan ikke komme her op!

ELSE
(helt frem).

Hvor er min Trillebør?

HAMMELEV.

Den staar der henne og er saa bedrøvet, fordi Du er gaaet fra den.

ELSE
(betragter ham prøvende og fatter Tillid til ham, som alle Kvinder gør det).

Vil Du lege med, Mand?

HAMMELEV.

Ja, det vilde jeg skam gerne, men nu har jeg ikke Tid.

ELSE
(af Sted hen til Børen).
BARNEPIGEN
(i et smæltende, betaget Tonefald).

Der er nu no'et vist ved Hr. Hæmmelev, for hun plejer ellers aldrig van, Else, saadan at gi' sig hen imod Fremmede!

HAMMELEV
(genkendende).

Næmen, det er jo Mathilde! ... Hvor har De gjort af de andre Børn?

MATHILDE.

Hvæ'? ... di er hjemme hos Fruen.

HAMMELEV.

Og hvordan staar det til hjemme?

MATHILDE.

Tak godt ... Herren har faaet et Stykke æntæget paa Alexandrateatret.

HAMMELEV.

Det var da storartet!

MATHILDE.

Hvæ'? ... jæ-e, men nu skal Fruen jo igen ha en Lille, og det er baaje Herren og Fruen ked a'.

HAMMELEV.

Naa-e, det klarer sig nok, Mathilde!

MATHILDE.

Jamen saa har vi fire.

HAMMELEV.

Ja, I er flittige!

MATHILDE.

Hvæ'?

HAMMELEV.

I er flittige, siger jeg.

MATHILDE.

Hi, hi, hæ! jæ-e ...

HAMMELEV.

Er Herskabet hjemme?

MATHILDE.

Jæ-e ... Fruen gaar jo nødig ud i Omstændigheder. - Hr. Hæmmelev skulde tæ' og gaa op og se til hende; Fruen bli'er altid saa glæd, naar Hr. Hæmmelev kommer ... (Koket.) og det gør vi da for Resten ællesammen.

HAMMELEV
(kniber hende i Kinden).

Og jeg kommer ikke til Ulejlighed, tror De?

MATHILDE
(rødmende af Glæde).

Hvæ'? ... ork nej, det gør Hr. Hæmmelev ri'nok da ri'nok ældrig!

107
HAMMELEV.

Hvordan gaar det med Kæresten, Mathilde?

MATHILDE
(fniser).

Hvæ'? ... jeg er da ikke rent fjollet, Hr. Hæmmelev!

HAMMELEV
(letter paa Hatten).

Naa, ja saa gaar jeg op til Fruen ... Farvel! (Bort bred og ligevægtig.)

MATHILDE.

Farvel ... (ser smægtende efter ham.) Ork, Gui, jæ! - Det var Onkel Hæmmelev, Elsemor!

Men ELSEMOR
(leger Omnibus med sin Trillebør og ænser ikke Verden og hvad Verdens er.)

Forfatteren Albert Halling, hans Kone Klara, deres fælles Børn, Poul, Else og Knud, samt Tjenestepigen Mathilde bor i Anemonegade 11 tredje Sal til højre.

Lejligheden bestaar af fire Værelser med Udenomsbekvemmeligheder og Adgang til Tørreloft og Vaskekælder.

Meget har Familien ikke at leve af. Men den har den dejligste Udsigt over Hundreder af røde Tage og sorte Skorstene lige ud til Træerne paa Søpromenaden.

Fru KLARA

staar i Øjeblikket ude i Køkkenet og fodrer den treaarige Knud, der er i Grødperioden. - Drengen sidder foran hende paa Køkkenbordet, tyk og firkantet og gaber som en Svaleunge.

POUL
(der er syv Aar, sidder paa Huggeblokken med en Rundtenom Rugbrød med Smør og Leverpostej paa de udspilede Fingre. - Han er i Tørkost-Perioden og derfor mager og drømmende.)

Fru Klara er højt frugtsommelig, ser gulbleg og træt ud og har store mørke Ringe om Øjnene. - Hun er lille og spinkel. Men hendes af Gud og Halling velsignede Tilstand giver hendes spæde Legeme et barokt og uformeligt Udseende ...

KNUD
(med en Stemme, der er dyb og rusten af Mad).

En Parsjon Grød til, Mor!

Fru KLARA.

Kan Du virkelig spise mere, lille Mand?

KNUD.

Ja ... En Parsjon Grød til!

POUL
(gammelklog).

Knud æder os ud af Huset!

En Dørklokke ringer.

KNUD
(peger op mod den ubevægelige Klokke over Køkkendøren).

Det er i Entreergangen!

Fru KLARA.

Aa, lille Poul, løb ud og se, hvem det er ... Hvis det er en Regning, saa véd Du nok, at Far ikke er hjemme.

POUL
(ud med Rundtenommen paa Fingrene. - Ude fra Entreen raaber han fornøjet):

Mor, det er Onkel Hammelev med en Blomst!

Fru KLARA
(ser hastig ned ad sig og ordner ved sin Kjoles Folder).
108
HAMMELEV
(bred og smilende paa Dørtærskelen med en papirsmykket Urtepotte med en hvid Hyacint under Armen. - Der er jo det at sige om Sigvard Hammelev, at naar han viser sig, er det, som bringer han med sig en usynlig Pose fuld af Livsglæde, som han ligesom tømmer ud over de tilstedeværende).

Lille Fru Klara ... gratulerer! (Præsenterer hende Blomsten.)

Fru KLARA
(tager den).

Tak! ... Men til hvad dog, Hammelev?

HAMMELEV.

Til Stykkets Antagelse!

Fru KLARA.

Og det véd De allerede?

HAMMELEV.

Ok ja, det staar jo i alle Aviserne!

Fru KLARA
(lugter til Blomsten).

Og hvid, Hammelev! min Yndlingsfarve!

KNUD
(pikeret fra Køkkenbordet).

Grød, Mor !

Fru KLARA
(sætter Blomsten fra sig).

Aa, din Fyldebøtte!

HAMMELEV
(hen til Drengen).

Hvad er det, Du hedder bag fra, Knud?

KNUD.

Dunk!

HAMMELEV.

Maa jeg fylde paa ham, Fru Halling?

Fru KLARA
(smilende).

H-ja, hvis det kan more Dem!

HAMMELEV.

Og hvorledes har Manden det?

Fru KLARA.

Tak, godt ... Nu har han lejet Værelset heroppe paa Kvisten.

HAMMELEV.

Naa, har han lejet det ...

Fru KLARA.

Han kunde jo ikke faa Ro for Børnene her nede ... Og vi fik fem Hundrede Kroner i Antagelse.

KNUD
(med en forbitret Hæl mod Køkkenbordet).

Grød!

HAMMELEV
(ilfærdig).

Ja, jo, undskyld, nu skal jeg! (Fylder paa ham.)

Fru KLARA.

Tænk, Hammelev, det er den tredje Portion!

HAMMELEV
(der fodrer løs med Hat, Handsker og Overfrakke paa).

Storartet!

POUL.

Han æder vos ud af Huset, siger Fader!

Fru KLARA.

Skal jeg ikke sende Poul op efter Albert?

HAMMELEV.

Nej, nej, lad ham bare digte i Fred. Det er jo Dem og Børnene, jeg besøger.

KNUD
(som ved de første Skefulde endnu har haft Selvbeherskelse, brister)

De Hutter er for smaa, Onkel Hammelev!

HAMMELEV.

Godt, saa gør vi dem større, dit arrige Spektakel ! ... Jeg traf Mathilde og lille Else ude paa 109 Søpromenaden ... hvorfor er de to andre ikke med i det dejlige Vejr?

Fru KLARA
(der har sat sig hen paa Huggeblokken, smiler genert).

Det skal jeg saamænd sige Dem, Hammelev, skønt jeg næsten skammer mig ved det ... men jeg holder ikke af at være helt alene i denne Tid ... Tankerne bliver saa triste ...

KNUD.

Nu er Hutterne for store, Onkel Hammelev, jeg revner i Munden!

HAMMELEV.

Naa, er de nu for store ...!

Fru KLARA
(vil rejse sig).

Skal ikke hellere jeg ...?

HAMMELEV.

Nej, nej, bliv bare siddende, jeg maa da kunne lære det! ... Saa Tankerne blier saa triste, naar De er ene?

FrU KLARA
(faar pludselig Taarer i Øjnene).

Ja-a ...

HAMMELEV.

Naa, det gaar nok, skal De se! De er jo en tapper lille Høne til at lægge Æg!

Fru KLARA.

Ja-e, det er heller ikke saameget selve Begivenheden ... men jeg kan snart ikke overkomme Arbejdet i Huset ... og Plads har vi jo heller ikke ...

KNUD
(fuld af Grød og Foragt).

Saa, nu tuder Mor igen!

POUL
(derimod gaar hen til Moderen og klapper hendes Kind med en lille, trofast Haand, der lugter af Rugbrød og Leverpostej)

... Saa buldres der udenfor paa Køkkentrappen. - Det er Mathilde med Else og Trillebøren.

ELSE
(farer hen til Fru Klara).

Op paa Mors Mave ! (Kravler derop.)

MATHILDE
(slaar Hænderne sammen).

Ved den Evige, staar ikke Hr. Hæmmelev der og mæder Dunken i høj Hat og Sivsko!

Fru KLARA.

Var der rart paa Søpromenaden, Mathilde?

MATHILDE.

Hvæ'? ... dejligt Frue! Fruen skulde saamæn sæl tæ' og gaa derud!

Fru KLARA
(genert).

Ja-e, men ...

MATHILDE.

Fruen kan jo tæ' og tæ' sit store Slag paa.

HAMMELEV.

Mathilde har Ret, Fru Klara, tæ' De og tæ' det store ...

MATHILDE
(dasker henrykt efter ham).

Aa-rr, Di ... !

HAMMELEV.

... det store Slag paa, saa gaar vi to paa Søpromenaden !

110
Fru KLARA
(vil gerne, men ...)
MATHILDE.

Hvæ'? ... hører Fruen ikke, hvæ' Hr. Hæmmelev si'er?

HAMMELEV.

Ja, kom nu, lille Frue! ... Nu er Drengen fyldt - ikke Dunk?

KNUD.

Jo ...

Fru KLARA.

Ja, hvis De virkelig vil, Hr. Hammelev ...

HAMMELEV.

Ja, det ved Gud, jeg vil!

MATHILDE.

Jæ, vist vil han, naar Hr. Hæmmelev si'er det!

Lidt efter ses Fru Klara lille og uformelig, men glad og smilende vandre af Sted nede paa Gaden midt i Solskinnet ved Siden af Naturens muntre Søn, der bugserer hende med en Anstand og Værdighed, som var han Urophavet til alle hendes fire Frugter.

Sigvard Hammelevs sædvanlige Morgentur udgaar fra Raadhustorvet, hvor han bor, ned gennem Byen, over Tetatertorvet og videre ad den mondæne Norgesgade ud paa Søpromenaden - Tur og Retur.

I Dag er han slaaet lidt ud af Kursen ved sin Visit i Anemonegade. Men da han atter har afleveret Fru Klara i hendes Lejlighed og lovet at komme snart igen, genoptager han Dagsordenen og damper nu op ad Norgesgade for hjemgaaende.

Etatsraad, Bankdirektør Ernst Klingemann kommer gaaende høj, slank og soigneret fra Residentspladsen ned ad St. Paulsgade.

Ogsaa han er iklædt Vinterfrakke - dog knappet - lyse Benklæder, Silkehat og Handsker ... men man ser ved første Øjekast, at hans Overtræk tilbringer sine Hviletimer i en Garderobe paa en første Sal i Ahlgade ; medens Hammelevs ditto holder Frikvarter bag et grønt Forhæng paa en Kvist paa Raadhustorvet.

Nede paa Hjørnet af St. Paulsgade og Norgesgade løber de to Habiter paa hinanden. Deres Ejermænd er Skolekammerater. Men Bankdirektøren er cand. jur. og Etatsraad; og Hammelev er bare Hammelev og Assuranceagent.

HAMMELEV
(der opdager Etatsraaden).

Goddag, Klingemann! Saa Du er ogsaa ude at sole Dig!

ETATSRAADEN
(en virkelig elskværdig og ligefrem Mand).

Næmen, goddag, goddag, kære Hammelev! Det var da morsomt! ... Og glad og tilfreds som altid, ser jeg!

HAMMELEV.

Ja, det kan man da sagtens være i saadan et Vejr!

De ulastelige graa Pantalons tager i al Hemmelighed et hastigt Skøn over deres lidt opstødte Kolleger.

ETATSRAADEN.

Og som frank og fri Pebersvend, haha!

111
HAMMELEV.

Som frank og fri Pebersvend, ja ... det eneste saliggørende!

ETATSRAADEN
(der er kraftig gift).

Maaske ja ... Du kom aldrig og besøgte mig, som Du lovede, kære Ven.

HAMMELEV.

Nej Du ... jeg kender jo ikke din Kone; og saa hører jeg jo heller ikke hjemme i din Kreds.

ETATSRAADEN
(bredt).

Aa hvad "Kreds" ! gamle Venner og Skolekammerater!

HAMMELEV.

Næ-e Du, det skal man ikke ... det morer dog i Længden ingen af Parterne.

ETATSRAADEN.

Hæ, hæ! gerne være ...! Snurrig og ligefrem Fyr som altid! Men brav Fyr ... jo-o! det har Du altid været, altid! ... Skade, at jeg er assureret! ... Hvordan lever Du ellers?

HAMMELEV.

Udmærket! ... Og Du?

ETATSRAADEN.

Slidelig ... (Hilser ærbødig-fortrolig paa Kultusminister v. Lauenburg, der let og spændstig danser af Sted ovre paa det andet Fortov.)

HAMMELEV.

Det var jo Maltus! ... Han ser ikke ud til at være afficeret af Skandalen forleden.

ETATSRAADEN
(med Holdning).

Han er en Fætter til min Kone! ... Hæ, den forrykte Bagermester! Naar Religionen gaar ind, gaar Forstanden ud! ... Men skal vi ikke bevæge os lidt? her trækker forbistret her paa Hjørnet...

HAMMELEV.

Gerne ...

De følges nu ad op ad Teatertorvet til og taler om gamle Dage: om Skoletiden, dens Løjer og Glæder. De synes at være fuldkommen henrykte over at have truffet hinanden. De ulastelige Pantalons har tilsyneladende ganske forsonet sig med de flossede. - Men pludselig midt i den allersommorsomste Skoleerindring, da Etatsraaden rigtig er gaaet til Bunds i et: Kan Du huske? og slaar ud med Haanden og ler og kigger ned til Siden for at finde Sangbund hos Vennen, ser han denne allerede langt ude paa Kørebanen, strunk og bred med svajet Ryg og glimtende Cylinder, stile over mod det andet Fortov.

ETATSRAADEN
(standser betuttet).

Det var da en højst besynderlig Opførsel!

HAMMELEV
(skrider uforstyrret videre og forsvinder i en Cigarbutik).
ETATSRAADEN
(oprigtig pikeret).

Dette er dog virkelig ingen Maner! Der viser man, at man er glad ved at møde en gammel Skolekammerat og at tale med ham, og saa ... Han har fuldkommen Ret, den Hr. Hammelev, han hører sandelig til en anden Kreds! En saadan Mangel paa den elementæreste savoir vivre ! (Gør brat omkring og gaar bort med lange, fornærmede Skridt. De ulastelige smælder vredt i Lufttrykker.)

112
HAMMELEV
(kommer sorgløs ud af Butikken med seks Cigarer til fyrre i en Papirspose i Brystlommen. - Han skraar rolig over Gaden for at genoptage Samtalen. Men borte er Etatsraaden)

: Naa, han er vel bleven ked af at vente! (Fortsætter ubekymret Kursen:) Det er dog et vidunderligt Vejr! ... Og se, der staar minsandten en Kone med Violer!

Standser foran en af Absalonias henrivende Blomstersælgersker og betaler hende femten Øre for et Tiøresbundt; anbringer Blomsterne i Frakkeopslagets Knaphul, faar Konen til at smile ved et lidt kraftigt Bonmot, og gaar nynnende videre ...

"Edmund Melling født Jensen" er Søn af Gaardejer, Folkerepræsentant Søren Jensen, Melling pr. Væselslund. -

En Dag kommer Fuldmægtig Otto Jørgensens Fader, Sognepræst Jørgensen, ind til Søren og siger:

Min gode Søren Jensen, den Dreng maa sættes til Bogen.

SØREN
(en høj, knoglet, skummel og usympatetisk Person).

A har ingen Penge, Pastor Jørgensen.

PASTOREN
(sender ham et uvilligt Blik, da han véd, at Søren er temmelig velhavende).

Ja, saa maa vi andre se at finde paa Raad, Søren Jensen ... for De vil vel ikke rent ud sætte Dem imod, at Edmund bliver sat til Studeringerne?

SØREN
(han har kun ét Øje, hvad Gudbevares kan være meget hæderligt; men man er jo nu engang mest vant til to).

Nej, det vil a selvfølgeligen ikke, naar Pastoren mener ... Men Penge har a ingen af at fly ham!

Edmund bliver saa paa Pastor Jørgensens Foranstaltning sendt til Absalonia, hvor han i Løbet af tre Aar tager Studentereksamen og Filosofikum, begge med Udmærkelse.

Men straks efter den sidste Eksamen bliver han syg af Overanstrengelse og Mangel paa Næring.

Søren Jensen faar ham sendt hjem og skynder sig med at livsassurere ham. - Søren har allerede mistet to Sønner og tjent femten Hundrede Kroner paa hver. - Men denne Gang har han alligevel forregnet sig; Edmund kommer atter til Kræfter og rejser tilbage til Absalonia. -

Her faar han Ansættelse ved en Skole og skal samtidig studere videre til Jurist. - Faderen, der oprindelig var "radikal", men senere blev "moderat", da det var Metoden, skaffer ham nogle Smaalegater og en aarlig Understøttelse af Kommunitetet ... for at Sønnen selv kan betale sine Assurancepræmier.

Edmund er nu fireogtyve Aar gammel. Han besørger nødig sin Skolegerning og viser sig kun sjældent paa Universitetet. - Derimod sidder han Dag og Nat paa Bibliotekerne og hjemme ved sit Bord og arbejder paa en Afhandling om Statsøkonomi. -

113

Han er høj og knoglet ligesom Faderen; men han har to Øjne, graa og kloge. Hans Hudfarve er bleg og usund; og hans store, magre Bondehænder er i den sidste Tid begyndt at ryste af Nervøsitet.

FULDMÆGTIG JØRGENSEN
(der - som forhen erfaret - interesserer sig for unge Mennesker, banker paa Mellings Dør i Studentergade ... En Stol bliver skubbet haardt tilbage; der lyder Trin; Smæklaasen trækkes fra, og)
MELLING
(viser sig paa Tærskelen iført en gammel vatteret Slaabrok og med en lang Pibe i Munden. - Hans Øjne glimter vredt over Forstyrrelsen, men bliver venligere, da han ser, at det er Fuldmægtigen).

Naa, er det Dem, Medhjælper!

FULDMÆGTIGEN
(næsten ydmygt).

Ja ... jeg generer vel ikke?

MELLING.

Jo ... men kom kun indenfor alligevel.

Logementet bestaar af to Værelser. I det forreste staar en Seng og en Servante. I det bageste et temmelig stort Bord, to Stole og et Par bruntbejsede, lavstammede Fyrretræsreoler med Bøger og Papirer.

Billeder eller andet Væggestads findes ikke. Derimod er der henne under Vinduet anbragt en aflang Pakkasse paa Højkant; og ovenpaa denne er stillet et lille Tremmebur. Oven paa Buret igen staar et Fotografistativ; Glas er der ikke i det, ejheller Fotografi; men i Stedet sidder der et Stykke hvid Karton, hvorpaa der med store Frakturbogstaver staar prentet:

MELLING
(med en Haandbevægelse mod Buret).

De har vist ikke set min nye Livsanskuelse, Medhjælper?

FULDMÆGTIGEN
(gaar derhen. - Inde i Buret danser rundt og rundt som i en Art Delirium otte-ti smaa hvide Mus omkring en Pind, der staar oprejst i Burets Midte).

Men hvad er dog det for Dyr, Melling?

MELLING.

Dansemus.

FULDMÆGTIGEN.

Valser de altid saadan rundt?

MELLING.

Altid ... Nat og Dag.

FULDMÆGTIGEN.

Det er dog løjerligt ...

MELLING.

Ikke løjerligere, lille Medhjælper, end at De hver Morgen valser hen i Bogladen, og jeg rundt paa Bibliotekerne.

FULDMÆGTIGEN.

H-næi, saamænd ...!

MELLING
(sætter sig paa Stolen ved Bordet).

Hvad kan jeg ellers tilskrive Æren af Deres Besøg?

FULDMÆGTIGEN
(anbringer sig paa Stol Nr. 2).

Deres Breve har været saa underlig ...

MELLING
(med en Haandbevægelse).

Niks pille ved mit Privatliv, lille Jørgensen!

114
FULDMÆGTIGEN.

Jamen jeg vilde saa gerne ...

MELLING.

Jamen jeg vil ikke! ... (Skifter Tone.) Naa, tror De saa, at Drankeren Hüllich vil ta' min Afhandling paa Forlag?

FULDMÆGTIGEN
(bebrejdende).

De maa ikke kalde ham "Drankeren", Melling ...

MELLING.

Er han det maaske ikke?

FULDMÆGTIGEN.

Jo-e ...

MELLING.

Naa! ... Tror De, han vil tage Bogen paa Forlag?

FULDMÆGTIGEN.

Jeg kan ikke tro andet.

MELLING.

Vil han ogsaa betale mig Honorar for den? Pludselig høres en Stemme inde bag Døren til Naboværelset klynkende kalde: Lovise, hvor er Du henne, Lovise ...?

FULDMÆGTIGEN
(undvigende).

Videnskabelige Bøger har jo ikke noget større Marked ... (Livligere.) Jeg har talt med Professor Holmbo; han bad Dem komme op til sig med Manuskriptet.

MELLING.

Nej!

FULDMÆGTIGEN.

Jamen kære Melling ...

MELLING.

Nej, siger jeg; jeg gør det ikke!

STEMMEN
(bag Døren).

Lovise, kan Du ikke høre, Lovise...?

FULDMÆGTIGEN.

Jamen en Anbefaling ...

MELLING.

Ja vel saa ...! Jeg kan jo sende den Fyr Manuskriptet, naar det endelig skal være! Min Bog er udmærket; det behøver han ikke at attestere. Men naar Drankeren derhenne absolut vil ha' en "Anbefaling", saa ham om det!

STEMMEN.

Aamen Herregud, lille Lovise, hvor er Du dog gaaet hen, saadan at la' mig sidde alene ...!

FULDMÆGTIGEN.

Ja, saa send De Professoren Manuskriptet, Melling ... (Nervøs.) Hvem er dog det, der hele Tiden sidder derinde ved Siden af og kalder? ... Hør, nu græder han!

MELLING.

Aa det er bare min Værtindes Far; han gaar i Barndom.

FULDMÆGTIGEN.

Er det Datteren, han kalder paa?

115
MELLING.

Nej, det er sin Kone ... og hun er død for tyve Aar siden.

FULDMÆGTIGEN.

Livet er underligt ...

MELLING.

Finder De? ... Naamen saa sender jeg altsaa denne Holmbo Manuskriptet hen i Morgen.

FULDMÆGTIGEN.

Ja, gør det ... Generer det Dem ikke, det derinde, naar De sidder og skriver?

MELLING.

Jeg hører det ikke ... Og hvornaar kan jeg saa faa Besked fra Hüllich?

FULDMÆGTIGEN.

Naar han har læst Bogen og Professorens forhaabentlig glimrende Anbefaling.

MELLING
(ler haanlig).

Haa, haa! at man skal være afhængig af en Bogjøde og en "Professor" !

FULDMÆGTIGEN.

Ja ... men det er jo nu engang Lovene, kære Melling.

MELLING.

Jeg bryder mig Fanden om Jeres Love!

FULDMÆGTIGEN.

Og dog maa vi alle bøje os for dem.

MELLING.

Saa-e? Jeg ikke!

FULDMÆGTIGEN
(er atter gaaet hen til Buret ved Vinduet. - Musene farer uophørlig rundt og rundt).

At de dog ikke bliver vanvittige!

MELLING
(der træt har lukket Øjnene).

Det ender det vel ogsaa med ...

FULDMÆGTIGEN
(mod ham).

De er nu syg, Melling ...!

MELLING
(brutalt).

Hold Kæft og pas Deres egne Sygeligheder! ... Skal De ikke gaa? Skal De ikke hen og "danse" bag Deres Disk!

FULDMÆGTIGEN
(gemmer Øjnene bort).

Jo ... nu gaar jeg ...

MELLING
(sagtmodigere).

Jeg skal ha' en Samtale under tre Øjne med min Far, skal jeg sige Dem; og den maa jo forberedes.

FULDMÆGTIGEN
(smilende).

Saadan maa De ikke tale om Deres Far ...

MELLING.

Har han maaske mere end et Øje?

FULDMÆGTIGEN.

Nej ...

MELLING.

Naa! ... Farvel!

FULDMÆGTIGEN
(nærmere).

Der var noget, jeg gerne vilde bede Dem om ...

MELLING.

Hvad er det?

116
FULDMÆGTIGEN
(genert).

Maa jeg ikke være den første, der ser Manuskriptet til Deres Bog ... ?

MELLING
(klapper ham smilende paa Skulderen).

De er en god gammel Nar, lille Medhjælper! ... Gid det var Dem, der var Chef for Firmaet derhenne! Men saa blev De vel for Resten straks som de andre "Forretningsmænd" ! (Aabner Bordskuffen og tager en Bunke beskrevne Blade frem.) Se her det Værk, som skal husvale kommende Slægter i de første fem Aarhundreder ... og som Drankeren Hüllich ikke vil betale mig Honorar for!

FULDMÆGTIGEN
(tager pietetsfuld Manuskriptet og blader i det. - Pludselig bliver hans Øjne hængende ved en Sætning nederst paa en Side, og han daler stille ned paa Stolen foran Bordet og giver sig til at læse):

"... men det moderne Samfund er ikke undseeligt. Værtinden i et af Absalonias offentlige Huse skal engang som Vidnesbyrd om den kristelige Aand, hvori hendes Etablissement lededes, have anført, at hun lod sine Piger gaa til Alters to Gange om Aaret. Det moderne Samfund har noget af den samme Frejdighed. Man forholder Skøgen hendes Fødselsret og opretter Magdalenehjem for faldne Kvinder; man berøver Fattiglemmet hans retmæssige, aarlige Samfundspension og bygger Tvangsanstalter "efter alle Nutidens Fordringer". Og til Trøst for Folket, som Brødet fraranes, holder Staten Præster, der skal prædike: Mennesket lever ikke af Brød alene; til Beskyttelse for den fattige, som intet ejer, holder Staten Dommere, der skal give enhver sit ...."

MELLING
(føler sig til at begynde med forfattersmigret over Fuldmægtigens Iver. - Men snart derpaa skridter han utaalmodig op og ned ad Gulvet; standser saa med et Ryk og siger ubehersket)

: Jeg synes, De sagde før, at De skulde gaa, Medhjælper!

FULDMÆGTIGEN
(hurtig op fra Stolen).

Ja ... jo ... undskyld! (Slynger pludselig Armene om Melling og siger med Øjne, der lyser af Beundring og Ømhed.) De er et Geni, Edmund Melling!

MELLING
(frigør sig smilende).

Ja, vist saa ja! ... Men gaa nu, lille Jørgensen ... Genierne holder mest af Ensomhed!

117

III

Det ganske Absalonia talte i over fjorten Dage ikke om andet end om Alexius Hammerschmidts Interpellation af Kultusminister Lauenburg ved Frihedsfesten i Moulin veneris.

Der gik en Storm af Latter og Indignation over Byen.

Man kunde se Folk revnefærdige holde sig ved Lygtepælene, naar der blev betroet dem nye Detailler derude fra. Men man kunde ogsaa se Borger tage Borger i Kraven og oprørt ruske løs, saa at den sidste Rest af Besindelse dinglede dem begge ud af Hjernerne. -

Lange Ledere i Aviserne angreb og forsvarede. Venstre og Socialdemokratiet skreg: Her ser man, hvad Religionen og Kristendommen betyder for dens Formidlere!

Højre og Regeringspartiet skreg tilbage: Dette vedrører aldeles ikke hverken Religion eller Kristendom !

Venstre og Socialdemokratiet kaldte Bagermester Hammerschmidt en moderne Kristus, der lod sig korsfæste for sin Overbevisning.

Højre og Regeringspartiet kaldte samme Bollefabrikant et Galehuslem, der burde spærres inde paa en Sindssygeanstalt fra Evighed til Evighed.

Fyrretyve Radikalere indgav en Adresse til Folkerepræsentationen og sagde deri: Enten-Eller!

En og fyrretyve Konservative indgav en Modadresse med Mottoet: Baade-Og!

Men "Kristeligt Ugeblad" holdt Bøtte. - -

Det samme gjorde ogsaa Hans Excellence Lauenburg, og med Rette, thi han havde samme Aar, han modtog sin Portefeuille, egenhændig lagt Grundstenen til en ny Kirke i Absalonias nordre Fattigkvarter og saaledes tilfulde vist sin Tro af sine Gerninger ...

Efter fjorten Dages Forløb indtraadte der et Havblik. De store Travløb stod for Døren ...

Politiet slap Bageren løs; og Aviserne meddelte, at han afviste alle Interviewere med den Besked, at han trænede.

Ogsaa v. Lauenburg trænede; og man begyndte saa smaat at indgaa Paréer. - Kampen om det store Mesterskabsløb skulde i Aar staa mellem disse to celebre Personligheder og en ganske ubekendt Fiskebløder.

Dagen for Løbene oprinder. Det er en Søndag, og Traverbanen fyldes af henved 10,000 Absalonianere med Kvinder, Børn og Cycler ...

FISKEBLØDEREN
(han har tjent sin Formue paa røgede Sild til Spanien - kører først frem, men maa øjeblikkelig trække sig ud af Løbet under Mængdens Hujen, Piben, Trampen og Smæderaab: Væk med ham! Vi vil ikke se ham! Hæng ham op i en Skorsten! Send ham til Granada! ... Og den ulykkelige Bløder bliver saa forfjamsket ved Modtagelsen, at han gør omkring med Hest og Vogn og det hele og forsvinder did hen, hvor han er kommen fra; medens hans Kone raaber paa Vand, og hans Svigersønner - to ludfattige Adelsmænd, men med Æresfølelse - slaar op med Døtrene).

Nu kører Ministeren og Bagermesteren frem, begge i Flonel og hilst af deres respektive Tilhængere med Tornadoer af Bifald ...

Signalskuddene lyder. Vognene starter. - Det er et Udholdenhedsløb, Banen syv Gange rundt.

BAGERMESTEREN
(har paa langt têten i de to første Omgange).
FLERE SPILLERE

begynder at fortryde, at de har holdt paa Lauenburg. - Men allerede ved tredje Omgang vinder

MINISTEREN

kraftig ind paa sin Modstander; og ved fjerde naar han et halvt Hestehovede foran. - Nu er det

HAMMERSCHMIDTS TILHÆNGERE
der gyser. - Da rejser
118
BEGEREN

sig over Ende, hæver Tømmerne mod Himlen og hidser med det gamle ideelle Kampraab: For Gud, Konge og Fædreland sin Ganger frem, saa at den atter vinder Forspring, og Tilhængerne udstøder Frydeskrig. - Men

MINISTEREN

smiler fint; han véd empirisk, at det i det lange Løb hverken er Gud, Konge eller Fædreland, der bærer sin Mand frem ... Og virkelig, i sjette Omgang snubler Bagerens Pegasus, saa at Ministeren i syvende og sidste Keraus stryger ind over Maalet som en ualmindelig smuk Nr. 1. Odds 218¾.

Alle Vinduer og Døre i den store Restaurant i Hotel Kongen af Rugmelien paa Raadhustorvet staar aabne, og den larmende Musik af Zigøjnerorkesteret derinde lyder ud over Pladsen. - Klokken er halvgaaende otte. Det er Dinértid.

Opvartere og Picoloer polkerer rundt i Lokalerne dirigerede af Inspektører og Overkelnere.

Og den kosmopolitiske Vært stoltererer med Crysanthemum i Diplomatfrakkens Knaphul fra Bord til Bord og ønsker bukkende, smilende og idiotisk: at Maten mo smake di erede Herskaber well!

Alle Borde er besatte. Knive, Gafler og Skeer rasler mod Tallerkenerne. Der tales, les, raabes, spises, drikkes, nyses og hostes, medens Lyset fra de elektriske Pærer under Loftet forgylder Hurlumhejen ...

Dette foregaar i Stuen.

Paa første Sal gaar det mere stilfuldt til.

I Kabinettet Nr. 0 tilhøjre for den store Indgangsdør fra Vestibulen dinerer Digter Jørgen Mürer med den særlig for Tiden berømte Demidame Charlotte Amalie Fenger ... Det vil sige, Digteren selv spiser ikke, han bare drikker, og kun Whisky, da man dermed holder sig bedre i Kondition. - Men Charlotte baade spiser og drikker, saa at hun næsten synbart synes at svulme fra Minut til Minut.

Hun har allerede fortæret en seks-otte Smaaretter med tilhørende Vine.

To kjoleklædte Kelnere glider lydløst ud og ind ...

MÜRER
(der sidder henslængt i en lav Fauteuil for Enden af Bordet med Whisky og Vand foran sig, glæder sig ved at se Damens Appetit. - Han anstiller af og til disse Fodringsforsøg paa hende. - Hun undergaar saamange interessante, psykologiske Metamorfoser under Maaltidet. For Øjeblikket er hun glad-gemytlig. Saa kommer der en Stund, hvor Glæden slaar over i Malice. Derpaa bliver hun sentimental rørende. Og endelig som sidste Stadium græder hun, angrer sit forspildte Liv og vil henleve Resten af sine Dage som kysk Smørrebrødsjomfru ... Paa dette Tidspunkt bestiller Digteren en Droske og kører med hende hjem til Forglemmigejgade, hvor han oplever en begivenhedsrig Nat, thi en Kvinde skal nydes under Taarer, paastaar mange).

Spis, Lotte, spis .. og drik, min Pige!

LOTTE
(med Munden fuld af Caviar).

Jeg er ved at sprække, Digter!

MÜRER.

Godt! Det er det, Du skal leve af.

LOTTE
(kaster sig skrigende af Latter tilbage paa Stolen).
MÜRER
(til første Kelner).

Skænk for Frøkenen!

KELNEREN
(tager en Bourgogneflaske).
LOTTE
(slaar til Flasken, saa Vinen sprøjter).

Nej, det skal være Mosel, lille Frederiksen!

119
FREDERIKSEN
(skænker Mosel).
LOTTE
(drikker).

Jørgen! ... Digtermand! .. Har Du lagt Mærke til Frederiksens Ben?

MÜRER.

Hvad de?

LOTTE.

Saadan et Par skulde Du ha', din Splejs, i Stedet for dine Vindepinde.

MÜRER
(tilfreds).

Ah, nu begynder Du endelig at blive ondskabsfuld ! Det har varet lidt længe i Dag ... Skænk for Frøkenen, Frederiksen! ... Mere Caviar, Lotte?

LOTTE.

Nej ... nu vil jeg ha' et Stykke med Tartar og et Glas Münchener!

MÜRER.

Tartar og Münchener, Frederiksen.

FREDERIKSEN
(ud).
LOTTE
(med Albuerne paa Bordet).

Puh-h! jeg kan snart ikke mere!

MÜRER.

Vel kan Du saa ... Hvad vil Du ha' til Dessert?

LOTTE.

Annanas! ... Gir Du Champagne?

MÜRER.

Hvornaar giver jeg ikke Champagne?

LOTTE.

Annanas og Champagne altsaa!

MÜRER
(til anden Kelner).

Annanas og Champagne, Hellemann!

LOTTE.

Og Kaffe og Cigaretter!

MÜRER.

Og Kaffe med avec og Cigaretter.

LOTTE
(fløjter).

Huit, Hellemann! ... Gaar Du med Silkeunderbukser, Hellemann?

HELLEMANN
(der er forholdsvis ny i Tjenesten, rødmer).

Nej ...

LOTTE.

Lad mig se ...

MÜRER.

Saasaa, Lotte!

LOTTE
(fniser ondskabsfuldt).
MÜRER
(gør Tegn mod Døren).
HELLEMANN
(skynder sig ud. - Samtidig kommer).
FREDERIKSEN
(med Tartaren og Münchneren).
LOTTE
(giver sig til at spise og drikke i Tavshed. - Hun er et stort, pragtfuldt, sydlandsk udseende Fruentimmer. - Der er Kød paa hende til mindst femten Digtere).
MÜRER
(tømmer sin Whisky og gaber).

Har De bestilt Drosken, Frederiksen?

FREDERIKSEN.

Ja, Hr. Mürer ...

MÜRER.

Lav mig en Whisky til, men kraftigere.

FREDERIKSEN
(laver).
120
LOTTE
(vaagner).

Hvor bliver den Annanas af?

FREDERIKSEN.

Kommer straks, Frøken.

LOTTE
(med Hovedet støttet i Hænderne).

Er Du gift, Frederiksen?

FREDERIKSEN.

Ja, Frøken.

LOTTE.

Er det morsomt?

FREDERIKSEN.

... Meget morsomt, ja.

LOTTE.

Har Du Børn?

FREDERIKSEN
(stadig udsøgt høflig).

To Piger og en Dreng.

LOTTE.

Det har min Søster ogsaa ... og jeg er der altid til Juletræ ... Juleaften.

FREDERIKSEN.

Ja, vi har ogsaa Juletræ naturligvis, hvor der er Børn ...

LOTTE
(nynner sentimental).

Gla-a-de Jul, dej-li-ge Jul, Engle ... Lad være og sid der og grin, Digterfjols!

MÜRER.

Jeg "griner" ikke, Lottemor, jeg skal bare nyse.

HELLEMANN
(ind med Annanas og Champagne).
FREDERIKSEN
(lader Proppen springe og skænker).
LOTTE
(forceret).

Bum faldera! Længe leve Jesus Kristus! Der røg de ti Kroner! ... Skal Du heller ikke ha' Skum, Jørgen Digter?

MÜRER.

Nej ... det har jeg ikke Raad til.

LOTTE
(drikker; hendes Bevægelser bliver mere og mere ubeherskede).

Du er storartet! ... Jeg elsker Dig kraftknuseme! Bare Du kunde laane ham dine Ben, Frederiksen!

MÜRER.

Skænk for Frøkenen!

FREDERIKSEN
(skænker).
LOTTE
(tømmer Glasset og sætter det saa haardt tilbage paa Bordet, at Foden knuses. - Rejser sig vaklende).

Nu vil jeg elske! ... Kom Digtermand ... jeg kan nogle nye Spøge!

MÜRER
(strengt).

Sæt Dig, Lotte! (Til Frederiksen.) Et andet Glas!

FREDERIKSEN
(bringer et Glas og skænker).
MÜRER.

Saa kan De og Hellemann gerne forsvinde.

FREDERIKSEN.

Kaffen?

MÜRER.

Behøves ikke! Forsvind bare! ... Og naar jeg ringer, er det Drosken!

FREDERIKSEN.

Jovel!

(Ud med Hellemann.)

121
LOTTE
(er sunken ned paa sin Stol; stirrer tungt ud for sig).
MÜRER
(med sin Whisky).

Skaal, Charlotte!

LOTTE.

Skaal. -- (Drikker.)

MÜRER.

Har Maltus været hos Dig fornylig, Lotte?

LOTTE.

Maltus ... ? Det husker jeg ikke ... det har han vel nok ... eller ogsaa var det hans Søn ... (Taarerne begynder stille at løbe ned over hendes Kinder.) ... Jørgen, hvor er jeg dog ulykkelig ...

MÜRER
(hen til hende. - Hans Øjne skinner).
LOTTE.

Jørgen ... Du maa gerne følge mig hjem ... men Du ... men Du maa ikke blive hos mig ... aa, hvor jeg dog er ulykkelig! ... tror Du ikke, jeg skulde gaa ... gaa over til Katolikerne ... ?

MÜRER
(der nu finder Situationen moden, giver Signal for Drosken).
FREDERIKSEN og HELLEMANN
(kommer ind med en Aftenkaabe, som de skærmende slaar udenom Charlotte og leder hende varsomt ned i Vognen).
MÜRER
(tager Plads ved hendes Side).

Køretøjet ruller af.

Paa Torvet foran Restauranten er der en Storstads Liv og Larm; Sporvogne og Mennesker tumler rundt mellem hverandre; der tales og les og raabes; Cykler farer kimende forbi; en Hest styrter; en Kvinde skriger op; en Lommetyv kaprer en Tegnebog ... Og højt fra Raadhusets Klokketaarn klinger den bekendte Salme:

Fader se i Naade ned
til den hele Red'lighed ...

Det er blevet Sommer. Regnen styrter i Strømme ned over Rugmeliens største Ruin. Men inde under Kolonadens Buer er der Tørrevejr; og derinde spankulerer

EJNAR HEGGE
(af Sted med en Voksdugspakke med seks Stykker belagt Smørrebrød i den ene Haand og en dryppende vaad Paraply i den anden. - Han er paa Vej til sit Kontor; og han tænker:)

Skal jeg, eller skal jeg ikke give de otte Kroner for den Sten Blicher*)?

Da han er naaet ud i Biblioteksgaarden, bøjer han sig lidt fremover og kigger gennem Porten op paa Uret i Rasmus Renaissancebyggers røde Kirkegavl.

Der er Tid endnu til at stikke ned til Isak Meyer og købe Dokumentet! ... Han har jo ingen Sten Blicher, og det er ikke rimeligt, at der saa snart igen vil tilbyde sig en ... og saa kan han jo desuden risikere, at den bliver meget dyrere.

Hegge sætter pludselig Fart paa ud gennem Porten og over til venstre langs Rækværket foran Ruinen ... *

122

Nede paa Absalonia Plads bliver han raabt an: Halloj, Hegge, De gaar den forkerte Vej!

Det er et Par andre "Lommeædere" fra Ministerialbygningen med deres Frokostpakker og deres Paraplyer.

Men Hegge ænser ikke Kollegerne; han farer om Hjørnet ned i Judæastræde og ind ad Isak Meyers Butiksdør: De har vel ikke solgt den Sten Blicher, Hr. Meyer?

ISAK MEYER
(en venlig og elskværdig gammel Jøde).

Nej, Hr. Assistent, hvad jeg lover, det lover jeg.

HEGGE.

Det var syv Kroner, De skulde ha' for den?

MEYER
(smilende).

Otte, Hr. Assistent.

HEGGE.

Maa jeg se den ... ?

MEYER.

Saagerne ... Jeg har lagt den til Side ... (Ind i Kontoret bag Butikken).

HEGGE
(faar Øje paa en Bunke Autografer, der ligger paa Disken; napper lynsnart en Carsten Hauch *)

og stopper den op under sin Vest).

MEYER
(kommer tilbage med Papiret).
HEGGE
(betaler ham de otte Kroner og gennemlæser omhyggeligt den gulnede og lasede Lap Papir, skønt han for længst kan Indholdet udenad) :

De 65 Rdler skriver fem og tredsindstyve Rigsbankdaler, som jeg er Hr. Skrædermester Patheier skyldig for begaaede Klæder til mig og Søn, forpligter jeg mig til paa Ære og Samvittighed at betale i Løbet af December Maaned dette Aar.
Absalonia, d. 26. Nov. 1842. St. St. Blicher,
Præst til Spentrup og Gassum.

HEGGE
(putter Relikvien i Brystlommen).

Farvel !

ISAK MEYER
(med et underlig lille polisk Glimt i Øjnene).

Farvel, Hr. Assistent! ... Og Lykke med Handelen!

Dagligstuen i Mellembygningen tredje Sal, Vesterlanggade 79. -

Adelheid Hegge og hendes Moder, Enkefru Olga Kummersen, sidder ved det Nøddetræs Salonbord og drikker Formiddagskaffe.

De sidder tavse og tvære og gumler paa hver sin Plade Wienerbrød og stirrer sløvt ud i Luften, som to kære og nære Slægtninge, der ikke har en Tanke tilfælles.

* 123
ENKEFRU KUMMERSEN

(er en lang, mager Dame med et hærget og forgræmmet Ansigt. - Alt paa Guds fornøjelige Jord volder hende "Besver" og vækker hendes Bekymring). Da det sidste Stykke Wienerbrød er fortæret, rejser Enkefruen sig fra Stolen, giver sit underlige, kummerfulde Nakkeknæk og siger dybt sukkende: Ja, nu gaar jeg, kære Adelheid ... Gud velsigne Dig i sin Naade ... Tak for Kaffen ... og hils Ejnar.

ADELHEID
(fraværende).

Det skal jeg ...

Fru KUMMERSEN.

Har Du set, Du kære, at Hertuginden af Battenberg har faaet Tvillinger?

ADELHEID.

Næ virkelig ...

Fru KUMMERSEN.

Jo ... gid nu Forældrene maa faa Glæde af dem ! (Folder Hænderne over sin Datters første Opholdssted og ser jammerfuldt paa hende.) Og I er stadig lykkelige, lille Adelheid, Du og din Ejnar?

ADELHEID.

Ork, ja!

Fru KUMMERSEN.

Jeg var henne at høre Pastor Millinge i Søndags; han talte saa ophøjet om Ægteskabet, at jeg kom til at græde for Kummersen ... (Og med et af disse bundløse Tankespring, hvori Fru Kummersen er en Mester, fortsætter hun uden Komma, Punktum eller Semikolon) Har Du set Onkel Ottos nye Sommeroverfrakke? ... Om Vorherre nu vilde lade ham slide den med Helsen!

ADELHEID
(inde i sin Tankegang).

Hvordan gaar det med dine Pensionærer, Mor?

Fru KUMMERSEN
(der lejer et Par Værelser ud til Artister fra Varietéerne, giver paa ny sit Nakkeknæk og sætter sig).

Jo-e, nu har jeg dem jo, lille Adelheid ... men de ender da nok med at ta' Livet helt af mig.

ADELHEID.

Saa-e?

Fru KUMMERSEN.

Ja, Du kan tænke Dig nu i Torsdags, da jeg kommer ind med Kaffe til dem, staar baade Manden og Konen og alle fire Børn, som Gud har skabt dem, paa Hovedet oppe omkring paa Møblerne.

ADELHEID.

Betaler de?

Fru KUMMERSEN
(paa Post).

Næi ... ja, det vil sige no'et naturligvis; men saadanne fremmede Folkeslag har vist en hel anden Almanak end som vi andre, for de véd aldrig, naar det er den første.

ADELHEID
(har staaet henne ved Vinduet og set ud over Baggaardenes 124 skidne Tage og Skorstene ... vender sig brat).

Det gaar Fanden i Vold, Mor, dette her ogsaa!

Fru KUMMERSEN
(vildt).

Ih, men Gud, Du Kære, hva'for dog no'et, Barn?

ADELHEID.

Giftermaalet her!

Fru KUMMERSEN.

Gif ...! Men Du sa'e jo før, at I var saa uudsigelig lykkelige!

ADELHEID
(ophidset frem og tilbage).

Ejnar er gerrig, nærig, lumpen, infam! Jeg vilde hellere være hans Skurekone, saa vidste man da, hvad man ha'de at rette sig efter.

Fru KUMMERSEN
(med et genert-snedigt-fjollet Smil).

I min Tid kelede jeg altid lidt for Kummersen, naar jeg skulde ha' Penge ...

ADELHEID.

Jeg kunde lige saa godt "kele" for Dørstolpen der ! (Retter sig rank og spændstig og aabner Armene som til et Favntag.) Se her, hvad jeg byder ham! ... Men tror Du, at han saa meget som lægger Mærke til det engang!

Fru KUMMERSEN.

Ja Livet er besverligt ... Og Jørgen, sa'e Du, var ...

ADELHEID.

Jørgen, ja! gid jeg var blevet hos ham, havde jeg nær sagt; han var da et Mandfolk ... baade i godt og ondt .... Men dette her lille Ben ... jeg tror, der er gaaet Møl i ham af alle de gamle Papirer, han sidder og roder med! - Og saa ved Siden af oven i Købet det med Pengene !

Fru KUMMERSEN
(bliver ligesom mindre).

Ja, nu maa jeg gaa, lille Adelheid ...

ADELHEID
(sætter sig paa en Stol og løfter Fødderne i Vejret).

Se her! se mine Støvler! Ikke Saaler i nogen af dem! ... Og Manden har Penge, hvor han saa faar dem fra; han render og køber den ene gamle Las Brev efter den anden.

Fru KUMMERSEN.

Bed til Vorherre, Du Kære, det gjorde jeg altid i Kummersens Tid ... Farvel, lille Adelheid ...

ADELHEID.

Men nu begynder jeg paa min Musikundervisning igen. Penge maa jeg ha'! ... Og véd Du saa, hvad han sa'e, mens vi var forlovede? Min Kone skal ikke arbejde! ... hæ!

125
Fru KUMMERSEN
(nikker).

Ja, mens man er forlovede, ja ...

ADELHEID.

Men nu begynder jeg med min Musik igen! Jeg vil ikke gaa her og tigge!

Fru KUMMERSEN
(der har staaet med Fingrene fastknuget om sin Pengebeholder nede i Kjolelommen, løsner lidt paa Grebet og sætter sig beroliget).

Ja, det er vist meget rigtigt af Dig, lille Ademor ... Men hvad si'er Ejnar?

ADELHEID.

Ok, han bliver Himmel glad over, at jeg selv fortjener noget! (Hen til Moderen.) Men Du kommer til at laane mig syv Kroner til midt i næste Maaned, Mor.

Fru KUMMERSEN
(griber atter krampagtig fat om Portemonnæen).

Det kan jeg ikke, lille Adelheid, jeg har ingen!

ADELHEID.

Jo vist saa, Mor, vist har Du saa ... se blot efter.

Fru KUMMERSEN
(bedende).

Kunde Du ikke ... af Husholdningspengene ... det gore jeg ...

ADELHEID.

Ha! det er lige knap og nap, at de slaar til til det tørre Brød!

Fru KUMMERSEN.

Du skulde nu gi ham Margarine, lille Adelheid, som ...

ADELHEID
(utaalmodig).

Saa, Mor! Du skal aldeles bestemt faa dem tilbage midt i næste Maaned - Jeg maa dog ha' de Støvler forsaalet!

Fru KUMMERSEN
(der ikke længere øjner nogen Udvej, haler med et usigelig dybt Suk en lille forklemt Skindpung frem af Lommen og tæller syv Kronestykker op paa Rad - Side om Side langs Bordkanten).

Her er de da ...

ADELHEID
(med Lune).

Kunde Du ikke hellere gi' mig otte?

Fru KUMMERSEN
(putter lynsnart Portemonnæen til sig).

Næ, véd Du nu hva' ...!

MAND OG HUSTRU

Før Bordet. -

ADELHEID
(pusler rundt ude i Køkkenet og laver i Stand til Aftensmaden).
HEGGE
(sidder i sin private Stue tilbagelænet i et Sofahjørne med sine 126 smaa Ben strittende frem inde under Bordtæppet):

Hi, hi! ... han tænker paa en Replik, han forleden hørte paa en Kafé - to, hvidhaarede og dekorerede gamle Herrer havde siddet i en Sofa bag ham, og den ene havde pludselig efter en længere Pause lagt sin Haand paa den andens Arm og sagt som til Afslutning af en Samtale: Man kunde sagtens, v. Holsten, forsikrer jeg Dem, faa Magten over Fruentimmerne, hvis man ikke skulde couchere hos dem! Hi, hi! Hegge skulde nok tage sig i Vare og baade bevare Magten og Æren ... og Pengene! Hi, hi, hi! ... han maa altid le stille og godt, hvergang den store Begivenhed gaar op for ham i al sin Glans, at han under sin Forlovelse med Adelheid vandt 15,000 Kroner i Lotteriet uden saa meget som med et Ord eller en Mine at gøre hende bekendt med Begivenheden! Hi, hi, hi ...!

Ved Bordet. -

Hængelampen lyser ned over Dugen med Brødbakken, Hvidtølsflasken og de tre Asjetter med Smørret, Osten og den kraprøde Spegepølse.

HEGGE
(kommer alvorlig og mandig og sætter sig paa Herskerpladsen for Bordenden).
ADELHEID
(kattevenlig).

Jeg har lidt varmt til Dig i Aften, Ejnarmand.

HEGGE.

Har Du det, lille Ademor, det var da smukt af Dig.

Det gaar Dagen lang med "Ejnarmand" og "Ademor"; men Smilene, der akkompagnerer denne kandiserede Tiltale, gemmer som oftest bitre Mandler i Mundvigene.

ADELHEID
(forsvinder ud i Køkkenet for at hente "det varme", der bestaar af fire Stykker brunet Kalvekød fra Søndags-Middagen).
HEGGE
(smører imidlertid sine tre, reglementerede Stykker Aftenbrød: et med Pølse (Rugbrød),

et med Ost (Surbrød) og et "med bart" (Franskbrød).

ADELHEID
(præsenterer ham Kalvekødet og sætter sig).

Mor har været her i Dag.

HEGGE.

Har hun det, lille Ade.

ADELHEID.

Jeg skulde hilse Dig ...

HEGGE.

Tak ...

Pause.

ADELHEID
(anstrengt).

Hæ, hæ, hæ! hun har sit Mas med sine Artister!

127
HEGGE.

Saa-e? - Vil Du ikke ha' Steg, Ademor?

ADELHEID.

Tak ... Du har bedre af det, Ejnarmand! - Næ, Du kan tænke Dig, at forleden Morgen, da hun kommer ind med Kaffen, staar baade Mand, Kone og alle fire Børn paa Hovedet splitternøgne!

HEGGE
(stramt).

Hum ... ja det er jo deres Levevej.

Pause.

HEGGE
(bliver færdig med Stegen og begynder paa Pølsen).
ADELHEID.

Du skal da ha' en ren Tallerken, Ejnarmand!

HEGGE.

Behøves ikke, Ademor ...

ADELHEID.

Jo vist saa ... (Skifter.)

Pause.

ADELHEID
(lidt tøvende).

Véd Du, hvad jeg har tænkt paa, Ejnar?

HEGGE
(formelt interesseret).

Nej, lille Ade ...?

ADELHEID.

Jeg har tænkt paa at begynde at give Undervisning i Musik igen.

HEGGE.

Naa, ja det kan, Du jo godt ...

ADELHEID
(vibrerende).

Jeg sidder her saa alene, naar Du er borte ...

HEGGE.

Jeg er jo ikke Dobbeltgænger, lille Ademor.

ADELHEID
(livfuldt; vis paa at tage Kegler).

Og saa kan jeg jo ogsaa selv tjene nogle Penge!

HEGGE
(mumler uforstaaelige Ting ned i Osten).
ADELHEID
(mildt smerteligt).

Det er altid, som om Du slet ikke havde Spor af Interesse for, hvad jeg foretager mig, Ejnarmand !

HEGGE
(der virkelig til Dels heller ikke har det).

Jo-o, lille Adelheid, jo Skam har jeg saa! - Det er meget rigtigt af Dig, at Du vil begynde at spille igen.

ADELHEID
(kælen).

Det er altsaa ikke det, Du er vred over, Ejnarmand ?

HEGGE
(afsluttende).

"Vred", Ademor? jeg er ikke "vred" .. hvorfor skulde jeg dog være "vred" ? - Skal vi saa ha' den Te?

ADELHEID
(ud efter Teen. - I Køkkenet knytter hun Hænderne og ryster dem ind mod Spisestuen ... men da hun atter viser sig derinde, er hun paa ny kandiseret ...)
128

Efter Bordet. -

Døren mellem Herrens og Fruens Værelser er lukket med en Ægtefælle paa hver Side.

HEGGE
(har tændt sin lange Ungkarlepibe og er interesseret beskæftiget med at nummerere og katalogisere den købte Sten Blicher og den stjaalne Carsten Hauch).
ADELHEID
(forsøger at læse; men lægger pludselig Bogen fra sig og sætter sig til Klaveret, hvor hun giver sig til at spille, saa at alle Vægprydelserne skælver. - Naar hun godt og vel har raset et Kvarter, raaber hun blidt ind mod Husherrens Stue):

Jeg forstyrrer Dig vel ikke, Ejnarmand?

HEGGE.

Hvad siger Du, lille Ademor?

ADELHEID.

Jeg forstyrrer vel ikke?

HEGGE.

Naa er det Dig, der spiller! Jeg troede, det var ovenpaa ... Næi!

ADELHEID
(fortsætter indigneret Massagen. - Hun spiller med megen Kraft og Færdighed Operaer, Danse, Revuviser, Salmemelodier og Fædrelandssange ... Smækker pludselig Guillotinen i):

Godnat, Ejnarmand, nu gaar jeg i Seng!

HEGGE.

Godnat, Ademor ...

ADELHEID
(slukker Lampen og trækker sig tilbage til Soveværelset ...).
HEGGE
(synker hen i Ungkarlestemning).

Men ti Minutter efter aabnes Sovekammerdøren paa ny og

ADELHEID
(lister ind gennem Dagligstuen, barfodet, halvt afklædt og med Haaret hængende løst nedom Hals og Arme, der hvide og nøgne stikker frem af Chemisen. - Hun standser uden for Gemalens Værelse og lytter ... Saa giver hun sig til at nynne sorgløst og aabner Døren)

: Aa, Ejnarmand, undskyld, men kan Du ikke hjælpe mig med at løse dette Baand her, det er gaaet i Knude.

HEGGE
(blodrød helt op under sit tynde Haar).

Nej ! ... jeg er ikke din Kammerjomfru!

ADELHEID
(standser).

Men Ejnar dog!

HEGGE
(der ihukommer Replikken fra Kaféen - ubehersket).

Ja, jeg véd meget godt, hvad Du vil! ... Men det nytter Dig ikke ... jeg lader mig ikke forføre!

ADELHEID
(krænket i sin dybeste Kvindelighed).

Nu er Du raa, Hegge!

HEGGE
(bøjer sig ned over sine Papirer og svarer ikke).
ADELHEID
(staar et Sekund; Hannen syder i hende. Og pludselig river hun vild, gal. forbitret Klæderne af sig, Skørtet, Benklæderne, Chemisen ... hele Stadsen!)
HEGGE
(fuld af Rædsel).

Adelheid ...!

129
ADELHEID
(hoverende).

Ha, ha, ha! ja Du skal dog engang se, hvad Du vrager!

HEGGE
(der er sprunget ned fra Sofaen - trippende).

Adelheid ... men Adelheid dog ...!

ADELHEID
(napper Bordlampen og løfter den højt over sit Hovede, repeterende sin Romanlæsning):

Ja, se ... se ! Men se Dig nu mæt med det samme! thi om Du herefter en Gang skulde komme krybende paa dine Knæ og tigge mig om at tage Dig, jeg gør det ikke ... aldrig!

Sætter Lampen tilbage paa Bordet, samler sine Futteraler og skrider ud af Værelset stolt som en Prinsesse af Huset Habsburg.

HEGGE
(der aldrig har set en nøgen Kvinde før, klipper blændet med Øjnene, pruster, tripper, staar paa ét Ben, vil have fat i Konen, gør en Bevægelse hen mod Døren - og synker udmattet om paa en Stol ...)

Brev til Fuldmægtig Jørgensen.

Medhjælper!

Lad mig for straks at forebygge enhver Misforstaaelse betone, at Forfatteren af nærværende Linjer, efter hvad der nu foreligger, tør antages at blive Bærer af Folkenes, det rugmeliske og andres, Samfunds- og Aandsliv i de første Aartier!

Af et Brev fra Professor Holmbo paa ni Sider, der begynder med "Kære Student Melling" og ender med "Deres hengivne Claudius Holmbo", hidsættes følgende Brudstykke grebet paa Maa og Faa:
"Jeg har læst Afhandlingen med overordentlig stor Interesse. Den tiltaler allerede ved sin Form. Kritik og Indignation faar ofte skarpe og slaaende Udtryk, og paa den anden Side, hvor der aabnes Fremtidsudsigter, ytrer en varm Humanitetsfølelse sig uden Spor af Sentimentalitet, men paa en tiltalende Maade. I den Maade, De betragter den fremtidige Udvikling og dens Muligheder paa, er der tillige meget, som ganske stemmer med min Betragtningsmaade, ganske vist mere med mine Ønsker, end med hvad jeg vilde kunne fremsætte med udtrykkelig Begrundelse.

130

Jeg er ganske enig med Dem i den Betydning, De tillægger saadanne Fremtidsidealer (ihvorvel De ironisk kalder dem "Morfin"), og skønt jeg paa afgørende Punkter er uenig med Dem i Deres Begrundelse, finder jeg, at De gennemfører Deres Tankegang paa en saa klar og konsekvent Maade, at den ganske sikkert vil være lærerig for dem, der i det Hele interesserer sig for saadanne Spørgsmaal. Deres sidste Afsnit læste jeg virkelig med samme Følelse, som naar man igen kan trække Vejret efter Aandenød. Jo tungere og mørkere Forholdene ofte synes at være, des mere befriende er det en Gang imellem at følge den, der kan lade Lys og Luft strømme ind - selv om han, som De, i sin ungdommelige Flothed taler om "Fremtidsmorfin" og saaledes tager med den ene Haand, hvad han giver med den anden."

Fanden gale mig, gamle Medhjælper, Professor Holmbo er en relativ Hæderskamel!

Om Drankeren Hüllich siges bl. a. at "han absolut bør forlægge denne Bog."

Om min personlige Optræden siges:
"Til Slutning takker jeg Dem for den Tillid, De ved denne Lejlighed har vist mig."

Hr. Medhjælperen vil efter dette forhaabentlig ikke undres over, at jeg fra nu af har besluttet at indtage en ganske ny Holdning baade over for Dem som over for den øvrige Omverden.

Edmund Melling,
Samfundsreformator.

IV

Affæren Alexius Hammerschmidt kontra Maltus v. Lauenburg var næsten gaaet i den store Glemmebog, da det ganske Absalonia en Morgen gned sine Øjne, tænkte sig om, smilede bredt og himmelfornøjet og sagde:

- Det er sgu sandt: Maltus!

Grunden til denne glædelige Opvaagnen var nedenstaaende Dokument, som med fedt Hovede og spærrede Typer fandtes paa Forsiden af det socialistiske Blad og et Par radikale. Oppositionsaviser;

131

AABENT BREV
til
Hans Excellence Konseilspræsident, Lensgreve
Ferdinand v. Lilienschwanz.

Gud den Almægtige er mit Vidende, at det ene er til Hans og den rugmeliske Kirkes Ære, at jeg foretager dette Skridt ...

Deres Excellence!

Mange og store Kampe havde jeg ført med mig selv og min Gud i mit ensomme Bedekammer, forinden jeg besluttede mig til at blive det Redskab, der afslørede den Skamplet, som Hr. Hofjægermester, Baron Maltus v. Lauenburgs Udnævnelse til dette Lands Kirkeminister, har for evig sat paa det rugmeliske Folk.

Længe havde jeg følt Kaldet i mig, men vægret mig ved at kaste Sorg over en Familie, ja en hel Stand.

Men Aanden trængte paa, og til sidst gav jeg efter og tog Korset op; thi dette er i Sandhed et Kors.

Deres Excellence!

De véd lige saa godt som alle vi andre, hvilke Rygter, der længe før Baron v. Lauenburgs Udnævnelse til Kirkens Primas, verserede om hans erotisk moralske Vandel.

Men De tillod hans Udnævnelse - maaske i Haab om hans Omvendelse.

Ogsaa jeg haabede for Gud og Rugmeliens Skyld paa en Forandring ved Hr. v. Lauenburgs Ophøjelse til Minister; thi Styrken kommer ofte med Ansvaret.

Mangen en Nat har jeg ligget paa mine Knæ - min Hustru kan bevidne det - og anraabt Verdens Herre om at frelse denne Mand og dette Land fra Fortabelsen.

Men nej, Djævelen var for stærk, og Hofjægermesteren skred med lukkede Øjne videre ad Syndens Vej.

Deres Excellence!

Da besluttede jeg under bitre Taarer at følge Aandens Finger og stille denne Mands Liv og Vandel blot til Beskuelse.

Hosianna i det Høje!

132

Og efter i syv Aftener forgæves at have staaet paa Lur i en Gadedør lige over for Hans Excellence Kirkeministerens Port i Regentgade for at udforske hans natlige Baner, lykkedes det mig endelig den ottende Aften, Torsdagen den 16de Marts hoc annus, at komme ham paa Sporet, hvorfor jeg takker Herren min, Gud i Alevighed, thi det er en stor Ting at være et ringe Redskab i en saadan Haand.

Deres Excellence!

Ovennævnte Aften Klokken elleve og en halv, efter at have holdt ud paa min Post fra Kl. ni, ser jeg v. Lauenburgs Port blive aabnet, og Ministeren komme ud i Pels og skride ind ad mod Byens Centrum, hvor Fordærvelsen bor.

Jeg takkede rørt Herren, at han endelig havde hørt min Bøn, og fulgte ham uset.

Ministeren vandrede med den ham egne ungdommelige Gang ad Gader og Stræder, tværs over Teatertorvet og ned i Kvarteret omkring St. Nicolaus Kirke.

Inderlig bevæget i Aanden raabte min Sjæl i sin Vaande: Stands! Stands! men han hørte det ikke og standsede ikke, før han naaede ned i Forglemmigejgade, hvor han ringede paa Gadedør Nr. 27, hvor, som Gud og hver Mand véd, den berygtede Skøge Charlotte Amalie Fenger bor.

Døren aabnes, og Ministeren smutter ind.

Men Gud havde maget det saa, at der ogsaa hér stod en Gadedør aaben ligeoverfor. Og i denne besluttede jeg at afvente v. Lauenburgs Tilbagekomst.

Det var bitre Timer.

Fra Charlotte Amalies oplyste Lejlighed paa første Sal lød Tale og Latter; og jeg hørte Lyd som af Champagnepropper, der sprang.

Dette kan ogsaa have været Sodavand, men derfor er Handlingen lige afskyværdig af en Kirkens Øverste!

Saa blev det stille en halv Times Tid. -

Derpaa aabnedes forsigtig et Vindue paa Klem, og 133 Ministeren stikker sit hvide Hovede - o, Du Alderdommens vanærende Smykke! - ud og spejder, om Passagen er fri.

Bag ham staar Charlotte Amalie med opløst Haar og i Friserkaabe. Hun kilder ham paa Halsen, saa han ler.

Derpaa gaar de bort fra Vinduet; og lidt efter aabnes Døren, og Ministeren forsvinder tilbage i Retning af Teatertorvet.

Men jeg dvælede længe i Gadedøren plaget af allehaande Tanker. -

Og nu er det, Deres Excellence, at jeg i det rugmeliske Folks Navn og i den Almægtige Guds Navn, som hersker ogsaa over Jordens Mægtige, opfordrer Dem til at skride ind med al den Myndighed, Herren har nedlagt i Deres Haand, mod denne skamløse Færd, der ganske vist dulgt af Natten, men dog ved Gud gennem mig lagt aaben for alles Øjne, drives af Deres Excellences Kultus- og Kirkeminister !

Jeg er alt en Gang før traadt op mod Hr. v. Lauenburg, vældig drevet af Aanden.

Det var da han, denne Syndens skidne Skjold paa vort Kirke-Liv, stod op ved Friheds Mødet i Moulin veneris som Forsvarer og Opretholder af det Ægteskab, han selv besudler.

Jeg kunde ikke holde mig; jeg raabte min Forargelse ud over Verden. - Og Følgen blev den, at man kastede mig i et forsmædeligt Fængsel; hvoraf man dog senere snart atter løslod mig.

Deres Excellence!

Nu gentager jeg min Anklage og fornyer mit Raab: Bort med denne Skorpion, der gnaver paa Kirkens Rod! Bort med Forargelsen! Bort med Bespottelsen!

Kast mig saa atter i det kolde Fængsel, om det Jer behager !

Jeg har talt, jeg har lettet mit Hjerte og min Samvittighed, og jeg er beredt til at lide for min Overbevisning, som min store Forgænger!

134

Og paa Vejen til mit Golgatha istemmer jeg frydefuldt med Psalmisten: Tænk naar engang, den Taage er forsvunden ... Amen!

Med Højagtelse, idet jeg dog reserverer mig alt fornødent,
Deres Excellences ærbødige
Alexius P. Hammerschmidt,
Bagermester og Oldermand for Absalonias Bagerlaug.

Boghandlerlærling Aage Mackeprang bor i Søgade hos sin Faders to ugifte Søstre, der har Klinik for antiseptisk Fodpleje, hvorfor de i Kvarteret gaar under Navnet: Tæerne. -

Damerne er mellem 45 og 50 og Optimister, der ikke tror et Muk paa denne Verdens udskregne Daarlighed.

De kender intet til "Elskov", kun til "Kærlighed". - De véd, hvordan smaa Børn fremskaffes; men de tror det ikke. - De skælver for Begrebet "Mandfolk" og haaber derfor til Gud, at deres Nevø Aage maa være af Intetkøn ...

Selvfølgelig er Damerne religiøse ...

Og en Morgen medgiver de derfor Hr. Aage en Pakke ældre Opbyggelseslitteratur, som han skal aflevere til "Foreningen for vildfarne unge Mænd". -

Lille Macke vandrer fromt af Sted med Postillerne under Armen; men paa Vejen til Bogladen bliver han forlokket af en prangende Alhambra-Plakat; Fanden farer i ham, og han gaar sporenstregs ned i en Antikvar-Kælder og sælger hele Opbyggelsen for 3 Kroner og 75 ...

Straks Handelen er afsluttet, fyldes Mackeprangs Sjæl med megen Glæde ved Tanken om alle de Nydelser, disse 3,75 kan forskaffe ham i Aften i Alhambra. Og hele Formiddagen er han ved frisk Mod, og Arbejdet i Forretningen gaar for ham som en Ouverture. -

Mellem 2 og 3 er han hjemme at spise til Middag; og han beretter da Tæerne, uden Blusel, at Fuldmægtig Jørgensen har inviteret ham med i Alhambra.

Damerne priser Menneskene, udleverer ham Portnøglen og beder ham hilse Jørgensen. - Dernæst spørger de, om han har afleveret Bøgerne paa rette Sted?

Mackes østre Øre faar sit Tilfælde; men han svarer Ja uden at blinke ... dog er det samtidig, som om de kriminelle 3,75, der ligger løse i venstre Bukselomme, brænder ham i Laaret. - - Og paa Vejen tilbage til Bogladen bringer "Noget" ham til at give tre fattige Koner hver en Femogtyveøre.

Dette letter lidt baade paa Samvittigheden og Pengene.

Bogladen lukkes i Betragtning af Sommeren Kl. 7. -

MACKEPRANG
tænker et Øjeblik paa direkte at gaa i Alhambra. - Men det samme "Noget", der blokkede ham for de 75 Øre, driver ham fredløs om paa Boulevarderne og rundt i Byens Gader, - Hans Fingre pusler nede i Lommen hos de tre Kronestykker, der synes at tiltage i Varmefylde. Han skifter Blodpengene om fra venstre til højre Bukse; men ogsaa der svider de ubarmhjertig hans unge Kød ... Paa Absalonias Plads staar, lænet op mod en Husmur, en lurvetklædt, rubinnæset Person med Træben.
MACKEPRANG
(farer pludselig ubehersket løs paa ham og stikker ham en Krone ud).
135
RUBINNÆSEN
(synker svimmel ned paa den nærmeste Trappe, idet han ser bølge for sine Øjne et Stille Ocean af Brændevin).
SATAN

griner. - Men

MACKEPRANG
(gaar roligere ad Alhambra til. - -).

Da han passerer Fattigblokken paa Gittersoklen foran "Enfoldigheds-Kirken", fornemmer han paa ny "Noget" drage i sig. - Men han forstærker sine Skridt og gaar forbi: han har ofret nok! - -

Og han naar lykkelig og vel helt ud paa Raadhustorvet og tror sig frelst ...

Da kommer han ganske umotiveret til at tænke paa sine Forældre og sine Søskende og "Gaarden" derhjemme og paa et Digt, han nylig har skrevet med Omkvædet:
Det er Hjemvé, Hjemvé med sin Smerte,
der er Hjemvé, Hjemvé i mit Hjerte!

... og han gribes af Rædsel, gør rask omkring og næsten løber tilbage til Fattigblokken ved Enfoldigheden og lader de to sidste Kronestykker plumpe ned i den. - -

Hvilket han sikkerligen vil fortryde, naar han bliver ældre.

FADER OG SØN

EDMUND MELLING
skal atter i Dag have en Samtale under "tre Øjne" med sin Fader. - Han gaar derfor urolig op og ned i Værelset; thi han hader og frygter denne Fader dybt og redeligt.
SØREN JENSEN
har nemlig, saa langt Sønnen kan huske tilbage, huseret over sin Familie og sin Husstand som en Indianerhøvding over sin Stamme.
EDMUND
er standset henne foran Buret med Dansemusene, der ufortrødent hvirvler rundt og rundt. De pauserer kun for at æde og parres og farer saa af Sted igen ... Dansen synes ikke netop at more dem, men de kan ikke andet ... soli deo gloria! ... Det er som fra et højt Taarn at se ned paa Menneskenes Færden ... Der bankes af en haard og benet Kno paa Døren til Trappegangen.
EDMUND
farer sammen og gaar i en ret Vinkel ud og aabner. - Det er Faderen. - Ingen af dem hilser. - Tavse og skulende gaar begge ind i den inderste Stue ...

Nu er der det at notere om Edmund Melling, at han i den sidste Tid er begyndt at bevæge sig i rette Vinkler. Eksempel: skal han fra Punkt A til Punkt B, benytter han ikke Linjen A B, men Linjen A C B

Paataler man denne Ejendommelighed, siger han, at han holder ikke af "at gaa Krogveje". (Hvilket bl. a. viser, at han ikke just er nogen politisk Begavelse). - -

SØREN JENSEN
(har sat sig hen paa Stolen ved Arbejdsbordet. - Han sidder med en Blyant og noterer nogle Tal op.
EDMUND
(staar atter henne ved sin "Livsanskuelse" foran Vinduet).
136
FADEREN
(uden at løfte sit Odinsøje).

Ja, a kommer her jo for at tale med Dig, Edmund. Søren véd meget godt, at det paa Højrugmelisk hedder "Jeg", og han anvendte ogsaa dette Pronomen, da han var "radikal" og "Europæer"; men da han senere blev "moderat" og "folkelig", faldt han tilbage paa A'et igen.

SØNNEN
(svarer ikke).
FADEREN
(hæver Øjet, der glimter gult).

A tillader mig at snakke til Dig, Edmund.

SØNNEN
(uden at vende sig).

Ja, jeg hørte det ...

FADEREN.

A har lad't mig berette, at Du aldrig kommer paa dine Forelæsninger paa Universitetet.

SØNNEN.

Det er rigtig nok.

FADEREN.

Og din Skolebestyrer sa'e, forleden a mødte ham, at Du har ikke været paa Skolen længe.

SØNNEN.

Jeg har været optaget af min Bog.

FADEREN.

"Bog", hæ! ... a har nok hørt ymte om, at Du spildt' din Tid med at rend' rundt og skryw' paa Bibliotekerne! Du skuld' heller pass' dine Ting, skuld' Du, det kom der mer ud af! ... Hva' er det' for en Sort Bog?

SØNNEN
(stadig med Ryggen til).

Den handler om Statsøkonomi.

FADEREN.

"Statsøkonomi!" ...! og det bilder Du Dig ind, at Du har Forstand paa! (Slaar en Næve ned i Bordet.) Vend Dig om, Dreng! Man staar ikk' og snakker med Ryggen til sin Far!

SØNNEN
(vender sig langsomt. - Han er graableg; og hans Øjne er omgivet af mørke Ringe).

Professor Holmbo har rost Bogen ... og den kommer om en Maanedstid ud paa Niels Hüllichs Forlag.

FADEREN
(tager en uhyre Brevtaske frem af Lommen og leder nogle Papirer ud).

Saa maaske Du kan betal' de her Assurancekvitteringer, a har udlagt for Dig?

SØNNEN
(rolig).

Bonde!

FADEREN
(purpurrød).

Hva' si'er Du! Blamerer Du din egen Stand!

SØNNEN.

Ja!

FADEREN.

Vil Du betal', eller vil Du ikk'?

SØNNEN.

Jeg har ingen Penge.

FADEREN.

Hvor er da de, Du har faaet for Bogen.

SØNNEN.

Jeg har ingenting faaet.

137
FADEREN.

Ingenting! Hva' Fa'en har Du saa skrevet den for da?

SØNNEN.

Fordi jeg ikke kunde lade være.

FADEREN.

Sludder! Bild mig den ind! Du har brugt dem til dine Tøse ... for Tøse holder Du jo osse!

SØNNEN.

Jeg holder kun én!

FADEREN.

Og nu vil Du snyde Dig for at betale Assurancen.

SØNNEN
(stadig rolig).

Det er da ogsaa rimelig, at Du betaler den, da det er Dig, der skal ha' Pengene engang.

FADEREN.

Noget skuld' a vel ha' for al' det, a har ødt paa Jer! ... Og hvor er dine Kommunitetspenge ?

SØNNEN.

Jeg fik ingen udbetalt sidste Gang, fordi jeg ikke kunde fremlægge Flidsattest.

FADEREN.

Saa de er allerede ta'et fra Dig?

SØNNEN
(behersket rolig).

Ja ... Og gaa saa, Far; jeg kan ikke taale at ha' Dig her længere.

FADEREN.

Jager Du din egen Far paa Døren, din Pejs!

SØNNEN.

Nej ... jeg beder Dig bare om at gaa ... jeg er syg ... jeg maa være alene.

FADEREN.

Og hva' vil Du saa lev' af herefter, naar de ta'er Pengene fra Dig? A gi'r Dig ingenting! ... Skolebestyreren vil heller ikk' taal' dit Smøleri, si'er han ... Hva' vil Du saa lev' af?

SØNNEN
(tæt hen til ham. - Faar endelig Luft for mange Aars indeklemte Harme og Ydmygelse og siger mere og mere ophidset)

: Det skal jeg sige Dig, Far, jeg vil ta' hjem til Melling og lægge mig til Sengs og aldrig staa op mere og aldrig dø, for at Du til evig Tid kan faa Lov til at betale min Assurance! Forrige Gang, jeg var syg, narrede jeg Dig, og denne Gang skal jeg ogsaa narre Dig. Du skal ikke faa det med mig som med Kresten og Jens Peter, Du stak Pengene i Lommen for! Jeg skal pine og plage Dig og koste Dig til Doktor og Medicin, saa det skal krybe gennem din Bondesjæl!

FADEREN
(har rejst sig).

A vil ikk' høre ...

SØNNEN
(ænser ham ikke).

Her har jeg gaaet og ikke faaet Føden, for at Du kunde sætte dine Penge i Sparekassen, eller hvor Du gør af dem! ... Du staar rundt paa dine Møder 138 og oppe i Rigsdagen og snakker om Frihed og Fremskridt og Kærlighed og Hjælp for de smaa og svage, og saa piner Du Livet af dem, Du véd, Du har Krammet paa!

FADEREN.

Næ, nu vil a ...

SØNNEN
(videre).

Hvordan har Du ikke behandlet Mor! Og hvordan har Du ikke behandlet os Børn! Ha'de Du kunnet sælge vos, ha'de Du gjort det! Men nu maatte Du nøjes med at spekulere i vores Død. Det er underlig, at Du ikke har givet vos Gift, da Du ha'de faaet vos assureret! ... Men det bander jeg i Evighed paa, Far, at selv om jeg bli'er rask igen, for jeg er syg nu ... saa betaler jeg ikke dine Kvitteringer ... aldrig, hører Du, aldrig ... og gaa saa, gaa saa!

SØREN JENSEN.

A jager Dig ud af Gaarden, om Du kommer! A vil ikk' se Dig for mine Øjne ... Du ka' sejl' din egen Sø, din skidt' Pejs, a' Du véd det herefter! A taaler det ikk' ! (Forbitret bort.)

EDMUND
(staar lidt med lukkede Øjne; og vakler derpaa i en ret Vinkel ud og stænger efter ham).

Fru Olivia Beck, Hørkræmmerenke paa en halv Million, bebor det pragtfulde Landsted "Sommerfryd" paa Søvejen.

Hun skal have haft en bevæget Ungdom. Nu er hun godt op i Trediverne, fed, god og barnløs; Beck er gaaet omkring det store Hjørne for 5-6 Aar siden, mæt i alle Retninger; og Fru Olivia sidder tilbage med hele Herligheden.

Foruden Landstedet paa Søvejen ejer hun ogsaa en Del Ejendomme i Hovedstaden, blandt andre Huset Matk. No. 322 i Anemonegade, hvor Forfatterfamilien Albert Halling residerer.

Mellem Enkehørkræmmersken og denne Familie er der opstaaet et kraftigt Venskab.

Det vil sige, fra Olivias Side er det mere.

Hun er nemlig ganske til Rotterne forelsket i Albert Halling. Hans lange lyse Asparges-Skønhed har faaet hendes Kid (Se: Salomons Højsang) til at svulme af poetisk og anden Længsel. Hun er fuldstændig kloroformeret af Jeg-véd-ej- hvad, naar han er i Nærheden. Hængte han i et Udsalg, købte hun ham og kogte ham hermetisk hen til Privatbrug. - Hun har allerede flere Gange tilbudt ham Dispositionsret over sin Haand, sin Formue og Kiddene, hvis han vil gøre hende til en Fru Halling ...

Hidtil har Digteren dog haft Resignation nok til at modstaa baade det ene og det andet; men nu kan han ikke længere holde sig og har halvvejs taget imod et Tilbud fra hende om en lille Studierejse pr. Damper til Messina og hjem over Land, hvor de saa skulde mødes paa et schweizisk Højfjældssanatorium midt imellem Jomfruen og Munken.

Albert Halling og Naturens muntre Søn Hammelev sidder en Formiddag i Digterrummet paa Kvisten i Anemonegade og taler om allehaande ...

139

Værelset er enkelt udstyret med Skrivebord, Stol, Chaiselongue og Seng. - Paa Væggene hænger Forbillederne Gøthe, Schiller og Shakespeare. Og i Vinduet staar blomstrende Rosentræer og et Kabinetsbillede af Fru Olivia i nedringet Selskabsdragt med en Verdensudstilling af Guld, Perler, Diamanter og Brystkød. -

Fru Klara har for et Par Maaneder siden skænket den fjerde Halling (en Pige) Livet. Frugtens Skrig høres op gennem Gulvet fra Etagen nedenunder ...

HALLING
(lang, bleg, nervøs med lyst, lokket Haar og brune, drømmende Øjne. - Paa Stolen ved Skrivebordet).
HAMMELEV
(bred, solbrændt og ligevægtig paa Chaiselonguen).

Har Du talt om det til din Kone, Halling?

HALLING.

Endnu ikke ... Men hun maa jo da kunne forstaa, at jeg trænger til nye Indtryk!

HAMMELEV.

Naturligvis; hun er jo en lille Knop! - Men hun vil savne Dig.

HALLING.

Hun har jo Børnene ... og det er stadig Sommer!

HAMMELEV
(smilende).

Jamen hun elsker Dig til Raseri og Drukkenskab!

HALLING.

Ja ... kan Du forstaa det?

HAMMELEV.

Næ, oprigtig talt! ... Men naturligvis har Du Ret, en Digter bør friskes op engang imellem!

HALLING.

Ikkesandt! ... Aa, det siger Du nok til Klara, kære Hammelev, ikke? Du har saadan en god Indflydelse paa hende. - Jeg kan ikke holde ud at sidde her Dag ud og Dag ind! Alt det bedste i mig gaar tabt; det jeg skulde leve og digte paa, Udsynet, Vyerne! med alle de skrigende og larmende Unger omkring sig ... Hør, hvor det lille Djævlefrø gi'er Hals dernede! Og saadan gaar det hele Dagen ... og Natten med.

HAMMELEV.

Ja ... det maa være anstrengende for din Kone.

HALLING.

Aa, hun klarer sig nok! ... Men jeg, der skal anspænde hver Fiber i min Hjerne ...! Og saa kommer hun: Poul har Hoste ... Else har ondt i Haven ... Klumpen trænger til Støvler ... og den lille mindstes Suttepropper er sure ... Uh, ha!

HAMMELEV.

Fru Klara har jo ikke andre at gaa til end Dig, kære Ven.

HALLING.

Saa maa hun virkelig lære en Smule Selvfornægtelse! Men det synes ikke at kunne gaa op for hende 140 ... Jeg maa bort fra det hele Familiehurlumhej en Tid! ... Vil Du gøre mig den Tjeneste at sige det til hende?

HAMMELEV.

Det skal jeg gerne, ja ... skønt jeg finder nu ellers, at en Ægtemand og et Mandfolk ...

HALLING.

Jeg er hverken Ægtemand eller Mandfolk, jeg er Digter! (Der lyder Trin paa Trappen udenfor.) ... Der er hun ! ... Aa, sig det nu, saa er Du rar? ... Ligesaagodt springe som krybe i det ... men tal endelig ikke om, at det er Fru Beck, der ...

HAMMELEV.

Er Du forelsket i Fru Beck?

HALLING
(halvvejs fornærmet).

Er Du gal! Jeg tror, Du vil! Den Kødbudding! Der bankes paa Døren, og

Fru KLARA
(kommer ind med en Bakke med ristet Skinke, Æg og en Flaske Maltøl).
POUL
(efter med en mindre Bakke med Kaffeopdækning).
HALLING
(nervøst).

Aa, Herregud, lille Klara, Du véd jo godt, at jeg holder ikke af at faa Børnene her op!

KLARA
(slank og bleg efter Knopskydningen. - Undskyldende).

Han vilde saa gerne bære din Kaffe op ... og saa slap jeg for at gaa to Gange. (Til Drengen.) Gaa nu ned igen, lille Poul!

POUL
(sky).

Hvordan har Du det i Dag, Far?

HALLING.

Hovedpine ... Gaa saa! ... Og luk Døren sagte!

POUL
(stille bort).
KLARA
(stryger Halling blødt over Haaret).

Saa Du har igen Hovedpine, Stakkel?

HALLING
(med Munden fuld af bacon and eggs).

Ja, jeg er meget overanstrengt!

HAMMELEV.

Du skulde virkelig tage imod det Tilbud, Halling.

HALLING.

Ja, jeg kunde skam have udmærket af det.

KLARA.

Hvad er det for et Tilbud, Albert?

HAMMELEV.

Det er en Skibskaptajn, Halling har truffet, der har tilbudt ham fri Rejse til Middelhavet.

KLARA
(glad paa Mandens Vegne).

Det skulde Du virkelig tage imod, Albert!

HALLING.

Jamen saa bliver Hønen jo alene hjemme ...

KLARA.

Pyt, hvad gør det! ... Hvornaar skulde Du saa rejse?

141
HALLING.

Om en fjorten Dages Tid.

KLARA.

Allerede ... Og hvor længe bliver I borte?

HALLING.

Et Par Maaneder.

KLARA

Saa længe!

HALLING.

Der ser Du!

KLARA.

Nej, nej, slet ikke! Jeg er netop saa glad paa dine Vegne.

HALLING
(rækker hende Tallerkenen med en liden Rest Æg og Skinke paa).
KLARA
(sætter sig hen paa Chaiselonguen og fortærer Gaven. - Hendes Øjne er blevet lidt røde).
HALLING
(uvilligt).

Saadan er hun altid ... Alle Glæder fordærver hun mig ved sin Fruentimmer-Sentimentalitet.

KLARA
(smiler gennem Taarer).

Ja, det er væmmeligt af mig ... men jeg kan ikke gøre for det ... Bryd Jer bare ikke om det!

HAMMELEV.

Elsker De ham saa forfærdelig, Fru Klara?

KLARA
(nikker).

Ja ... ja ...

HALLING
(i godt Lune, nu Sagen er afgjort).

Ubegribeligt, Hammelev, hva'? Jeg synes, jeg er saa ubehagelig som vel mulig!

KLARA
(ivrig).

Det kan jeg ikke lide, at Du siger, Albert, for det er ikke sandt! ... Og Børnene holder ogsaa meget af Dig!

HALLING.

Ja, det er endnu mere ubegribeligt! ... (Rejser sig fra Kaffen). Aa, sæt Dig hen paa Stolen, Hammelev, at jeg kan komme op ved Hønen!

HAMMELEV
(bort fra Chaiselonguen).
HALLING
(tager Tallerkenen fra Klara og sætter sig ved Siden af hende. - Trækker sit Lommetørklæde frem, pudser hendes Næse og tørrer hendes Øjne).

Saa! ... Kys mig saa!

KLARA
(kysser ham smilende og lykkelig).

Er det saa underligt, Hammelev, at vi holder af ham? ... Og saadan er han ogsaa mod Børnene!

Hjortehaven; Eftermiddag med dalende Sol; Udsigt over Solitudesletten. - -

Under et Par storkronede Bøge har Digterfamilien Halling slaaet sig ned: Mand, Kone, Børn, Mathilde, Barnevogn, tørre Bukser og rene Bleer ...

Paa Fredag skal Hr. Albert tiltræde sin Middelhavstur og er derfor draget til Skovs med sin ganske Familie i Dag Onsdag for at fejre Afskeden.

Men Gud i lysen Himmel, hvor han fortryder det! - -

142

Man er rullet fra Byen med et Formiddagstog, har spist til Middag i "Jægerhuset", plukket Blomster og kastet dem igen, leget "Røvere" og "to Mand frem for en Enke", drukket Chocolade og Sodavand paa St. Hansbakken ... og "Far" har været med til det altsammen. -

Nu sidder Fru Klara dér under Bøgene og giver den yngste Føde af sit moderlige Bryst. - Poul og Else skændes om, hvem af dem, der ejer de fleste af Dyrene ude paa Sletten. - Mathilde er afsides bag en Busk med "Dunken". - og Halling, den Lyriker, ligger lang, bleg og livstræt i det grønne Græs under den blaa Himmel og ønsker, at han var en Alhambra-Ballon, der pludselig kunde stikke til Vejrs og væk fra det hele og gaa ned i Sverrig!

KLARA
(lægger den Lille tilbage i Barnevognen og hægter for Spisekammeret).

Sover Du, Albert?

HALLING
(henrykt ved Idéen, imiterer en Snorken).
KLARA.

Hyss, Børn ...! Far er faldet i Søvn; han er saa træt af at lege med Jer.

POUL og ELSE
(bliver øjeblikkelig stille).
MATHILDE
(tilbage med den tømte Dunk).

Mon Else ikke osse skæl?

ELSE
(afgjort).

Nej!

MATHILDE.

Hvæ'? ... det kan da aldrig skæde og prøve ... (Napper Else op i Armene).

ELSE
(skriger).

Jeg skal ikke! jeg skal ikke!

MATHILDE.

Jo, Du skæl! -- (Om bag Buskene med hende).

KLARA.

Hyss, hyss, dog! ... Aa, lille Mathilde, kan De ikke gaa lidt ud at spadsere med Børnene ... Herren er faldet i Søvn.

MATHILDE.

Hvæ'? ... jo, kom Børn, saa gaar vi hen til Kildekonen og spiser Kæger!

BØRNENE
(jubler).
KLARA.

Hys-s-s ...!

MATHILDE og BØRNENE
(bort).
KLARA
(sætter sig hen ved Siden af sit Livs Diamant og vifter med en Gren Fluer og Myg fra hans Aasyn).
HALLING
(bliver rørt over hendes Omhu; men dog ikke tilstrækkelig til at vise det).
KLARA
(sidder og tænker paa, at om to Dage er Diamanten rejst fra hende, og saa skal hun ikke se ham igen før om to Maaneder).
HALLING
(ligger musestille og ønsker, at han allerede var rejst).
KLARA
(fyldes mere og mere af Ømhed for den kære Sjæl ved sin Side ... saa smukt han i Dag har opofret sig for hende og Børnene! ... Hun faar Taarer i Øjnene af Taknemmelighed og bøjer sig varsomt over ham og kysser 143 hans Haar ... hun kunde sidde saadan i timevis og vaage over ham, saadan elsker hun ham ... og nu rejser han fra hende ...)

En Landauer kommer rullende paa Vejen fra Skovtykningen. Det er

Fru OLIVIA BECK
(der kører en Tur i sin Selvejer før Middagen).
KLARA
(opdager hende og haaber, at hun vil køre forbi. - Men)
Fru OLIVIA
(har gode Øjne - og har desuden mødt Mathilde og Børnene. - Hun byder Kusken at holde og vinker med Parasolen).

Goddag, goddag! Nej, det var da morsomt!

KLARA.

Albert! Der er Fru Beck !

HALLING
(springer op, lysvaagen).
Fru OLIVIA
(pragtfuld som en blomstrende Rodendendron).

Det var da morsomt, at jeg netop skulde komme denne Vej! - Nu ta'r I da hjem med til Middag?

HALLING
(skæver til sin Halvdel).
KLARA
(beskeden som en Gaaseurt).

Det kan vi skam ikke, Fru Beck ... Børnene ...

RODENDENDRONEN.

Dem kan Pigen jo tage sig af ... ikke Halling?

HALLING
(som Herkules paa den berømte Skillevej).

Jo-e, det ...

GAASEURTEN
(forvirret).

Nej, lille Albert ... men Du kan jo! ... Mathilde kan ikke rejse med Børnene alene.

HERKULES
(mandig).

Ikke Tale om! Naar Du bliver, bliver jeg ogsaa!

GAASEURTEN
(lykkelig).

Gør Du! ... Min Mand rejser til Middelhavet paa Fredag, Fru Beck, saa ...

RODENDENDRONEN
(fortræffelig overrasket).

Nej virkelig! ... Jamen saa maa I tage med hjem og drikke et Glas Champagne til Afsked!

HERKULES
(der ser for sit Digterblik "Sommerfryds" kølige Spisesal og alt smager Champagnen)

: Kan vi ikke, Klara ... ?

GAASEURTEN
(nedslaaet).

Nej, lille Albert, nej ... Jeg vilde ikke faa et roligt Øjeblik ... og den Lille skal jo ogsaa ha' ... Men tag dog Du med! ... Vi klarer os sagtens ...

RODENDENDRONEN.

Ja, kom Halling!

HERKULES.

Synes Du, Klara?

GAASEURTEN
(med blødende Hjerte).

Ja, naturligvis! Nu har vi jo haft Dig hele Dagen!

RODENDENDRONEN
(gør travlt Plads ved Siden af sig).

Saa kommer 144 De og Børnene ud til mig en Dag, mens Manden er paa Rejse, Fru Klara?

GAASEURTEN.

Tak, ja det vil vi gerne ...

HERKULES
(op i Vognen).

Jeg vil ogsaa ha' rigtig godt af denne lille Tur ...

Hestene danser. - Kusken strammer Tøjlerne. - Og Rodendendronen bortfører Herkules, medens Gaaseurten ser langt efter dem og tvinger sig til at smile og nikke ...

V

Alexius Hammerschmidts aabne Brev til Konseilspræsident de Lilienschwanz havde den for alle "aabne" Breve fælles Skæbne, at det i høj Grad forlystede Publikum, men aldeles ikke syntes at gøre Indtryk paa den, det var stilet til.

I det mindste fremkom der hverken offentlig eller privat noget Svar. - -

Men nu begyndte Oppositionspressen for Alvor at tage sig af Sagen. Den larmede og støjede op. En saadan Affære burde ikke dø Straadøden.

Der lod sig jo nemlig koge mangfoldige Terriner Spaltesuppe paa denne delikate Pølsepind. Og man kogte løs. Dag efter Dag serveredes Terrin paa Terrin med de mest straalende Navne: Maltus i Knibe! Maltus under Bordet! Maltus paa Potten! Maltus er Du oppe? Maltus er Du nede? Maltus vil Du vende Dig om!

Og Byen slaas om Bladene og gyser af Velvære og Henrykkelse.

Men Maltus selv lader som ingenting og promenerer ung, hvidhaaret og elastisk ned gennem Snirkelgade og Norgesgade hilsende og smilende og brydende sig Fanden om Aviser og spærrede Overskrifter.

Der maa altsaa skarpere Lud! - Og en Morgen staar der at læse i Oppositionens fornemste Organ, at Minister v. Lauenburg ikke tør røre ved Sagen, og at denne hans Fejghed ikke alene stempler ham selv, men hele hans Parti og samtlige dets Blade i alle modige, aandsfri og nobelttænkende Borgeres og Borgerinders Øjne ...

Det hjalp!

Regeringspressens mest ansete. Hovedredaktør (81 Aar) iler med Iskias, Gigt, Podagra og den hele tyrkiske Musik op til en formaaende Kontorchef (92 Aar og apoplektisk) i Justitsministeriet og siger ærbødigt, men indtrængende, at nu maa der gøres noget, for at ikke det ganske Højrepartis Anseelse skal gaa fløjten baade her i Rugmelien og i Resten af Verden. -

Og tre Dage efter læses i "Statstidende", at Hans Excellence Kultusminister Maltus v. Lauenburg har anlagt Injuriesøgsmaal mod Hr. Bagermester Oldermand Alexius Hammerschmidt. - -

ABSALONIA
(jubler og gnider sig i Hænderne)

: Sikken en Svir at faa rodet op i den Mødding! Gud forbarme sig, hvor den vist vil stinke yndigt! Og sikke Pikanterier, der vil komme for en Dag!

MÆNDENE

dikker hinanden mellem Ribbenene. - Og

KVINDERNE

slaar Kors for sig og inviterer paa Fem-Te.

Regeringen holder Ministerraad. -

145
MALTUS v. LAUENBURG
(rejser sig og begærer Ordet. - Han er den yngste (63 Aar) af Deherrer og taler med Ungdommens klædelige Frimodighed) :

Excellente Kolleger! Det er en noget penibel Sag, der i Dag har samlet os. Men for at undgaa alt unødvendigt Vrøvl kan jeg ligesaa godt straks indrømme, at det er sandt hvert evige Ord, som hin Bagermester har talt og skrevet: Jeg har frekventeret Charlotte! - Men hvad skulde jeg gøre; min Hustru er svagelig!

FINANSMINISTEREN
(85 Aar og lam i Underkroppen).

He, he, he!

MALTUS.

Men, mine Herrer, ét saarbart Punkt er der i denne Kringlemagers Anklage! Jeg véd nemlig med absolut Sikkerhed - thi saadant noterer jeg! - at jeg ikke frekventerede Charlotte den sigtede 16de Marts dette Aar, som han paastaar ... og der kan vi altsaa fange ham!

TRAFIKMINISTEREN
(82 Aar).

Hvor var Du da henne, Lauenburg?

FINANSMINISTEREN.

He, he, he!

MALTUS
(lukket).

Det kan jeg ikke udtale mig om ... min Diskretion forbyder mig det.

LANDBRUGSMINISTEREN
(78 Aar og djærv).

Hva' Satan kan det saa nytte!

JUSTITSMINISTEREN
(72 Aar).

Jamen, Deres Excellence, Bageren paastaar jo at have set Dem komme ud af Deres Port, samt at være fulgt efter Dem til bemeldte Dames Gadedør ... ?

MALTUS
(stødt).

Kan gerne være; men mig var det ikke; og jeg maa forlange at blive troet paa mit Ord! ... Men det kan jo muligvis have været en anden af Deherrer, som maaske netop har været til Konference hos mig den Aften.

JUSTITSMINISTEREN
(fortørnet).

Hvad siger De ...!

LANDBRUGSMINISTEREN.

Vej dine Ord, lille Lauenburg!

TRAFIKMINISTEREN.

Vover Du at insinuere, at ...!

FINANSMINISTEREN.

He, he, he, ja mig var 'et sgu ikke!

KONSEILSPRÆSIDENTEN
(95 Aar. - Ringer til orden).

Mine Herrer, vi er naturligvis alle enige om det ønskelige i, at 146 denne Sag bringes ud af Verden saa stille som vel muligt ...

KOR

med NIK. Ja!

KONSEILSPRÆSIDENTEN.

Jeg foreslaar derfor, at der sendes en paalidelig Mand hen til denne hersens Hammershøj ...

JUSTITSMINISTEREN.

Hammerschmidt, Deres Excellence ...

KONSEILSPRÆSIDENTEN.

Hammerschmidt, ja ... sa'e jeg ikke det?

JUSTITSMINISTEREN.

Nej, Deres Excellence sagde Hammershøj!

KONSEILSPRÆSIDENTEN.

Naa ... ja ... ja - - Ja, at der altsaa sendes en paalidelig Mand hen til denne hersens Hammerschmidt for at forsøge paa at faa Sagen ordnet i Mindelighed ... for naar lille Lauenburg tilstaar, at han har frekventeret Charlotte ...

MALTUS
(kror sig).

Det har jeg!

KONSEILSPRÆSIDENTEN.

... ja saa mener jeg, at der ikke er andet at gøre end at se at faa Affæren ordnet i al Mindelighed ... hva'?

Forslaget sættes under Afstemning og vedtages. - Den paalidelige Mand findes og afgaar. - Han hedder Rasmussen og er 101 Aar.

Den paalidelige er vendt tilbage. -

KONSEILSPRÆSIDENTEN
(pludselig).

Jeg ser ikke Hans Excellence Marineministeren?

JUSTITSMINISTEREN.

Ikke mødt, da Sagen ikke ventedes at faa maritim Interesse.

KONSEILSPRÆSIDENTEN.

Hum ... det kan ingen sige! (Vender sig mod den paalidelige.) Naa, Rasmussen, hvad godt nyt?

RASMUSSEN
(stakaandet, astmatisk og forsynet med Bilyde).

Ja, æ, han sa'e altsaa, Bageren, at han vidste, at han ha'de Ret, sa'e han, overfor, altsaa, æhøuv, Gud og Mennesker ...

TRAFIKMINISTEREN.

Mere Damp op, Rasmussen ... hurtigere !

RASMUSSEN
(upaavirket).

...æ, men han vilde for Landets og Kirkens Æres Skyld, altsaa, frafalde enhver Anklage, skønt han derved, sa'e han, handlede mod sin Overbevisning og, altsaa, kristelige Samvittighed ...

147
JUSTITSMINISTEREN.

Spring det over!

RASMUSSEN
(uforstyrrelig. - Han har været ansat i Ministeriet under atten Regeringer og hans Aand vil rimeligvis svæve over atten endnu).

... æhøuv! men, æ, altsaa, han tænker ved fortsat fromt og dygtigt Levned, altsaa, at kunne erholde Dis-pen-sa-ti-on ..

MALTUS.

I Himlens Navn, Menneske, saa lad os dog blive fri for alle de Omsvøb!

RASMUSSEN
(fornærmet).

Er En ansat i Ministeriet, eller er En det ikke, Hr. Minister Lauenburg?

KONSEILSPRÆSIDENTEN
(mildt).

Ja, tal De kun, Rasmussen, tal De kun!

RASMUSSEN
(ender)

... for denne sin Misgerning.

KONSEILSPRÆSIDENTEN
(stadig mildt).

Naa ... og saa?

RASMUSSEN
(indtager et Kvantum ny Luft og fortsætter).

Ja, altsaa, æ, Bager Hammerschmidt vil altsaa lade Sagen falde ...

JUSTITSMINISTEREN.

"Lade Sagen falde"? Det er jo os, der har anlagt Sagen!

RASMUSSEN

... lade Sagen falde, altsaa, og erklære sine Ord for døde og magtesløse at være, hvis det høje Ministerium, som han gennemgaaende nærer den største Agtelse for, idet han dog, altsaa, æhøuv! reserverer sig alt fornødent, og ... æe ... hva' det var, jeg vilde si'e .. altsaa ... æe ... bæe ...

(Hans Hage synker ned mod hans Bryst, og han tier brat. - Hans Hjerne er løbet tør, hvad den stundom gør; og da nytter det ikke at ville forcere ham frem ; man maa rolig vente, indtil det behager hans Vindinger atter at fungere.
RAADET
, som af Erfaring kender denne Tilstand, gør ingen Ophævelser, men giver sig stille hen til Privatsysler, renser Negle, pudser Næse, polerer Briller osv. ... Indtil
RASMUSSEN
atter løfter Hovedet og fortsætter præcis, hvor han slap:

... alt fornødent, altsaa. Men han er bange for, at det høje Ministerium vil finde hans Fordring anmassende, og derfor vil han ... æe ... hva' det var jeg vilde sige ... bæe ... Manden er paa ny ved at faa et Anfald; men da slaar

KRIGSMINISTEREN
, en vildtudseende Olding paa 89, som hidtil har forholdt sig taus og tilsyneladende passiv, en knyttet Haand i Ministerbordet og siger hult:

Rasmussen! Saml Dem!

Og RASMUSSEN
samler sig med et Sæt og fortsætter virkelig hurtig:

Ja, ja, kortsagt, altsaa, hvad det var jeg vilde sige: Bagermester Hammerschmidt vil forlige sig, hvis det høje 148 Ministerium, vil udnævne ham, kortsagt, æhøuv, til Professor! (Synker udmattet til Jorden.)

Pause med stive Øjne.

KONSEILSPRÆSIDENTEN.

Prof...!

FINANSMINISTEREN.

Profes...!

TRAFIKMINISTEREN.

Professor ...!

MALTUS.

Højhedsvanvid!

LANDBRUGSMINISTEREN.

Flyvekuller!

JUSTITSMINISTEREN.

Hvad vilde Deherrer ved Universitetet sige!

KRIGSMINISTEREN.

Vi kunde risikere at faa rendende her baade Barberer og Tandlæger!

KONSEILSPRÆSIDENTEN.

Professor ...! Umuligt! ... Saa lader vi dog hellere Sagen gaa sin Gang ... ikke, hva'?

Afstemning. - Vedtagelse. - Raadet hæves.

Den paalidelige Rasmussen køres paa Hospitalet for at flikkes sammen til næste Omgang.

Ejnar Hegge og hans Søster Mariane er Tvillinger avlede af en Tømmermand.

Faderen spinkede, sparede og sultede for at forskaffe Børnene en "fin" Opdragelse.

Resultatet var glimrende: Ejnar blev cand. phil., og Mariane Almuelærerinde.

Hvorefter gamle Hegge lovede Herren og for til Himmels for at fortælle det til sin for længst afgangne Hustru ...

Tvillingerne lignede hinanden: smaa, kortbenede, indædte og rødhaarede.

Naar de var sammen, sad de tæt klistret op ad hinanden, saa' personlig fornærmede ud og hviskede sure Ting i hinandens Øren. - Folk mente, at de holdt uhyre meget af hinanden; hvad de maaske ogsaa gjorde. Saa meget er imidlertid vist, at andre holdt de ikke af. - Og de ansaa sig gensidig for det eneste Par Tvillinger i Verden, der havde formaaet at drive det til noget betydeligt.

Men saa var det, at Adelheid Mürer kom dem imellem ...

Ejnar tøvede og tøvede Dage og Uger, forinden han tog Mod til sig og fortalte Mariane om sin Forbindelse med denne Dame. - Og da han saa endelig en Aftenstund "puttede Øjnene i Vestelommen" og meddelte Huntvillingen det nøgne Faktum, blev hun saa utilregnelig rasende, at hun fór op af Stolen, dér hun sad, pegede mod Døren og bad Banditten forsvinde straks og uigenkaldelig: At Du har svigtet mig bag min Ryg! At Du har svigtet mig bag min Ryg! skreg hun - At Du har svigtet mig bag min Ryg!

Det var det eneste, hun kunde sige. Og Hegge luskede ud af den anviste Dør ... og bliver borte i to Aar.

Saa vinder han imidlertid de 15,000 Kroner i Lotteriet og fatter nyt Haab.

Og en Aften i Skumringen kommer han listende op til Søsteren og meddeler hende det. - Dog siger han forsigtigvis kun, at han har vundet 8,000.

149
MARIANE
(slaar alligevel overvældet Hænderne sammen og spørger i samme nu):

Har Du sagt noget om det til ... "hende" ?

EJNAR
(fnisende).

H-nej ... hvad kommer det hende ved!

MARIANE
(fniser igen).

H-næ-e!

Hvorpaa de fniser unisont; og Mariane giver sit Samtykke til at overvære

Brylluppet.

Og midt under denne Festlighed, da Fru Adelheid og hendes Moder et Øjeblik har forladt Stuen, kniber

MARIANE

sin Broder i Armen og fniser paa ny: Hi, hi, hi, de ottetusind Kroner, Hegge, hva'!

HEGGE
(fniser tilbage).

Hi, hi, hi ...

Men denne Gang fnes han baade af Søsteren og Konen.

Mariane Hegge har et Værelse i et Pensionat i Leverpostejgade. -

Bord, Seng, Klædeskab, Servante, Puf og tre Stole.

Værelset vender mod Gaarden, da det er billigst. -

HEGGE

sidder indædt paa en Stol,

MARIANE

indædt paa Puffen.

HEGGE.

Falsk, siger Du! ... Si'er Du, den er falsk?

MARIANE.

Ja, det kan da enhver begribe!

HEGGE.

Saa-e? Og jeg har givet femogtyve Kroner for den!

MARIANE.

Ja, Du har altid været et Fæ!

Talen er om et Brev fra Jens Baggesen*) til hans Kone, hvoraf det tydelig fremgaar, at det er ham, der har skrevet Adam Oehlenschlägers*) "Hakon Jarl". - Hegge har i Morges købt Dokumentet hos Isak Meyer og har hele Dagen været komplet vanvittig af Begejstring. - Nu er han ilet op til sin Medtvilling for at delagtiggøre hende i sin Lykke; men hun er klogere, end hun ser ud til.

HEGGE
(gentager).

Falsk ...! Tror Du ikke, at jeg forstaar mig paa Autografer?

MARIANE.

Nej ... ikke hvis Du si'er, at denne her er ægte. - Du kan da begribe, at Baggesen ikke har skrevet Hakon Jarl!

HEGGE
(paastaaelig, skønt han for længst stiltiende har givet hende Ret og indset sin Idioti)

Oehlenschläger kan jo ha' købt den af ham, og det er maaske Forklaringen paa Fjendskabet imellem dem, da ...

* 150
MARIANE.

Sludder! ... Næ, Meyer har taget Dig ved Næsen; og nu sidder han og griner af Dig.

HEGGE
(slaar pludselig om).

Han skal komme i Tugthuset, den gamle Jøderæv! ... Og jeg, der har været ham en saa god Kunde! ... Hvad er Klokken? ... Seks ... jeg løber straks hen til ham!

MARIANE.

Hvor kunde Du dog ogsaa være saa fæisk, Hegge ! (Hvorfor Mariane kalder sin Broder ved Efternavn, har det været umuligt at udfinde).

HEGGE.

Jamen, tænk, Mariane, om Brevet havde været ægte! Jeg kunde ha' tjent en Formue paa det.

MARIANE.

Tror Du, han havde ladet Dig faa det, hvis det havde været ægte?

HEGGE.

Næi ... (Snapper sin Hat.) Jeg kommer straks igen ... Han skal komme til at gi'e mig hundrede Kroner for at tie med den Historie!

MARIANE.

To Hundrede!

HEGGE.

Tre Hundrede ...! (Ud.)

Isak Meyers Antikvariat i Judæastræde. -

Butiksklokken kimer og

HEGGE

styrter ind.

ISAK MEYER
(rolig, hvidhaaret og klog).

Goddag ... er det Dem igen, Hr. Assistent! ... De ser saa ophidset ud; hvad er der paa Færde? Brænder Børsen?

HEGGE
(kaster Brevet paa Disken og kommer til Mæle)

: Her har De Deres Baggesen, De ... D ...

ISAK MEYER
(rolig).

Er De allerede blevet ked af det rare Papir? ... De var saa glad i Morges.

HEGGE.

Det ... det er jo falsk!

ISAK MEYER.

Saa-e? Hvem siger det?

HEGGE.

Det gør jeg!

ISAK MEYER.

Saa har De vel Ret ... Men det mente De ikke i Formiddags, Hr. Assistent.

HEGGE.

Da havde jeg ikke rigtig faaet set paa det.

ISAK MEYER.

Man skal aldrig handle uden at se sig for først, Hr. Hegge.

HEGGE
(stadig ubehersket).

De ... De ... De vidste altsaa, at Brevet var falsk?

151
ISAK MEYER
(smaaleende).

Ja, det gjorde jeg ... Jeg har selv moret mig med at lave det i min Fritid.

HEGGE
(sprutter).

Véd De ... véd De, at det er Tugthus, hvis jeg melder Dem!

ISAK MEYER.

Men De melder mig ikke ... De er saa ophidset, Hr. Assistent ... (Med en Haandbevægelse mod Kontoret.) Vil De ikke ind at sidde lidt?

HEGGE.

Nej, jeg vil ikke! ... Hvad vil De give mig for at tie stille?

ISAK MEYER.

Ingenting ... Jeg har god Tid til at høre paa Dem.

HEGGE.

Maa jeg frabede mig Deres Vittigheder! ... Hvad vil De gi', for at jeg skal tie med Deres Bedrageri?

ISAK MEYER.

Hvad forlanger De?

HEGGE.

Trehundrede Kroner.

ISAK MEYER.

Det var billigt sluppen!

HEGGE.

Jeg vil ikke finde mig i Deres Snyderier! ... Og jeg er vel ikke den eneste, De ...

ISAK MEYER.

Jo, De er den eneste, Hr. Assistent.

HEGGE.

Og hvis jeg nu ikke havde opdaget, at Brevet var falsk?

ISAK MEYER.

Ja, saa kunde De jo ha' lagt det hen ved Siden af Karsten Hauch.

HEGGE
(buser ud).

Er den ogsaa ...

ISAK MEYER
(smilende).

Nej, den er ægte nok ... (Peger.) Kan De se, den lille Rude der i Kontordøren ...? Saadan en lille Rude er til stor Nytte.

HEGGE
(usikker).

Hvad mener De ...? Jeg forstaar ikke ...

ISAK MEYER
(venlig).

De har været mig en god Kunde, Hr. Assistent, og saa vilde jeg kun drive en lille Spøg med Dem ... Man tager det ikke saa nøje med Samlere, de har ofte ikke ret Herredømme over Deres Fingre ... Men en lille Advarsel, synes jeg dog ...

HEGGE
(stiver sig op).

Vil De sige, at jeg har stjaalet fra Dem?

ISAK MEYER.

Nej, nej ... ikke det, nej! De har kun forøget Deres Samling paa min Bekostning ... Og da jeg ikke er Millionær, maatte jeg jo se at faa mine Penge ... 152 Og saa gjorde jeg denne lille Jens Baggesen ... Og nu er vi kvit.

HEGGE.

Jamen, det er jo Bedrageri, Mand!

ISAK MEYER
(smilende).

Kald det nu dog Spøg, Hr. Assistent ... Jeg var saa hensynsfuld i min Betegnelse før... Og som Spøg vilde det ogsaa komme for Retten samtidig med Deres "Forøgelse" med Karsten Hauch ... (Tager det falske Brev og river det i Smaastykker.) Saa, nu er Spøgen til Ende, og Sagen ude af Verden; og saa tier vi begge to stille uden at faa Penge for det ... De var saa glubsk med Deres trehundrede Kroner!

HEGGE
(stammende).

Jamen ... jamen de 25 Kroner, jeg ...

ISAK MEYER.

Ja, dem har jeg rigtig modtaget ... Vil De have Kvittering?

HEGGE
(hidsig).

Beholder De dem?

ISAK MEYER.

Ja, det er slet ikke saa nemt, Hr. Assistent, forsikrer jeg Dem, at lave et saadant Brev ...

HEGGE
(ubehersket).

De er en infam gammel Snyder!

ISAK MEYER
(rolig).

Aa, nej, sig ikke det ...

HEGGE.

En rigtig Jødetamp!

ISAK MEYER
(tager ham fast i Armen).

Hr. Assistent, De forløber Dem! Husk, hvad jeg har skaanet Dem for ... De vilde ha' mistet Deres Plads og være bleven jaget bort med Spot og Spe ... Men De er en ung Mand - og en Samler, og jeg ser ikke saa strengt paa Menneskene, som De ... og derfor nøjedes jeg med at give Dem en lille privat Lektion ...

HEGGE
(tryglende).

Giv mig mine 25 Kroner tilbage, Hr. Meyer ... ?

ISAK MEYER
(smilende).

Nej, Hr. Assistent, dem faar De ikke ... En Arbejder er sin Løn værd! Men det skal være mig en Fornøjelse at prøve paa engang at skaffe Dem en ægte Jens Baggesen ... naturligvis mod fornyet Betaling ... Farvel!

I Marianes Værelse. -

HEGGE
(langsomt ind).
MARIANE
(imod ham).

Naa, hvad fik Du saa?

153
HEGGE
(putter Øjnene i Vestelommen).

Jeg fik mine Penge igen, og saa lod jeg Sagen falde.

MARIANE.

Fæ!

HEGGE
(med Pathos).

Jeg vil sige Dig, Mariane, at hvis Du havde set, hvordan den stakkels gamle Mand bad og tryglede mig om ikke at gøre ham ulykkelig, saa havde Du handlet ligesaadan som jeg ... Og desuden, Søster, man skal ikke gaa saa haardt i Rette med Jøderne, de har paa det Punkt ikke nær saa fin en Samvittighed som vi Kristne.

Sigvard Hammelevs Forældre bebor to Værelser i et Pensionat paa en af Pastor emeriti Alléens Tværveje. -

Gamle Hammelev har (Fanden maa vide hvordan!) lagt sig en lille Formue op som Rektor paa en af Øerne.

Sønnen beretter om hans Økonomi, at han ikke alene lader sine Frakker og Bukser vende tre til fire Gange, forinden han kasserer dem; men at han endogsaa har skældt sin ærværdige Bundtmager Huden fuld, fordi denne ikke vil indlade sig paa at gøre det samme ved hans Hatte ...

Forøvrig holder de to gamle umaadelig meget af hinanden og skændes fra Morgen indtil Aften ihukommende Skriftens Ord, at man skal vorde som Børn paa ny.

Han er 78. Hun 71.

Det er Sensommer med blaa Himmel og Solskin. -

Naturens muntre Søn staar bred og livsfro, iført høj Hat og Rose i Knaphullet uden for Pensionatets Dør. I Haanden har han et Kræmmerhus indeholdende tre andre Roser.

Han ringer paa. Pensionsfruen kommer ud.

- Er mine Forældre hjemme?

- Jo, de er saamænd, Hr. Agent.

- Maa jeg ha' den Ære at overrække Dem en Rose, Frue.

- Tak, Tak! ... Næ, hvor er den dog nydelig ... og paa denne Tid! ... De er rigtignok en Lysbringer, som Deres søde lille Moder siger!

HAMMELEV
(banker paa Forældrenes Dør og gaar ind).

Forrest er Dagligstuen. Bagest Soveværelset.

GAMLE HAMMELEV
(staar med et dybt forbitret Aasyn og stirrer ud af Vinduet. - Han er en lille, tør Græker med tæt kridhvidt Haar og Skæg. - Vender sig mod Sønnen og siger sans façon, idet han peger med en opbragt Tommel ind mod Nabostuen).

Det er godt, Du kommer, Sigvard ... hun er ikke til at have med at gøre i Dag!

154
FRUEN
(titter - ligeledes lille, tør og hvidhaaret - frem fra Sovekammeret; vinker hemmelighedsfuldt af Sønnen, der nikker forstaaende).
UNGE

H. Naa, Far, hvordan gaar det?

GAMLE

H. (der atter har vendt sig mod Vinduet. - Kort). Det gaar meget godt!

UNGE

H. ind til

FRUEN
(der ivrig haler ham hen i en afsides Krog bag Døren).

Han er ikke til at nære sig med i Dag! ... Du kan tænke Dig, Sigvard, at da han før havde været ude paa Klosettet, kommer han travende ind i Salonen med Bukserne ned om Hælene! Det er noget nyt, han har fundet paa. Han sa'e, at der var ikke Plads til at knappe der ude ... Der er nu noget uappetitligt ved gamle Folk!

UNGE

H. (mæglende). Naa, ja Herregud ...

FRUEN.

Nej, det maa Du ikke sige, Sigvard! Man véd jo ikke, hvad Mennesket kan finde paa til sidst, hvis nogen holder med ham!

GAMLE

H. (mistænksom; Hovedet ind fra Salonen). Hvad staar I to og taler om?

FRUEN
(affærdigende).

Ingenting!

GAMLE

H. (ler bittert). Madame er lige ved at bide i Dag, hæ, hæ!

FRUEN.

Ja, saadan som Du opfører Dig!

GAMLE

H. (til Sønnen). Har Madame sladret igen?

FRUEN
(hurtig).

Nej, jeg har ikke ... Men Du fortjente, at jeg gjorde det!

GAMLE

H. Man skal vel have Lov til at knappe, Fru Hammelev!

FRUEN.

Aa, Du har altid godt kunnet knappe før ... men det er bare noget, Du har fundet paa for at drille!

UNGE

H. (der har staaet og gouteret dem, som en Fader med Hjerte sine Børn). Hvad er det, I taler om?

GAMLE

H. Ikke noget, min Søn, der angaar Dig.

UNGE

H. (overrækker Roserne). Maa jeg ha' den Ære at dekorere mine Forældre ... Og tag nu Jeres Overtøj paa, saa kører vi ud paa Søpromenaden og spiser Frokost.

FRUEN.

Ja ... Hvad siger Du til det, Far?

GAMLE

H. (afgjort). Jeg tager ikke med!

155
UNGE

H. Jo vist saa, lille Rektor! Tror Du, vi kan køre uden Dig?

FRUEN
(har allerede hentet Overtøjet ude i Entreen. - Ivrig).

Vel skal Du med, Far! ... Har Du takket Sigvard for Rosen?... Aa, Sigvard, vil Du ikke hjælpe din Far hans Frakke paa.

UNGE

H. (hjælper gamle H. i Frakken og sætter ham Rosen i Knaphullet).

GAMLE

H. Jeg ønsker ikke den Blomst siddende dér!

FRUEN
(som gesvindt har iført sig Hat og Kaabe).

Du kan jo se, Far, at Sigvard har! Og jeg vil ogsaa ha' min.

GAMLE

H. (kigger ned paa Rosen). Naa, saa lad den sidde da!

De gaar alle tre blomstersmykkede ned paa Gaden, faar fat i en Droske og ruller at Sted.

FRUEN
(flot henslængt i det ene Hjørne af Vognen).

Bare vi nu kunde møde nogen fra Pensionatet!

GAMLE

H. (stiv i det andet Hjørne). Det gør vi nok ... eller maaske nogen andre, vi kender.

UNGE

H. (paa Baglændssædet bred og glad). Sikken et Vejr i Dag!

FRUEN.

Dejligt!

GAMLE

H. Ja, Vejret er meget godt ... Pause, fuld af Selvfølelse og Velvære.

GAMLE

H. Hvorledes gaar det med dine Forretninger, Sigvard?

UNGE

H. Udmærket! Jeg har lige assureret en Millionær! (Tager sin Tegnebog frem og viser nogle Tikronesedler.) Se hér ! ... Vil Rektoren gøre mig den Fornøjelse at modtage en af dem?

GAMLE

H. (uden Tøven). Gerne, min Søn ...

FRUEN
(uvillig).

Næmen, Far, dog! ... Sigvard har da virkelig Brug for sine Penge selv!

UNGE

H. (rækker den Gamle Sedlen). Vil Du ogsaa ha' én, Mor?

FRUEN.

Ikke paa nogen Maade!

GAMLE

H. Tag den, Karoline ... ellers vil Du bare have det halve af min, naar vi kommer hjem.

FRUEN
(tager Sedlen).

Ja, naar Du endelig vil, lille Sigvard... Det er skam en flot Søn, Far!

GAMLE

H. Ja, men vi har ogsaa ofret meget paa ham i vor Tid, saa ...

Sedlerne forvares. Stemningen hos de Gamle stiger.

156
FRUEN.

Næ, se der kommer en Automobil!

GAMLE

H. Ja, saadan en skulde vi egentlig have kørt i, Sigvard!

FRUEN.

Ih, Gud fri mig! ... Næ, vil Du se hende der, Far! sikken en Hat!

GAMLE

H. Ja, saadan en skulde Madame anskaffe sig, den vilde klæde Dig.

FRUEN.

Ja, vil Du betale?

GAMLE

H. (overhører dette Spørgsmaal).

FRUEN
(nikker og vinker).

Goddag, goddag, Frøken Slomeyer! Ja vi er ude at køre!

FRK. SLOMEYER
(nikker og basker inde paa Fortovet).
FRUEN.

Det var en fra Pensionatet!

GAMLE

H. Ja, naar Fru Hammelev bare kan komme til at glimre!

FRUEN.

Du er da ogsaa glad for at blive set, naar Du kører ... Goddag, goddag! ... og der er saamænd Frøkenerne Mackeprang, som gør ved vores Fødder! ... Saa hils dog, Far!

GAMLE

H. (hilser).

UNGE

H. (hilser til det andet Fortov).

FRUEN
(lyksalig).

Nej, hvor vi dog møder mange Bekendtere! ... Hvem var saa det, Sigvard?

UNGE

H. Det var Etatsraad Klingemann.

FRUEN.

Næ, var det Etatsraaden ... Det var Etatsraad Klingemann, Far, Sigvard hilste paa.

GAMLE

H. Naa var det det ...

Man kører forbi en stor Bygning, der ligger midt i en Have.

FRUEN.

Det er Sygehjemmet.

GAMLE

H. Ja, der vil jeg ind, naar Fru Hammelev dør.

FRUEN
(pikeret).

Du tror nu altid, at jeg skal dø først.

GAMLE

H. Jeg tror det ikke, Madame; jeg véd det.

FRUEN.

Og hvorfor?

GAMLE

H. Ja, det véd jeg ikke ...

Vognen er nu naaet ud paa Søpromenaden, hvor den kører flot op foran Restauranten.
Man staar af og gaar ind og nyder Frokosten:
Bøf med Spejlæg.
Ostemad og
Kaffe med Kager.

157
FRUEN
(mæt og glad).

Nu maa jeg huske, hvad vi fik, at jeg kan fortælle det ved Middagsbordet i Pensionatet.

GAMLE

H. (ligeledes mæt og glad). Ja, din Moder er storartet, Sigvard; hun føjer et Par Retter til, naar hun refererer, for rigtig at dupere!

FRUEN.

De andre Pensionærer remser ogsaa altid formeget op, naar de har spist ude.

UNGE

H. Det er rigtig, lille Mor, Du skal ikke stikke op! - Men lad os saa lave en Spiseseddel! ... Hvad skal vi begynde med?

FRUEN
(rutineret).

Hummer i Majonæse!

UNGE

H. Det er godt! ... Og saa?

FRUEN.

Andesteg!

UNGE

H. Kold?

FRUEN
(ivrig).

Næ, varm, varm!

GAMLE

H. (dampende paa en af Sigvards Cigarer). I er nogle Børn !

UNGE

H. Og saa?

FRUEN.

Koldt Bord!

UNGE

H. Godt! ... Og Dessert?

FRUEN.

Frugt af Aaret.

UNGE

H. Og hvilke Vine?

FRUEN.

Rødvin og Sherry.

GAMLE

H. I er forrykte!

UNGE

H. Og saa Kaffe med tre Slags Likører!

FRUEN
(begejstret).

Ja! Ja! ... (Pludselig.) Nu maa Du ikke sige noget, Far, naar jeg fortæller det!

GAMLE

H. (gemytlig). Nej, bevares, nej! ... Ja, det kan endogsaa hænde, at jeg sætter en Ret til!

FRUEN.

Gudbevares, hvor de vil blive misundelige! ... Og Frøken Slomeyer, der saa' os køre!

Naar Kaffen er drukket, spadseres der en halv Times Tid rundt paa Søpromenaden og ses paa Udsigt. - Hvorefter Selskabet atter returnerer i Droske.

Ved Afskeden oppe i Dagligstuen omfavner

FRUEN
(rørt sin Søn).

Tak, lille Sigvard, for den rare Dag! (Hviskende.) Og Far er blevet saa omgængelig af det! (Hejt.) Jeg siger, at Sigvard er vores Lysbringer, Far!

GAMLE

H. Ja, det er han ... han er en særdeles god Dreng! Tak for i Dag, Sigvard! ... Og den Tur har haft 158 en gavnlig Indflydelse paa din Moders Humør ... saa længe det varer!

Ved Pensionatets Middagsbord praler de to Gamle om Kap og er Genstand for megen Misundelse paa Grund af deres velhavende Søn, deres Droskekørsel og. deres luksuriøse Frokost.

TO BREVE TIL FULDMÆGTIG JØRGENSEN

Gud Satan, Medhjælper, De maa komme hen til mig snarest, det gaar ikke, dette her, aldrig i Evighed. Herregud, De paastaar jo, at De "nærer Interesse" for mig; saa kom, og jeg skal fortælle Dem om den sorteste saavel sjæle- som legemlige Fortvivlelse. Kommer De ikke - og jeg kommer ikke til Dem; jeg vil dø i min Rede ligesom salig Rasmus den Femtende! - skal jeg engang, naar Herren giver mig et andet Humør - og det kan han vel ikke undslaa sig for ret længe - forsøge mig i den humoristiske Genre og give Dem et gribende Referat af de menneskelige Vilkaar.
Edmund Melling.

Medhjælper!
Jeg lod i Aftes i et Øjebliks Svaghed skimte frem, at De var mig uundværlig. Lad mig nu i Morgensolens Straaler efter en mere end søvnløs Nat oplyse, at dette forholder sig ikke saa. De vil altid være en kær Gæst i mit Hus, og jeg er til enhver Tid rede til at anerkende Deres fortræffelige Egenskaber. Men der ligger en Overdrivelse i den Paastand, og jeg nedlægger en Indsigelse der i mod, at Deres Nær- og Fraværelse skulde øve nogen som helst Indflydelse paa min Væren og Virken.
Dette skylder jeg mig selv og særlig min Gud, med hvem jeg nu er ene, at give Dem tilkende.
Melling.
P. S.
Mine Mus har danset sig et Par Kærlighedspanter til og maa saa formodentlig efter Loven være Hanner og Hunner.
159
Fem Minutter efter Fødselen enedes de imidlertid om at æde Panterne.
Ak, om vore Forældre havde været lige saa fornuftige!
E. M.

VI

Den Lauenburg-Hammerschmidtske Affære er naaet frem for Retten og behandles for lukkede Døre ...

Alle Absalonianere véd, at Hans Excellence Ministeren elsker Kønnet og frekventerer det, naar han drives af Aanden.

Talrige (mandlige) har selv mødt ham paa Charlotte Amalies Trapper for Opeller Nedgaaende.

Ja, seks Studenter fra St. Clarakollegiet, hvis Protektor han er, har endog en smuk Nat dannet Spalier i Frøkenens Venteværelse, hvor de, hver med et tændt Stearinlys i Haanden, beredte Excellencens ukuelige Manddomskraft stormende Ovationer.

Se, alle disse mere eller mindre "uvillige" Øjenvidner til de v. Lauenburgske Galanterier gjaldt det naturligvis for den nidkære Anklager at faa Fingre i; og han satte derfor sin Sagfører ud paa dem.

Men nu indtraf det højst sælsomme og uforklarlige Tilfælde, at ingen af Deherrer var at opdrive.

Ved et sært Træf var de nemlig alle enten "taget paa Landet" uden at sige hvorhen, eller "lige flyttet" uden at opgive deres ny Adresse.

Og da man kommer til St. Clarakollegiet for at slaa seks Studenter med ét Smæk, er samtlige Fakkelbærere netop Dagen i Forvejen en bloc rejst paa en geologisk Ekspedition til saksisk Schweiz for at studere Elbens Kilder. - Ikke at tale om Charlotte Amalie, Stridens Centrum og Bagermesterens Hovedhjørnesten, der for længst var forduftet fra Forglemmigejgade og den hjemlige Bedrift og sagdes, af en berejst Landsmand, at være set agende i Automobil ned gennem Strøget i den fri Hansestad Bremen ...

Absalonia laa flad af Latter. Og paa Gader og Torve falbødes for Tilfældet en begejstret Vise med følgende Omkvæd:

Maltus, Maltus, Du Ridder prud,
Du narrer Fanden, Du narrer Gud,
Du narrer selv en Bager ...

Maltus er storartet!

Men nu begiver det sig, at et Individ ved Navn James Willumsen, en havareret og ludfattig Kavaler, pludselig optræder rundt paa mindre Beværtninger, hvor han trakterer ødselt paa sig selv og andre og taler forblommet om, at naar man viser sig som et taust og diskret Mandfolk, vil man aldrig komme til at staa blottet for Subsistensmidler i det kære, gamle Rugmelien.

Denne Willumsen paastaas (med eller uden Grund) at være Charlotte Amalies Fader; hvorfor Bageren atter fatter Mod og øjeblikkelig sætter sin Sagfører paa ham og stævner ham til Forhør.

Og mærkelig nok, Kavaleren møder frem.

ASSESSOREN.

Deres Navn er James Willumsen?

JAMES.

Til Tjeneste, Hr. Assessor ...

ASSESSOREN.

De er Fader til Frøken Charlotte Amalie Fenger, kaldet "Dronningen af Saba"?

160
JAMES.

Skal ikke kunne sige det, Hr. Assessor.

ASSESSOREN.

Var De da ikke gift med hendes Moder?

JAMES.

Det har sin Rigtighed, jo.

ASSESSOREN.

Og De véd ikke, om De er Fader til Deres egen Datter!

JAMES.

Nej, Hr. Assessor; min salig Hustru smed mig altid ud, naar hun havde Herrebesøg.

HAMMERSCHMIDTS SAGFØRER.

Tillader Hr. Assessoren, at jeg stiller Indstævnede et Spørgsmaal?

ASSESSOREN
(uden at ane Uraad).

Med Fornøjelse !

SAGFØREREN.

Sig mig, Willumsen, var det ikke to Tusinde Kroner, De fik af Hr. v. Lauenburg for at skaffe Vidnerne af Vejen?

JAMES
(oprørt i sit Hjerte).

Næ, det ved Gud i Himlen det ikke var, Hr. Sagfører, det var sgu kun ét Tusind!

Stor Opstandelse i Salen! - Forhøret afbrydes. Retten hæves. Indstævnte anholdes. Og Assessoren iler op i Ministeriet, hvor han taler med den paalidelige Rasmussen, der kan bruges til allehaande ...

En mørk sludfuld Aften trende Dage derefter ser James Willumsen Lejlighed til at rømme. - Og da man næste Formiddag søger ham i hans Logi, viser det sig, at han med første Kurér-Morgentog er afrejst via Berlin til det sydlige Udland.

Fjorten Dage senere falder Dommen:
Bagermester Alexius Hammerschmidt ikendes herved en Bøde til Statskassen stor 500 Kroner, subsidiært 40 Dages simpelt Fængsel, og Sagens Omkostninger for unødigt Klagemaal og falsk Vidnesbyrd mod sin Næste.

Messinas Havn.

Til højre: Byens gule, fladtagede Huse terrasseformet op ad Bjærgene. - Kupler, Taarne, Spir og Skorstene.

Til venstre: Kalabriens afsvedne Kyst med udtørrede Flodlejer og støvgraa Olivenskove.

I Baggrunden: Ventilen Etna p. t. sat à la suite.

Over det hele: en kugleblaa Himmel og en Helvedes Sol.

"Det rugmeliske Dampskibsselskab"s Damper "Rasmus den Hellige" svinger, med Stjernebanneret vajende fra Stortoppen, om Hjørnet fra Middelhavet ind mellem Scylla og Carybdis og ind paa Reden. -

Paa Kommandobroen staar, ved Siden af Lodsen og Kaptajnen, Hr. Forfatter Albert Halling ...

Han ser noget udarbejdet ud, Siden han for en god Maaned tilbage forlod sit 161 Fædreland, har han ikke haft en rolig Time. Tvivl, Bekymring og Søsyge har kappedes om at hærge ham.

Skibet vrider og vender sig for at komme til Bolværket. Lodsen raaber. Skruen larmer. Maskinen stønner. Roret knager. Vandet oprøres til Bunden ... Men

DIGTER HALLING
staar sløv og udeltagende og ser paa den hele Hurlumhej. - Det er den niende Havn, han lægger ind til paa denne Rejse, saa han kender Rummelen. - Ikke engang Etna kan afvinde ham nogen Interesse, da han baade har set Vesuv og Stromboli ... Men pludselig gaar der et elektrisk Stød igennem ham, han spiler Øjnene paa vid Gab og griber sig krampagtig for med Hænderne ...
EN KVINDELIG STEMME
(har fremjublet hans Navn).

Halling! Halling! Halling! (Og foran sig nede paa Molen ser Digteren Fru Olivia Beck staa i Raasilke, italiensk Straahat og hvid Solskærm ... Der staar hun; og de skulde først have mødt hinanden i Neapel paa Tilbagevejen!)

HALLING
(bliver lam i Armene og glemmer at hilse).
OLIVIA
(kysser paa Fingeren).
HALLING
(mander sig op og kysser igen; men tænker samtidig):

Herre, hvad skal Enden blive! ...

Rasmus den Hellige er imidlertid blevet fortøjet, og Landgangen stikkes ud ...

Udenfor Café Nuovo paa Domkirkepladsen. -

Aften. - Elektrisk Lys. Øredøvende Hornmusik. Stille, fed Stank af harsk Olie.

Op og ned under Buelamperne pludrende og kurtiserende Han- og Hunsicilianere. -

I en skyggefuld Krog mellem Vin og Laurbær sidder Halling og Olivia og drikker sort Kaffe efter Middagen ...

... Tærningerne er kastede! - Fra Dampskibet fulgte Halling med Fru Beck hjem til hendes Hotel; og der kastede de dem. - Han har uigenkaldelig besluttet at vende Kone, Børn og Fattigdom Ryggen og at modtage Olivia, hendes Kid og andre Rigdomme. Han ligefrem skylder sit Folk og sit Talent det! En Kunstner arbejder langt bedre uden økonomisk Pres. - Ogsaa Klara og Børnene vil faa det behageligere. Olivia, den store Sjæl, vil sikre dem 3000 Kroner om Aaret som Vederlag for Afstaaelsen ...

OLIVIA
(med den Elskedes Haand i sin).

Hvad tænkte Du, da Du saa' mig paa Molen, Albert?

HALLING.

Det har jeg jo sagt Dig ... søde.

OLIVIA.

Jamen sig det atter!

HALLING.

Jeg troede først slet ikke, at det var Dig.

OLIVIA
(Hovedet paa hans Skulder).

Og da du saa kendte mig... ?

HALLING.

Ja, saa var det jo, at den Tanke fór igennem mig: Nu er Du fortabt, Albert Halling!

OLIVIA
(tæt ind til ham; ler henrykt).

Ja, ja, ja! det er Du ogsaa ! ... Som jeg dog har længtes efter Dig, Albert! ... Aa, sommetider var jeg ved at opgive Haabet ... Hvorfor vægrede Du Dig saalænge?

HALLING.

Du ... Du var saa rig ... og jeg! ...

162
OLIVIA
(smerteligt).

Ak, min Ven, din Nobelhed har kostet mig mange Taarer ... Du er den eneste, jeg har elsket... Beck og de andre ...

HALLING
(uvilligt).

Lad os ikke tænke paa ... paa det forbigangne ...

OLIVIA.

Nej, Du har Ret! Lad os leve i ... Nuet! Og dog, om jeg havde kunnet give mig Dig ... give Dig mig ren og ...

HALLING
(urolig).

Jeg er glad ved Dig, som Du er ...

OLIVIA
(omarmer ham).

Er Du, min Ven? ... Tak! - Saa skriver Du i Morgen til Klara? ... Aa, det lille Skind ... men jeg kunde ikke handle anderledes?

HALLING
(ser bort).

Jeg skal nok skrive ...

OLIVIA
(med sin Kind mod hans).

Kys mig, Digter Albert, min Digter! her under Italiens straalende Himmel ved Etnas Fod!

HALLING
(kysser hende - og ønsker sig under Baleaerne om Bord paa Rasmus den Hellige!)

BREV TIL FRU KLARA HALLING

Messina.
Kære lille Klara!

Det er ikke saa nemt at komme frem med det, jeg nu vil sige Dig; og jeg beder Dig indstændig om at modtage min Meddelelse som den lille fornuftige Pige, Du altid har vist Dig at være.

Du har vist længe mærket, at alt ikke var os imellem, som det burde være. Men Du, der er saa overvættes rolig anlagt, har vel derfor lidt mindre derunder end jeg, hvis Nerver er saa sensible, at den mindste Ubehagelighed indvirker paa dem. Jeg vilde jo saa gerne bekæmpe mig, men jeg kan det ikke tilfulde; og derfor, lille Klara, vil jeg bede Dig overveje et Forslag, jeg har at gøre Dig, nemlig det, at vi et Aar eller to skal leve adskilt fra hinanden for at prøve, om ikke det skulde være det bedste for os begge. Jeg vil ogsaa have godt af det for min digteriske Virksomhed, der lider meget 163 ved at leve midt i et Familielivs enerverende Smaatteri og daglige Vrøvl. Og for dit Vedkommende, kære Klara, tror jeg ogsaa, at det vil være til Gavn; Du kan, naar jeg er borte fra Huset, ganske anderledes tage Dig af Børnene, de smaa Stakler, som jeg jo aldrig har været og aldrig kan blive for, hvad jeg burde. Det har saa tit gjort mig ondt for dem; men naar man er saa ulykkelig at være Digter, maa man først og fremmest tage Hensyn til dette sit Kald. Ikkesandt, Klara, Du forstaar mig, mit Land og mit Folk kræver det bedste af mig - skønt jeg ganske vist hverken nogen Sinde har faaet det Heimannske Legat eller været paa Finansloven! - og det kan jeg jo ikke godt yde, naar jeg, som nu, hindres af tusinde smaa Hensyn.

Vær nu ikke for bedrøvet, lille Klara, men tænk paa, at hvis vi for Fremtiden skulde have levet sammen, og jeg ikke havde taget denne kraftige Beslutning, vilde Livet baade for Dig og mig og de kære, smaa Børn være blevet en lang Smertensvej; thi jeg kan ikke være anderledes, end jeg er.

Hvad det pekuniære angaar, skal Du ingen Uro nære. Sagfører Balsgaard vil udbetale Dig en Sum af 3000 Kr. aarlig, som Du med din udprægede økonomiske Sans vil kunne leve smukt af.

Hvis Du føler Trang til at raadføre Dig med nogen, saa synes jeg, at Du skulde gaa til Sigvard Hammelev, som altid har vist sig som din gode og forstaaende Ven.

Og nu, kære lille Klara, vær nu ikke altfor vred paa mig, fordi dette maaske kommer lidt hovedkulds; men vær overbevist om, at jeg har tænkt grundig over Sagen og indset, at en saadan Ordning vil være bedst for alle Parter.

Hjertelig Hilsen og et Farvelkys til Dig og Børnene fra Eders stedse hengivne og trofaste Ven
Albert Halling.

Vi rejser en af Dagene til Schweiz, og derfra skal jeg sende Dig min Adresse. 164

BREV TIL SIGVARD HAMMELEV

Messina.
Kære Ven!

Samtidig med at jeg tilsender Dig dette Brev, har jeg skrevet til min Kone.

Sagen er den, at Begivenhederne har udviklet sig hurtigere, end jeg havde ventet og anet. Ved min Ankomst her til Messina fandt jeg allerede Fru Beck, som jeg mente først at skulle have mødt ved Skibets Tilbagekomst til Neapel.

Du spurgte mig engang, kære Ven, om jeg elskede Fru Beck. Saa vidt jeg husker, svarede jeg den Gang Nej. Men jeg har længe elsket hende og er flygtet for hende; jeg havde jo andre Forpligtelser. Men vort uventede Møde her under Siciliens straalende Himmel, har gjort det klart for mig, at jeg er flygtet forgæves; thi jeg kan ikke længere tænke mig Livet uden ved hendes Side. - Og vi er i Aftes bleven enige om at ville leve Resten af vore Dage med og for hinanden.

Nu er det, jeg har skrevet til Klara denne Sag angaaende. Dog har jeg ikke fortalt hende den hele Sammenhæng, men kun sagt, at jeg vil forsøge at leve adskilt fra hende et Par Aars Tid, da jeg mener, at mit Talent vil have megen Gavn deraf, og at det ogsaa i andre Henseender vil være bedst baade for hende og mig. Men naturligvis gætter hun med sit kvindelige Instinkts Skarpsyn Grunden til denne vor Adskillelse; og derfor, kære Ven, beder jeg Dig om, saasnart det er Dig muligt, at gaa til hende og tale med hende. Du har altid haft saa god og stærk en Indflydelse paa hende, at jeg trygt lægger i dine Hænder at tale hende til Fornuft og vise hende Fordelene ved en saadan Ordning; og nu behøver I jo ikke længere at tage noget Hensyn til mig.

Jeg bemyndiger Dig til, om det er nødvendigt, at aabenbare hende hele Sandheden. Hun skal jo dog engang have det at vide, og jo før det sker jo bedre. -

At Du maaske ogsaa vil rette Bebrejdelser mod mig, forudser jeg. Men kære Hammelev, naar man, som jeg nu, er blevet grebet af en stor Lidenskab, har man intet andet at gøre end at skyde sig en Kugle for Panden, eller at give efter 165 for sit Hjertes Stemme. Jeg vælger det sidste, da mit Liv dog maaske endnu kan blive til nogen Glæde og Gavn for mit Land, mit Folk og den kære Olivia.

Hvornaar jeg kommer tilbage til Rugmelien, véd jeg ikke. I Morgen rejser vi Nord paa; bliver et Par Dage i Neapel og tager derpaa til Schweiz. Saasnart jeg kan opgive Dig en fast Adresse, skal Du faa den.

Hjertelig Hilsen, kære Ven,
din hengivne
Albert Halling.

Olivia beder hilse. Hun siger, at Du "er saa rar".

Forlagsboghandler Niels Hüllichs Indbrud i sin egen Forretning besvarede Fuldmægtig Jørgensen med, uden Paatale, at lade Pengekassens Laag gøre i Stand igen.

En Maanedstid senere stjal Chefen atter en større Sum.

Denne Gang svarede Fuldmægtigen med at lade anbringe en kraftig Hængelaas for Kassen.

Men tre Uger efter var Laasen brækket fra, og hele Pengebeholdningen bortført ...

Fra da af stak Fuldmægtigen hver Aften Pengene i sin Tegnebog og bar dem med sig til sit Hjem, hvor de overnattede.

Men stadigvæk udvekslede Deherrer ikke Tanker Sagen vedrørende.

Hüllichs Privatbolig er i en Villa i Haabets Allé. -

Han har paa ny været en Ugestid borte fra Forretningen "paa Grund af Forkølelse".

Men i Morgen forfalder der et Par Veksler, og derfor har Fuldmægtig Jørgensen besluttet personlig at begive sig ud paa Villaen for at forhandle med Principalen.

Han har aldrig før besøgt Hüllich under dennes Forkølelsesanfald; men denne Gang vil han; han vil se sin Chef, se hvor vidt det er kommet med ham ...

Og nu staar han i Husets Entré og forhandler med Frøken Sofie (24 Aar), der sammen med Søsteren, Frøken Agnes (26 Aar), bestyrer Hjemmet for Faderen.

FRK. SOFIE
(indtrængende, næsten tryglende).

Aa, hvis De bare vilde sige mig Besked, Hr. Jørgensen, saa ...

FULDMÆGTIGEN.

Nej, Frøken, jeg maa selv tale med Deres Fader.

FRK. SOFIE.

Jamen Far kan ikke modtage nogen, han ...

FULDMÆGTIGEN
(fast).

Kære Frøken, jeg maa tale med ham! ... Vi skal i Morgen betale op mod tre Tusinde Kroner, og jeg véd ikke, hvor jeg skal tage dem fra ...

FRK. SOFIE.

Har De ikke Fornyelsesblanketterne med, som 166 De plejer ...? Saa skal jeg gaa ind og faa hans Navn paa ...

FULDMÆGTIGEN.

Vekslerne kan ikke fornyes mere; de skal betales ... og jeg har kun en tolv-tretten Hundrede i Kassen.

FRK. SOFIE
(fortvivlet).

Aa ... dersom De vidste ...

FULDMÆGTIGEN
(rolig).

Kære Frøken, jeg véd det ... De behøver ikke at ...

FRK. SOFIE.

Jamen De ... De har aldrig set ham i den Tilstand ... det er frygteligt ... han ...

FULDMÆGTIGEN
(véd intet andet at sige end)

Ja, ja, ja ... saa, saa ... Døren til Dagligstuen gaar op, og

FRK. AGNES
(vakler ud; hun maa holde sig i Dørkarmen for ikke at falde).

Sofie ... jeg vil i Seng ...

FRK. SOFIE
(med et Skrig hen imod hende).

Har du nu igen ... !

FRK. AGNES
(fjollet-smilende).

Ja ... hvorfor skal han ... ha' det altsammen?

FRK. SOFIE
(griber hende i Armen, tvinger hende tilbage gennem Døren og følger selv med).
FULDMÆGTIGEN
(stiv af Overraskelse).

Den ulykkelige Frøken Sofie! To Drankere at passe! ... Men hvor havde hun dog kunnet skjule det med Søsteren saa godt ... Naa, hende om det! Han virrer med Hovedet som for at blive Indtrykket kvit ... Derpaa lytter han hen mod Dagligstuen; og da der er blevet stille derinde, aabner han Døren og gaar ind ... Han standser tøvende; men gaar saa rask hen imod Døren til Hüllichs Værelse og banker paa: Han vil se ham! Ingen svarer. Han banker igen og aabner ... Værelset er halvmørkt. Gardinerne er trukket for. Han kan ingen opdage derinde. - Saa hører han pludselig en dyb, grødet Stemme: - Er det Dig, Sofie? Og Fuldmægtigen opdager da Niels Hüllich siddende sammenkrøbet paa en Stol i Stuens mørkeste Krog: - Det er mig, Hr. Hüllich ...

HÜLLICH.

Hvem...?

FULDMÆGTIGEN.

Jørgensen ... Fuldmægtig Jørgensen inde fra Bogladen.

HÜLLICH.

Hvad vil De ?

FULDMÆGTIGEN.

Jeg skulde tale med Dem om de Veksler i Morgen ...

HÜLLICH.

Jeg er syg ...

167
FULDMÆGTIGEN
(nærmere).

Jeg har været i Banken, men den vil ikke forny dem.

HÜLLICH
(har ikke rørt sig; han sidder foroverbøjet med Hænderne støttet mod Knæene. - Hans Ansigt er næsten ukendeligt, rødt og opsvulmet; hans Øjne vidt aabne og udtryksløse).
FULDMÆGTIGEN.

Det var de Veksler ...

HÜLLICH.

Jeg er syg, som De ser ... meget syg ...

FRK. SOFIE
(hurtig ind fra Dagligstuen).

Men, Hr. Jørgensen, er De alligevel gaaet herind ... ?

FULDMÆGTIGEN.

Ja, Frøken ... jeg maa jo ha' ordnet...

FRK. SOFIE.

Har han svaret Dem?

FULDMÆGTIGEN.

Nej .... Vil Frøkenen maaske forsøge ...? Jeg har for alle Tilfældes Skyld taget et Par Vekselblanketter med ...

FRK. SOFIE
(fikserer ham).

Men De sagde jo før ...

FULDMÆGTIGEN
(rolig).

Jo ... Men kan jeg ikke skaffe Penge, saa maa vi jo se ... Tror De, han er i Stand til at sætte sit Navn under ... ?

FRK. SOFIE
(tager Blanketterne).

Jeg kan jo prøve ...

FULDMÆGTIGEN.

Skal jeg hjælpe ... skal jeg ...

FRK. SOFIE
(hurtig).

Nej, nej ...! De maa gaa ind i Dagligstuen saa længe ... Det forvirrer ham kun, naar her er andre ogsaa.

FULDMÆGTIGEN.

Som De vil, Frøken, De kender ham jo bedre ... Men jeg maa altsaa ha' hans Navn!

FRK. SOFIE.

Ja ... Gaa saa...

FULDMÆGTIGEN
(ind i Dagligstuen. - Døren lukkes til efter ham) ... Lidt efter kommer Frøkenen ind med Blanketterne i underskrevet Stand.
FULDMÆGTIGEN
(betragter nøje Navnet).

Tak ... Ja, nu maa vi jo se ... Maaske vil Wandel hjælpe ... Frøkenen véd, at han har hjulpet før.

FRK. SOFIE
(rækker ham Haanden).

Tak, Fuldmægtig Jørgensen! ... Far har altid sagt, at uden Dem vidste han ikke, hvordan det skulde gaa!

FULDMÆGTIGEN
(afværgende).

Man gør jo kun sin Pligt ...

FRK. SOFIE
(famlende).

De ... jeg vil ... De ... De taler da ikke om ... om at De har set min Søster saaledes ... ? Aa, undskyld, at jeg siger det, men ... (Taarerne løber ned af hendes Kinder.) Jeg har det ikke let, Fuldmægtig Jørgensen ...

168
FULDMÆGTIGEN.

Jeg vidste ikke, at Frøken Agnes ...

FRK. SOFIE.

Nej, jeg har jo gjort alt, for at skjule det ... (Synker ned paa en Stol).

Pause.

FULDMÆGTIGEN
(ser paa sit Ur).

Ja, nu maa jeg gaa, Frøken ... Klokken er mange ... Og saa skal jeg nok se at ordne alt paa bedste Maade.

FRK. SOFIE
(rejser sig; tørrer Øjnene).

Tak ... ja havde vi ikke Dem ...! Tager De hjem ad Langgaden?

FULDMÆGTIGEN.

Ja ... med Sporvognen.

FRK. SOFIE
(skuffet).

Aa, med Sporvognen ...

FULDMÆGTIGEN.

Jamen, var der noget, Frøken ...

FRK. SOFIE.

Nej, naar De ta'er med Sporvognen, saa ...

FULDMÆGTIGEN.

Jamen, jeg kan godt ...

FRK. SOFIE
(livfuldt).

Ja, hvis De vilde, saa kunde De gøre mig en stor Tjeneste ved bare at stikke Hovedet inden for hos Pätsche, De véd, hernede paa Hjørnet, og sige, at de maa endelig sende mig den blaa Nederdel op i Eftermiddag inden seks, da jeg skal i Teatret i Aften ...

AAGERKARL WANDEL
(sidder i Skjorteærmer i sin Lænestol, i sit Soveværelse, yed Siden af sit Pengeskab og "slaar Mave" efter Middagsmaden).

Han er i saadanne Andagtsstunder ikke god at komme op ved. - Det ringer paa Entréklokken, og Wandels Husbestyrerinde

FRØKEN SCHLICHTING
lang, mager og religiøs, gaar ud og lukker op. Det er
FULDMÆGTIG JØRGENSEN.

FRØKENEN.

Hr. Wandel hviler!

FULDMÆGTIGEN.

Sig, at det er mig.

WANDEL
(der hører Græsset gro).

Hva' er der?

FRØKENEN.

Det er Hüllichs Fuldmægtig.

WANDEL.

Hva' vil han? ... Jeg sover!

FRØKENEN.

Han vil gerne tale med Dem.

WANDEL.

Hum ...!

FRØKENEN.

Maa han komme?

WANDEL.

Hum ...!

JOMFRUEN
(aabner Døren).

Værsgod ...

FULDMÆGTIGEN
(ind).
169
WANDEL
(i sin Stol, hojrød og oppustet. - Han støtter Hænderne mod Stolens Arme, og hans uhyre Mave ligger som en overstoppet Dyne frem mellem hans skrævende Ben).

Hva' vil De ... æ-hæ-e?

FULDMÆGTIGEN.

Det er et Par Veksler ...

WANDEL.

Jeg har jo sagt, at jeg vil snakke med ham sæl!

FULDMÆGTIGEN.

Hr. Hüllich er syg ...

WANDEL.

Den kender vi ... fuld! At Menneskene ikke kan lære at holde Maade ... Hvor store?

FULDMÆGTIGEN.

En paa nitten Hundrede og en paa elleve Hundrede ...

WANDEL.

Og hvor stor Afbetaling?

FULDMÆGTIGEN.

Seks paa den store og fem paa den lille ...

WANDEL.

Hvor længe tror De, jeg kan blive ved med det, Højstærede?

FULDMÆGTIGEN
(rolig).

Hr. Wandel har jo Sikkerhed ...

WANDEL.

Har De Blanketterne med?

FULDMÆGTIGEN.

Ja ... her er de ...

WANDEL
(undersøger Underskrifterne).

Det er mærkeligt ... æ- hæ-e ... at han stadigvæk kan skrive sit Navn saadan uden at ryste.

FULDMÆGTIGEN
(rolig).

Ja - ...

WANDEL.

Har De sæl været ude hos ham?

FULDMÆGTIGEN.

Ja.

WANDEL.

Og De saa' ham sæl skrive?

FULDMÆGTIGEN
(uden Tøven).

Ja.

WANDEL.

Og han var meget fuld?

FULDMÆGTIGEN.

Han var ... ja ... stærkt angreben ...

WANDEL.

Men hvor Fanden kan han saa skrive sit Navn saa flot! ... (Kniber et Øje til.) For De har vel ikke hjulpet ham ... hæ, hæ? ... Naa, mig rager det jo ligemeget! ... Har De Afdraget?

FULDMÆGTIGEN.

Ja.

WANDEL.

Fyld saa ud ... Dér staar Blæk og Pen.

FULDMÆGTIGEN
(sætter sig ved Bordet ved Siden af Wandels Stol og udfylder Vekslerne).
WANDEL
(sætter sit Navn bagpaa).

Jeg synes for Resten ... æ- hæ-e ... De sa'e forleden, at Banken vilde ikke forny mere?

170
FULDMÆGTIGEN.

Jo, med Deres Navn paa!

WANDEL.

Hum! ... Og Pengene til mig?

FULDMÆGTIGEN.

De er hér ... Er det ikke halvtreds?

WANDEL.

Halvtreds for hver jo ... (Arrig.) Hva' Fanden spør' De om det for, da De véd 'et!

FULDMÆGTIGEN
(rækker ham en Hundredekrone-Seddel, som)
WANDEL
(folder sammen og putter i Portemonnæen).

Det var til den Flaske Hvidtøl!

FULDMÆGTIGEN.

Og saa vilde jeg gerne laane Nøglerne til det store Pakhus ... ?

WANDEL
(misfornøjet).

Hva' skal De nu ha'?

FULDMÆGTIGEN.

Hundrede Mortensen store Geografi og hundrede Hansen Bibelhistorie for Mellemklasserne.

WANDEL.

Bogen ligger i Skabet dér ... Vil De ta' den!

FULDMÆGTIGEN
( tager Lagerbogen og Nøglerne til Pakhuset fra en Hylde i Pengeskabet. - Sætter sig ved Bordet og fører de 100 Mortensen og de 100 Hansen ind som udgaaet.
WANDEL
(raaber).

Schlichting! ... Kaffe!

Og som om Frøkenen havde staaet parat uden for Døren, træder hun i samme Nu ind med en Kop tillavet Kaffe og fem smaa mørkebrune Tvebakker paa en Tallerken, som hun stiller fra sig paa Bordet. - Derpaa tager hun en Kasse Cigarer frem fra en Krog bag Døren, byder Principalen en, bringer Kassen tilbage, stryger en Tændstik og sætter til Cigaren, som Wandal har bidt Spidsen af, blæser Tændstikken ud, lægger den paa Underkoppen og vil forsvinde ... alt uden Ord og i kristelig Sagtmodighed.

WANDEL
(gumler Tvebakker).

Hvor er Lily?

FRØKENEN.

Frøkenen er paa sit Værelse.

WANDEL.

Jeg vil snakke med hende.

FRØKENEN.

Frøkenen ønsker ikke at forstyrres før Klokken fem.

WANDEL.

Hva'?

FRØKENEN.

Frøkenen sagde, at hun vilde ikke forstyrres før Klokken fem.

WANDEL.

Naa ... Hun er vel alene?

FRØKENEN
(tøvende).

Nej ... Hr. Mürer er deroppe.

WANDEL
(svulmer).

Hum ...! Ja stik saa a'!

FRØKENEN
(glider stille ud af Stuen, stille som hun kom ind).
WANDEL
(kradser arrig Lagerbogen til sig og blader i den).

Det begynder ellers at tømme! I kommer snart til at lægge noget mere fra det lille Pakhus over til mig!

FULDMÆGTIGEN
(der har rejst sig).

Vi har tænkt paa at 171 lægge seks Hundrede Eksemplarer af Mellings Samfundsbilleder derover.

WANDEL.

Hvor mange er der trykt af den?

FULDMÆGTIGEN.

Et Tusind.

WANDEL.

Er de andre solgt?

FULDMÆGTIGEN.

De er ude à Kondition.

WANDEL.

Hva' ta'r I saadan no'et Skidt for!

FULDMÆGTIGEN.

Det pynter paa Forlaget ... Aviserne roste os, fordi vi hjalp en ung og talentfuld Mand frem ... Og saa sidder hans Fader jo i Folkerepræsentationen.

WANDEL
(grinende).

Ja, De er god nok, Jørrensen! ... Han har vel ingen Penge faaet for den Bog, han, Melling?

FULDMÆGTIGEN.

Nej, det bruger man ikke ...

WANDEL
(gotter sig).

Hæ, hæ! ... Ja, hvis De ikke ha'de den Drukkenmaas til Hüllich at slæbe paa, Jørrensen, hva'!?

FULDMÆGTIGEN.

Forretningen er jo hans, Hr. Wandel ...

WANDEL.

Ja ... og De er en god Lurendrejer, er De! De véd nok, hvorfor De holder Hesten i Halen, hva'? ... Forretningen er sgu god nok ... æ-hæ-e ... tror De ellers, jeg hjalp! ... Men han, Hüllichen, maa ikke leve alt for mange Aar endnu!

FULDMÆGTIGEN.

Han lever, saa længe det er Guds Vilje ...

WANDEL.

Ja, det gør han naturligvis, De ... Præstesøn! ... Og kom saa bare til mig; saa skal vi to nok ... Vil De ryge? Kassen staar der henne.

FULDMÆGTIGEN.

Nej Tak; jeg skal ned paa Kontoret.

WANDEL.

Kender De noget til denne her Digter Mürer?

FULDMÆGTIGEN.

Nej, han kommer jo ikke hos os.

WANDEL.

Gaar hans Skidt?

FULDMÆGTIGEN.

Han kommer i flere Oplag, ja.

WANDEL.

Hvorfor har I saa ikke sørget for at faa ham?

FULDMÆGTIGEN.

Vi kan ikke have alle de Bøger, der kommer.

WANDEL.

Hum ... Ja, saa husker De at levere Nøglerne herop, naar De har hentet Bøjerne! ... Og sa' nu ikke flere, end der staar opført, hæ, hæ!

172
FULDMÆGTIGEN
(ler med og gaar. - Men uden for Døren knytter han Hænderne; thi vel har han sine Fejl og sine Hensigter, men i Sammenligning med "Husvært" Wandel føler han sig dog ren som en Messesærk, og saa skal man alligevel ...!)

VII

Den ny Kirke i Arbejderkvarteret hinsides Søerne og Donning Katrines Bro skal i Dag indvies ...

Det er den syvende Kirke, der er bleven opført i Staden Absalonia, siden den nuværende Regering tiltraadte Taburetterne. Og stedse har Hans Excellence v. Lauenburg været Sjælen i disse Foretagender; hans Navn staar ufravigelig øverst under Opraabene til de frivillige Bidrag.

Kareterne holder i Række langs den søndre Side af Kirkepladsen. Kun Skridt for Skridt vinder de frem foran Portalen; thi det gaar langsomt med Tømningen. Indholdet er i de fleste Tilfælde gammelt og skrøbeligt.

Men fornemt!

Hans Excellence Maltus har nemlig, i Anledning af sin Sejr over Æreskænderen Hammerschmidt, besluttet, at denne Indvielse skal overstraale alle sine Forgængere.

Kun de tre første Rangklasser har faaet Entrébillet. - Og saa naturligvis en Hoben Biskopper, Provster, Præster, Klokkere og Degne; men de hører jo med til Lokalet.

Stolestaderne ned gennem Kirken straaler og lyner af Ordener, Skjortebryster, Uniformer og skaldede Isser isprængt hist og her med elegante Dameoverstykker og overdaadige Fjerhatte ...

I den øverste Stol til højre nærmest Alteret har det samlede Ministerium taget Plads ... dog atter med Undtagelse af Marineministeren, der kun interesserer sig for Sømandsmission ...

I Stolen til venstre derimod ser man, dirigeret af den paalidelige Rasmussen, - og Ministeren høstede Dagen efter, selv i Oppositionspressen, talrige Lovord for denne Tanke! - en udvalgt Samling af Kvarterets nettere Arbejdere og Arbejdersker. Det er jo for dem, Kirken er bygget; og de sidder nu der særdeles beærede og i høj Grad ilde til Mode.

Dørene til Vaabenhuset slaas op, Orgelet sætter i, og frem over Kirkegulvets tavlede Fliser skrider Hans Excellence Maltus v. Lauenburg med en Biskop paa hver Haand og det øvrige Kleresi i Ryggen.

Solen, der hidtil har været skjult af Efteraarets tunge Skyer, bryder i samme Øjeblik frem og kaster sine gyldne Straaler ind igennem de brogede Ruder, hvis mangefarvede Tinter, spillende i de hvide Præstekraver, forlener deres Bæreres Ansigter med et henrykt, fast overjordisk Skær.

Ankommen til Koret ordner Processionen sig i to Halvbuer; von Lauenburg tager Plads i Forgrunden til højre paa en simpel Spisestuestol med Rørsæde; og Hans Højærværdighed Biskoppen over Absalonias Stift knæler ned foran Alteret.

EN KLOKKER
beder Fadervor.
ORGELET
bruser løs paa ny. - Og et blandet
HERRE - og DAMEKOR
(afsynger første Vers af Salme Nr. 400) :

Held os, Kirkens Klokker lyder Atter paa den vante Viis ...

173

Hvorefter

BISKOPPEN
(staar op, vender sig mod Publikum og nedbeder i en fortræffelig formet og dybt følt Tale Herrens Velsignelse over "dette Guds Hus, rejst af Menighedens Trang til at ty did, hvor ene Hjælpen findes!'')
KLOKKEREN
(beder paa ny Fadervor).
ORGELET

bruser. - Og

KORET
(synger sidste Vers af ovennævnte Salme)

: Stat da Huus, til Herrens Ære Gjennem mange Slægter ned, Stedse kjært og helligt være Du for Præst og Menighed; Imod Verdens Synd og Sorg, Hid vi tye som til en Borg, Hvor vi sikkre Vaaben finde, Til i Liv og Død at vinde!

Hvorpaa Festen endnu ikke er til Ende.

Den ny Kirkes Præst skal nemlig indsættes og holde sin Tiltrædelsesprædiken ...

Denne Præst er Hr. Mæthæus Millinge, Forfatteren af den bekendte Opbyggelsesbog: "Troens Glødelampe".

Pastor Millinge har, straks da Dommen i den Hammerschmidtske Sag (men heller ikke før) var faldet, skrevet et glødende og nidkært Indlæg i Evangelisk Maanedsskrift, hvori han paaviste det utilbørlige i, at Lægfolk blander sig op i Kirkens Sager og gør sig til Dommere over de himmelske Ting ... "Men vi har jo ogsaa nu nyligen fornummet," saaledes sluttede Opsatsen, "at Gud vor Herre finder sig ikke i saadan Formastelighed, men nedsender over den Frække sin retfærdige Straf, ham til Spe, og Ligesindede til følgeværdig Advarsel !".

Saaledes skrev han. - Og da han omtrent samtidig med denne velmente Artikel tilfældigvis havde indgivet Ansøgning til det høje Kultusministerium om at blive forflyttet fra sit lille Embede som Kapellan i Vestre-Kvarteret til det større Kald som Sognepræst ved den nyopførte Kirke hinsides Søerne, hørte Gud naadig hans Børn og bevilligede hans Ansøgning ...

Og nu bestiger altsaa

PASTOR MILLINGE
for første Gang sit nye Kalds Prædikestol og holder stille og bramfrit sin Tiltrædelsestale. Han har valgt til Tekst Lucas 22 Cap. 14-20: "Og der Timen kom, satte han sig tilbords ..." Atter ruller Kareterne frem foran Kirkens Portal. Og medens Klokkerne klinger og Orgelet toner, staar
MATHÆUS MILLINGE
lille, skulderbred og noget hjulbenet, paa Vaabenhusets Tærskel og bukker med sit blottede, graasprængte Hovede sine Gæster til Dørs. - Men dybest og agtelsesfuldt bøjer han sig for sin øverste Foresatte, Hans Excellence Kultusminister
MALTUS V. LAUENBURG
, Guds Statholder i Kongeriget Rugmelien. Og det ny Tempel bærer Navnet: "Det retfærdige Hjertes Kirke".
174

Fru Adelheid Hegge er altsaa atter begyndt at give Undervisning i Musik ...

Og skønt hendes "lille Ben" er borte fra Hjemmet indtil Klokken tre Eftermiddag, har hun dog fundet det fornødent at omarrangere Lejligheden "for ikke at forstyrre".

Det fælles Sovekammer er derfor ophævet og gjort til Spisestue.

Dagligstuen er gjort til Soveværelse for Fruen.

Og "Benet" tilbringer Natten i Pigekammeret. -

Dette Arrangement synes baade fortræffeligt i Tanke og prisværdigt i Udførelse ...

Men nu begiver det sig, at Ejnar Hegge fra den Aftentime at regne, da han havde set sin Hustru uden Futteraler, var bleven grebet af en heftig Attraa til hende.

Denne Attraa havde han vel til en Begyndelse søgt at bekæmpe som skadelig og sig uværdig.

Men forgæves.

Nat efter Nat, naar han laa paa sit Leje under Ampelen og lyttede til sin Naboerskes sunde Aandedrag, følte han den mest flammende Trang til at gribe forstyrrende ind i denne Sundhed ...

Og om Dagen kaglede han kælent op og gjorde sprittende Elskovs-Pas omkring Damen som en Dværghane omkring en Bramaputrahøne ...

Men Adelheid syntes aldeles ikke at bemærke hans stigende Thermometerstand. - Hun behandlede ham særdeles høfligt, men under Frysepunktet.

Og da han engang i et særlig overhedet Øjeblik, hvor Elskov og Harme samtidig løb af med ham, slog paa: "at en Hustru efter Loven ikke havde Ret til at nægte sin Ægteherre Kvindelighed, naar han begærede hende!" - saa' hun et Sekund fuldstændig uforstaaende paa ham og fór dernæst bardus ind i Sideværelset, hvor hun længe laa hen af undertrykt Latter ...

Og saa var det, at hun fandt paa, at Lejligheden burde omordnes.

Og Ejnarmand, der med begge Hænder greb denne Tvedeling som et muligt Middel til Helbredelse, gav beredvillig sit Samtykke.

Men atter forgæves.

Thi her inde i hans ensomme Celle, hvor Adelheid oven i Købet i et barokt Lune havde anbragt den lyserøde Ampel, greb Attraaen ham endnu vildere an. Han vred og vaandede sig Nat paa Nat og transpirerede afmægtigt og drømte søde Drømme med bitter Udgang ...

Paa ny har en Nat sænket sig ned over Jorden. Alt i Huset er stille. Fra Gaden høres den dumpe Lyd af en tungtladet Vogn - og fra den dunkle Gaardsplads under Vinduerne klinger af og til triste Brudstykker af en sønderrevet Hankats svigefulde ... af en svigefuld Hankats sønderrevne Klage ...

EJNAR HEGGE
staar skælvende af Sindsbevægelse m. m. uden for Døren til sin Hustrus Soveappartement ... Han er kun iført sin stumpede Natskjorte; og hans nøgne Fødder stikker i Filt-Pampusser. - Han lægger Øret til Nøglehullet og lytter ... intet høres. - - Varsomt griber hans Haand om Dørgrebets Horn ... Han har drømt den bittersødeste Drøm, om at han holdt sin velskabte Ademor i sine Arme; det var en vidunderlig frydefuld Fornemmelse ... men han vaagnede, førend Drømmen endnu havde faaet sin lovbundne Afslutning ... Og nu er det, at han er staaet ud af sin Seng, for at forsøge ... Han vil ... hun maa ... han vil fuldende Drømmen ved hendes virkelige, levende Bryst ... han ...

Aa, Ademor, Ademor, Du maa have Medlidenhed med din lille Ejnarmand! ... Sagte lukker han Døren op og glider ind ... Han hakker Tænder ... A ... A ... Ademor ... sov ... sov ... over Du?

ADEMOR
(hører intet).
EJNARMAND
(nærmere).

Lille Ade ...

175
ADEMOR
(farer over Ende, søvndrukken).

Hvem er det?

EJNARMAND.

Det er ... det er mig ...

ADEMOR
(lysvaagen).

Men Gudbevares Menneske, hvad vil Du?

EJNARMAND.

Jeg - æ ... Du ... jeg ...

ADEMOR.

Er Du syg?

EJNARMAND.

Maa jeg ikke ... jeg ... maa jeg være lidt inde hos Dig?

ADEMOR
(kort og afgjort).

Nej!

EJNARMAND
(bønligt).

Aa, lille Ademor ...?

ADEMOR.

Vrøvl! Gaa ind til Dig selv!

EJNARMAND
(stønner uartikuleret).
ADEMOR.

Hvad er det for en Lyd?

EJNARMAND.

Det er vist en Kat nede i Gaarden ...

ADEMOR.

Hvad er Klokken?

EJNARMAND.

Fire ... Maa jeg saa, Ademor ...?

ADEMOR.

Nej, har jeg sagt! ... Gaa din Vej!

EJNARMAND
(grædende paa Knæ foran Lejet).

At Du ... at Du kan ... nænne ... nænne det ... Adelheid ...!

ADEMOR.

Skammer Du Dig ikke!

EJNARMAND.

Næ-i ...

ADEMOR
(der et Øjeblik har vaklet vis à vis denne dybe Kærlighed, gør nu Vold paa sig og drejer sig brutalt mod Væggen.

Tavshed ...

Scenen har under det hele Optrin været mørk, og de agerende har ikke kunnet se Flig af hinanden.

EJNARMAND
(tryglende).

Ade ... lille søde Ade ...?

ADEMOR
(svarer ikke).
EJNARMAND.

Jeg fryser ...

ADEMOR
(tier fremdeles).
EJNARMAND
(fatter Haab: Tavshed er Samtykke! - og begynder at fingerere ved Lejets Bolster).
ADEMOR
(vender sig adræt og trækker Tæppet om sig som et Harnisk).

Nej, siger jeg! Kan Du ikke høre, Menneske! - Gaa ind til Dig selv og lad mig være i Fred!

EJNARMAND
(rejser sig stille. - Staar et Øjeblik endnu og haaber paa det vidunderlige ... og pampusser derpaa mat og slukøret tilbage til det tomme Pigekammer. -)

Udenfor griner Maanen ...

176

Edmund Mellings "Samfundsbilleder" er altsaa udkommet ...

Aviserne har gennemgaaende modtaget den med Respekt; nogle endogsaa med Begejstring; Forfatteren er gentagne Gange bleven kaldet: "Den unge lovende Videnskabsmand".

Hvorpaa man er gaaet over til Dagsordenen: Brækkede Ben, bortløbne Prinsesser af Huset Habsburg, falske Tikronesedler og de sidste Lystmord ...

Der er blevet solgt i alt femten Eksemplarer af dette Værk, hvori en ung fyrig Sjæl har nedlagt hele sit glødende og naive Hjertes Indignation og Forhaabning ...

Dog, Edmund Melling smiler højt og skænker tilsyneladende ikke længere sine Samfundsbilleder en Tanke. Han er for længst begyndt paa et nyt og ligesaa epokegørende Værk, som han foreløbig har givet Titel: Dansemus; Verdensdrama i fem Akter.

Her er hans Udkast:
Første Akt.

Gud uindskrænket Regent. - Alt saare godt.

Anden Akt.

Gud tager Profeterne til Ministre. - Depravationen begynder.

Tredje Akt.

Gud og Ministrene afsættes af Sønnen. - Depravationen vokser.

Fjerde Akt.

Sønnen afsættes af Paverne. - Depravationen kulminerer.

Femte Akt.

Kaos.

Den hele Guddommelighed viser sig at være Hjernespind digtet af Epileptikere og sat i Scene af de kloge og viljefaste for bedre at kunne udnytte de dumme og svage. - "Det moderne Samfund" opstaar. - Løgnen og Humbugen sættes i Højsædet og kaldes Sandhed og Retfærdighed. - Al Jordens Folk ligger i med Venus og Guldkalven. - "Dansemus". - Soli deo gloria! - -

Saa vidt er han naaet med sin Bog. -

Men bedst som han en Dag sidder ved sit Arbejdsbord kæmpende med Dramaets videre Udarbejdelse, slaar den Tanke pludselig ned i hans Hjerne: Sæt, at Jomfru Marie havde faaet Tvillinger! ... og han smider Pennen fra sig og brister i en skingrende Latter: ha, ha, ha-a-a ...!

Det er Aften. Skæret fra Gadelygten udenfor fylder Stuen med et blegt Lys. - I Buret henne under Vinduet træder Musene deres fredløse Dans; og bag Døren til Naboværelset høres den forladte Oldings klynkende Klage ...

Men Edmund Melling har i flere Døgn ikke været hjemme.

Ude ved Søerne, der adskiller det gamle Absalonia fra Nybyen, hvor Arbejderne bor, er der stort Postyr.

En livstræt Kvinde har styrtet sig fra Donning Katrines Bro paa Hovedet ned i Bølgerne. - -

Absalonianere af begge Køn hænger med Overkroppene ud over Broens Rækværk, fægter med Armene og raaber og skriger:

EN PIGE
(hvinende).

Fredrik, Fredrik, Du maa ikke, Du maa ikke!

FREDRIK
(en stor, svær Slagter, river sig løs fra Pigens klamrende Fingre)

: Sludder, Karoline, hvis det nu var Dig, der la' dernede! (og han smøger Frakken af og kaster sig med Cigar i Munden og rundpullet Hat ud over Rækværket. - Vandet staar tre Alen til Vejrs, da hans Krop rammer det.)

KAROLINE
(hyler som en vanvittig og vil følge ham; men holdes tilbage af tjenstvillige Hænder).

Vandfladen dernede oplyses kun svagt af Broens sparsomme Lygte.

MÆNGDEN.

Der er han! - Se, se! - Hvor, Petersen? 177 - Der, der! - Nu dukker han ned efter hende! - Fredrik, Fredrik! - Hold Kæft, din forbandede Tøs, Du forstyrrer ham jo! - Sludder, han kan sogunte drone med det Fedt! - Nu har han faaet fat i hende! - Hun vil ikke, hun stritter imod! - Det gale Fruentimmer! - Hyss, hvad er det, hun siger!

KVINDEN
(nede i Vandet; jamrende).

Lad mig være! Aa Herregud, lad mig være! Jeg vil dø, jeg vil dø! (I det usikre blaffende Lys ser man to mørke Skygger kæmpe med hinanden. - Og paa ny lyder det:) Aa, lad mig dog dø, lad mig dø, lad mig dø!

EDMUND MELLING
(borer sig pludselig frem gennem Mængden. - Han er ligbleg, hans Øjne gnistrer, han slaar om sig med Armene, og hans Klæder er skidne og forrevne).

Det er raat! Det er skammeligt! Hvorfor kan hun ikke faa Lov til at dø i Fred!

EN GAMMEL ARBEJDER
(nikker filosofisk).

Ja, der er noet om 'et, unge Mand! Men

SLAGTEREN
(har nu faaet Krammet paa sit Offer og vader ind mod Land med hende).
EN POLITIBETJENT og EN DROSKE
(er skaffet til Veje).
KVINDEN
(slaar atter fra sig og skriger).

Jeg vil ikke! Jeg vil ikke!

MELLING
(hen mod Betjenten; knytter Hænderne).

Det er raat, at et Menneske ikke kan faa Lov at dø! Sig dog til ham, at han skal slippe hende!

BETJENTEN
(glor ham uforstaaende an).

Er De gal?

TO BEHJERTEDE MÆND
(som nu ser, at de kan bunde, vader Slagteren til Hjælp).
FLERE POLITIBETJENTE
(kommer til).
MÆNGDEN
(stormer over Broen ned til den lave Bred under Kastanjetræerne for bedre at se).
KVINDEN
(skriger stadig, at man skal lade hende dø).

Men

SLAGTEREN
(og de to behjertede slæber hende i Land, trods hendes Protester. - De har næsten flaaet Tøjet af hende i deres Iver).

Nu stoppes hun ind i Drosken.

EN POLITIBETJENT
(tager Plads ved Siden af hende).
VOGNEN
(ruller af mod Hospitalet).

Men

KVINDEN
(sætter atter i med sit):

Jeg vil dø! Jeg vil dø! Jeg vil ... 178 Da lægger

BETJENTEN
(sin behandskede Haand over hendes Mund, og Skrigene forstummer ...)

Pludselig griber

EDMUND MELLING
(den nærmeste Politibetjent haardt i Armen):

De skal staa mig til Ansvar! ... I skal alle staa mig til Ansvar for, hvad her er sket ... alle!

BETJENTEN
(frigør sig).

Er De fuld? Gaa Deres Vej! Hvor bor De?

EDMUND MELLING
(rank).

I en Krybbe ... i en Krybbe bor jeg! I en Stald! (Raabende:) Jeg er Guds enbaarne Søn! Jeg er Tvillingbroder til den Herre Jesus Kristus! Jeg er den nye Religionsstifter, som Verden sukker efter!

BETJENTEN
(hurtig til en Kollega).

Svendsen, pas paa ham!

Men i samme Nu griber

EDMUND MELLING
(med en lynsnar Bevægelse Betjenten med begge Hænder i Halsen):

Mit Hus er et Bedehus, og I har gjort det til en Røverhule!

DEN ANDEN BETJENT
(kaster sig over ham).
MELLING
(sætter sig til Modværge og slaar rasende fra sig. - Hatten har han mistet; Blodet løber ned over hans Ansigt fra en Rift i Panden; og der staar Fraade om hans Mund)

: Satan ! Satan ! Satan ! Men et Par Minutter efter har Betjentene slaaet ham til Jorden. Og snart kører Edmund Melling bastet og bundet til Hospitalets Sindssygeafdeling - bagefter Kvinden, der ikke maatte faa Lov til at dø.

MÆNGDEN
(giver ham et Hurra med paa Vejen).
EN KIOSKDRENG
(fløjtende op paa sin Cycle).

Hyt - hyolit! Det var sgu en regulær Pip!

Paa Poppeløen, en af Rugmeliens sydlige Smaaøer, ligger Aage Mackeprangs Fødegaard, Grødesholm.

Det er en smuk Gaard og en frugtbar Gaard. - Og frugtbare er ogsaa de Poppeløboere.

Det vrimler af Børn i alle Vaaninger. Mackeprangs Forældre har alene sat femten i Verden, syv Drenge og otte Piger. - Macke er selv Nr. 4.

Vi er i Begyndelsen af November; og Aage har faaet otte Dages Orlov fra Bogladen for at rejse ned og deltage i Høstgildet.

Elleve af Børnene er hjemme; og Gaarden genlyder af Syngen, Fløjten, Skrigen, Graad, Latter og anden Tænders Gnidsel. - -

"Tæerne" har ogsaa taget Ferie og er fulgt med Nevøen ...

FADER MACKEPRANG
(er stor, bred, glad og støjende).
MODER MACKEPRANG
(er lille, smal, melankolsk og faatalende, samt noget forskræmt og sygelig af de femten Gange, hun har maattet bøde for sin Ægteherres Favntag).
179
TÆERNE
(Faster Kamilla og Faster Amalie - ligeledes smaa og smalle, er stramt forargede over deres Broders tøjlesløse Manddom og har i sin Tid forborgent raadet Svigerinden til at søge Natteherberg i den borteste Ende af Lejligheden. - Hvilket Raad Sagnet melder, at hun skal have fulgt efter den Tiendes Fødsel. - Men ni Maaneder derpaa bekom Stuepigen Tvillinger; hvornæst Moder Mackeprang sporenstregs returnerede og fik fem Børn til).
LÆRERINDEN
(høj, mager, hvas. - Ligger altid med vaade Klude paa Hovedet om Natten for at afkøle Hjernen efter de daglige seks Timers elleve Mackepranger).
FORVALTEREN
(stor, robust, grinende, bondefødt. - Ser op til sin Principal som en Graverbolig til en Domkirke. - Sidder stedse paa en Stol lige inden for Døren, naar han sidder. - Æder ved Maaltiderne mange Kartofler og meget Rugbrød).

-

Ovennævnte Personer danner for Tiden Grødesholms øverste Rangklasse.

Samme Dag lille Macke kom hjem til Fædrenegaarden, maatte han selvfølgelig rundt i Haven og Udhusene for at hilse paa "alle de gamle Steder"! Han blev fulgt af samtlige sine elleve tilstedeværende Søskende i en Alder fra femten til fire Aar.

Samt af Hundene, Chasseur, Judas og Valdine.

Der var et Mylder omkring ham som af Kyllinger omkring en Høne.

Han kunde til Tider næppe skimtes.

Alle vilde Børnene røre ved ham og holde ham i Haanden.

De syntes, at han var saa stor, og saa pæn og saa morsom ....

Den femtenaarige Dagmar og den fjortenaarige Cæcilie, som er Damer, vil have ham for sig selv og siger: Lad nu Aage være i Fred, Børn; I keder ham!

Den trettenaarige Erik og den tolvaarige Frants, der er Mandfolk, hvisker ham i Øret: Kom lad os stikke af! Vi kan rende stærkere end Tøsene; og saa bliver vi fri for dem!

Mathilde, Carl, Thyra og Harald vil lege Hest.

Rasmus, Bodil og lille Torben vil ride Ranke ...

Og højt paa den brede Stentrappe foran Indgangsdøren staar Fader Mackeprang og betragter sin Yngel og ler, saa det runger i Ladebygningerne ...

Solen skinner, Himlen er blaa, Hundene bjæffer, Køerne brøler, Hestene vrinsker, og i Morgen skal der være Høstgilde. Det er rigtignok en yndig Ferie!
(H. C. Andersen.)

Natten er brudt frem. Novembermaanen sejler bleg og diset hen over Grødesholms Have. Mennesker og Dyr sover. En sagte Vind leger i Poplernes Blade ...

LILLE MACKE
(kommer listende ud af Havedøren. - Han har taget sin Faders store, tykke Vinterfrakke paa, thi det er koldt. Men han kan ikke sove i det dejlige Vejr. Digteren i ham kræver sin Ret ...)

Langsomt vandrer han ned gennem Haven. Snart forsvinder han i Træernes Skygger, og snart skrider han selv med en vraltende og uformelig Skygge foran sig, henover de maanelyse Gange ... En dyb, poetisk Sørgmodighed fylder ham og Vinterfrakken:
Hvad er Livet? Og hvad er vi Mennesker ...?

... forgangen Nat
vor sultne Kat
en ung og lækker Mus fik fat ...

... Aa-rrr! at han dog ikke kan slippe de Vers! - (Det er 180 lille Torben, der har lært dette Poem af Gertrude Barnepige, og som nu mindst tyve Gange i Løbet af Dagen har repeteret det for store Broder Aage for at manifestere sin Dygtighed.) ... Hvor var det i Grunden sørgeligt at leve! Nu havde Aage glædet sig saa forfærdeligt til at komme hjem ... Inde i Absalonia gik han altid og længtes efter Gaarden og Markerne og Haven og sin Moder og sine Søskende:

... Det er Hjemvé, Hjemvé med sin Smerte,
der er Hjemvé, Hjemvé i mit Hjerte ...!

... Men nu, da han havde set dem ... naturligvis var han glad ved at være hjemme ... og han glædede sig ogsaa kolossalt til Høstgildet i Morgen ... men det var alligevel ikke saadan, som han havde tænkt sig det ... bag ved Glæden laa hele Tiden en underlig trykkende og sørgmodig Fornemmelse ... Det var vel, fordi han var Digter ... alle Digtere var jo bedrøvede indvendig:

Det er Hjemvé, Hjemvé med sin Smerte!
Der er Hjemvé, Hjemvé i mit Hjerte!
... Men da den i det samme saa'
en Rotte lod den Musen gaa ...

- Aa-rr! det Vers da osse!

Han er nu naaet ned til Bænken under Akasietræet. Maanen titter frem mellem Grenene, og Hundreder af smaa visne Lyspletter danser henover Gruset, naar Vinden bevæger Bladene ....

Macke sætter sig og kryber sammen i Overfrakken. Han stikker Hænderne i Lommen, finder et Lommeklæde og snyder Næsen, der trænger til det ... Klædet lugter af "Stald" ...

... og Mus og Rotte begge to,
slap lykkelig af Kattens Klo ...

... Her paa denne Bænk var det, at han havde siddet med sin Moder, den Aften, han var løbet bort, og de havde fundet ham nede i Mosen ... Han vilde nu ha' druknet sig, hvis de ikke havde fundet ham og taget ham med hjem! ... Han var saa bedrøvet den Dag ... Lige saa langt han kunde huske tilbage, havde han været bedrøvet ... Han vidste ikke hvorfor, men det kom saa knugende over ham ... Mon alle Digtere havde det paa samme Maade? ... saa var det i Grunden forfærdeligt at være Digter ... men yndigt! ... De store Søskende havde let 181 og gjort Nar af ham, den Aften ... og Faderen vilde have givet ham en Dragt Prygl, fordi han var rendt bort ... Men saa havde Moderen sagt, at de skulde lade ham være i Fred og havde taget ham med sig ned i Haven og sat sig her paa Bænken under Akasietræet og talt saa venligt og kærligt til ham, at han var kommet til at græde og slet ikke kunde holde op igen ... Hans Moder forstod ham! ... Aa, hvor han dog holdt meget af hende! ... mere end af noget andet Menneske paa Jorden! ...

... Forgangen Nat
vor sultne Kat ...

begyndte Verset for fra igen. Men Macke rynkede Panden energisk og besluttede ikke at tage nogen Notits af det ...

... Aa, om hans Moder havde siddet her ved Siden af ham nu! ... der var saa mange Ting, han vilde ha' talt med hende om ... De forstod hinanden! ... hun var heller ikke lykkelig! ... Faderen var rar og god nok; men han maatte vist være dum, ellers kunde han ikke altid være i saa godt Humør! ... Og han forstod slet ikke den fine, lille Moder! ... Og saa alle de Børn, hun havde faaet! ... Og saa den Historie med Stuepigen!

Macke knyttede forbitret Hænderne nede i Frakkelommerne ved Tanken om Faderens Umættelighed ... Og samtidig gennemfór der ham en Gysen, da det randt ham i Hu, at han selv saa tit i den senere Tid havde faaet Mindelser om, at han var Mand ...

... Men han vilde ikke, han vilde ikke; ... En Mand maatte kunne beherske sig! ... Man kunde godt elske en Kvinde uden at ... Det var oprørende, det var raat! ... Naar han engang blev forelsket, og hun gav ham sit Ja, saa ... Ingen Magt i Verden skulde faa ham til at ... Og netop den Kvinde, man elskede og ærede og agtede og holdt mest af ... aldrig! ... Kunde man ikke beherske sig, saa maatte man hellere gaa hen til disse Piger, der tog Betaling, og lade sin Kone være uskyldig!

Og lille Macke trækker en Haand frem af Lommen og lægger den paa sit Hjerte uden paa Vinterfrakken og sværger, at han altid, altid vil elske, ære og agte sin tilkommende Hustru i enhver Henseende!

En halv Timestid senere lister Macke atter ind i Huset.

Overfrakken hænger han tilbage paa dens Plads i Entreen.

Frakken havde været god og varm nok; men Macke ryster alligevel af et eller andet ...

Han deler Værelse med Erik og Frantz. Dette Værelse ligger bagved "det lille 182 Børnekammer", hvor Gertrude Barnepige sover sammen med de smaa ... den søde, lille, sortøjede, sekstenaarige Gertrude Barnepige! -

Macke drager sine Sko af og aabner sagtfærdig Døren.

Et Par af Børnene drejer sig urolig i Søvne, men vaagner ikke.

Maanen lyser ind gennem Vinduet - før, da Synderen sneg sig ud, var Værelset mørkt ...

MACKE
(standser; Vejret er ved at gaa fra ham, og hans Hjerte buldrer; thi midt for hans kyske, men længselsfulde Øjne ligger
GERTRUDE BARNEPIGE
(halvnøgen, med Tæppet gledet bort og et slankt, skinnende hvidt Ben jaget frem i Maanelyset - Foden er ganske vist ikke rigtig velplejet; men hvem tænker paa det i Maaneskin).
MACKE
(staar urokkelig midt i Værelset. Blodet syder ham til Hjernen, og hans østre Øre gløder ... Han glemmer Filosofi, Moral, Drømme og Eder her stillet vis à vis Virkeligheden):

Han vil ... Han maa ... Fader vor, Du som er i Himlen, frels os fra det onde! ... Hvor er det Ben dog hvidt og glat! ... Giv os i Dag vort daglige Brød! ... Aa, Gud, aa Gud, aa Gud, lille Gertrude, lille Gertrude ...

Han lister sig nærmere ... Han er ved at kvæles ... Det er, som har nogen grebet ham i Struben ... Han strækker en Haand frem ...

Da gør

GERTRUDE
(en Bevægelse).

Og Fanden ta'r ved

MACKE
(ind i det andet Værelse).

HØSTGILDET

Dansen gaar i Vognporten. Der er lagt Bræddegulv; og Væggene er beklædt med Flag og grønt ...

Tre Musikanter sidder paa et højbenet Bord i Salens bageste Hjørne og arbejder med Violin, Fløjte og Valdhorn ...

Der spilles en Wienervals, og Gulvet er ét surrende Virvar af Mænd, Koner, Piger og Karle. - Selv gamle

NIELS RØGTER
(valser med. - Hans Bevægelser er stive og kantede; han ligner et Savelad i Bukser, saadan skræver han af)

: Nu gaar hun godt igen ! (raaber han og maser med den tykke Trine Langlænders nede fra Mosen. - Hun griner, saa hun er færdig at sprække, og hendes sorte Haartjavser kryber frem under Bindehuen, stive som Pinde af Fedt og Kønrøg. Lokalet damper af Støv, Sved og Menneske-Os. Men jo tykkere "Atmumspære", des større Morskab, siger Niels Røgter. Og udenfor hænger Maanen!)

(Nu kommer Herskabet, som har været ovre at spise til Aften.)

FADER MACKEPRANG
(bred og munter, byder øjeblikkelig Forkarlens Kone op og snurrer af med hende. - Hun gaar bag over i Hagesløjfen af lutter Beærethed).
183
FORVALTEREN
(der er i Klædesfrakke og højrødt Bindeslips, bukker sidelæns for Moder Mackeprang, som smilende undslaar sig; hvorpaa han gaar løs paa Lærerinden, der er villig i blomstret Musselin).
ET PAR KARLE
(slaar Armene om de "unge Frøjkener" Dagmar og Cæcilie.)

- Og

ERIK og FRANTZ
(hopper af Sted med Stuepigen og Husjomfruen.)

- Medens

KUSKEN CHRISTEN CHRISTENSEN
(som Aage, paa Grund af hans forbavsende Længde, har givet Navnet: det høje C., bemægtiger sig den mindste af Tæerne og svinger hende saa ubehersket i Omdrejningerne, at hendes Dukkefødder spræller i Luften, og Søsteren sædelig oprørt vrider sine Hænder og skriger):

Amalie, Amalie, man kan se, man kan se!

Men det nytter ikke, hvad man end kan se, og hvor meget end den store Taa skriger, Christen Christensen, én Gang sat i Bevægelse, standser ikke sin Bersærkergang, før Musikken holder inde; og da er Amalie saa skakmat og gennemarbejdet, at det er hende fuldstændig ligegyldigt, om man endogsaa havde set selve Blonderne omkring hendes smaa, spidse Jomfruknæ.

Tavse og dystre sidder lille Macke og hans Moder Side om Side med hinanden i Haanden.

Musikken larmer, og Dansere og Danserinder tramper ...

MODEREN
(tænker paa den før-mackeprangske Periode, da hun hed Line Sommerfeldt og var ung og glad og sprælsk og straalende og syntes, at Livet var at se frem til som et Landskab fuldt af hemmelighedsfuldt susende Skove, spejlblanke Søer og tindrende Sol. - Men saa sagde Præsten Sønnichsen en Dag, at nu hed hun Line Mackeprang og skulde være sin Mand underdanig i alle Ting og vorde frugtbar og mangfoldig ...)

Skal Du ikke danse, lille Aage!

MACKE
(vaagner og griber fastere om hendes Haand).

Nej, Mor, jeg vil hellere sidde her hos Dig.

MODEREN.

Unge Mennesker skal more sig, min Dreng.

MACKE.

Ja ... men jeg morer mig bedst ved at sidde her og se paa de andre.

FADER MACKEPRANG
(snurrer rød og leende forbi med Marie Malkepige).
MACKE
(sender et foragteligt Blik efter ham).
SØSTER DAGMAR
(kommer stormende og griber fat i Broderen).

Aage, Gertrude Barnepige vil saa gerne danse med Dig ... kom!

MACKE
(farer sammen i Rædsel - ingen véd hvorfor).

Nej ... !

DAGMAR.

Hun synes, Du er saa sød, siger hun! ... Se, der staar hun ovre.

MODEREN.

Dans nu en Gang med Gertrude, min Dreng ...

MACKE
(gysende).

Nej ... nej, jeg vil ikke!

FORVALTEREN
(bukker i det samme sidelæns for Dagmar og farer af med hende).
184
MODEREN
(bekymret).

Er Du syg, lille Aage ... jeg synes, din Haand er saa kold?

MACKE
(slaar pludselig Hænderne for Ansigtet og hulker).

Aa, Mor, Mor, jeg er saa ulykkelig!

MODEREN.

Men, lille kære Ven dog ...

Niels Røgrer og Trine Langlænders tumler henrykte forbi: de har lagt Hænderne om hinandens Hofter og stamper af Sted, saa Gulvet gynger. - Det høje C svinger Lærerindens Musselin. - Tæerne hopper rundt med Nevøerne Erik og Frantz. - Søster Cæcilia snurrer under Hvin og Latter en rasende "Mølle" med Skovfogdens Alvilde ...

Det er ud paa Morgenstunden. Herskabet er for længst gaaet til Ro, og Maanen ligeledes.

Men lille Macke, der er Digter, er oppe "for at studere Folkelivet".

Ovre i Festlokalet gaar Dansen noget trægt. Musikken nikker søvnigt; og kun enkelte Par bevæger sig slingrende rundt paa Gulvet. - Lysene brænder med lange Taner; og Vægdekorationerne hænger støvede og visne ...

Men ude omkring i Loer og Lader er der en sagte Hvisken og Tisken; og frem bag de nysatte Kornstakke lyder Smaaskrig og stille Latter.

GERTRUDE BARNEPIGE
(den søde, lille sortøjede Gertrude Barnepige, der for en Gangs Skyld har faaet Orlov fra sin Nattevagt i Børnestuen, kommer sky hen imod Macke, som staar drømmende og sørgmodig ved Indgangen til Festsalen ... hun finder ham saa "pæn" med de Lokker ved Ørene, og saa "dannet" - det pæneste, det mest dannede hun nogen Sinde har set af Mandkøn ... Hun har sværmet om ham hele Aftenen; men Macke har stadig undgaaet hende, det er ligesom, han er bange for hende ... Nu tager hun paa en Gang kraftigt Mod til sig og gaar hen og stiller sig lige foran ham):

Skal vi to ikke danse engang sammen, Hr. Aage?

MACKE
(blegner).

Nej ... næ jeg danser ikke, Gertrude!

GERTRUDE

(ser bedende paa ham med sine sorte Øjne). Jo, aa hva'? Lad os bare prøve? Begge har de den største Lyst til at kaste sig i hinandens Arme og trykke sig op ad hinanden, knuge hinanden, kysse hinanden ... sidde med hinanden paa en ensom Bænk og kysse, kysse, kysse ...! Og pludselig tager Macke et Skridt frem, slaar Armene omkring Pigebarnet og knuger hende til sig af alle Livsens Kræfter, borer sin Mund ind mod hendes, saa Tænderne mødes - vild, gal, forrykt, ude af sig selv dér midt paa Gulvet foran alles Aasyn! - Og Piger og Karle raaber: Nej se Aage! - Haa, haa, haa! se Aage og den bitte Gertrud! - Saa har han sgu dog lært no'et derinde i Kongens Absalonia!

MACKE
(ser sig forvildet om, slipper Pigen og flygter, slaget med Rædsel, ud i Natten ...)

Langt ud ad de øde, mørke Veje flygter han; og derude kæmper han med sig selv som Jacob fordum med Engelen ...

Og da han senere kommer listende tilbage, er Festen endt, og alt er lukket og slukket.

I Østen lysner Dagskæret, og rundt omkring fra Gaarde og Huse galer Hanerne ...

Da Macke naar ind gennem Porten, møder han Niels Røgter, som gaar til sin Dont i Stalden.

185
NIELS
(standser og siger)

Saa dér er han, bitte Aage? Han er nok Maarenmand!

AAGE
(sky).

Ja-e ...

EN HANE
(galer skingrende i Hønsehuset tæt ved Siden af).
AAGE
(farer nervøst sammen).

Hvad skriger de Haner dog altid saadan for om Morgenen!

NIELS RØGTER.

Haa-e, ja jeg véd sgu'nte, bitte Aage...! Di si'er vel sagtens: Hvor Satan er der en Høne? - for det raaber vi jo allesammen paa.

VIII

Etatsraad, Bankdirektør Ernst Klingemanns Lejlighed i Regentgade. -

Etatsraaden og Etatsraadinden, født v. Lauenburg, fejrer i Dag deres Sølvbryllup.

Det lyner og blinker overalt i Salonerne. - Herrerne har Brystet bedækket af Kors, Stjerner og Fortjenstmedaljer. - Damerne har ingenting netop paa det Sted, men straaler ellers paa andre Kanter.

I den midterste og største Salon staar Sølvbrudeparret og giver Kur.

EN GEHEJMERAAD
(triner ind).

Godaften, Fru Etatsraadinde! ... Godaften, kære Hr. Etatsraad! ... Og mine bedste Ønsker for Dagen!

PARRET.

Hjertelig Tak, Hr. Gehejmeraad! ... Og Tak, fordi De vilde komme.

EN GENERAL
(paa Træben; hvilket er sjældent blandt Generaler).

Fru Etatsraadinde, hrm, hrm, De er skønnere end nogen Sinde!

ETATSRAADINDEN.

Hr. Generalen vil smigre en gammel Kone ...

GENERALEN.

Paa ingen Maade! Behøves ikke! ... Vel Deres Excellence?

MARINEMINISTEREN
(en lieber Søgut paa et Par og Tres).

Hvad si'er De, General?

GENERALEN.

Jeg si'er, at Etatsraadinden ligner en Victoria ... æe-e ...

JØRGEN MÜRER
(lille, flabet, elegant).

... regia, Hr. General!

GENERALEN
(ænser ikke Digteren).

... en Victoria regia, Deres Excellence!

186
MARINEMINISTEREN.

Aldeles ja! ... Man skulde ikke tro, at det var et Sølvbryllup, der blev fejret her i Aften! ... Tillad en ældre Ulk at kysse Deres Haand, Fru Etatsraadinde?

GENERALEN
(der ikke vil stikke op for Marinen).

Og jeg den venstre!

ETATSRAADINDEN
(rækker begge Hænder frem).
MINISTEREN og GENERALEN
(kysser).

Flere Gæster strømmer til. - Selskabet bliver fuldtalligt. - Døren til det Allerhelligste slaas op.

Spisesalen. -

Fire elektriske Prismekroner og talrige Kandelabre kaster et Niagara af Lys ned over det pragtfulde Bord, dækket til tresindstyve Personer og monteret med Blomster, Sølvtøj, Krystal, saksisk Porcellæn, hvide Kvindebuster og sorte Herrekjoler ...

(Hængte der i Dørkarmen ind til den nærmeste Salon en Trapez, og sad der i denne Trapez en Jordens Mindremand *) og lod sit Blik glide ud over Forsamlingen, han vilde tro at se for sine uværdige Øjne et Gudernes Taffel, en Banket i de Saliges Boliger ... et himmelsk Panoptikon.)

Man begynder med Kaviar. En hel Stør, fanget i Floden Volga, serveres paa en Isblok og skæres op; hvorefter man med langskæftede, fladsløvede Sølvskeer borer Dyret Rognen ud af Livet og fortærer den med ristet Brød og en Tanke af Citron.

Derefter serveres Suppe med fingertykke Asparges.

Derefter Østers paa Isblokke og uden Skal.

Derefter sprængte Ænder med Ærter, Blomkaal, røget Bayonne-Skinke og rørt Smør - fantastisk delikate!

Derefter Straszburger-Gaaselever-Postej paa Artiskokstole.

Derefter Dyreryg med Paradisæble-Gelé.

Derefter Kæmpe-Ananas.

Derefter Fasaner med Fjer paa.

Og endelig til Slut: Is à la Marengo og Dessert: grønne Druer, blaa Figen og gule Oranger, alt direkte fra Voksestedet.

Vinene behøver ikke at nævnes; men der er elleve Glas foran hver Kuvert.

Steg Nr. 1 ødelægges af

SØLVBRUDGOMMEN.

... Han vilde bringe sin kære Hustru en hjertelig Tak for de Aar, de havde levet sammen i Sorg og Glæde. Den moderne Tid betragtede Ægteskabet som en forældet Institution. Han var ikke moderne, saa han gjorde ikke dette. Ægteskabet havde altid staaet for ham som den Prøvesten, paa hvilken to Menneskers Hjertelag bestod Ildprøven for Livet. Ild lutrer, bøjer, forædler. Og han turde sige, at for hans Hustrus Vedkommende - om sig selv vilde han tie - var denne Ildprøve faldet gunstigst muligt ud. Hun var en sød ung Pige, let og flagrende som en Sommerens Sommerfugl, * 187 da han for femogtyve Aar siden havde den Lykke at fange hende og sætte hende i Bur ... Men nu sad hun her ved hans Side, trods sit desværre noget skrantende Helbred, som en smuk og myndig Husfrue, Inkarnationen af en hjertensgod og forstandig Hjemmets Herskerinde, for hvem alle, der kom i hendes Nærhed, bøjede sig i Kærlighed og Hengivenhed ... en klog og opofrende Moder, en varmtfølende og forstaaende Hustru! - Tak, kære Natalie, for hvad Du til Dags Dato har været for mig og vore Børn! Og vær forvisset om, at tryggere Sæde i Hjerte og Tanker kan intet Menneske opnaa hos et andet, end det, Du indtager og stedse vil indtage i vore! ... Tak, min Hustru!

SØLVBRUDEN
(fælder Taarer).

- Og

SELSKABET
(rejser sig i rørt Tilslutning).

Men Ryggen er blevet kold ...

Steg Nr. 2 ødelægges af

PROVSTEN

, ... der jo havde fulgt denne sjældne lykkelige Ægtepagt fra Tidernes Morgen, indtil denne Dag, hvor Sølverkronen om Brudens Pande og Sølverstænkene i Brudgommens Haar vidnede om, at ikke var Tiden gledet sporløst hen over Mandens og Hustruens Hoveder; men rundelig Gengæld havde de faaet... osv., osv. i Børnene, hvem Hans Højærværdighed havde døbt og konfirmeret, "ligesom" han havde ægteviet deres kære Forældre ...

Ogsaa denne Tale modtoges med hjertelig Resignation og begejstret Tilslutning. -

Resterne af de fjerprydede Fasaner bæres ud. Isen og Desserten serveres. Samtalen bliver almindelig ...

Taflet hæves.

I Salonerne : Mokka og Likører. -

I Herreværelserne : det samme plus Havanna.

Deres Excellencer Kultus- og Marineministeren sidder Side om Side i en Hjørnesofa, begge sekstiaarige, glade og mætte.

MARINEMINISTEREN.

Har Du fornylig hørt noget om Bageren, Lauenburg?

MALTUS.

Ja, han vil nok tage Martyriet paa sig og "sidde" Bøden af.

MARINEMINISTEREN.

Vil han ikke appellere?

188
MALTUS.

Nej ... Og hvad kunde det ogsaa nytte ham.

Pause med Kognak.

MARINEMINISTEREN.

Du kan vel nok huske, Lauenburg, at jeg ikke overværede det Ministermøde, I holdt i sin Tid, da Bageren vilde være Professor?

MALTUS.

Ja ... Du skal jo altid vide at lumske Dig fri!

MARINEMINISTEREN
(klukker stille).

Det var nemlig mig ...!

MALTUS.

Hvad var Dig?

MARINEMINISTEREN.

Det var mig, der havde frekventeret Charlotte den Aften ...

MALTUS
(i Sæt om mod ham).

Var det Dig!

MARINEMINISTEREN.

Gu' var det saa, ha, ha! ... Kan Du ikke huske, at jeg var oppe hos Dig for at tale om Kassematbevillingen ?

MALTUS.

Nej, det husker jeg ikke ...

MARINEMINISTEREN.

Jo ... og saa faldt Talen paa den lille Fenger ...

MALTUS.

Ja, nu husker jeg det, ja!

MARINEMINISTEREN.

Du roste hende i høje Toner ... Og saa fik jeg sgu Lyst til at frekventere hende! ... Storartet! Hun er storartet!

MALTUS.

Og Du tav!

MARINEMINISTEREN.

Ja, hvad skulde jeg rodes op i den Historie for! det havde blot gjort den yderligere kompliceret.

MALTUS.

Aa ja saamænd ... Og nu er den jo ogsaa forløbet, som den skulde! - - Ja, ikkesandt, er hun ikke storartet!

MARINEMINISTEREN.

Storartet!

EN MIDALDRENDE KOMTESSE.

De véd ikke, Hr. Jørgen Mürer, hvor Deres Poesier ofte har glædet mig!

JØRGEN MÜRER.

Deres Naade er altfor artig ...

KOMTESSEN.

Hvor maa det være yndigt saaledes at kunne digte!

JØRGEN MÜRER.

Komtessen har aldrig selv digtet?

KOMTESSEN
(smigret).

Aa nej ...!

189
JØRGEN MÜRER
(ser hende dybt ind i Øjnene).

Det vilde jeg dog ellers tro ...

KOMTESSEN
(rødmer forvirret betaget).
GEHEJMERAADEN.

... Vi maa sætte haardt mod haardt, ellers ender det med, at Oppositionen tilriver sig Magten !

EN PROFESSOR I FILOSOFI.

Jamen se ud over Landene, Hr. Gehejmeraad! Det nytter næppe længere at stampe imod Brodden.

GEHEJMERAADEN.

Enhver Ven af Lovlighed og Orden stamper!

EN JUSTITSRAADINDE.

... Og vil De tro, Etatsraadinde, saa kom Hendes Kongelige Højhed til mig!

SØLVBRUDEN.

Næ, hvad siger De!

GEHEJMERAADINDEN.

Ja, Hendes Kongelige Højhed er jo undertiden meget nedladende.

EN JUSTITSRAAD.

Deres Excellence mener altsaa virkelig, at Venstre vil sejre ved næste Valg?

MALTUS.

Ubetinget! ... Vor Tid er forbi!

JUSTITSRAADEN.

Og hvad saa?

MALTUS.

Ja, saa kommer Højskolerne til Fadet ... og saa bliver her sgu hyggeligt i Rugmelien!

HUSLÆGEN.

Disse Røntgens Straaler, og denne Finsens Stue!

JØRGEN MÜRER.

Humbug! Humbug!

EN FULDMÆGTIG.

Jamen, De maa dog indrømme, Hr. Professor ...

HUSLÆGEN
(negligerer Fuldmægtigen).

Jeg vil ikke just sige 190 Humbug, Hr. Jørgen Mürer ... men den hele Berømmelse stikker i, at Deherrer er kommet først!

MARINEMINISTEREN.

Og saa nægter de Bøndertampe at bevillige Kanoner!

EN JUSTITSRAAD.

Utroligt! En Marine uden Kanoner!

JUSTITSRAADEN FRA

FØR. Men hvad gør De saa? Hvad gør saa Regeringen?

MARINEMINISTEREN.

Vi ta'er dem sgu sæl!

EN SYGEPLEJERSKE
(adelig født og Veninde af Sølvbruden).

Hvorledes gaar det, lille Natalie?

SØLVBRUDEN.

Tak, kære Søster Magdalene, rigtig godt.

SYGEPLEJERSKEN
(stryger hendes Haar).

Er Du ikke træt?

SØLVBRUDEN.

Aa jo, maaske lidt.

SYGEPLEJERSKEN
(bort. - Hun er høj, mørk og fladtrykt, med store, brændende, sorte Øjne. - Og hun kaldes "Den Uovervindelige", fordi hun aldrig skal have elsket nogen Mand).
SØLVBRUDEN
(derimod er lille, buttet, blond og blaaøjet).
UNGE KLINGEMANN
(lang, mager, ledeløs, med sparsomt Haar, høje Flipper og klamme Hænder. - Ser efter den "Uovervindelige" og snøvler til sin Søster).

Saa, nu har "Malene" igen været henne og forføre Mama!

SØSTEREN
(rødmende).

Du maa ikke sige saadan noget!

EN ENKE-ETATSRAADINDE
(til Jørgen Mürer).

Paa Torsdag spiser nogle gode Venner til Middag hos mig ...

JØRGEN MÜRER.

Naar jeg altsaa kommer paa ... Fredag?

ETATSRAADINDEN
(ler frivolt).

De er uforbederlig!

JØRGEN MÜRER
(med sit dybe Blik).

Jeg mener det virkelig, Frue!

191
ETATSRAADINDEN
(stadig leende).

Naa, ja saa kom da paa Fredag!

Tjenerskabet ind med Teopdækning. -

Samtalen stiger:

Frelsen for Europa skal komme fra Rusland, Hr. Gehejmeraad! - To Alen Satin er tilstrækkelig, Deres Naade! - Jamen Frihedsbevægelsen, Frihedsbevægelsen, Hr. Professor! - Sodavand og Whisky, Hr. General? - Tresindstyve Pund sort Pølse! - Falde med Ære, Hr. Justitsraad! - De skal se, Etatsraadinde, Krinolinerne kommer igen! - Ja, vi danse alle efter en højere Lirekasse, Deres Excellence! ...

Teen bydes om.

Gæsterne er borte.

Tjenerskabet slukker Festens Kerter. -

SØLVBRUDEN OG SØSTER MAGDALENE
(er gaaet Arm i Arm ud til venstre).
SØLVBRUDGOMMEN
(er forsvundet til højre).
BØRNENE
(Kate og William er paa Vej til deres Værelser ovenpaa).

UNGE KLINGEMANN
(i Overtøj; tænder en Cigaret).

Jeg forstaar sgu ikke, at Mama ...

SØSTEREN.

Du maa ikke tale om det!

UNGE KLINGEMANN.

Papa forstaar jeg sgu bedre ... Madammen er jo gammel!

SØSTEREN.

Aa, William ... naar jeg nu be'er Dig ...?

UNGE KLINGEMANN.

Du er et Fæ, Kate ...! Godnat ... jeg gaar ud.

SØSTEREN.

Gaar Du ud? Nu? ... Og i Kjole og hvidt?

UNGE KLINGEMANN.

Ja, det kan Pi'erne netop godt lide ...

SØSTEREN
(bedende).

Bliv hjemme, William ...?

UNGE KLINGEMANN.

Ikke Tale om ... Jørgen Mürer staar nedenfor og venter.

SØSTEREN.

Jørgen Mürer ...? Jamen han er jo nylig blevet forlovet, siger man!

UNGE KLINGEMANN.

Hvad rager det den Sag?

192
SØSTEREN
(stammende).

Og saa ... gaar han ... ud ... ?

UNGE KLINGEMANN
(snøvlende).

Du er et Fæ, lille Kate ... et Verdensfæ! ... Godnat!

Tæppe.

Adelheid Hegges Moder har Besøg af sin Sjælesørger, Pastor Mathæus Millinge, en elskværdig, hjertevindende og dog nidkær Personlighed og derfor søgt Faaretrøster navnlig af ældre Enker og mandløse Gammeljomfruer. -

Ogsaa "Tæernes", Kamilla og Amalie Mackeprangs, Vej mod det hinsidige hjælper han at macadamisere. Han møder hos dem d. 4de i hver Maaned; og medens de ved deres antiseptiske Fodpleje efter Ævne søger at lette Pastorens Vandring ad de jordiske Gader og Stræder, giver han til Gengæld de to smaa Damer Luft under Vingerne paa deres Flugt ad de himmelske ...

Pastoren er ganske vist nu ved Guds og Kultusministerens Bistand forflyttet til en ny Menighed; men han forsømmer derfor ikke sine gamle Kunder.

FRU KUMMERSEN
(sidder paa en Stol ved Vinduet og strikker).
PASTOREN
(residerer derimod i Sofaen).

Han er lille, skulderbred og noget hjulbenet med et blegfedt, skægløst Ansigt og en noget glubsk Mund. Men han har milde, lysebrune Øjne og et venligt, graasprængt Haar. - Hans sorte Diplomatfrakke er fuld af Pletter. -

I sin Tid ægteviede han Adelheid til Jørgen Mürer; dernæst separerede han dem igen for saa senere atter at forene hende med Ejnar Hegge ... alt efter Formelen: Hvad Gud har sammenføjet, skal intet Menneske adskille!

Selv har han, tro imod Loven og Profeterne, slidt den samme Hustru i syvogtyve Aar, uden dog derfor at være bleven ensidig i sit Syn paa Kvinden. Tværtimod, han vurderer dem i alle Aldere ...

FRU KUMMERSEN
(hvis hærgede Ansigt bliver endnu besverligere, naar der er Gejstlighed op ad hende - giver sit Nakkeknæk og snøfter)

... Det var jo det med Kummersen, Pastor Millinge, at han kunde være uretfærdig imod mig ...

PASTOREN
(mildt mæglende).

Saa, saa, kære Frue ... nu hviler han i sin Grav ... og han bødede jo!

FRUEN.

Ak ja ... han bødede haardt, Pastor Millinge ... og jeg har saamænd ogsaa tilgivet ham for længe siden... (Med et af sine pompøse Tankespring; men lige trist af Tone.) Vil Pastor Millinge ikke nyde en lille Forfriskning?

PASTOREN.

Nej Tak, kære Frue, nej Tak ...

FRUEN.

En lille Kop Kaffe?

PASTOREN.

Nej Tak ...

FRUEN.

Jeg har Fløde ...

193
PASTOREN.

Ja-e Tak ... nej Tak, jeg skal ikke have... Hvorledes gaar det med Deres Pensionærer?

FRUEN.

Jo-e ... nu er der jo en, der gaar i Vandet ... det er lidt besverligt.

PASTOREN.

Gaar i Vandet! ? ... Hvorledes ... ?

FRUEN.

Saadan en, der gør Kunster i Vandet ... hun baade syr og strikker og drikker Bajersk Øl ...

PASTOREN
(velbehageligt).

En Dame altsaa ...?

FRUEN.

Ja-e ... Men det er saa besverligt med alt det Vand ... Hun øver sig derinde hver Dag ... og en Gang imellem skal det jo fornyes ... Hun er for Resten saa yndig skabt!

PASTOREN.

Ja, Erhvervsgrenene er jo baade sære og mangfoldige ...! Hvordan øver sig, mener De?

FRUEN.

I Cirkus er det jo i en Glaskiste, men herhjemme har hun et Badekar ... Kan Pastor Millinge ikke høre ... ?

PASTOREN
(lytter).

Ja, tilforladelig ... det plasker!

FRUEN.

Ja, nu er hun i 'et ... Jeg synes, det maa være saa besverligt, saadan ...

PASTOREN.

Og usundt! ... Er det en ældre Dame?

FRUEN.

Nej, saadan no'en skal jo altid være unge ... Har Pastor Millinge ikke Lyst til at se hende i Karret?

PASTOREN
(rykker til).

Se hende ...?

FRUEN
(peger).

Ja, man kan se derind der henne bag Portiéren ... der er en Revne i Døren ... Jeg staar saa tit og kigger ind paa Artisterne, naar jeg keder mig ... (Snøfter.) Jeg sidder jo saa alene, Pastor Millinge ... og naar saa Tanken falder paa Kummersen og alt hans ... (Snøfter og "springer".) Herhjemme øver hun sig nøgen, men i Cirkus har hun da Trikot paa ... (Pludselig og stærkt.) Pastor Millinge har da hørt, at Bageren gaar i Tugthuset?

PASTOREN
(trækker paa Skulderen).

Ja-e ...

FRUEN.

Ja, Verden er fuld af Daarlighed ... Og hvem skal man holde med?

PASTOREN.

Lægfolk skal ikke blande sig op i Kirkens Sager, Fru Kummersen!

FRUEN.

Nej ... Men det er jo da en Skandale med ham, Maltus!

194
PASTOREN
(vægtigt for at afbryde Diskussionen).

Kirken vil for alt Fred, Fru Kummersen!

FRUEN
(hen mod Portiéren).

Ak ja, Fred, det er Ordet ...! (Titter gennem Sprækken i Døren.) Nu er hun oppe ... nu kan Pastor Millinge se hende ... hun er nydelig skabt ...

PASTOREN
(stærkt).

Man belurer ikke sine Medmennesker paa den Façon, Fru Kummersen ... og allermindst i en saadan Situation!

FRUEN
(forskrækket bort).

Belurer ... Jamen Gud, det er jo da min egen Logerende! ... Og jeg tænkte, at Pastor Millinge ... (Entréklokken ringer. - Ivrig.) Der er no'en ...! (Ud.)

PASTOREN
(ene tilbage. - Op og ned ad Gulvet. - Skæver sky hen mod Portiéren. - Er Bytte for en heftig Kamp; men sejrer ... og er stolt deraf - -).
FRU KUMMERSEN OG ADELHEID
(ind fra Entreen).
FRUEN.

Det var min Datter ...

PASTOREN
(griber Adelheids store, bløde Hænder og beholder dem med Velbehag i sine).

Goddag, lille Frue! ... Det var da morsomt, at De netop skulde komme!

ADELHEID.

Ja ...

FRUEN.

Du ser saa underlig ud, lille Adelheid ... er der no'et?

ADELHEID
(smilende).

Næi!

PASTOREN.

Og hvorledes lever Gemalen? ... Selv blomstrer De jo som en Rose!

ADELHEID.

Jo, Tak, han har det udmærket! ... Tillader De ... ? (Frigør sine Hænder.)

FRUEN.

Adelheid er begyndt paa sin Musik igen, Pastor Millinge ...

PASTOREN.

Naa, er hun det? (Betragter rørt Adelheid.) En statelig og flittig lille Kone! ... De giver Undervisning?

ADELHEID.

Ja.

PASTOREN.

Kaster det noget af sig?

ADELHEID.

Aa ja ... jeg er meget tilfreds.

PASTOREN
(bemægtiger sig paa ny hendes Hænder).

Det glæder mig! ... De fortjener at være lykkelig!

ADELHEID
(tørt).

Det gaar ikke altid efter Fortjeneste, Hr. Pastor ...

PASTOREN.

Tilsyneladende ikke ... men der er jo saa meget skjult for vore Øjne!

195
FRU KUMMERSEN
(vil tale).

- Men

ADELHEID
(standser hende med et Blik, saa at Konen svælger Ordene).

Lille trykkende Pause.

PASTOREN
(pludselig og temmelig højrøstet).

Naa, Farvel, Farvel! ... Jeg vil ikke forstyrre! ... Jeg maa videre! Tager hjertelig Afsked og gaar efter at have klappet Adelheid paa begge Kinder.

FRU KUMMERSEN
(ledsager ham ud og konverserer ham om, at hun længes efter næste Hæfte af "Troens Glødelampe").
ADELHEID
(ene. - Gnider med sit Lommetørklæde heftigt paa begge Kinder).
FRU KUMMERSEN
(ind fra Entreen. - Standser).

Sveder Du, Du kære ...? Er her for varmt?

ADELHEID
(op og ned ad Gulvet).

Uf nej, det var hans malpropre Fingre! ... Hvorfor skal man finde sig i saadan noget, bare fordi han er Præst!

FRU KUMMERSEN
(sætter sig hen med sit Strikketøj; følger en Stund Datteren med bekymrede Øjne; giver derpaa Nakkeknækket og siger frygtsomt)

: Er det igen Penge, lille Ade ... ?

ADELHEID.

Ak nej, jeg tjener rigtig godt!

FRUEN
(lettet).

Aa Gudskelov da ...! Men no'et trykker, det mærkede jeg straks.

ADELHEID
(standser).

Tværtimod, Mor ...! Naar bare jeg vidste, at Du vilde tage det roligt.

FRUEN
(opskræmt).

Hva' er 'et? Sa'e jeg det ikke nok!

ADELHEID
(med en Arm om Moderens Skulder).

Ejnar og jeg er blevet enige om at flytte fra hinanden, Mor.

FRUEN
(tilintetgjort).

Og Kummersen og jeg, der holdt ud i femogtredive Aar baade i godt og ondt ... og nu vil Du allerede væk fra den anden!

ADELHEID
(trøstende).

Saa, saa, saa ... Du skal se, lille Mor, at det bliver meget bedre baade for Ejnar og mig.

FRUEN
(snøftende).

Har Du da ... fundet Dig ... en ny ... igen?

ADELHEID
(smilende).

Næi, nu holder jeg op ... Mandfolk er noget Skidt!

FRUEN.

Og hvad vil Du saa leve af?

ADELHEID.

Jeg har jo min Musik! ... Og naturligvis skal Ejnar svare mig noget vist om Maaneden.

FRUEN
(tørrer Øjne).

Skal jeg lave Dig en Kop Kaffe?

ADELHEID.

Næ Tak, lille Mor ...

196
FRUEN.

Jeg har Fløde ...

ADELHEID.

Ja-e, Tak, men jeg skal ikke ha'.

FRUEN.

Vil han da det, Ejnar, svare til Dig om Maaneden?

ADELHEID.

Ellers flytter jeg ikke ud af Stedet! ... Aa, hvor det skal blive dejligt at faa sin Frihed igen! Man har ikke andet end Vrøvl og Besvær af de Mandfolk! Glæden ved dem er ikke stor!

FRUEN.

Jeg synes da nok, naar man er ung ...

ADELHEID.

Ork nej, det er bare Indbildning! Jeg har faaet mere end nok af de to - Japanesere, jeg har haft!

FRUEN.

Ak ja, hvordan man saa vender og drejer det, saa er Livet besverligt! Nu har jeg faaet en Vandkunstnerinde derinde ... som plasker! ... Ja saa gaar jeg ud og laver Dig den Kop Kaffe, lille Adelheid.

Fromme, stærke Kvinder er Rugmeliens Maal ...*)

Samme Dags Aften mellem 7 og 8 ...

Teatertorvet, Hjørnet af Grand Hotel og Snirkelgade.

ADELHEID HEGGE
(kommer fra Varmtbadeanstalten, hvor hun har været henne "og skylle alt Mandfolk af sig". Medens hun laa og strakte sine slanke Lemmer i det lune Vand, svor hun en dyr Ed paa, at aldrig mere skulde herefter nogen Mand faa Lov at tilsmudse hende. - Og stolt og fri og glad skrider hun hen ad Fliserne, sætter Fødderne udad og nynner).

Da staar hun uventet Ansigt til Ansigt med Jørgen Mürer.

Parret har ikke talt sammen, siden Pastor Millinge gav det Lov til at lade være. -

JØRGEN.

Godaften, Fru Hegge! - Naa, her gaar De og promenerer Deres stolte Yndigheder!

ADELHEID
(rolig).

Godaften, Hr. Mürer! - Ja, her gaar jeg, som De ser.

JØRGEN.

Kommer Fruen fra Spilletime?

ADELHEID.

Nej, hun kommer fra Bad.

JØRGEN.

Ak, hvem der havde været Karret!

ADELHEID
(kender sin Pappenhejmer og smiler).
JØRGEN
(tager et Skøn over Damen. - Sportslysten kommer op i ham).

Tillader Fruen, at jeg slaar Følge?

ADELHEID
(der jo er ganske sikker paa sig selv).

Ja, kan det fornøje Dem ...

De gaar sammen ned gennem Snirkelgade.

* 197
JØRGEN.

Hvorledes lever Fruens nye Mand?

ADELHEID.

Aa, han er jo snart ikke ny længere!

JØRGEN.

Han begynder at kede?

ADELHEID.

Han har egentlig aldrig saadan "moret" ...

JØRGEN.

Ikke?

ADELHEID.

Nej ... Jeg ser, at De stadig gaar med for smaa Støvler, Hr. Mürer.

JØRGEN.

Ja ... en Gentleman skal kendes paa sine Ligtorne, Fru Hegge!

ADELHEID.

Ha, ha!

JØRGEN.

Hi, hi, ja ... Nu tager jeg Dem under Armen!

ADELHEID.

Værs'god!

JØRGEN
(stikker sin Arm ind under hendes).

Gud i Himlen, lille Pige, hvor jeg har savnet Dig!

ADELHEID
(ser ham dristig ind i Øjnene, skønt hun begynder at blive lidt nervøs).

Saa-e?

JØRGEN
(drejer pludselig med hende ned ad en dunklere og roligere Sidegade).
ADELHEID
(vil protestere; men gør det ikke).
JØRGEN.

Er det sandt, Adelheid, at Du og Ejnar ikke lever sammen, som det bør sig rette Mænd og Koner?

ADELHEID
(vil trække sin Arm til sig).

- Men

JØRGEN
(holder hende fast).

Naanaa, lille Pige, gaa nu pænt paa Gaden! (Fortsætter.) ... og som Konfirmandk1apper Millinge sagde, at vi to ogsaa skulde ... Næ, næ, gaa nu rolig!

ADELHEID
(fra Koncepterne).

Hvor ... hvor gaar vi hen?

JØRGEN.

Aa, vi gaar lidt ud paa de ydre Boulevarder!

ADELHEID.

Hvad hedder Gaden her ... ?

JØRGEN
(smilende).

Det kan jo være ganske ligegyldigt ...! Men hvad jeg vilde sige, lille Frue, havde De blot holdt ud med mig et Par Maaneder endnu, saa havde vi nok lært at forstaa hinanden - og goutere hinanden.

ADELHEID
(strammer sig op).

Tror De ...?

JØRGEN.

Ja ... for der er Blod i de smaa Aarer! - Du er alt for værdifuldt et Fruentimmer til den ... Vandmand!

ADELHEID.

Vand kan vel varmes!

198
JØRGEN.

Maaske ... Men i dette Tilfælde er det Synd for Ilden.

ADELHEID
(ler forceret).

Gud, hvor vi er aandrige!

JØRGEN.

Adelheid ... Du er det stolteste Kvindfolk, jeg nogen Sinde har haft i mine Arme!

ADELHEID.

Og dér har Du dog haft mange!

JØRGEN.

Det har jeg! (ind til hende.) Men Du kunde være blevet en Fakkel, der havde lyst over dem alle!

ADELHEID.

Vil De være saa elskværdig at slippe min Arm, Hr. Mürer!

JØRGEN
(slipper).

Bevares, Frue, som De befaler ...

De gaar nu et Par Minutter tavse Side om Side. - Gaden er mørk og snæver med smaa, lave Huse . ... men for Enden af den vugger de elektriske Sporvogne forbi med Lys og Larm.

JØRGEN
(stikker paa ny sin Arm ind under Damens).

Véd Fruen, at Albert Halling er stukket af med den rige Enkefru Beck?

ADELHEID.

Ja, det er jo længe siden ... Kender De hende?

JØRGEN.

Ak ja! ... ogsaa jeg har engang frekventeret denne gamle Børnehave!

ADELHEID
(leende).

Men Jørgen dog ...!

JØRGEN
(ind til hende).

Adelheid, har Du aldrig længtes tilbage til mig?

ADELHEID
(urolig).

Aa, lad mig nu gaa, Jørgen ...

JØRGEN.

Vi har dog engang imellem haft det godt sammen.

ADELHEID
(smelter).

Du slog mig!

JØRGEN
(rolig).

Ja.

ADELHEID.

Hvorfor ...?

JØRGEN.

Fordi den lille Pige var ulydig mod sin Lærer!

ADELHEID
(nervøst).

Lad mig nu gaa, Jørgen, hører Du ... dette her er noget Fjolleri!

JØRGEN
(idet de drejer ud paa Boulevarden. - Stærkt).

Gaa med mig hjem, Adelheid? ... Jeg bor der henne ...

ADELHEID.

Nej ... nej!

JØRGEN
(smilende).

Du skal, lille!

ADELHEID.

Nej!

JØRGEN.

Venter "Benet" maaske med Teen?

ADELHEID.

Aah, han ... hæ!

JØRGEN.

Ja, for han laver vel Jeres Te - den indvendige Jomfru?

199
ADELHEID
(ler).

Du er nu morsom!

JØRGEN.

Naturligvis er jeg det! ... Hvordan har I det for Resten ellers sammen? Er han ganske udygtig til ... alvorligere Beskæftigelser?

ADELHEID
(stadig forceret leende).

Næmen Jørgen dog ...

JØRGEN.

Ja, jeg spørger blot ... ligesom Henrik Ibsen; Du kan jo lade være med at svare. - Og hvordan kan han naa at kysse Dig ... bruger han Lasso?

ADELHEID.

Han kysser mig aldrig.

JØRGEN.

Jeg tænkte det sgu nok! ... Kom, lille Pige. ..!

ADELHEID.

Nej !

JØRGEN.

Har hun moralske Skrupler?

ADELHEID.

Nej, det er jeg kommet ud over! ... Men jeg vil ikke ha', at Du skal gaa rundt og ...

JØRGEN.

Og triumfere! ... Aa, Gud i Himlen, lille Adelheid, det har jeg saamænd ingen Grund til, for jeg længes efter Dig, som Du efter mig! ... Kom saa? ... Her bor jeg.

ADELHEID
(perdue).

Bor Du her ...

JØRGEN.

Ja ... Kom! ...?

ADELHEID
(grædende om hans Hals).

Aa, Jørgen, Jørgen, som jeg har længtes efter Kærlighed ...!

JØRGEN
(myrder et Smil).

Saa, saa! .... Nu er den her jo - Kom ...

ADELHEID
(mat).

Ja ... (Rejser sig til et allersomsidste Forsøg paa Selvhævdelse.) Men det er kun, fordi jeg vil, forstaar Du ... fordi jeg har Lyst til at se, hvordan Du bor, at jeg gaar med Dig, og ikke fordi, Du ...

JØRGEN.

Nej, nej, lille Pige, jeg forstaar, jeg forstaar ...

(Fører hende ind gennem Porten).

- Lourdes! ... Ti Minutters Ophold!

Fru Olivia Beck og hendes Hjerterknægt, Forfatteren Albert Halling, stiger ud af en Førsteklasses Kupé "for at rette Benene". -

Toget kommer Nord fra og gaar videre over Toulon-Marseille-Cette til Rivieraen. -

Bagagen er indskrevet for Monte Carlo, hvor Parret har i Sinde at slaa sig ned en Maanedstid, førend det gaar i Vinterkvarter i Paris.

200

Siden Tærningerne blev kastede hin vidunderlige Dag i Messina, har de to elskende Sjæle flakket hvileløst om.

Det er navnlig Digter Albert, der ikke synes at kunne faa Ro paa sig. Han har aldrig været rigtig ude at rejse før, og derfor fraadser han nu i Jærnbanekørsel og "Indtryk" som et Feriebarn i umoden Frugt.

Sidst kommer man fra Biarritz og Pau, hvor man har fortæret Atlanterhav og snedækkede Pyrenæer ...

O, hvilke Dage paa Strandbredden ved Biarritz, hvor Englands Lorder og Spaniens Grander med deres Ladyer og Grandiner vandrede stumme og stive af Sted, som ragede det ikke dem, at Havet derude larmede og brølede og slog favnehøjt og fraadende op over Klipperne omkring dem ...

Og hvor var hun ikke henrivende den lille Pariserinde, der havde stillet sin Strandstol midt ud paa Sandet og, trods Lorderne og Granderne og deres tætknappede Damer (og Olivia), sad der ren og kysk med Silkeskørterne højt opsmøgede, med den ene Fod lagt op over sit Knæ, tilbagelænet fri og utvungent og lod den friske salte Vind smyge kølende og fornyende ind omkring sine yndigste Steder!

Ak ja ...!

Og Aftnerne i Pau paa Hotel Gassions Balkon med Højpyrenæernes uendelige Kæde, Tinde bag Tinde, lysende i et blegrødt, sitrende Perlemorslys, der lidt efter lidt gled over i alle Nuancer af rødt, indtil den vældige Bjærgrække, naar Solen sank i Vest bag Henrik den Fjerdes gamle Slot, stod Horisonten rundt om en tindrende, jublende Krans af blodrøde Rubiner!
(J. P. Jacobsen.)

Men den skønneste Erindring fra denne minderige Rejse var dog, at de paa Promenaden i Pau midt for alles Aasyn havde vekslet Hilsen med Rugmeliens vennesæle Nabo-Monark Sten Sture den Femte, af Guds Naade Konge til Mælaren og Dovrefjæld, som netop for Tiden var paa Familievisit hos sin Halvfætter, Oliemøller Berna H. Dotte!

Albert og Olivia gaar altsaa frem og tilbage paa Jærnbaneperronen i den hellige By Lourdes, da Digteren pludselig standser og siger:

Dytte!

OLIVIA.

Ja, Dytte! De to Eroter kalder gensidig hinanden saaledes.

ALBERT.

Skal vi ikke blive her i Dag, og saa ta' videre i Aften med Nattoget?

OLIVIA.

Hvor Du dog faar Indfald, Dytte ...!

ALBERT.

Ja, her kommer jo et Pilgrimstog Klokken to fra Belgien, véd Du; og det vilde da være morsomt at se det?

OLIVIA.

Som Du vil, min Ven ... jeg vil alt, hvad Dytten vil! - Men tag saa vore Sager i Kupeen ... om to Minutter gaar Toget.

ALBERT
(farer ind i Kupeen, samler Sagerne sammen og farer ud igen).

Kupédørene lukkes; Lokomotivet piber; Toget ruller af ....

Monsieur og Madame Halling, som Parret skriver sig paa Hotellerne, spiser Frokost i Jærnbanens Restaurant og gaar derpaa sammen ned gennem Byen for at hitte den hellige Kilde ...

Det er som at vandre frem gennem en uhyre Kramkiste.

Fortovene er fulde af Boder, Diske og Borde, der bugner af de guddommeligste Varer: Rosenkranse, Krucifikser, hellige Billeder, Madonnaer i Gibs og Ler, Vievandskar, Kristi-Legems-Pastiller, St. Josefs-Kiks, Guds-Moder-Kager, Vand fra Jordans Flod og Splinter af den hellige Antoniusses Skinneben ...

201

Alt sælges til Guds Ære og Menneskehedens Frelse:
Værsartig, værsartig, mine Herskaber! Her kan man købe sig lige durk ind i Himmelen! Vi er beredt paa at effektuere enhver Ordre 'for Evigheden! Værsartig, værsartig! Varerne er velsignet af hans Hellighed Paven i Rom og bestænket med den hellige ubesmittede Jomfrus Kilde-Vand!

EN STOR TYK MAND
(der paafaldende ligner en Beværter fra selve den Stad Absalonia).

Har Herskabet Logi?

OLIVIA.

Merci, Monsieur, men vi rejser videre i Aften.

ALBERT
(siger intet, da han ikke er videre stiv i Fransken).
DEN TYKKE.

Ja, for Herskabet véd nok, at der kommer et Pilgrimstog Klokken to, og saa vil det ikke være let at faa Logi, naar man ikke ...

OLIVIA.

Merci, Monsieur, men vi rejser igen i Aften.

EN LILLE HØFLIG MAND.

Ønsker Herskabet en Cicerone?

OLIVIA.

Merci, Monsieur, det behøves ikke.

DEN HØFLIGE.

Fem Franc for hele Resten af Dagen!

OLIVIA.

Merci, Monsieur, vi kan godt finde Vej selv.

EN SORTØJET PIGE.

Madame et Monsieur, en lille Erindring fra Lourdes?

OLIVIA.

Merci, Mademoiselle, vi skal ikke have.

PIGEN
(vender sine Fløjelsøjne mod Halling).

Fotografier fra Grotten, Monsieur? Statuer af den hellige Jomfru? Fotografier fra Kirken? Fotografier fra Golgata? Foto ...

ALBERT

(smiler og vil forsøge at svare) ; men

OLIVIA
(trækker resolut af med ham).

Merci, Mademoiselle; Monsieur skal intet have! ... Vel Dytte?

Nede foran "Grotten" er der tomt; men alt er forberedt paa Modtagelsen af de helbredssøgende Belgieres Tog.

Omkring den legemsstore og skønt malede Billedstøtte af den hellige Jomfru brænder ni Vokslys, der oser og "render" i Vindtrækket. Talerstolen uden for Grottens Munding er smykket med Grønt og Blomster. Bænkene foran den er hvidskurede og pyntelige. Og til venstre for Indgangen til det undergørende Bassin er for Tilfældet ophængt rundt om paa Klippevæggen Hundreder af Krykker, Stokke, Træben, Omslag, Bandager og forlorne Tænder, som de lykkelig helbredte Troende har kastet fra sig, før de med jublende Tak til Herren og den ubesmittede Privatjomfru af Lourdes er ilet bort, ud i den store dejlige Verden for atter at nyde Livet og drikke af dets vidunderlige Dunk ....

Albert og Olivia har været inde at besé den pragtfulde Kirke, der med megen Kunst og stor Bekostning er opført paa Klippen oven over Grotten. Den lyser og straaler af Guld og Farver, af dyrebare Træsorter og smældfede Præster - alt for Menighedens Penge og til den evindelige Guds Ære ...

Nu følger de to Elskende den brede, skyggefulde Vej langs Søen og staar foran de ni blaffende Vokslys omkring den hellige Jomfrus Billede ...

I det samme bruser et mægtigt Mandskor frem fra Grottens Indre; Røgelseduft slaar dem i Møde og Orgeltoner og Lyd af Basuner - Helligdommen indvies ...

202
OLIVIA.

Skal vi ikke gaa over til Katolicismen, Dytte ...

ALBERT.

Hum ...

OLIVIA.

I Kloster ... (Ser henrevet opad) : Far, Verden, farvel, mig kedes nu længer at være din Træl, de Byrder, Du haver mig byltet oppaa, dem kaster jeg fra mig ...

ALBERT
(har utaalmodig taget sit Ur frem).

Klokken er halv to, Dytte.

OLIVIA
(Menneske igen).

Gud, er den allerede saa mange! Saa maa vi skynde os, ellers faar vi ingenting at se!

BEGGE
(iler af).

Som et rullende Lazaret, som en Transport af jammerfulde og ilde tilredte Saarede glider Pilgrimstoget frem foran Perronen ...

I fireogtyve lange, pinefulde Timer er disse arme, forblindede, dødssyge "Troende" blevet rystet, skumplet og radbrækket ned gennem Landet for omsider at naa det Sted - hvor Frankrigs fedeste Præster residerer ...

Hosianne i det Høje!

Uden for Banegaarden venter uendelige Rækker af Drosker, Kærrer, Bærestole, Omnibusser og Sporvogne for at transportere Ofrene rundt til de forskellige Hoteller, hvis Værter i Guds Navn lever af disse Lig.

Alene med dette Tog er ankommet Trehundrede og syvogfirsindstyve saakaldte levende og femten, der er døde for Alvor ...

DEN TYKKE LOGIVÆRT
(bander som en Tysker, da ikke færre end seks af de Døde havde bestilt Værelser hos ham).
DEN HØFLIGE LILLE MAND
(tilbyder sig travlt som Cicerone til Kilden ... Prisen er nu faldet til tre Francs).

- Og

DEN SORTØJEDE PIGE
(gaar fra Baare til Baare med sine Statuetter, sine Fotografier og sine Rosenkranse).

Køretøjerne og Bærestolene paa Banegaardspladsen fyldes og ruller bort ned gennem den ventende By, hvor de handlende staar bag deres Diske og glæder sig for hver Transport, der drager forbi, og tæller sammen paa Fingrene, hvad det kan kaste af sig i Francs og Sous.

Og i den hellige, ubesmittede Jomfrus Kirke ligger foran Højalteret femogtyve sundhedsstruttende fløjelsklædte Præster og takker Gud for hans ubeskrivelige Miskundhed ...

Monsieur et Madame Halling havde følt sig meget ilde til Mode.

Al denne Sygdom og Elendighed tog paa deres Nerver.

Særlig Madames sarte, modtagelige Kvindesjæl led frygtelig.

Og da man kom bærende forbi med det tiende Lig, besvimede hun og maatte føres afsides ...

Kommen til sig selv paa ny var hun meget svag og talte om Livet efter dette som en Befrielse og et Refugium:

- O, at vandre did hen sammen, Dytte ...!

Men efter at have indtaget en god lille Middag med et Par kraftige Glas Vin følte hun sig stærk nok til at fortsætte den mere jordiske Rejse over Toulon-Marseille-Cette til Rivieraen ...

203

Og nu slumrer hun i sit polstrede Lukaf i train de luxe, efter at Dytte-Han har givet hende et Godnatkys og stoppet Tæppet godt ned om hendes Former ...

Paa den opredte Sofa i Nabolukafet sidder Monsieur Halling. Harmonikadørene mellem Rummene staar aabne. Skærmene om de elektriske Lamper er slaaet ned. Den dunkelrøde Skumring indbyder til Tænkning ...

Han lister stille Dørene til; tænder sig en Cigar og aabner sit Vindue ud mod Himlen og Stjernerne ... Thi enten er man Digter, eller man er det ikke!

Og idet han stirrer op mod de evige Kloder, annammer Sorgen ham ...

Han fortryder den hele Affære med Fru Beck; men han vover ikke at tilstaa det. Han længes efter Klara derhjemme og efter Børnene; men han har ikke Kraft nok til at skride til Handling. "Dytten" piner til Døde alt det værdifuldeste i ham ved sit Hysteri og sin "Kærlighed"; men han har ikke Mandsmod til atter at bryde. Hele hans Liv og hans Digtning vil gaa ad Helvede til, om dette Forhold skal vare ved - og det vil utvivlsomt vare ved i Alevighed ...

Men saa er der jo det, at han behøver ikke mere at spare og spinke. Alt, hvad han peger paa, kan han erholde - Olivia har overdraget ham Nøglen til Pengekassen ...

Og hvor bliver det ikke herligt, naar han atter kommer hjem til Rugmelien, at eje sin egen Villa paa Sundvejen og køre i sit eget Køretøj gennem Absalonias Gader, hvor hans smaa Digterkolleger, gule af Nid, trisser rundt i deres Udsalgsstøvler og næppe har Raad til at ofre ti Øre paa en Sporvognsbillet ...

Ak, men han fortryder alligevel! han fortryder alligevel! Med Glæde gav han i dette usalige Øjeblik baade Guld og Villa og Landauer fra sig og tog hjem til sin Kvist i Anemonegade og gik for Lud og kolde Frikadeller sammen med Klara og Børnene ...

Klara, den søde, trofaste Klara, der forstaar ham og elsker ham og gerne vil lade sit lille Liv, om han derved kunde blive lykkelig! ... Og hende har han forraadt, og hende har han solgt for fyrretyve usle Sølvpenge ...

Ak, ak, ak! ... Men det véd han jo ogsaa, at ikke har han været otte Dage hjemme, førend han atter vil ud, atter vil fortryde!

... Saaledes danser den arme Digters Tanker i det rullende Tog under de tindrende Stjerner. - Og han er ludbedrøvet ...

Men det har det kære Menneske nu været i lange Tider, og det hindrer ham ingenlunde i hver Morgen at trække i sine Pariserbukser og dito Lakstøvler og snurre videre med sin Olivia ...

Toget holder ved Toulon. Der gaar et Stød gennem alle Vagonerne.

OLIVIA
(vaagner).

Dytte ...

ALBERT.

Ja ...

OLIVIA.

Men er Du ikke gaaet til Ro endnu, Dytte?

ALBERT.

Nu gaar jeg ...

OLIVIA.

Hvorfor har Du lukket Døren?

ALBERT
(aabner).

Jeg røg en Cigar ...

OLIVIA.

Du er sød og hensynsfuld! ... Kys mig ..

ALBERT
(kysser).
OLIVIA.

Elsker Du mig ... ?

ALBERT
(har Lyst til at svare: Aa, gaa Fa'en i Vold; men siger).

Jeg elsker Dig ...

OLIVIA
(der virkelig er glad ved ham).

Tak ... ! -- Hvor det var frygteligt med alle de stakkels Mennesker i Lourdes!

ALBERT.

Ja ...

OLIVIA.

Men vi to har det godt, Dytte ...!

ALBERT.

Det har vi ... 204 Toget ruller videre. Og

ALBERT
(affører sig sine Pariserbukser og dito Støvler og gaar til Køjs efter først at have indtaget en forsvarlig Slurk Kognak af Rejseflasken).

IX

- Friheden leve! ... Hurra-a! - Ned med Tyrannerne! ... Hurra! - Leve Menneskerettighederne! ... Hurra-a!

Cigarrullerske Madam Nikolaisen skriger med, saa at hun bliver kokliko i Hovedet: Leve Friheden! - - - Hun har i Dag sammen med 29 af Fabrikkens "Rullersker" faaet Ordre af sin Fagforening til at nedlægge Arbejdet; og hun og de andre 29 lovlydige har lystret. -

Anledningen til Strejken er, at Tobaksfabrikant Niels Lundberg har afskediget en Rullerske, Madam Holgersen, der atter og atter mødte stærkt drukken ved Arbejdet og yppede Klammeri med Kollegerne. Konen var flink nok til sin Gerning, naar hun var ædru; men det var hun næsten aldrig. Og saa fik hun Rejsepas.

Hvilket er utilladeligt og anses for et Udslag af Kapitalist-Anmasselse og Selvtægt.

Hvorfor Fagforeningen øjeblikkelig dekreterede Arbejdsnedlæggelse og Strejke.

Hvilket er Retfærdighed. -

Og nu i Aften har Formanden ved et Møde i Forsamlingsbygningen holdt en Tale om Frihed, Lighed, Broderskab og Skurkagtighed. Og Rullerskerne har raabt Hurra og med Begejstring vedtaget en Resolution om, at de ikke genoptog Arbejdet paa Tobaksfabrikken, førend Lundberg har gjort Madam Holgersen en Undskyldning, genindsat hende i hendes Rettigheder og lagt fem Øre paa i Timen for samtlige Arbejdersker ...

Længe leve Socialdemokratiet! Ned med Kapitalismen! Op med Arbejderne! Ud med Pengene! Og ind med Pusterøret!

Det er Fyraften Dagen efter. - Madam Nikolajsen sidder hjemme paa Kvisten og venter paa sin Mand, der er Murersvend. Hun føler sig let og ideel til Mode ved at have opfyldt sin Borgerindepligt. Og desuden er det' ganske morsomt at holde Søndag om Hverdagen.

Manden kommer hjem. - Det er en pæn og ordentlig Mand, der tænker paa sin Familie og ikke drikker mere end toogtyve Bajere om Dagen.

MANDEN
(lille og beskeden).

Naa, Mutter, det smager vel at sidde saadan paa Stads?

KONEN
(stor og frejdig).

Ja-e, naar bare det ikke varer altfor længe?

MANDEN.

Aa, han gi'er sig sgu nok, Lundberg; han taber mindst sine 200 Kroner om Dagen.

KONEN.

Han er ellers en rar Mand ...

MANDEN.

Han kan jo la' være med at være obsternasig!

KONEN.

Ja-e ... det hævner sig.

MANDEN.

Jah, det er godt, at vi Arbejdsfolk kan forstaa at sætte vos i Respekt! ... Leve Socialdemokratiet!

205
KONEN.

Hurra-a!

Otte Dage senere. -

Fabrikant Lundberg har ikke villet genindsætte den "spirituelle" Madam Holgersen; og som Følge deraf vedvarer Strejken.

Men der har meldt sig en Snes Ikke-Fagforenings-Kvinder til Arbejdet, og Fabrikken gaar.

Madam Nikolajsen er ked af at drive sin Tid hen til ingen Nytte; og hun kan heller ikke godt undvære Pengene. Hun har fem Børn.

Hun sidder derfor en Søndag Morgen og taler med sin Mand om Sagen:

Der er nu noget galt i, Nikolajsen, at vi andre skal lide, fordi Madam Holgersen er et Svin!

MANDEN.

Vi maa holde sammen, Mutter, ellers faar vi aldrig Krammet paa Storborgerne, ser Du.

KONEN.

Jeg tror alligevel, at jeg melder mig paa Fabrikken i Morgen.

MANDEN.

Det kan Du ikke, naar din Fagforening har erklæret Strejke; saa maa Du staa Last og Brast, som de kalder det.

KONEN.

Saa melder jeg mig ud af Fagforeningen først; jeg vil ikke gaa her og sulte for den fordrukne Kællings Skyld.

MANDEN.

Det kan Du; Du kan melde Dig ud, saa har de ingenting at sige over Dig.

KONEN.

Og man har da Lov til at melde sig ud.

MANDEN.

Det har man! - Frihed og Lighed! - Leve Socialdemokratiet!

KONEN
(raaber dog denne Gang ikke Hurra).

- Om Mandagen melder Madam Nikolajsen sig ud af Fagforeningen og stiller paa Fabrikken, hvor hun straks bliver antaget af Direktøren og faar sin sædvanlige Timebetaling. - -

Men allerede om Tirsdagen er der posteret et Par "Strejkevagter" foran Fabrikkens Port; og da Madam Nikolajsen kommer for at gaa paa Arbejde, søger de at genere og forulempe hende ved Tilraab og Skældsord og prøver til sidst paa at holde hende tilbage med Magt. Ogsaa Madam Holgersen er mødt op fuld som en Allike og skriger og hviner og raaber "Skruebrækker" og danser Mavedans foran Porten for at spærre Adgangen.

Da griber en hellig Vrede Madam Nikolajsen; hun tilkalder Politiet og faar baade Strejkevagterne og Danserinden noterede.

Onsdag Formiddag i Frokosttiden paa en Nybygning, hvor Madam Nikolajsens Mand arbejder.

Nikolajsen og et Bestyrelsesmedlem af Cigararbejdernes kvindelige Fagforening staar i et Hjørne af Byggepladsen og taler sammen.

MEDLEMMET.

Deres Kone er Skruebrækker, Nikolajsen.

NIKOLAJSEN
(beskedent-gemytligt).

Det har jeg ikke rigtig Forstand til at indse, Hr. Medlem, naar hun har meldt sig ud af Foreningen.

206
MEDLEMMET.

De maa faa hende til at melde sig ind igen.

NIKOLAJSEN.

Frihed og Lighed, Hr. Bestyrelsesmedlem! Naar Mutter ikke har Lyst til at være i Fagforeningen, saa melder hun sig ud! Vupti, hva'be'ha'r, den Sag er da tydelig nok!

MEDLEMMET.

De maa tvinge hende!

NIKOLAJSEN.

Ingen Tvang her! Frihed og Lighed og Broderskab og Respekt for Menneskerettighederne, har jeg forstaaet min Katekismus ret!

MEDLEMMET.

De skulde nu ta' Dem lidt i Agt, Nikolajsen.

NIKOLAJSEN.

For hva', Hr. Medlem, om jeg tør være saa fri at spørge?

MEDLEMMET.

Sagen kan ogsaa komme til at dreje sig om Dem personlig.

NIKOLAJSEN.

Mig ? ... Jeg har ikke den ubeskrivelige Fornøjelse at forstaa Dem.

MEDLEMMET.

De vil altsaa ikke faa Deres Kone til at lystre?

NIKOLAJSEN.

Kan ikke, Hr. Medlem! Mutter har sin egen fri Vilje.

MEDLEMMET.

De gør altsaa hendes Sag til Deres?

NIKOLAJSEN.

Mutter har sin Frihed, forstaar De ... Ingen Samvittighedstvang!

MEDLEMMET.

Saa maa De lade Dem skille fra hende.

NIKOLAJSEN.

Hvormaj'et, sa'e De!

MEDLEMMET.

Ja, ellers rammes I begge to. Vi kan ingen Rebeller ha', forstaar De! ... Og nu vil jeg raade Dem til at tænke over Sagen ... Farvel!

Om Aftenen da Mand og Kone taler sammen, beder Nikolajsen sin Kone om at falde til Føje.

Men Madammen er bleven forhærdet i sin Sjæl og nægter at indlade sig paa noget som helst Kompromis.

Hun ender endogsaa med at kalde Socialdemokratiet en "Tvangsanstalt".

MANDEN.

Jamen, Mutter, hvis jeg nu ogsaa kommer i Ulejlighed ...

KONEN.

Du! hvordan Fanden skulde Du komme i Ulejlighed for den Sag, dit Fæ? Den rager jo ikke Dig.

MANDEN.

Nej, det mener jeg osse, men ...

207
KONEN.

Sludder, Nikolajsen! Vel kan Folk være gale, men rent spiltossede er de sgu da ikke!

Næste Dag ved Frokosttid stiller selve Formanden for Fagforeningen paa Byggepladsen og trækker Nikolajsen afsides.

FORMANDEN.

Naa, Nikolajsen, hvad bliver det saa til?

NIKOLAJSEN
(uskyldig).

Med hva'forno'et, undskyld, Hr. Formand ?

FORMANDEN.

Med Deres Kone?

NIKOLAJSEN.

Ja, Mutter gaar jo stadig paa Fabrikken.

FORMANDEN.

Og De har ikke forbudt hende det?

NIKOLAJSEN.

Frihed og Lighed, Hr. Formand! det har jeg altid sagt, siden jeg blev Socialdemokrat.

FORMANDEN
(fortrolig).

Hør Nikolajsen, dette her kommer til at gaa ud over Dem. Deres Kone kan vi jo ikke ramme, siden hun har meldt sig ud; men De er jo endnu Medlem af Deres Fagforening.

NIKOLAJSEN
(begejstret).

Det er jeg! Og det er jeg stolt af!

FORMANDEN.

Ja, De har altid været en god Støtte for Sagen; og derfor vil vi ogsaa nødig miste Dem.

NIKOLAJSEN.

Miste mig? De skal sgu Fandenlyneme heller ikke miste mig, før jeg har slaaet Paraplyen sammen for evig, det svær' jeg til!

FORMANDEN
(tager ham ved et Skjorteærme).

Hør nu lidt, Nikolajsen; kan De ikke bare forhindre, at Deres Kone gaar paa Fabrikken en fjorten Dages Tid, til Strejken bliver endt; saa kan vi altid senere ordne Sagen med hende i Mindelighed.

NIKOLAJSEN.

Forhindre? De kender ikke Mutter! ... Og desuden, Hr. Formand: Frihed og Lighed, si'er jeg!

FORMANDEN.

Javel, naturligvis ... Men De maa nu forhindre hende i det Skruebrækkeri; Disciplinen gaar tabt, naar nogen bryder ud! ... Det er Alvor dette her, forstaar De; og det vil komme til at svie til Dem, vi kan gøre Dem umulig paa alle Arbejdspladser.

NIKOLAJSEN
(troskyldig).

Jamen jeg kan ikke forhindre Mutter i noget, Hr. Formand! De vil da vel ikke ha', at jeg skal sla hende til Lirekassemand!

FORMANDEN.

Det kunde De jo ogsaa ... Men jeg havde 208 nu tænkt mig, at De kunde gi' hende no'et ind, saa at hun blev nødt til at holde Sengen en tre Ugers Tid.

NIKOLAJSEN
(uforstaaende).

Gi' Mutter no'et ind ...? Hva'fornoet ind?

FORMANDEN
(kort).

Ja, nu har vi advaret Dem, og det er sidste Gang! ... Hvis Deres Kone ikke har forladt Fabrikken inden Lørdag, saa maa De ta' Følgerne! ... Adieu!

Aften samme Dag. -

Madam Nikolajsen og hendes Mand sidder ved Nadveren.

MANDEN
(sukkende).

Ja, saa maa jeg altsaa gi' Dig no'et ind, Mutter ...

KONEN
(leende).

Hva' Fanden mon det skulde være?

MANDEN.

Ja, sig mig det!

KONEN.

Aa, det har naturligvis ikke været for andet end for at gøre Dig bange, Nikolajsen!

MANDEN.

Nej, jeg kan da ikke godt tænke mig, at det var Alvor.

KONEN.

Nej vist ikke; saa ligefrem sjofle kan de da ikke være ... Ikke om de saa mødte frem med seks sorte Hingste, skulde de nu slæbe mig fra Fabrikken! Man har da sin Frihed!

MANDEN
(begejstret).

Det har man! ... Leve Socialdemokratiet!

gaar Madam Nikolajsen som sædvanlig paa sin Fabrik; og der sker intet foruroligende. - Hun og Manden sidder Søndag Aften og taler sammen om, at nu er Historien vel drevet over. Og saa gaar de i Seng og sover de Retfærdiges Søvn. - -

Men da Nikolajsen Mandag Morgen sidder ved Kaffen og kigger i sin socialistiske Avis, slaar han pludselig Næven i Bordet og raaber:

Mutter, Mutter, nu har vi alligevel Spillet gaaende!

KONEN
(kommer farende ind fra Køkkenet).

Hva' er der? Hva' raaber Du saadan op for?

MANDEN
peger i Avisen, og de læser sammen følgende:

Partimeddelelse.

Henrik Nikolajsen, hvis Kone er gaaet i Arbejde som Strejkebryder hos Tobaksfabrikant Niels Lundberg, er ekskluderet af vort Forbund og arbejder fra Dags Dato ikke mere paa nogen Byggeplads i Absalonia og 209 Omegn. Henrik Nikolajsen kan ikke optages som Medlem i nogen Afdeling af Rugmelisk-Murer-Forbund.

Olaf Hansen,
Formand for Absalonias Murer-Forbund.

Motto:
Beredt paa Eksklusionen altid vær,
den kommer, naar Du mindst den venter nær!

(Herman Wessel.)

Samme Dags Aften deltager Redaktør Freiesleben af ovennævnte arbejdervenlige Organ (i sin Egenskab af Medlem af kongelig rugmelisk Yachtklub) i en Route hos Hans Kongelige Højhed Prins Mikkel og fører, i Kjole og udringet Vest, og under belevne Lader Hendes Naade Baronesse v. Hochleben til Bufetten ...

Klokken er tre, Nat; og Taagen ligger tyk og sur over Byen.

Fader se i Naade ned
Til den hele Red'lighed ...!

klimprer Sangværket i Raadhusets Taarn.

Aage Mackeprang har været paa Bal hos Kopist Holmblad i Kanalgade. - Det er Sønnen, Herluf Holmblad, som ogsaa er Boghandler, og hans Søster Gyda, der har haft "jævnaldrende Aften med Dans". -

Og nu sjokker Aage hjemad dybt forelsket i Gyda og opfyldt af mangehaande Tanker. - Han skudrer sig i Overfrakken og smøger Kraven op om Ørene:

Uff, sikken en Taage! ... Det var for Resten en morsom Mand, den Kopist Holmblad! ... Den Tale, han holdt ved Bordet, om at man godt kunde være glade og lykkelige, fordi man boede "ovenover Linoleumen", var skam god! ... Og som han vist holdt af sin Kone og sine Børn! ... Og saa flittig han var at sidde derinde i Sovekammeret og arbejde med sit Skriveri, medens de andre dansede! ... Næ-e, ja, og da han saa pludselig kom farende ind med Pennen bag Øret og slog Armen om Livet paa Frøken Breum og valsede rundt med hende! - Frøken Breum ... (Mackes østre Øre faar sit Tilfælde.) .... Gud véd, hvad Frøken Breum egentlig var for En? Dejlig var hun at se paa ... men farlig vist! (Han føler en varm Blodstrøm risle ned igennem sig ved Tanken om hendes nøgne Hals og Skuldre.) ... Aa Gud, aa Gud! han havde følt den mest kriblende Lyst til at trykke sit Ansigt ned i hendes Bryst ... det saa' ud som Sne, og hans Ansigt havde glødet som Ild! ... Hvordan mon det var ... hvordan mon det var ... var at 210 sove en Nat hos en Dame ... hos Frøken Breum? ... Aa, hvor man aldrig skulde gaa paa Bal, aldrig! Alle de forfærdelige Tanker, man fik ved at se disse nøgne Arme og Bryster. (Macke rødmede ved Flertallet!) ... Og da Frøken Breum midt under Galopaden havde lagt sin Kind ind til hans ... irle, irle, irle! hvor havde dog Blodet bruset igennem ham! og havde de været alene, havde han kysset og knuget hende, ligesom han kyssede og knugede Gertrude Barnepige ved Høstgildet her i Efteraaret! ... Mon de andre Herrer følte det ligesom han? ... Eller var det kun ham, der var saa ... saa ... Og dog vilde han allerhelst sidde ganske stille i en Krog og holde den søde lille Gyda Holmblad i Haanden ... for det var hende, han elskede! hun var den fineste og yndigste Kvinde i Verden! hende vilde han skærme og værne og aldrig gøre noget ondt! ... Aa Gyda! lille, elskede Gyda, nu ligger Du i din rene, hvide Seng og drømmer uskyldige Drømme; hvorfor kan jeg ikke altid være hos Dig ...!

Macke drejer fra Kanalgaden ud paa Teatertorvet: og der staar foran ham den højsalige Rasmus højt til Hest, med Sværdet i den ene Haand og Loven i den anden, krumrygget af Iver i Kampen for Gud og Fædreland ...!

Men ligesom Hans Excellence Maltus i Bogens første Afsnit slap ham upaavirket forbi, saaledes skridter ogsaa lille Aage Mackeprang drevet af Aanden tværs over Torvet og forsvinder i de trange Gader i St. Nikolauskvarteret, hvor Lasten sidder til Højbords og Rendestenene lugter ...

Forglemmigejgaden ligger mørk og øde; kun langt borte bag et Hjørne lyser en Lygte. -

Fortumlet og ør, fuld af Kvide og Lyst raver Macke op ad en høj Stentrappe og famler efter en Klokkestreng. Der er ingen ... Han bider Tænderne sammen: Han vil derind, maa derind! og han dundrer løs paa Døren med sin knyttede Næve ...

Døren aabnes; og i Lysskæret fra Trappegangen staar en halvnøgen Kvinde i hvidt.

MACKE
(studser).

Mon her ogsaa er Bal ...?

KVINDEN
(strækker en gridsk Arm frem og griber ham i Frakken).

Kom indenfor, min Snut!

MACKE
(ser igennem en aabentstaaende Dør ind i en Stue, hvor en Hob Mandfolk og halvnøgne, hvidklædte Kvinder straaler og ler).

Jeg vil ikke dér ind!

KVINDEN.

Saa gaar vi op til mig, min Kylling!

Gangdøren laases; og de stiger op ad en smal Trappe til første Sal.

KVINDEN
(slaar en Dør op).

Her bor jeg ...

MACKE
(svimler ind over Tærskelen. - Af Værelset faar han et lunt Indtryk med Blomster, Billeder, Seng og Fortepiano, - Mekanisk affører han sig Overfrakke, Hat og Handsker).
211
KVINDEN
(kælen).

Skal vi gaa i Vissen straks, Lille?

MACKE
(tør i Halsen).

Ja ...

KVINDEN
(opdager hans Kjole og hvide Slips).

Se, hvor han er fin!

MACKE.

Jeg har været paa Bal ...

KVINDEN
(ler raat).

Naa, ja saa plejer vi jo at faa Jer her! (Begynder at klæde sig af).

MACKE
(synes ogsaa, at han bør gøre noget og affører sig sine Manchetter med Konfirmationsknapperne).
KVINDEN
(der med en beundringsværdig Rutine allerede kun befinder sig i Chemise og Strømper, gaar hen imod ham).

Kom, min Stump, skal jeg hjælpe Dig!

MACKE
(hæver for første Gang Blikket og ser foran sig et fedt, lasket, halvgammelt Fruentimmer med en bred, blaarød Mund og grumsede, udstaaende Øjne. - Skriger i vild Rædsel):

Nejnejnej ... nej, jeg vil ikke ... jeg vil ud ... jeg vil ikke være her! (River Frakke og Hat til sig og styrter hen mod Døren).

KVINDEN
(stiller sig i Vejen for ham).

Pengene først, lille Ven!

MACKE
(faar et Pengestykke frem og rækker hende).

Dér ... dér! Aa, lad mig saa gaa ...!

KVINDEN
(bort fra Døren).
MACKE
(tumler ned ad Trappen, river Gadedøren op og forsvinder i Taagen. - Men Manchetterne glemmer han, Manchetterne med Konfirmationsknapperne).
KVINDEN
(ser efter ham).

Fjollede Dreng! - Men han kommer sgu nok igen! (Tilhyller sine Varer og gaar ned i Udstillingslokalet).

TO BREVE

Et langt, smalt, hvidkalket Rum med Stengulv. Højt oppe paa Væggen et Vindue garderet med Jærnstænger. - En fastmuret Planke til Sæde; en ditto til Bord; en Feltseng med Laas; en Vandhane og en Gasarm ...

Dette er Situationskortet over Bagermester Alexius Hammerschmidts Celle i Absalonias Spindehus. -

"Slaar Nogen Dig paa dit venstre Øre, da vende Du ogsaa det højre til!"

Med disse Ord paa Læben var Bageren skredet ind over Fængselets Tærskel for at tage Martyriet helt og fuldt paa sig og nyde sig selv i fyrretyve Dage ...

Første Brev.

Sussebasse!

Hvorledes har han det? Længes han meget efter sin Kajamor? Jeg har faaet en ny Rolle, hvor jeg skal være Havfrue 212 med ikke andet paa uden end som Trikot og en Klump Tang. Det ku han li at se hva? Det er en ny Ballet, der foregaar i Havkongens Rige. Vi er allesammen saa forfærdelig glade for den paa Teatret, og jeg vil da ikke haabe, at den kommer til at gaa før Du kommer ud. Er det rædsomt at sidde derinde og kukulure? Der er ingen Smaapier hva? Faar I noget at spise? Di piner vel ikke min tykke Lexemand altfor memeget? Vil Du tro, at i Aftes da Du skulde komme og ikke kom, sad jeg ved Gud og tudede, for jeg skal sige Dig noget lille Mand, jeg tror alligevel jeg er bleen frugtsommelig, som jeg sae til Dig sidst vi var sammen forlieden Tirsdag, og hvad saa? Eller jeg er frugtsommelig, nu véd jeg det. Jeg skulde maaske ikke sige Dig det saalænge Du sidder derinde i det fæle Fængsel, men jeg er saa ulykkelig. Skriv nu snart et Par Ord til mig min gode store Dreng for din lille Veninde er meget bedrøvet.

Din lille bedrøvede Veninde

Kaja Poulsen.

Der er vel ingen andre end som Dig der læser mine Breve?

"Sussebasse!
Hvorledes har han det? Længes han meget efter sin Kajamor ..."

BAGERMESTEREN
(gaar med Brevet i Haanden rastløs op og ned ad Cellens ubarmhjertige Fliser. Havde der været Mulighed for, at han kunde tage en Ed i sin Mund, vilde han utvivlsomt have sagt: Satans osse, at dette skulde komme netop nu! ... men han nøjes i sin Sagtmodighed med at stampe i Gulvet, saa det drøner.)
FANGEVOGTEREN
(der hører det, stikker Hovedet ind af Døren).

Er der no'et, Hr. Hammerschmidt?

BAGERMESTEREN.

Nej, jeg tager bare Motion ... jeg fryser, Christensen!

FANGEVOGTEREN.

Nu skal jeg lægge en Skovl paa, Hr. Hammerschmidt! (Ud. - Indfyringshullet er udenfor paa Gangen.)

BAGERMESTEREN
(atter frem og tilbage).

Naturligvis er han intet Øjeblik i Tvivl om, hvad han bør gøre og vil gøre: tilbyde Frøken Kaja sin Haand og ægte hende! thi vel har han syndet, og syndet groft ved at ... uden Kirkens 213 Velsignelse; men at fremture i Synden forbyder baade hans Ære og hans religiøse Følelse ham ... Naturligvis ægter han hende! ... Men dette kommer bare saa Sa... saa Pokkers ubelejligt paa nærværende Tidspunkt, hvor han skulde være ene med Jesus! (Han synker ned paa Siddeplanken, støtter Armene mod Bordplanken og tænker højt:) Min Hustru skylder jeg intet, thi hun har længe nægtet mig alt; - og havde jeg ikke haft Religionens Hemsko, hvor var jeg saa ikke gledet hen! Min Søn skylder jeg intet, thi han holder med min Hustru! - Min Gud skylder jeg meget, og mit Fædreland skylder jeg alt! - Jeg er faldet, faldet dybt; thi jeg vil ikke besmykke min Færd ... Men jeg er faldet netop i Kampen for Gud og Fædreland; og jeg er faldet med Ære! (Ved Ordet Ære slaar han en Haand saa overbevisende ned i Bordplanken, at det gjalder rundt fra de nøgne Mure).

FANGEVOGTEREN
(stikker atter Hovedet ind).

Kaldte Hr. Hammerschmidt?

BAGERMESTEREN
(arrig).

Nej ... i alt Fald ikke paa Dem, Christensen!

FANGEVOGTEREN
(ud).
BAGERMESTEREN
(falder atter til Ro og hans Tanker søger tilbage til hin Aften den 16de Marts for et Aar siden, da han havde staaet som Herrens udvalgte Vægter i Gadedøren lige over for Charlotte Amalies Hus og set Hans Excellence v. Lauenburg ... thi det var ham, om saa alle Jorderigs Dommere dømte det modsatte! - set Kirkens Primas liste op til Utugt og ned igen. - Grebet af Aanden var da Bageren vandret rundt i de krogede Stræder og Gyder for at frelse andre vildfarne Sjæle for Himmelen; og som han der gik med spejdende Øjne og aabent Hjerte, var pludselig en ung Kvinde ilet frem og havde kastet sig ind til ham under Raabet: Red mig! Frels mig! - Og han havde skærmende sluttet hende i sine Arme; medens to skumle Vellystens Tjenere fejgt var forsvundne om det nærmeste Hjørne ... Denne unge Kvinde var Frøken Kaja Poulsen ... han havde ledsaget hende til hendes Gadedør; og da det forskræmte Barn ikke turde bestige de mørke Trapper alene, havde han ledsaget hende videre, op til hendes Værelse ... ind paa hendes Værelse og ... og mange Gange senere. - Men deres Forhold var et sædeligt Forhold! Straks fra første Færd havde det været hans Hensigt at gøre hende til sin Hustru; og han havde favnet hende, som man favner en Hustru, ømt og hensynsfuldt, og ikke som naar man forbinder sig med en af Gadens løse Fugle. Thi han var en alvorlig Mand, og Kaja var ikke nogen "Pige", men en tapper og redelig lille Kvinde, der sad i en agtet og anset Stilling som Figurantinde ved den kongelige rugmeliske Ballet! ... Men han tilstod det, dette med hendes Graviditet var paa nærværende Tidspunkt kommet ham højst ubelejligt! - Dog, Gud havde vel villet straffe ham, fordi han havde ... havde taget Forskud; og derfor vil nu ogsaa hans Tjener bøje sig i Ydmyghed under Tugten; der var jo ingen, der vidste noget ...)

Saaledes sidder Bagermesteren og tænker.

Skumringen bryder frem; Dagen dør, og Mørket i Cellen bliver tættere og tættere ... Men højt bag Gittervinduets Jærn glimter fra den fjerne Himmel en enlig, forjættelsesrig Stjerne. -

214
BAGEREN
(folder sine Hænder).

Du Soles Sol fra Bethlehem, hav Tak ...

FANGEVOGTEREN
(kommer ind og tænder Gassen).

Andet Brev. Fortroligt.

Hr. Bagermester Alexius Hammerschmidt

Oldermand for Absalonias Bagerlav
Absalonia.

Paa egne og en Kreds af politiske Meningsfællers Vegne fremkommer herved Nærværende. Der er overgaaet Dem en Dom, som maa krænke enhver sædelig og retsindig rugmelisk Borgers Retsfølelse og fylde ham med Beklagelse over de nuværende styrende Mænds dybe Vildfarelse. Det er Alle vitterligt, at De har handlet ud fra en højere moralsk Drivt og i den paaskjønnelsesværdigste Kjærlighed til Kirken og Fædrelandet, og hvorledes er De bleven lønnet; med Fængsel og Bøder.

Dette fortjener Oprejsning, vi er derfor traadt sammen en Kreds af Undertegnedes politiske Meningsfæller og mig for muligvis derigjennem at yde Dem den Retorsjon, som store Dele af Befolkningen gjennem os dets kaarne Representanter paa Thinge mener at der skyldes Dem. Og Deres Liv og Vandel, som heltigjennem er præget af den sædelige Alvor der lover godt for en Mand, overtyder os om, at vi ikke henvender os til den Urette.

Vi skrider nu om ikke længe den Dag imøde, da nye Valg til Folkerepresentationen skal afgjøre om Magten stadig skal hvile i Hænderne paa en lille begunstiget Minoritet eller muligen forflyttes over til Representanterne for Folkets store Flertal, som Grundloven tydeligen hjemler. Vi har godt Haab om, at det sidste vil ske, og jeg tror mig bemyndiget til her i al Fortrolighed at sige, at Folket sikkert vil vinde henved 15 nye Mandater ved dette Valg derved at 11 tidligere radikale Representanter ligesom jeg er kommet til Sandhedens Erkjendelse og gaaet over til Moderationen.

Gamle Niels Nielsen Rindum vil paa Grund af Alder og anden Svagelighed trække sig tilbage fra Snupkøbing 3dje hvor han i de sidste 30 Aar udelukkende er valgt ved Kaaring Og nu er det at vi i et snævrere Partimøde har besluttet 215 at tilbyde Dem denne Mandat, idet vi i Tilfælde af at De modtager vort Tilbud vil virke ja jeg kan sige garantere for, at ogsaa De vil blive valgt ved Kaaring i det mindste i første Omgang da Deres Valg jo skal fremtræde som et Resultat af en Folkestemning.

Deres politiske Overbevisning kjender vi jo ikke i Detaljer, men vi er overbeviste om, at efter at have været Gjenstand for en Vilkaarlighed af ovennævnte Art fra det herskende Mindretals Side, kan De ikke andet end erklære Dem enig med os i, at enhver retskaffen og sandru Folkets Ven maa stille sig afvisende overfor det nuværende Regimente og ganske underskrive vort Program, der er ligesaa langt fra Socialismens røde Revolution som fra Højres sorte Reaktion og mene som vi, at Sandheden ligger i Midten og at det rugmeliske Folks Frelse skal komme fra Moderationen!

I kirkelig Retning er vi jo fuldt ud enige, ihvorvel De maaske er en Kjende yderliggaaende, men det taber sig, og naturligvis anerkjender vi selvfølgelig i den Retning fuld Samvittighedsfrihed.

Hvad den moralske Henseende angaar har Deres Færd i det sidste Aarstid vakt en saadan Respekt og Sympati hos alle alvorlige Mænd viden om i Landet, at det blot behøver at nævnes.

Og vil jeg saa til Slut ikke undlade at tilføje at i Tilfælde af, at De gaar ind paa vort Tilbud vil netop Deres Optagelse i vor Midte netop for nærværende Tidspunkt være af stor og betydelig Vinding for Partiet ogsaa som Agitationsmiddel.

Afventende Deres ærede Bestemmelse beder jeg Dem underrette mig derom i en Skrivelse, som ogsaa kunde egne sig til Oplæsning for den samlede Bestyrelse og i videre Kredse.

Med særdeles Højagtelse paa egne og Meningsfællers Vegne: Søren Jensen Melling
Gaardejer, Folkerepresentant og Formand for Moderationspartiet.

P. S.

De er nok saa god ikke at lade Nærværende komme Uved kommende for Øje. D. S.

216
BAGEREN
(sidder paa Briksen med Søren Mellings Tillidsvotum i de foldede Hænder ... Hans blegfede Ansigt bævrer af rørt Taknemmelighed; henrykte Taarer væder hans Kinders udstrakte Arealer; og hans Hjerte danser for Herren).
FANGEVOGTEREN
(ind med Middagsmaden ... Standser bekymret ved at se Fangens Udtryk).

De er da ikke syg, Hr. Hammerschmidt?

BAGEREN
(salig).

Nej, ak nej, ingenlunde, Christensen! (Lægger en Haand paa hans Skulder og siger med klar Stemme:) Hosianna i det Høje! Hvor er ikke Livet rigt, min Ven, for den, der forstaar at leve det i Aand og Sandhed!

Ude i Absalonias vestre Kvarterer, Vesterlanggade og tilstødende Sidegader, kan man alle Hverdage Aaret rundt se en lille, hvidhaaret, sirlig Mand trippe fra Hus til Hus og Trappe op og Trappe ned, ringe beskedent paa Dørklokken og allerede høfligst tage Hatten af, naar han hører Skridt nærme sig i Entreen. - Denne Mands Navn er

SOFUS HANSEN
(kaldet Margarine-Hansen. Han er forhenværende Manufakturhandler og nuværende Agent i Tidselbecks Flødemargarine; bebor et Kvistværelse paa femte Sal i Fastelavnsgaden; er Fader til Forfatteren Albert Hallings Kone, tæller otteogtresindstyve Aar, elsker Literaturen og har 10 Kroner om Maaneden i Alderdomsunderstøttelse).

Sigvard Hammelev, Agent Hansen og Klara Halling kommer op ad Trappen til Kvisten i Anemonegade og gaar ind paa Digter Alberts fordums Arbejdsværelse. -

Det er Dagen, før Hallings "To Kvinder, Skuespil i fire Akter" skal have Premiére paa Alexandrateatret.

Direktøren har paa Opfordring af den fraværende Forfatter sendt Fruen to Fribilletter til første Parket anden Række.

Men Fru Klara vil ikke i Teatret; hun vil ikke se dette Skuespil, hvis Tilblivelse hun har fulgt Scene for Scene.

"To Kvinder" handler nemlig om hende og Olivia Beck . .

Ak, hvor jublede ikke den lille Frue, da Digteren i sin Tid læste for hende Stykkets fjerde Akt, hvori Helten omringet af Hustru og Børn jager den lede Forførerske paa Porten!

Men nu havde Livet selv digtet en femte Akt ...

Solen spiller paa de snedækkede Tage uden for Ruderne og fylder det forladte Værelse med et ubarmhjertigt Lys.

Reolerne er tomme, Billederne paa Væggene er borte, Vindueskarmens Blomster visnede, tykt med Støv paa Møblerne ... ach Du lieber Augustin, og her er hundekoldt!

De indtrædende er alle i Overtøj; de har tilfældigvis mødt hinanden paa Gaden:

HAMMELEV
(ser sig uvilligt om).

Hvorfor skulde vi netop her op, Fru Klara?

FRU KLARA
(træt og bleg).

Her har vi Ro for Børnene ...

217
AGENT HANSEN
(mildt bebrejdende).

Jeg maa sige, lille Klara, at det berører mig pinligt at se, hvor Du negligerer hans Digterværelse!

FRU KLARA.

Hvad skulde jeg holde det i Stand for, Far, nu ingen benytter det mere ... ?

AGENT HANSEN
(slaar ud).

Bøgerne, Billederne, Blomsterne ...!

FRU KLARA.

Ja, Mathilde har pakket dem hen ...

AGENT HANSEN
(peger).

Jamen, Blomsterne, Barn!

FRU KLARA.

Ja, dem har hun nok glemt at vande ...

AGENT HANSEN.

Jeg forstaar det ikke ...!

HAMMELEV
(for at skifte Emne).

De vil altsaa ikke med i Teatret i Morgen, Fru Halling?

FRU KLARA
(rolig).

Nej, kære Hammelev.

AGENT HANSEN.

Ja, se det forstaar jeg heller ikke, lille Klara! Naar man staar Digteren saa nær som Du - eller stod! Tænk at sidde der og se hans Værk faa Liv i Rampens Lys!

HAMMELEV.

Naar Deres Datter nu ikke har Lyst, Hr. Agent, saa ...

AGENT HANSEN.

Ja se det er netop det, jeg ikke forstaar, Hr. Hammelev! Klara tager sig denne lille Uregelmæssighed af sin Mand altfor nær ... En Digter er en Digter; han maa leve sit Liv i Frihed ... han maa suge Honning, samle Indtryk; og med dem vil han atter vende tilbage til Kuben for at berige os Læsere ... I Klaras Sted vilde jeg juble over, at en saadan Mand havde udvalgt netop mig til at sidde og vente og længes ... ogsaa i Længselen er der Velsignelse, har jeg læst ... Havde jeg en Datter til, og en Digter bejlede til hendes Haand, han fik hende uden Tøven, Hr. Hammelev!

HAMMELEV
(smilende).

Det gjorde han vel ...

AGENT HANSEN.

Det gjorde han!

FRU KLARA.

Ja, kære Far, det kan altsammen være meget rigtigt; og Du ser jo ogsaa, hvor rolig og fornuftig jeg er bleven ... Men Du maa ikke forlange, at jeg netop skal gaa hen og se det Stykke ...

AGENT HANSEN.

Forlange? Nej! Jeg udtrykker kun et 218 kært Ønske ... Men naar Du har dybere Grunde, saa bøjer jeg mig naturligvis!

FRU KLARA
(klapper hans Haand).

Det vidste jeg nok ... Men har ikke Du og Hammelev Lyst til at gaa derhen sammen?

HAMMELEV.

Gerne, lille Frue ... Ikke Hr. Agent?

AGENT HANSEN.

Er det i første Parket?

HAMMELEV.

Første Parket anden Række, ja.

AGENT HANSEN.

Min Garderobe tillader mig ikke at indtage en saa fremskudt Plads.

HAMMELEV.

Aa, jo vist saa ...

AGENT HANSEN.

Men jeg kunde jo leje et Kjolesæt!

HAMMELEV.

Det behøves aldeles ikke, Hr. Agent. Jeg møder ogsaa i Frakke.

AGENT HANSEN.

Som Svigerfader til Digteren og som Repræsentant for hans Hustru og Børn gaar jeg ikke derhen uden i Kjole!

HAMMELEV
(smilende).

Som De vil ...

FRU KLARA
(ligeledes).

Ja, det er rigtigt, Far ...

AGENT HANSEN.

Men saa maa jeg af Sted ... Mine Forretninger! ... Paa Gensyn, Hr. Hammelev, i Kunstens Tempel! ... Farvel, lille Klara, det har glædet mig at se Dig saa fattet! ... Faar jeg Tid og Raad, kommer jeg i Overmorgen og beretter Dig om Succéssen! (Ud med et Par Buk og nynnende af Livslykke.)

Pause.

HAMMELEV.

Det er en sød og naiv gammel Mand, Deres Far, Fru Klara,

FRU KLARA.

Ja ...

Pause.

HAMMELEV.

De kan ikke tro, lille Frue, hvor glad jeg er ved at se Dem saa "rolig og fornuftig", som De selv siger.

FRU KLARA
(Taarerne begynder stille at pible frem bag hendes Øjenlaag).
HAMMELEV.

Men lille Frue dog ...!

FRU KLARA
(forsøger at smile).

Ja, ja, Hammelev, jeg skal nok ... jeg ... (Kaster sig hulkende ind til ham ...) Aa, hvis jeg ikke havde Dem ...!

219
HAMMELEV.

Saa, saa, saa, lille Frue, saa, saa, saa ... (Lader sine Hænder raadvildt-trøstende glide ned over hende, fornemmer qua Mandfolk, at hun er rund og buttet ... hans Medfølelse forøges yderligere).

SLUTNINGS-APOTEOSE
ALEXANDRATEATRET

Tæppet er faldet for første Akt af Albert Hallings "ToKvinder" ...

Publikum har været tilfreds med Stykkets Eksposition: en varm og følt Skildring af et fattigt, men lykkeligt Hjems Hygge. - Den unge Maler Torben Hjelm sidder glad og velfornøjet ved sit Staffeli omgivet af sin Hustru og sine Børn og fortæller om et pragtfuldt Selskab, han den foregaaende Af-Aften har detaget i hos en Kunstmæcen: "Men her i disse lave Stuer har jeg det dog bedre! Det er ikke Pragt og Penge, Lykken skal bygges paa ... !" Saa ringer det paa Dørklokken. Det er en "Menneskeven", som Maleren i sin Tid har maattet laane Mammon af for at kunne sætte Bo. Han kræver nu sit Tilgodehavende med Renter og Renters Renter; men Torben Hjelm har ingen Penge, og Menneskevennen gaar forbitret bort udstødende frygtelige Trudsler. Roen og Lykken er forstyrret: Maleren ser mørkt frem for sig, Hustruen fælder Taarer, og Børnene sendes ind i Spisestuen. - Da ringer det atter. Denne Gang er det den rige Enkefrue; Mæcenen fra i Aftes. Hun kalder Maleren for "min unge Ven" og kommer for at se hans Malerier og muligen købe et af dem. - Nu hænger der over Hustruens Sybord et dejligt "Selvportræt", som Manden har foræret hende paa deres Bryllupsdag, og som hun elsker grænseløst næst efter Originalen. - Dette Billede kaster imidlertid ogsaa Enken sin Kærlighed paa og byder en fabelagtig Sum for. - Sælger de det, er de hjulpne; sælger de det ikke, ser de en trist Fremtid i Møde. - Hustruen, der med sit kvindelige Instinkt aner et Symbolum i denne Handel, vil ikke slippe Billedet. - Men Manden forestiller hende indtrængende i en Krog af Stuen, hvilket Himmerig det vil blive for det ganske Hus, om de kan betale deres ufine Kreditor og atter begynde for fra ... og lover tillige at forfærdige hende et nyt Selvportræt. - Saa indvilliger hun om end tøvende og fuld af bange Anelser ... Enken drager sejersstolt af med Billedet. -

"Torben, Torben, der gik hun med vor Lykke!"

- Men Torben slutter Hustruen i sine Arme: "Dagny, Du har jo mig, Du har jo Originalen tilbage!"

Tæppe ...

Enstemmig og rørt Bifald fra det bevægede Hus! Orkestret sætter i; og Publikum skriger hinanden i Ørene: Nydeligt, virkelig nydeligt! - Din Frisure sidder skævt, Ulrikka! - De véd vel, Fru Winther, at Forfatteren er rejst til Syden med den rige Enkefru Beck? - Kære Justitsraad, køb Sukkeraktier! - Blomkaal og Blomkaal er to Ting, min gode Kancelliraad! - Jeg haaber da, at Stykket ender lykkeligt! - Har De hørt, at Jørgen Mürer er bleven forlovet med Lily Hertzog? - Hyss, nu gaar Tæppet! - 220Kunde Du ikke ha' snydt den Næse lidt før, Simonsen! - Men saa hyss! dog ...

Lyset i Salen dæmpes; Tæppet glider op; og alle Ansigter vender sig mod Scenen ...

Midt paa anden Række i første Parket sidder Sigvard Hammelev og Komediens Svigerfader, Margarineagent Sofus Hansen.

De taler ikke. Hammelev har et Par Gange forsøgt at konversere; men Agenten har rystet afvisende paa Hovedet - han er i Kjole og hvidt og fuld af Højtidelighed og Ærefrygt. Ved hver Aktslutning hamrer han Hænderne sammen som to Banketræer, og paa hans Pande staar den kolde Betagelsens Sved. Han stirrer fjendsk rundt paa de omkringsiddende, og er der én, der ikke klapper, svulmer hans Bryst af Harme. - Han lever fuldstændig med i Handlingen oppe paa Scenen; undertiden er han ved at blande sig i Samtalen. Da det begynder at se broget ud for den unge Maler, der mere og mere drages mod Enkens Rigdom og synes at glemme Hustru og Børn, griber han uvilkaarlig Hammelev i Armen og stønner. - Og da Helten i sidste Akt belaver sig paa at forlade Hus og Hjem, bliver Sophus Hansen hvid som et Lagen i sit Ansigt og er ikke langt fra at protestere. - Men da Situationen lykkeligt vender sig, og Torben Hjelm i allersidste Scene staar omgivet af Dagny og Børnene og priser Hjemmets Hygge i Modsætning til Selskabslivets Elegance, da triller der to store Rørelsens Taarer ned ad Agent Hansens gamle Kinder ...

Han véd meget vel, at det hele Skuespil er Løgn, og at Sagen i Virkeligheden har faaet akkurat det modsatte Forløb ... Men det er jo netop det store ved dette Digterværk! Det er jo netop det, der gør hans Ekssvigersøn til den kolossale Digter, han er! Poesiens Opgave er jo netop at blæse Virkeligheden et Stykke og løfte Menneskenes Børn højt over Jordelivets Smuds og Søle og lige lukt ind i de straalende Idealers hovedrentgjorte Himmel! ...

Og da Tæppet falder for sidste Akt, og Publikum klapper det op og op igen, bestiger Margarine-Hansen i sit Hjertes Henrivelse det røde Plysses Stolesæde, basker med Armene og skriger mod Lysekronen: Længe leve vor store DigterAlbert Halling!Og Folket jubler ...

221

SKÆRMYDSLER
Skrevet 1901,
første Bogudgave 1901

222
223

AGERENDE

  • CLARA
  • HERTHA
  • ELLEN
  • PROFESSOREN

En temmelig stor Dagligstue (Kvist) i en Villa paa Frederiksberg.

Gamle Mahognimøbler. - Over Sofaen et Maleri af en ældre hvidhaaret Herre i Borgmesteruniform.

Ild i Kakkelovnen. - Dør til højre ind til Spisestuen. - I Baggrunden Dør til Entreen, højt trefløjet Skærmbræt foran.

Clara og Hertha sidder og smaablunder hver i sin polstrede Armstol. - Hertha slumrer lydløst; medens Clara derimod ikke kan siges fri for at snorke en Kende. Det er nogle sælsomme Lyde, hun frembringer. - Skulde man stave til dem, vilde de vel se saaledes ud: Hraa-pyhh, hraa-pyhh ... og saa omtrent hvert femte Minut et meget energisk: Hræw!

Pludselig eksploderer der et Stykke Kul inde i Kakkelovnen, og der slynges som en Regn af Smaasten mod Indersiden af Laagen.

HERTHA
(retter sig, lysvaagen).

Næmen, Gud dog!

CLARA
("pyhh"er videre uden at lade sig afficere).

Hræw !

HERTHA
(sidder musestille og titter hen mod Søsteren. - Hun tør ikke forstyrre hende).

Men efter nogle Minutters Forløb udstøder

CLARA
(et saa overvældende: Hræw! at hun selv vaagner derved og siger i samme Øjeblik vredt og fornærmet).

Kan Du dog ikke holde Dig lidt rolig, Hertha, naar vi skal hvile efter Middag!

HERTHA
(blidt, men dog ogsaa fornærmet).

Nu ta'er Du igen fejl, søde Clara; det var ved Gud ...

CLARA
(spidst, afbrydende).

Naturligvis !

HERTHA
(fredsommelig, men paastaaelig).

Jamen, søde Clara, Du med din sefejl ...! Jeg bebrejder Dig virkelig ikke no'et, det ...

CLARA
(med Højhed).

Jeg snorker ikke, Hertha!

HERTHA.

Jamen, Professor Petersen si'er jo da sæl, at ...

CLARA.

Og jeg har aldrig snorket! - Du skulde bare vide, hvordan Du ligger om Natten med dine Bevægelser! Jeg faar ikke Søvn i Øjnene!

HERTHA.

Faar Du ikke Søvn! Næ véd Du nu ...

224
CLARA
(kører over hende).

Det er som et Regiment Soldater, der holder Øvelse paa din Dyne! - Vil Du tænde Lampen!

HERTHA.

Jamen jeg maa dog virkelig ...

CLARA
(gør Mine til at rejse sig).

Eller skal jeg?

HERTHA
(op. Stramt).

Næ, Gudbevares! Det er min Uge!

CLARA
(giver sig pludselig til at klappe ud i Luften efter et Møl).
HERTHA
(ser interesseret til).

Fik Du 'en?

CLARA.

Nej ...

HERTHA.

Fik Du 'en ikke?

CLARA.

Nej ... Det er ogsaa Mathilde, der slæber alle di Dyr herind!

HERTHA.

Mathilde? Men hvor kan Du dog si'e det!

CLARA.

Ja, Lopper har hun da! - Hent saa Lampen! Den staar inde paa Buffeten!

HERTHA.

Tak! Jeg har selv sat den der! (Ud i Spisestuen. - Tilbage med en utændt Lampe, som hun stiller fra sig paa Bordet foran Sofaen.) - Næ, se dog Maanen, Clara, hvor den skinner yndigt i Aften! (Hen til Vinduet og ser ud.) Kom dog, skal Du se, hvor smukt der er i Haven.

CLARA
(hen til Vinduet).

Nydeligt!

De staar begge tavse og fortabte en Stund. - Saa siger

HERTHA.

Det er yndigt for lille Ellen med det Maaneskin, vi har i denne Tid, for Forelæsningerne.

CLARA
(vred).

Ja - hun med sit Renderi ved Nattetider!

HERTHA.

Nu har Du jo engang gi'et hinner Lov ...

CLARA.

Det var meget imod min Vilje, Hertha, det véd Du!

HERTHA
(for at komme bort fra Emnet).

Kan Du huske, Clara, det Efteraar paa Frydenlund, da vi hentede Ellen?

CLARA.

Ja.

HERTHA.

Det var ogsaa det yndigste Maaneskin ...

CLARA
(tænksomt).

Det var samme Aar, Tante Ulrikke tog Bromkalium ...

HERTHA
(nikker ivrigt).

Ja, ja! - Og kan Du saa huske, at den Aften, vi skulde rejse, stod vi ved Vinduet med Ellen i Salen og saa' ud i Haven, og da sad Maanen lige netop oppe paa Flagstangen paa Knappen som en stor gul Kugle ...?

225
CLARA
(afgjort).

Maanen er hvid!

HERTHA.

Hvor kan Du dog sige det, søde Clara! Se rigtig paa den.

CLARA
(afgjort).

Maanen er hvid!

HERTHA.

Jamen, sødeste Clara, Du kan jo dog se ...

CLARA.

Jeg har aldrig kendt noget saa paastaaeligt som Dig, Hertha!

HERTHA.

Paastaaelig ... ? Nej véd Du nu hvad! Men jeg finder, at Ret skal være Ret ...

CLARA.

Maanen er hvid! - Spørg Du Professor Petersen.

HERTHA.

Aa-r, Du med din Professor Petersen ...

CLARA.

Bøjer Du Dig maaske ikke for en Videnskabsmand?

HERTHA.

Jo, jeg gør; det véd Du meget godt, jeg gør ... Men Maanen er nu gul, og det har den altid været!

Lille Pause.

CLARA
(afsluttende. - Med Vægt).

Maanen har den Farve, Maaner skal ha'! - Og tænd saa Lampen.

HERTHA
(tænder under megen Klirren Lampen. - Og)
CLARA

(ruller noget febrilsk Gardinet ned).

Naar der er blevet lyst i Stuen, ser man, at de to gamle Søstre ligner hinanden paa et Haar. - Ogsaa Klædedragten er ens: sorte, uldne, fodfri Kjoler med hvide Strimler for Hals og Haandled. - Begge bærer de lang Guldurkæde med "Skyder"; og Halslinningen holdes sammen af en stor guldindfattet Mosaikbroche. - Paa det glatfriserede, hvide Haar har de sorte Kniplingssæt med "Hængler". -

De ligner, som sagt, hinanden meget. Kun har Clara et mere energisk Drag om Mund og Øjne - medens Hertha for sin Del ikke ganske er Herre over nogle smaa St. Veitsdansagtige Bevægelser af Hænder og Fødder. - Som nu f. Eks. da hun staar og tænder Lampen, klirrer hun temmelig umotiveret med Glas og Kuppel. -

Naar

CLARA
(har hørt lidt paa det, siger hun skarpt).

Hertha! -- Dine Begelser!

HERTHA
(hører øjeblikkelig inde med Klirringen og slaar over i sin Modsætning, idet hun bliver ganske stiv og automatisk).

Pause. - Lampen er tændt.

DAMERNE
(henter deres Strikkekurve frem og sætter sig i de respektive Stole paa hver sin Side af Bordet. - De har broderede Skamler under Fødderne og et graat, uldent, hæklet Tæppe over Knæene. - De "forfødder" begge hver en langskaftet, sort, ulden Strømpe).
CLARA
(der sidder og slaas med sit Strikketøj).

Jeg kan ikke forstaa det, Hertha, men jeg har hele Dagen næsten ikke kunnet faa Pindene fra hinanden ... Du har da vel ikke strikket paa mit?

226
HERTHA.

Jeg!? Hvor kan Du si'e saadan no'et!

CLARA
(viser Strikketøjet).

Vil Du se, di er næppe til at slide fra hverandre!

HERTHA.

Di er vel fedtede.

CLARA
(indigneret).

Fedtede!?

HERTHA.

Lad mig prøve?

CLARA
(rækker Strikketøjet. - Stramt).

Værsgod!

HERTHA
(tager Strikketøjet og begynder at strikke. Hun ligefrem kæmper med Pindene, der synes at være smurte med Gummi i Spidsen, saadan hænger de sammen, saa snart de berører hinanden).

Det var dog besynderligt ! - Prøv mit.

CLARA
(prøver Søsterens Strikketøj).

Ja, der er jo ikke no'et i Vejen.

HERTHA.

Vi kan godt bytte. Mig generer det ikke saa meget ...

CLARA
(skyder skyndsomst Søsterens Strikketøj tilbage over Bordet).

Nej, Hertha, det véd Du, det gør jeg ikke! - Du strikker alt for fast! Jeg kan ikke gaa paa de Strømper, Du har strikket; det er ligesom Saalelæ'r. - Det er dine Begelser! (Snapper hurtigt sit eget Strikketøj.)

Pause.

CLARA
(slider i Pindene; og udstøder omsider et irriteret)

Aa-rr, da osse!

HERTHA
(dybsindigt).

Tror Du ikke, Clara, at der er Torden i Luften?

CLARA.

Torden i Luften! I November! I Maaneskin! - Nej, Hertha, nu er Du dog virkelig ved Gud for barnlig!

HERTHA
(stødt).

Man har dog læst om, at det kan tordne Juleaften, véd jeg - Og naar det kan indvirke paa Telegraftraadene ...

CLARA.

Og hvorfor skulde saa ikke dine Pinde mærke det?

HERTHA.

Ja, det véd jeg ikke ... Men maaske Ellen kan forklare ...

227
CLARA
(haanligt).

Aa-rr! Ellen! - Lad os ikke tale mere om det !

Ny Pause.

CLARA
(maa stadig slaas med sine Pinde. - Hun er ganske rød i Kinderne af Irritation. Men hun vil ikke give sig over).

Pludselig siger

HERTHA
(som Resultat af et Tankearbejde).

Du er nu for haard ved Ellen, Clara ...

CLARA
(afvisende).

Sødeste Hertha, det har vi diskuteret!

HERTHA
(paastaaelig).

Og jeg tror nu, at det begynder at trykke Barnet ...

CLARA
(spidst).

Det kan ingen forbyde Dig! - (Slaas med Strikketøjet.) Ved Gud i Himmelen, om jeg kan faa i mit Ho'ede, hvad der er i Vejen med de Pinde!

HERTHA
(mildt).

Jeg synes, Du skulde ta' et andet Sæt ...

CLARA
(afgjort).

Nej, Om jeg gør! (Kæmper videre.)

HERTHA
(efter en lille Pause).

Hva' var 'et, Ellen skulde høre i Aften paa Forelæsning?

CLARA
(kort).

Det véd Du jo godt sæl!

HERTHA.

Ja, det var vist no'et om Fysik ...

CLARA.

Det var om "Menneskets psykofysiske Liv!"

HERTHA
(beundrende).

At Du kan si'e det saa rask, Clara! Men det er vist osse din Næsefejl, der hjælper Dig med den Snøvlen. Du har saa nemt ved at udtale det franske.

CLARA.

Det er ikke fransk!

HERTHA.

Saa kunde det ha' været det.

CLARA.

Jamen, det er det ikke!

HERTHA.

Nej ... naar Du si'er det ... Gudbevares!

CLARA.

Det er Latin!

HERTHA
(mildt).

Ja for mig maa det saamænd være hva' det vil, søde Clara. - Men Du skulde pudse din Næse ... lidt oftere. Det si'er osse Professor Petersen ... Naar Du taler Dansk.

CLARA
(pudser uvilkaarlig Næse).

Et Ur slaar inde i Spisestuen.

HERTHA.

Halv otte ...

CLARA.

Hvor kan dog Ellen blive af!

HERTHA.

Det er jo helt inde paa Universitetet ...

CLARA.

Ja altid skal Du undskylde! - Ved Gud, Hertha, Du ødelægger hende!

228
HERTHA
(hidsig. - Hænder og Fødder gaar).

Barnet maa ha' sin Frihed!

CLARA
(med en manende Haandbevægelse).

Dine Begelser!

HERTHA
(stivner med et Ryk).
CLARA.

Professor Petersen har selv sagt, at jeg skal minde Dig, naar det kommer.

HERTHA.

Jeg si'er jo heller ikke no'et, Clara ...

CLARA.

Nej ... men Du laver Ansigt!

Pause.

HERTHA.

Mathilde spurgte i Formiddags, om hun maatte gaa Klokken fem i Morgen ...

CLARA.

Skal saa Vadsken staa igen efter hende hele Natten!

HERTHA.

Hun er jo da ellers saa flink ...

CLARA.

Aa-rr, flink?

HERTHA.

Ja, det ved Gud, hun er, Clara, det lille Menneske ! - Barnet møder her hver Morgen Klokken syv ...

CLARA.

Hum ...

HERTHA.

Og aldrig er hun kommen et Minut over ...

CLARA
(overlegent).

Der er mange Børn, der er vant til at staa meget tidligere op i den Klasse!

HERTHA.

Maa hun saa gaa i Morgen?

CLARA.

I min Uge fik hun ikke Lov til det, Hertha, det véd Du!

HERTHA

.. Ja ...

CLARA.

Og det benytter hun sig a'! (Lægger pludselig Strikketøjet haardt ned paa Bordet.) Jeg tror, di Pinde er forrykte !

HERTHA.

Jeg forstaar ikke, Clara, at Du ikke skifter dem...

CLARA
(snapper Strikketøjet igen).

Skifter!? - Skulde man nu osse la' sig regere af sine Pinde! (Kæmper videre.)

HERTHA
(efter en lille Pause. - Rejser sig).

Ja, saa er det vel bedst, at jeg gaar og laver til The ...

CLARA.

Pas nu paa, hvis Du skal hælde paa Apparatet.

HERTHA
(let irriteret).

Det begriber Du da, jeg gør, søde Clara! - Jeg bruger jo altid Tragten! - (Tager et strikket Tørklædet over Hovedet og gaar ud gennem Spisestuen.)

Saa snart Døren er lukket, napper

CLARA
Søsterens Strikketøj og sammenligner under Lysningen fra Lampen Pindene med sine egne. - Strikker lidt paa hvert af dem og kan ikke forstaa sine egne Pindes Umedgørlighed. - Entréklokken ringer. Hun lægger hurtig Herthas Strømpe paa Plads.
229
HERTHA
(med skinnende hvidt Forklæde paa. - Aabner Døren fra Spisestuen).

Vil Du ikke nok lukke op, lille Clara? Det er Ellen. - Jeg staar midt i Æggene. - Men husk at ta' dit Tørklæde paa!

CLARA.

Ja, nu skal jeg ... (Tager et lignende Tørklæde som Søsterens om Hovedet og forsvinder bag Skærmbrættet foran Entrédøren.)

HERTHA
(bort).
CLARA
(i Entreen).

Godaften, lille Ellen! - Du kommer sent, synes vi. - Ja, jeg gaar ind - Du véd, mit Ho'ede! (Hurtig ind igen og sætter sig paa Plads.)

ELLEN
(i Entreen).

Ja, gaa Du kun ind, lille Tante Et. - (Kommer selv lidt efter ind fra Entreen; men bliver staaende bag Skærmbrættet og taler. - Man kan ikke se hende.)

CLARA.

Du kommer sent, synes vi.

ELLEN
(bag Skærmbrættet).

Aa, ja maaske ... Tinka Mühlertz og jeg fulgte hinanden hjem.

CLARA.

Fulgte hjem ... ?

ELLEN.

Ja, først fulgte jeg Tinka; og saa fulgte hun mig.

CLARA.

Sikke Narrestreger! - Saa maatte hun jo gaa ene nu.

ELLEN.

Aa-aa, hun finder sig nok en ung Herre!

CLARA
(strengt).

Ellen, ikke den Tone!

ELLEN.

Nej, Deres Naade! - Aa, vi ha'de saameget at tale om, Tinka og jeg! Det var saadan et interessant Foredrag!

CLARA
(stramt).

Saa-aa ...?

ELLEN
(stadig bag Skærmbrættet).

Hvor er Tante To?

CLARA.

Din Tante Hertha er ude at lave The. - Du er vel kuldslaaet nu?

ELLEN.

Jeg formoder det næsten.

CLARA.

Ja, kom kun saa!

ELLEN
(frem fra Skærmbrættet. - Hen mod Tanten).

Godaften lille Tante ...!

CLARA
(afværgende).

Nej! Først hen ved Kakkelovnen!

ELLEN
(gaar hen til Kakkelovnen, hvor hun drejer sig rundt, stiv og alvorlig, for at blive "kuldslaaet" paa alle Leder).

Du kan ikke tænke Dig, Tante Et, saa interessant Foredraget var!

CLARA
(stramt).

Saa-aa ...? - Ja, Du skal ikke fortælle mig noget om det, før Tante Hertha kommer, for saa faar jeg det jo bare to Gange!

230
ELLEN
(drejer rundt).

Sikken Masse Mennesker, der er paa Gaden i Aften!

CLARA.

Ja, det er jo et nydeligt Vejr ...

ELLEN
(standser og brister i Latter).

Men, Tante Et, hvordan er det dog, Du sidder og fumler med dit Strikketøj!

CLARA.

Fumler ? Lærer I osse den Slags Ord paa det ... "Kursus"?

ELLEN.

Nejmen, hvorfor sidder Du saadan?

CLARA.

Jeg blev lidt kold om Fingrene, da jeg var ude at lukke op.

ELLEN
(ler højt).
CLARA.

Men Barn ...!

ELLEN
(behersker sig).

Om Forladelse lille Tante! - Maa jeg saa komme hen og sige Godaften?

CLARA.

Du er vel kuldslaaet?

ELLEN
(overgivent).

Ja-a! over det hele!

CLARA.

Saa kom.

ELLEN
(hen at kysse Tanten).

Godaften, velædle Borgmesterdatter fra Ringkøbing!

CLARA.

Du er nu for kaad, Ellen!

ELLEN.

Ja, det er jeg vist ogsaa! Men det var saadan et storartet Vejr! - Hvor er Herthadalen?

CLARA
(stramt).

Jeg har jo sagt Dig, at din Tante Hertha er ude at lave til Aftensbordet.

ELLEN
(stiller sig op foran Tanten. - Med mørk Pathos).

Tante Et, véd Du, at Du har ingen Sjæl?

CLARA
(lader forfærdet Strikketøjet synke).

Men Barn ...

ELLEN.

Ikke Spor! Det er bare en Sum af Sanser! - Nu gaar jeg ud og hjælper Tante Sjælland. (Bort gennem Spisestuen.)

CLARA
(ser efter hende - ryster paa Hovedet - pudser Næse - strikker nervøst. Pindene vil stadig ikke lystre.)

Lidt efter kommer Hertha og Ellen ind. Den sidste bærer en sirlig The-Opdækning paa en Bakke. Hertha har endnu sit hvide Forklæde paa. - Over Thepotten er der en broderet "Varmer".

ELLEN
(rydder til Side paa Bordet. - Stiller Tallerkener rundt og anbringer paa hver af dem en lille hvid Serviet, som hun først snor sammen, saa at den ligner et omvendt Kræmmerhus. - Nejer).

Værsaagod, mine Damer! Der er serveret!

BEGGE TANTERNE.

Tak!

231
HERTHA
(stryger Ellen over Armen).

Du bli'er rigt'nok en sød lille Husmo'er! (Sætter sig i sin Stol.)

CLARA.

Hertha! Drikker man The med Køkkenforklæde paa?

HERTHA.

Gud, nej ... undskyld ! (Hurtig Forklædet af.)

ELLEN
(tager det).

Nu skal jeg ... (Lægger det ind i Spisestuen.)

HERTHA.

Tak, søde, lille Ellen!

ELLEN
(skænker The og byder).

Hver Gang man rækker hinanden noget, siges der: Værsgod! og svares: Mange Tak!

CLARA
(byder Ellen Fløde).

Værsgod, lille Ellen ... Fløde.

ELLEN
(leende).

Næ-h, lille Tante, Du faar mig ikke listet til det! - Se, hvor from hun ser ud!

HERTHA.

Jeg tror virkelig, at jeg i Aften vil prøve osse at la' være med Fløde ...

CLARA
(strengt).

Hertha!

HERTHA.

Jamen, søde Clara, bare prøve si'er jeg jo ...

CLARA.

Du véd, at jeg holder ikke a' det!

ELLEN.

Jamen, naar nu Tante To gerne vilde forsøge ...

CLARA.

I din Tantes Alder gør man ikke den Slags Ting!

HERTHA
(tager stille Fløde).

Naar det er Dig saa meget imod, Clara ... Det smager vist ogsaa bedre ...

ELLEN
(klapper i Hænderne).

Gudforbarmesig, hvor I er søde! - Bare jeg var Digter, saa vilde jeg skrive en Vise om Jer! (Synger.) To Tanter sa-a-d paa Bøgekvist ...

CLARA.

Ellen!

HERTHA
(forskrækket).

Ellen ... søde lille Ellen ...

CLARA.

Husk, Du sidder ved Bordet!

ELLEN.

Ja! ... (Synger:) To gode Venner var de vist ... (Taler:) Maa jeg ta' en Kiks?

CLARA
(stramt).

Værsaagod!

HERTHA
(stryger Ellen kærligt ned over Armen).

Ellen er som at ha' en lille vilter Fugl hos sig.

CLARA.

Ja, skulde Du opdrage hende, fløj I vist begge to til ... til ... Corsica!

ELLEN
(spisende).

Længere, længere, Tante Et! Helt ned til Ægypten! (Leende.) Jeg ser Tante To baske over Middelhavet !

232
HERTHA
(smilende).

Barn, Barn, jeg bliver ganske syg! - Og saa taler man ikke med Brød i Munden!

ELLEN
(viser Tungen frem).

Det er KikS !

CLARA.

Men Ellen dog! - Du er for slem!

HERTHA
(rørt).

Aa Herregud, saadan var hendes Mo'er osse i hendes Alder ...

CLARA.

Vi har aldrig været det!

HERTHA.

Vi var jo osse saa meget ældre !

ELLEN.

Hvor gamle var I, da Mo'er blev født?

HERTHA.

Clara var tyve, og jeg var seksten.

ELLEN.

Er det ikke morsomt at faa en Søster i den Alder?

HERTHA
(smilende ved Mindet).

Yndigt ...

ELLEN.

Jeg vilde saa forfærdelig gerne ha' saadan en lille En og gaa og nusle med! - Kunde Du ikke faa En, Tante Clara?

CLARA
(omtrent lam af Rædsel).

Næmen ...

HERTHA.

Næmen, lille Ellen ...

ELLEN
(lidt benauet).

Ja, nu gaar jeg vist for vidt, hva'? ikke?

CLARA.

Jo, det véd Gud, Du gør! - Bær Thetøjet ud!

ELLEN.

Jo ...! (Rejser sig.) Tak for The! (Samler Opdækningen sammen.)

CLARA
(kort).

Velbekomme!

HERTHA
(blødere).

Velbekomme, lille Ellen ...

ELLEN
(ud gennem Spisestuen med Thebakken).

Lille Pause.

HERTHA
(frygtsomt).

Der er ikke mere Melis ...

CLARA
(i Udbrud).

Der gaar nu mere Sukker til i din Uge, Hertha, med dine Begelser! Det knaser altid, hvor Du har staaet og fyldt.

HERTHA
(stille).

Jeg ta'er mig dog saadan i Agt ...

CLARA.

Du tænker ikke!

Pause. - Ivrig Strikken.

CLARA
(slaas med Pindene).

Ellen bli'er værre og værre - i Munden!

HERTHA.

Hun er jo saa ung, Clara ...

CLARA.

Jeg tror, det er fordi, hendes Fa'er var Landmand ! Di faar saaden no'et bredt over sig.

HERTHA.

Og nu har hun dog været hos os i otte Aar ...

CLARA.

Di fødes med det! - Og saa dette Kursus og disse Forelæsninger!

233
HERTHA.

Det skulde dog virke dannende ...

CLARA.

Dannende ...! ? Det virker opløsende, gør 'et, demo-raliserende! - Jeg kan ikke si'e, hvad hun sa'e til mig, før Du var ude ved Theen!

HERTHA.

Var 'et nu, da hun kom hjem?

CLARA.

Ja ... (Eksploderer.) Hun sa'e, at jeg ha'de ingen Sjæl, vil Du tænke Dig! - det var bare Sanselighed, sa'e hun!

HERTHA
(folder Hænder).

Ih men Gud fri mig!

CLARA.

Ja!

HERTHA.

Ingen Sjæl ...!?

CLARA.

Det sa'e hun!

HERTHA.

Men det er vel blot saadan no'et, di lærer ...

CLARA.

Unge Piger!

HERTHA
(sky).

Der kommer hun ...! Tror Du, det er værdt at ...

CLARA.

Der maa tales om det! Vi er hende i Forældres Sted! - Men det er bedst, at Du gør 'et, Hertha, jeg véd jo meget godt, at jeg er no'et hidsig.

HERTHA
(urolig).

Jamen ... hvorledes skal jeg ...

CLARA
(manende).

Dine Begelser ! (Hertha bliver stiv.) -- Du kan jo spørge hende om Forelæsningerne.

HERTHA
(atter urolig; men griber sig i det).

Ja ... saa skal jeg prøve da ...

ELLEN
(ind fra Spisestuen med Bøger, Stilebøger og et Blækhus. - Stiller Sagerne fra sig paa Bordet).

I skulde sikken Maanen dog skinner inde paa mit Værelse!

CLARA.

Er den nu kommen dér om!

HERTHA.

Vi talte netop om Maanen før, Clara og jeg ...

CLARA
(afvisende).

Det kan vist ikke interessere Ellen!

HERTHA
(sky).

Nej ...

ELLEN
(har sat sig ved Bordet. - Kigger i en Bog).
CLARA
(gør Tegn til Hertha, at hun skal tale).
HERTHA
(urolig).

Ja, ja, Clara ... men det er skam ikke saa lige ...

ELLEN
(løfter Hovedet fra Bogen).

Hva' er der?

CLARA
(med et Blik til Hertha).

Ikke no'et.

Pause.

CLARA
(gør atter Tegn).
234
HERTHA
(nikker. Og begynder urolig famlende).

Har Du ... har Du mange Lektier til i Morgen, lille Ellen?

ELLEN.

Aa nej ... Naturhistorie, Geografi og Fransk.

HERTHA.

Der var no'et, jeg gerne vilde spørge Dig om ...

ELLEN.

Værsgod, lille To.

HERTHA
(snedig).

Jeg vilde gerne vide, hvad Sjæl hedder paa Fransk ...

CLARA
(nikker bifaldende).
ELLEN
(overvejende).

Sjæl ...? Sjæl ...? - Ame! L'âme - Hunkøn.

HERTHA.

Og hvad hedder saa: en udødelig Sjæl?

CLARA
(nikker igen).
ELLEN
(flot).

Une âme immortelle! - Tror Tante To, de taler Fransk i Himlen?

CLARA.

Ikke den Tone, lille Ellen Frederiksen!

ELLEN.

Nu tier jeg, lille Clara Bülow! (Bøjer sig over Bogen. - Pludselig op igen.) Det er sandt, Professor Petersen kommer herop om lidt.

HERTHA
(overrasket).

Hva' si'er Du!?

CLARA
(ligeledes).

Professor Petersen!?

ELLEN.

Ja; jeg mødte ham før paa Vesterbro; han skulde i Praksis. Og saa sa'e han, at hvis det ikke blev for sént, saa kom han lidt herop.

CLARA
(til Hertha, der er bleven urolig).

Hertha, dine Begelser! - (Til Ellen.) Og det si'er Du først nu!

ELLEN.

Jeg glemte det. - (Skælmsk.) Det er nok noget for de smaa Damer ...!

HERTHA.

Det er en meget indtagende ældre Herre ...

ELLEN.

I-ja-a!

CLARA.

Og et Menneske, man kan lære no'et a'!

HERTHA.

Og vores ge !

CLARA.

Og her kommer jo ikke saamange ...!

ELLEN
(smiler ved deres Iver).
HERTHA.

Det er særlig Clara, der ...

ELLEN
(truer med en Finger).

Aah, lille To, Du er saamænd ogsaa helt væk! - Se, hvor rød Du bli'er i de smaa Kinder!

HERTHA
(slaar efter hende; forlegen).

Aa-rr, Du ...!

CLARA
(har rejst sig og nusler rundt i Stuen).
235
HERTHA.

Hva' søger Du, lille Clara?

CLARA
(med bortgemt Ansigt).

Jeg er bleven lidt smudsig paa Fingrene ... Det er vist det sorte Garn ... Jeg kan ikke forstaa ... (Hurtig hen mod Spisestuen.) Jeg gaar ind og vadsker mig ... (Bort.)

ELLEN
(leende).

Du skal se, Tante To, hun gaar ind og ta'er den Atlaskes paa!

HERTHA
(urolig, med ubeherskede Bevægelser).

Der var no'et jeg ... jeg gerne vilde tale med Dig om, lille Ellen.

ELLEN
(lægger beroligende en Haand paa Tantens Arm. - Bevægelserne ophører).

Naa, og hvad var saa det?

HERTHA
(famlende).

Jeg vilde bare spørge ... Kunde Du ikke ... Tror Du ... Er det nødvendigt for din Eksamen, at Du skal gaa paa disse Forelæsninger?

ELLEN
(lidt retiré).

Naa-aa, nødvendigt er det just ikke ...

HERTHA.

Ja for vi ... baade Tante Clara og jeg, vi ...

ELLEN
(atter i godt Humør).

Men mest Tante Clara ... hva'?

HERTHA
(forvirret).

Ja ... ja, mest Tante Clara ... Hun ... vi ... hun tror ikke, at Du har rigtig godt af det.

ELLEN.

Er hun bange for, at jeg skal - sprænge Jer i Luften.

HERTHA.

Ja ... ja, Clara mener ...

ELLEN.

Aah, hun vilde vist helst ha', at jeg tog saadan et Skærmbræt paa ligesom det dér henne!

HERTHA
(betaget).

Gud, hvor Du lignede din Mo'er, da Du sa'e det!

ELLEN
(alvorlig).

Hør nu lille To, synes Du i Grunden ikke, at det er Synd imod mig?

HERTHA
(ulykkelig).

Jo ... jo ... og det har jeg ogsaa sagt til Clara! - (Fortrolig.) Men kunde Du ikke osse ti'e stille mæ' 'et, lille Ellen?

ELLEN
(uforstaaende).

Med hvad for no'et?

HERTHA.

Jeg mener med det, han staar og si'er derinde, ham, der holder Foredraget. - Clara taaler det ikke.

ELLEN.

Jamen jeg har jo netop med Vilje ikke talt et Muk om det i Dag, Tante To!

HERTHA.

Jo-o, Du har, det har Du, det si'er hun! - Og saa da 'sær i Aften, da hinners Pinde har gjort hinner saa kort for Ho'edet!

236
ELLEN
(ler himmelhøjt).
HERTHA.

Hun har jo siddet og makket med dem lige siden i Middags.

ELLEN
(leende).

Jeg véd det!

HERTHA.

Og det skal jun'de gøre hende mildere.

ELLEN.

Nej!

HERTHA
(tøvende).

Hun si'er ... hun sa'e, at Du ha'de sagt no'et om hinners Sjæl ...

ELLEN.

Om hendes Sjæl ?

HERTHA.

Ja ... om at hun ha'de ingen ...

ELLEN
(leende).

Naa-aa! - Nej det er der ingen, der har!

HERTHA
(angest).

Hy-ss, Barn! At Du kan si'e det!

ELLEN
(griber Tanten med begge Hænder om Hovedet).

Det var derfor, jeg skulde oversætte Fyren for Dig paa Fransk?

HERTHA
(forlegen-naiv).

Ja for ... for jeg kunde jo ikke rigtig faa begyndt ...

ELLEN
(kysser hende).

Du er det sødeste Fruentimmer i Verden, Tante To! Og saa snedig ?

HERTHA.

Ja ... jo ... men ...

ELLEN.

Kys mig én Gang til!

HERTHA.

Med Fornøjelse, jo ... men ...

ELLEN
(kysser hende).

Skal jeg sige Dig noget? - Det er min Skyld, at Tante Ets Pinde er tossede!

HERTHA
(folder Hænderne).

Men Barn ...!

ELLEN.

Jeg har magnetiseret dem.

HERTHA.

Hva' har Du ...?

ELLEN.

Ja -- med denne hér ! (Trækker en stor Hesteskomagnet op af Lommen.)

HERTHA.

Ih, Gud fri mig!

ELLEN.

Ja! Det har hun godt af!

HERTHA
(meget urolig).

Jamen, kære, lille Ellen, jeg ...

ELLEN
(putter hurtig Magneten i Lommen).

Hy-ss ! - Der er hun ... Monstrummet!

CLARA
(ind fra Spisestuen. - Hun har nettet sig med nye, bredere Strimler om Hals og Ærmer. - I samme Nu, hun træder ind, opdager hun Søsterens Uro og siger øjeblikkelig):

Hertha, dine Begelser!

HERTHA
(bliver stiv).
CLARA
(paa Plads).

Der strikkes og læses.

237
ELLEN
(løfter pludselig Hovedet fra Bogen).

Det er sandt, jeg har vist slet ikke fortalt Jer noget om Forelæsningen i Aften?

Det giver et Chock i begge Tanterne.

HERTHA
(ser med angestfulde Øjne over paa Clara).
ELLEN
(rolig).

Det var storartet interessant!

CLARA
(spidst).

Saa-aa!

ELLEN.

Storartet! - I kan tænke Jer, han beviste derinde, Dr. Johnson, at Mennesket ingen Sjæl har ... han beviste det!

CLARA
(haanlig).

Hæ! Han maa være en meget klog Mand!

HERTHA
(nervøst).

Hvorfor skal I dog nu tale om det...

CLARA
(dirrende).

Fordi det interesserer os, lille Hertha! - Det kan dog virkelig være interessant at faa at vide, hvad saadan en ... Bølle kan falde paa at bevise!

ELLEN
(rækker smilende en Haand ud mod Clara).

Kys mig, Tante Et!

CLARA
(afvisende).

Jeg kerer mig ikke om dine Fiksfakserier!

HERTHA
(mæglende).

De unge véd jo mere end os ældre, lille Clara ... de lærer mere!

CLARA.

Jeg véd ikke, om Du mener, at Du er Idiot, søde Hertha! - Jeg er det ikke!

ELLEN
(rolig docerende).

Naar Du nu stikker Dig med en Synaal, Tante Et - hvor gør det saa ondt?

CLARA.

Dér hvor jeg stikker mig - formodentlig!

ELLEN
(ler fornøjet).

Det tænkte jeg nok! - Tror Du ogsaa det, Tante To?

HERTHA
(beskedent).

I gamle Dage var det da dér ...

ELLEN.

Naar I nu f. Eks. stikker Jer i Pegefingeren ...

CLARA.

Saa gør 'et vel ondt i Pegefingeren!

ELLEN
(fornøjet).

Næ-æ, nej - sletikke!

CLARA
(arrig).

Saa i Næsen da, kanské!

ELLEN
(overlegent).

Nej - i Hjernen, Tante Et!

CLARA.

Vrævl!

HERTHA.

Ja, dér maa jeg ved Gud gi' Clara Ret!

ELLEN
(docerende).

Og naar man har Tandpine, saa er det slet ikke i Tænderne, det gør ondt!

HERTHA
(dybsindigt).

Hvorfor trækker man dem da ud ...?

CLARA
(haanlig).

Ja, det spør' jeg da ved Gud osse om!

ELLEN
(noget forvirret).

Trække dem ud ... ja ..., det ...

CLARA.

Ja, si' vos det!

238
ELLEN
(ivrig).

Ja nu skal jeg sige det - I behøver slet ikke at være vigtige! - Dr. Johnson fortalte netop om en ung Pige, der ha'de faaet sat sit Ben af helt oppe ved Hoften ...

CLARA.

Er der osse Herrer paa disse ... Forelæsninger?

ELLEN
(ivrig).

Masser! (Fortsætter) ... og i mange Aar efter ha'de hun ondt i sit Knæ!

CLARA.

Barnet har vel drømt!

HERTHA
(mildt).

Man kan jo osse drømme, at man har Vinger, lille Ellen, og kan flyve.

ELLEN
(haanligt).

Tror I, Dr. Johnson taler om Drømme!

CLARA.

Ja, hvem kan vide, hvad saadan en Døgenigt kan falde paa at tale om!

ELLEN
(ivrig).

Nejmen det var bare Nerverne, hun kunde mærke det i - de Nerver, der fører fra Benet op til Hjernen.

CLARA
(hidsig. - Slider i Strikketøjet).

Jamen naar Tøsen intet Ben ha'de!

HERTHA
(stille).

Hvad var 'et for et Ben, der var skaaret a' hinne, lille Ellen?

ELLEN
(kort).

Det højre!

HERTHA
(dybsindigt).

Jamen har saa Manden ikke ment, tror Du, at hun ha'de ondt i det venstre da?

ELLEN
(hidsig).

Aah, I vil nu heller ikke forstaa! - For I kan godt!

HERTHA
(stille).

Nej, jeg tror ikke, vi kan ...

CLARA
(til Ellen).

Forstaar Du da maaske, at hun ka' ha' ondt i det Ben, hun 'de har?

ELLEN
(usikker).

Forstaar ... forstaar ... Det er der vist ingen, der saadan rigtig forstaar, men ...

CLARA.

At Du saa vil la' Dig bilde saadan no'et Vrævl ind!

ELLEN.

Det er ikke Vrøvl!

CLARA
(afgjort).

Jo, saamænd er 'et saa!

HERTHA
(mildt).

Det véd Du jo da ikke, lille Clara ...

CLARA.

Jo, saamænd véd jeg saa!

ELLEN
(igen ivrig).

Hør nu Tante Et: Du indrømmer da, at Hjernen er det vigtigste paa et Menneske?

CLARA
(uvillig).

Det er 'en vel ...

239
ELLEN.

Ja, for det er jo den, man tænker med !

HERTHA
(mildt).

Men Hjertet, lille Ellen ...?

ELLEN
(flot).

Aa, det er jo bare en Pumpe!

CLARA

der haanligt). En Pumpe ! Det maa jeg si'e!

ELLEN.

Ja - som pumper Blodet rundt i Kroppen!

CLARA.

Og naar man saa har ondt i - "Pumpen", er 'et saa osse bare oppe i Hjernen, man mærker det?

ELLEN
(fornøjet).

Ja, ja! Nu begynder Du at forstaa det! (Ivrig) Det er akkurat ligesom, naar en Dreng faar Prygl, fordi han har været uartig, saa føler han det bare oppe i Hjernen!

CLARA
(dirrende).

Naa, saa gør han det, naa! -- (Eksploderer.) Men de er 'et saagu da Rumpen, der bli'er rød!

HERTHA
(forfærdet).

Næmen, Clara ...!

CLARA.

Jamen, det er saagu da sandt! - Men kanske' er det osse anderledes nu!

ELLEN
(fornærmet).

Jeg vil ikke tale mere med Dig, Tante Et! - Der er ingen Alvor i Dig! (Ned over Bøgerne.)

HERTHA
(ulykkelig).

I er nu da osse saa ivrige, er I, begge to ...

Lang uhyggelig Pause.

Det ringer paa Entrédøren.

CLARA
(netter paa Strimler og "Hængler").

Der er Professoren ! -- Ellen, vil Du gaa ud og lukke op!

ELLEN
(rejser sig. - Stadig fornærmet. - Ud bag Skærmbrættet).
HERTHA
(har ogsaa rejst sig. - Urolig).
CLARA.

Hertha! - Hvor skal Du hen?

HERTHA
(forlegen).

Ind at ... to mine Hænder ...

CLARA.

Hum!

HERTHA.

Det sorte Garn er nu slemt til at smitte ...

CLARA.

Ja vist saa! - Men skynd Dig!

HERTHA
(trisser hurtig ud gennem Spisestuen).
ELLEN
(bag Skærmbrættet. - Man kan høre paa hendes Stemme, at Vreden stadig sidder i hende).

Værs'god, Hr. Professor ... !

PROFESSOREN
(ligeledes bag Skærmbrættet).

Nænæ, lille Frøken! - Damerne først!

CLARA
(pirreligt).

Godaften, Professor Petersen!

PROFESSOREN
(stadig skjult).

Godaften, godaften, Frøken Clara! - Ja, jeg skal nok blive i Karantænen.

240
CLARA.

Tak, ja; om De er saa god!

ELLEN
(frem).

Aa-rr, Tante Et med sit Skærmbræt!

PROFESSOREN
(skjult).

Naanaa, Frøken Ellen! - Godaften, Frøken Hertha!

CLARA.

Min Søster vadsker sig! - Nu kan Professoren godt komme!

PROFESSOREN.

Tak ... ! (Frem bag Skærmbrættet. - Han er en høj, hvidhaaret, glatraget og ungdommelig udseende Mand. - Peger smilende mod Kakkelovnen.) Saa skulde jeg vel lidt dér hen?

CLARA
(rolig).

Ja, - Tak - et Øjeblik.

PROFESSOREN
(nikker, smiler og gaar hen til Kakkelovnen, hvor han varmer sine Hænder).

Saadan burde man modtages i alle Huse; det er saa behageligt!

CLARA
(triumferende til Ellen, der tavs har sat sig hen til sine Bøger).

Der hører Du, lille Ellen!

ELLEN
(nede i Bøgerne).

Ja, I to !

CLARA
(bøjer sig over Strikketøjet og rødmer).
PROFESSOREN
(ser fra den ene til den anden. - Bort fra Kakkelovnen).

Saa, nu maa jeg virkelig hen og hilse ordentlig paa Dem! (Trykker varmt Claras Haand. - Hun rejser sig halvt og knikser.) -- De befinder Dem?

CLARA.

Jo-o, Tak! - Og Professoren?

PROFESSOREN.

Tak - altid frisk!

CLARA.

Vil Professoren ikke ta' Plads ...

PROFESSOREN
(sætter sig i Herthas Stol).

Tak, Tak! - Ja, jeg var jo herud ad; og saa vilde jeg se op.

CLARA.

Ellen fortalte det.

PROFESSOREN
(nikker til Ellen).

Ja, jeg mødte jo Frøken Ellen - rød og varm og leende med en Veninde under hver Arm!

ELLEN
(nikker igen; men bøjer sig saa atter over Bogen).

Pause.

PROFESSOREN
(kigger paa ny fra den ene til den anden).
HERTHA
(ind fra Spisestuen. - Ogsaa hun har faaet bredere Strimler om Hals og Ærmer).
PROFESSOREN
(rejser sig og giver Haand).

Godaften, Frøken Hertha, godaften! - Ja hér finder De mig!

HERTHA
(knikser).

Ja, lille Ellen sa'e det ...

PROFESSOREN.

Og De befinder Dem?

HERTHA.

Jo-o, Tak! - Og Professoren?

241
PROFESSOREN.

Tak, Tak! Altid frisk! - (Peger paa Stolen.) Er dette ikke Frøkenens Plads?

HERTHA
(knikser).

Aa jeg be'er! - Sæt Dem bare ...

PROFESSOREN
(sætter sig).

Pause.

HERTHA
(tripper nervøst rundt i Stuen).
PROFESSOREN.

Jeg skulde bringe Damerne en Hilsen fra min Kone.

CLARA.

Tak ...! Og Professorinden befinder sig?

PROFESSOREN.

Udmærket! - Hun er jo gift med en Læge!

CLARA
(ser efter Søsteren, der stadig irrer rundt).

Ja, hæ ... ! - Hertha!

HERTHA
(forfjamsket).

Ja, Clara ... jeg ...

PROFESSOREN.

Er der noget Frøkenen søger? Kan jeg ikke ...

HERTHA
(yderligere forfjamsket).

Næ ... nej ... næ Tak ... jeg ...

ELLEN
(kigger leende op fra Bogen).

Hvis De ikke flytter Dem, Professor Petersen, saa faar Tante To en Blodprop! Det er hendes Privatpind, De er fløjet op paa!

PROFESSOREN
(rejser sig hurtig).

Jamen kæreste, bedste Frøken Hertha, det var jo det, jeg spurgte om! - Undskyld!

CLARA.

Hertha dog! At Du ikke kan beherske Dig!

HERTHA
(sønderknust).

Ja ... jo ... Næ, jeg be'er Hr. Professor, jeg be'er ...! Jeg kan godt finde et andet Sted ...

PROFESSOREN
(fører hende hen til Stolen).

Ikke paa nogen Maade, kære Frøken! - Jeg har ogsaa min bestemte Plads hjemme!

HERTHA
(forlegent-smilende).

Ja, saa kender Di det jo ...

PROFESSOREN.

Ja vel saa! Man vil Skam ikke saadan lade sig støde fra Tronen!

HERTHA
(taknemmelig-smilende).

Nej ... (Strikker.)

PROFESSOREN.

Og nu sætter jeg mig hér paa Hæderspladsen! (Sætter sig midt i Sofaen.)

CLARA
(smaaskænder halvsagte).
HERTHA
(forsvarer sig blidt).
PROFESSOREN
(ser smilende paa dem).

Lille Pause.

242
PROFESSOREN.

Har Damerne set, at der er plukket Jordbær i en Have nede paa Lolland?

CLARA.

Saa-aa? Nej ...

HERTHA.

Ja, det er jo ogsaa et yndigt mildt Efteraar ...

Pause.

PROFESSOREN.

Damerne har vel købt Vinterbrændsel? Man siger, at Kullene skal blive saa dyre.

CLARA.

Jo-o, vi købte allerede i August.

HERTHA.

Det gør Clara altid ...

PROFESSOREN.

Ja, saa er de jo ogsaa billigst.

CLARA.

Ja ...

HERTHA.

Ja, det plejer di da van ...

Pause. - Ivrig Strikken.

PROFESSOREN
(ser smilende paa de to Søstres Flid).

Men hvad er der i Vejen med Deres Strikketøj, Frøken Clara? Det ser ud, som om Pindene ikke vil lystre.

HERTHA og ELLEN
(faar meget travlt).
CLARA
(noget afvisende).

Der er ikke no'et i Vejen ...

PROFESSOREN
(mildt).

Jo, vist er der saa! Det kan jeg da se.

CLARA
(giver sig over).

Ja, er det ikke underligt, Professor Petersen? Men saadan har di været hele Dagen. Det er li'som, der er Lim paa dem!

PROFESSOREN.

Maa jeg se engang ... ?

CLARA
(rækker ham Strikketøjet).

Værsaagod ...

PROFESSOREN
(manøvrerer lidt med Pindene. - Ser derpaa med en Skælm i Øjet over mod Ellen, som hurtig gemmer Ansigtet ned i Bogen).
HERTHA
(bliver meget urolig).
CLARA
(advarende).

Hertha ... !

HERTHA
(forfjamsket).

Ja ... jo ... nu skal jeg ...

PROFESSOREN
(rækker Strikketøjet tilbage).

Det er højst besynderligt ...! (Mod Ellen) Har De set det, lille Frøken?

ELLEN
(til Bunds i Bogen).

Nej ...

CLARA
(skarpt).

Nej! Den Slags Arbejder interesserer ikke Nutidens unge Piger!

Ny Pause.

PROFESSOREN
(raadløs).

Damerne skulde holde sig en Kanarifugl.

HERTHA
(glad).

Ja, ikkesandt, Hr. Professor!

243
CLARA
(afgjort).

Vil vi se Dyr, Hertha, véd Du, gaar vi i zoologisk Have!

Pause.

PROFESSOREN
(godmodig).

Jeg synes vores gode Humør er ude at rejse i Aften?

DAMERNE
(faar meget travlt, hver med sit).
PROFESSOREN.

Er det Ole Lukøje? - Det var maaske urigtigt af mig at gøre Ulejlighed saa sent?

CLARA
(hurtig. - Lidt forlegen).

Næmennej, hvor kan Professoren tro ...!

HERTHA
(samtidig. - Forskrækket).

Men bevares, Professor Petersen ...!

PROFESSOREN.

En lille Sky er der nu paa vores Himmel!

CLARA
(pludseligen; - besluttet).

Det er der osse! - Det er Ellen!

HERTHA
(ulykkelig).

De er jo saa ivrige begge to ...

ELLEN
(Hovedet fra Bogen).

Hvad skal nu Professor - æ ... "Vorherre" rodes op i det for!

PROFESSOREN
(smilende).

Naanaa, lille Frøken! mig har De dog saavist ingen Grund til at insinuere!

CLARA
(smiler sygt).

Ja, der hører Di sæl!

PROFESSOREN
(rækker en Haand over mod Ellen).

Og hvad er der saa da i Vejen?

ELLEN
(surt).

Aa, det er Tante Et, der ikke er til at nære sig med!

PROFESSOREN.

Ser man det!

ELLEN
(hidsig).

Der er ikke Spor af Alvor i hende!

PROFESSOREN
(smilende).

Naanaa! (Mod Clara.) Fy-y, Frøken Clara! Hvem skulde ha' troet det om Dem!

ELLEN
(som nu faar Luft).

Hvergang jeg kommer hjem fra Forelæsningerne og fortæller hende no'et om dem, saa gør hun Nar!

CLARA.

Jeg gør ikke Nar, lille Ellen, men ...

ELLEN.

Jo, Du gør! - Ikke Tante To?

HERTHA.

Clara mener, at ...

ELLEN
(saa ivrig, at hun næsten græder).

Og hvorfor har hun saa gi'et mig Lov til at gaa der? Saa kunde hun jo ha' ladet være med at gi' mig Lov til at gaa der! Alle mine Kammerater 244 fra Kursus gaar der osse! Og naar jeg nu er glad ved det, saa synes jeg ligefrem, det er ondt af hende!

CLARA.

Ellen, Du taler over Dig!

HERTHA
(mildt).

Ja, lille Ellen, Du ...

ELLEN.

Aa! ja! naturligvis! I to gamle Skærmbrætter!

CLARA
(vredt).

Men Ellen, dog!

PROFESSOREN
(lægger beroligende sin Haand paa Claras Arm. - Og siger til Ellen).

Ja nu maa den lille Frøken ikke forivre sig! - Og hvad er det da for nogle frygtelige Ting, der forelæses om? - Hvem er det, De hører?

ELLEN.

Det er Dr. Johnson, der taler om det psykofysiske Menneske.

PROFESSOREN
(kvæler et Smil).

Og det interesserer Dem?

ELLEN
(varm).

Voldsomt! - Det er voldsomt interessant!

CLARA
(afgjort).

Det er det rene Vrævl, er'et!

HERTHA
(stille).

Ja, hér maa jeg virkelig gi' min Søster Clara Ret...

CLARA
(haanlig).

Hun si'er, at han staar og si'er, at Menneskene ingen Sjæl har!

PROFESSOREN
(smilende).

Fy-y, dog! Hvad er det for en infam Mandsperson!

ELLEN
(ivrig).

Han beviser det!

CLARA
(til Professoren).

Der hører Di!

PROFESSOREN
(ryster smilende paa Hovedet).

Ja ...

CLARA.

Hva' skal unge Piger lære saadan no'et for!

PROFESSOREN.

Nej ...!

CLARA.

Og der er ogsaa Herrer til Stede!

ELLEN
(næsvist).

Masser, ja! - Og vi sidder paa Skødet af hverandre!

HERTHA
(forskræmt).

Ellen, lille Ellen ...

ELLEN
(hidsig).

Og jeg er hemmelig forlovet med tre! - Og hvis de søde, smaa Tanter ikke lader mig være i Fred, ta'er jeg tre til! - Det bli'er seks !

PROFESSOREN.

Naa, naa, naa, lille Frøken!

CLARA
(dirrende; til Ellen).

Jeg forbyder Dig herved fra i Morgen af at gaa baade ... baade ... baade at gaa paa Forelæsninger og Kursus.

ELLEN
(vrængende).

Baade! baade! baade! ... "Konning Volmer lover dem baade" !

245
HERTHA
(bønligt).

Lille Clara ...

CLARA
(slaar hende bort).

Vi er hende i Forældres Sted, Hertha ; det véd Du!

ELLEN
(næsvist).

Saa er Du da Fa'ren!

HERTHA
(ulykkelig).

Ellen ... (Til Professoren) Tal dog til dem, Professor Petersen ...

PROFESSOREN
(smilende, beroligende).

Naa, naa, naa ...! Lad dem bare faa Luft!

ELLEN
(fortsætter pludselig til Clara).

Og jeg skal forære Dig en Tobakspibe og en Slaabrok til din Fødselsdag - og en Kalot og et Overskæg!

CLARA
(dirrende).

Nej, jeg kan ikke hamle op med hende!

ELLEN
(hoverende).

Naj!

CLARA
(som før).

Men jeg vilde ønske, lille Ellen Fredriksen, at vi aldrig ha'de ta'et Dig!

ELLEN.

Gudbevares, lille Clara Bülow, jeg kan godt flytte - hen til en af mine seks!

HERTHA
(dybt bekymret).

Hvorfor vil I nu hidse hinanden saaden op ... I holder jo dog saameget af hinanden!

ELLEN.

Pyt! Ikke Gnist!

Dyster Pause. - Ivrig Strikning og Læsning.

PROFESSOREN
(ser smilende fra den ene til den anden. - Siger derpaa rolig konverserende).

Har Damerne været oppe at se Komtesse Løvenhjelms Udstyr?

ELLEN
(sender ham et foragteligt Sideblik).
CLARA
(vaagner og ryster sig).

Puhh! - Hva' si'er Di, Professor?

PROFESSOREN
(gentager i samme Tone).

Jeg spørger, om Damerne har været oppe at se Komtesse Løvenhjelms Udstyr?

CLARA.

Næ-æ ...

HERTHA.

Næ-æ, det har vi ikke ...

CLARA.

Hvem er det, hun skal giftes med?

PROFESSOREN.

Det er en svensk Friherre Berenskjold, eller saadan noget. Meget rig!

HERTHA.

Ih-h ...

CLARA.

Kan man komme op at se det?

PROFESSOREN.

Ja-a! det kan man rigtignok! - Min Kone var der i Gaar. Og hun har talt om, at hun vil derop 246 igen paa Fredag - det er sidste Dag. - Brudekjolen skal være noget af det pompøseste, der er set i lange Tider!

CLARA
(interesseret).

Saa-aa? - Hvor er det?

PROFESSOREN.

Det er hos Hof-Dameskrædderinde West.

ELLEN
(ser op. - Haanlig).

Der er nok heller ingen Alvor i Dem, Professor Petersen!

PROFESSOREN
(smilende).

Ikke megen, nej!

CLARA
(negligerer Ellen).

Kan alle komme der?

PROFESSOREN
(nikker).

Ja-a!

HERTHA.

Vi osse?

PROFESSOREN.

Ja, naturligvis!

ELLEN

(nede i Bogen). Nej! - Det er kun dem, som faar syet der!

PROFESSOREN

(tilsyneladende interesseret). Saa-aa? Er De vis paa det?

HERTHA
(skuffet).

Det var da kedeligt ...

ELLEN
(til Professoren).

Ja, en af mine Kursuskammerater har været der. Hendes Søster faar syet der. (Ned i Bogen igen.)

HERTHA
(til Professoren).

Kan Di ikke fortælle os, hvordan den Brudekjole saa' ud.

CLARA.

Ja, hva' var'en a'?

PROFESSOREN
(uden Tøven).

Af hvidt Atlask, helt oversyet med ægte Kniplinger.

HERTHA
(spjætter).

Ih-h ?

CLARA.

Hertha! - Var 'en ikke brocheret?

PROFESSOREN
(nikker).

Jo-o, jo-o!

ELLEN
(op fra Bogen. - Leende).

Det er storartet, saa De er godt underrettet, Professor Petersen! - Kjolen er jo af hvid Brokade!

HERTHA
(kæler for Ordet).

Bro-ka-de ...!

PROFESSOREN
(forstilt ivrig).

Jamen Kniplinger er der da paa den!

ELLEN.

Det er der! Ægte Brysselerkniplinger! - Og fire Alen Slæb!

CLARA.

Fire Alen!

Damerne bliver mere og mere interesserede, stikker Hovederne sammen og glemmer ganske Professoren, der sidder og ser paa dem med et stille, lunt Smil.

ELLEN
(varm).

Ja, og saa skal der være en Andendags-Kjole 247 af støvgraat Klæde. Dejlig! Livet er helt overbroderet med de fineste Staalslibninger!

HERTHA
(begejstret).

Ih-h ... !

CLARA.

Ja det bru'er man jo nu. - Er der ingen Selskabsdragter ?

ELLEN.

Jo-o! Aline sa'e, at der var to af Brokade ...

HERTHA
(henrykt).

Mer Brokade!

CLARA.

Hyss! - Hvordan saa' di ud?

ELLEN.

Den ene var mauve og firkantet udskaaret med lange Ærmer!

CLARA.

Saa nu skal det være saaden!

ELLEN.

Ja; og saa var der en af mat østersfarvet Silke helt overtrukket med sort, storblomstret Kniplingsstof, broderet med sorte Pailletter.

HERTHA
(med straalende Øjne).

Næ-æ, Clara ... !

CLARA.

Er Tøjet her fra Byen?

ELLEN.

Næi, det er altsammen fra Liberty.

HERTHA.

Det er osse dér, vi har faaet en Bog fra - fra London!

ELLEN.

Og Skørter, Benklæder og Chemiser - alting af Silke!

CLARA
(energisk).

Vi maa nu op at se det!

PROFESSOREN.

Det kan de ogsaa godt, mine Damer.

HERTHA
(bedrøvet).

Jamen vi faar jun'te syet der ...

PROFESSOREN.

Det gør ingenting! - Min Kone kan køre herud og hente Dem.

CLARA
(fornøjet).

Den Professor, den Professor!

HERTHA.

Ja, hvor nydeligt!

CLARA.

Saa betænksomt, ja! - Ta'er Du ikke med, lille Ellen?

ELLEN.

Jo, forfærdelig gerne! - Men jeg kommer ikke fra Kursus paa Fredag før Klokken Et.

PROFESSOREN.

Nu skal De se, lille Frøken: saa kører min Kone først om og henter Dem, og saa hér ud efter Damerne.

HERTHA.

Men er'et nu ikke for meget ...

CLARA.

Naar Professor Petersen selv er saa venlig, søde Hertha ...

248
PROFESSOREN.

Ja, naturligvis, naturligvis, mine Damer! Det vil være baade min Kone og mig en Glæde!

HERTHA
(ivrig).

Skal vi være i Stadsen?

PROFESSOREN
(nikker).

Ja, ja! At Damerne er lidt flkse, kan jo ikke skade!

CLARA
(til Hertha).

Vi ta'er Silkerne paa!

HERTHA.

Lægger man Tøjet?

CLARA.

Hvor kan Du tro! Det er jo li'som paa en Udstilling!

PROFESSOREN.

Der kommer naturligvis mange ...

CLARA
(fornøjet smilende).

Ja-a, ja-a, vi skal ingen Skam gøre Dem!

HERTHA
(forfærdet).

Jamen vi har jo ingen Handsker, Clara !

PROFESSOREN.

Dem kan De jo købe paa Vejen ...

CLARA
(bryster sig).

Det bliver fint at holde uden for en Butik! - (Til Professoren.) Lyse, synes De?

PROFESSOREN.

Lyse - naturligvis lyse!

HERTHA.

Der kommer jo ogsaa saamange fornemme!

PROFESSOREN
(ser paa sit Ur. - Rejser sig).

Men, mine Damer, Klokken er bleven ti - saa jeg maa rigtignok se at komme af Sted!

CLARA
(galant).

Ja, Tiden gaar i behageligt Selskab!

HERTHA
(pludselig).

Men hvordan kommer vi hjem?

PROFESSOREN
(truer med en Finger).

Fy-y, Frøken Hertha! Tror De, jeg vil lade mine Gæster staa midt paa Kongens Nytorv! - Min Vogn kører Dem naturligvis tilbage igen.

HERTHA
(yderst forlegen).

Ja, jeg vidste jo ikke, om ...

CLARA.

Jo, det vidste Du, Hertha, naar Professor Petersen tilbyder ...!

PROFESSOREN.

Ja ikke sandt! - Naa, men nu maa jeg virkelig af Sted, mine Damer! Det er jo Deres Sengetid for længe siden! - Farvel!

CLARA.

Farvel, kære Hr. Professor! Og hjertelig Tak!

HERTHA.

Osse fra mig, Hr. Professor Petersen! - Og tør vi bede hilse Deres Frue ...

PROFESSOREN
(mod Skærmbrættet).

Tak, Tak! - Og saa holder Damerne sig parate til Klokken to.

CLARA.

Tak.

HERTHA.

Ja det skal vi!

249
CLARA.

Aa, lille Ellen, vil Du følge Professor Petersen ud.

ELLEN
(der har siddet tavs og set paa de andre, rejser sig og gaar hen til Professoren. - Afsides; nikker alvorlig).

De er en meget klog Mand !

PROFESSOREN
(smilende. Ligeledes afsides).

Ja! -- Og maa jeg saa bede om at se Magneten, inden jeg gaar?

ELLEN
(forvirret).

Magneten ...?

PROFESSOREN.

Ja - den, den lille Frøken har brugt til Tante Ets Strikkepinde!

ELLEN
(trækker skælmsk nølende Hesteskomagneten op af Lommen).
PROFESSOREN
(ler højt og hjerteligt).
CLARA
(ved Bordet).

Hva' er'et Di morer dem over derhenne?

PROFESSOREN.

Aa, det er bare Frøken Ellen og mig, der ...

ELLEN
(stikker hurtig Magneten i Lommen. - Truende).

De kan vove paa at sige noget!

PROFESSOREN

... der er ved at kigge Stjerner! - Farvel, farvel! (Ud bag Skærmbrættet med Ellen.)

Pause.

SØSTRENE
(pusler rundt og gør sig i Stand til at gaa til Ro).
CLARA.

Det var nydeligt af Professoren ...

HERTHA.

Nydeligt! - Vi skal vel ta' Vinterhattene paa?

CLARA.

Naturligvis! - Og Gamacher, da vi skal køre.

HERTHA.

Hva' Farve Handsker, synes Du ...?

CLARA.

Lilla; det staar bedst til Baandene.

HERTHA
(lidt tøvende).

Synes Du ikke, vi skulde vise Professorinden en lille Opmærksomhed?

CLARA.

Jo-o, det vilde jo være nydeligt, men ...

HERTHA.

Vi kunde jo invitere hinner op til Otto ...

CLARA
(glad).

Ja, det kan vi! - Det var meget betænksomt af Dig, kære Hertha.

HERTHA.

Det kan da ikke blive mere end en Krone ...

CLARA.

Næi - flere Kager spiser vi da ikke.

HERTHA.

Og Kusken skal vel ha' en Halvtredsøre ...

CLARA
(flot).

Naturligvis!

HERTHA.

Bare hun nu maa blive lykkelig, Komtesse Løvenhjelm, med al den Stads ...

CLARA.

Det gør hun saamænd nok; - hvorfor skulde hun ikke det? - - Har Du husket at sætte Bønner af?

250
HERTHA.

Ja-a, det g'ore jeg før, jeg var ude. - Mon hinners Hatte osse er deroppe?

CLARA.

Næ, dem faar hun vel fra Paris. - Kommer Madam Nikolajsen i Morgen efter Rulletøjet?

HERTHA.

Ja-a ... Klokken elleve. - Hun sa'e, at vi skyldte hinner femten Øre.

CLARA.

Næ-æ ... det er da kun tolv!

HERTHA.

Naa ikke. - Ja saa si'er jeg det ...

ELLEN
(ind. - Venligt smilende).

Jeg har staaet bag Brættet!

CLARA
(ogsaa venligt).

Skal Du læse i Aften, lille Ellen?

ELLEN.

Ja, lidt.

CLARA.

Sid nu ikke for længe ...

ELLEN.

Næ-æ ...

CLARA.

Ja, saa si'er vi Godnat ...

ELLEN
(kysser hende).

Godnat, lille Tante Et! - Og sov vel?

HERTHA.

Godnat, lille Ellen ...

ELLEN
(kysser).

Godnat, Tante Sjælland!

CLARA.

Du er nok forsigtig, naar Du slukker Lampen ...

ELLEN
(nikker).

Ja-a!

CLARA.

Ta'er Du ikke din graa Spadseredragt paa paa Fredag?

ELLEN.

Jo-jo!

HERTHA.

Ja, Du maa jo da osse være li'saa fin som vi andre!

ELLEN
(hele Tiden lidt træt).

Naturligvis! - Jeg vil Skam ikke stikke op!

CLARA.

Ja, saa Godnat, lille Ellen!

HERTHA.

Godnat, lille Ellen!

ELLEN
(kysser paa Fingeren).

Godnat, smaa Nordbaggere!

Søstrene trisser ud gennem Spisestuen. - Og Ellen sætter sig hen til Bordet og læser.

Pause.

Lidt efter gaar Døren til Spisestuen op og

CLARA
(kommer ind halvt afklædt. - Forlegen).

Undskyld, hvis jeg forstyrrer, lille Ellen ...

ELLEN
(vender sig).

Er det Dig, Tante Et ...?

CLARA.

Ja ... der var no'et, jeg gerne vilde si'e Dig ...

ELLEN
(træt - venligt).

Naa ...?

CLARA
(her og lægger et sammenkrammet Stykke Papir paa Bordet).

Her 251 har jeg lidt til et Par nye Handsker ... Da nu vi andre skal ha', saa ...

HERTHAS

Stemme indenfor. Clara - Du forkøler Dig ...

CLARA.

Ja, nu kommer jeg ... (til Ellen). Vi andre ta'er lilla ...

ELLEN
(nikker).

Tak, Tante Et!

HERTHA
(ind, ligeledes halvt afklædt).

Clara dog, Du forkøler Dig!

CLARA
(hurtig).

Ja, nu kommer jeg ...!

ELLEN
(rejser sig og ser smilende paa dem).

I er nu alligevel søde, er I!

CLARA
(vil gaa).

Godnat, lille Ellen ...

ELLEN
(hen til dem).

Nej, nej! - Ta' nu hinanden pænt i Haanden og kniks for mig!

HERTHA.

Hva' ska' vi ...?

ELLEN
(skælmsk).

Ja! - Saa er vi gode Venner igen!

SØSTRENE

ser lidt paa hinanden. - Saa lister Hertha sin Haand ind i Claras. - De ser igen paa hinanden - og smiler forlegent. - Derpaa knikser de dybt og

CLARA

siger smilende. Godnat, lille Frøken Fredriksen ...!

Begge hurtigt ud.

ELLEN
(ser smilende efter dem. - Nejer).

Godnat, smaa Frøkener Bülower! (Ser igen hen mod Døren. - Sukker. - Strækker Armene i Vejret og lader dem træt falde tilbage:) Ak Gud ja; men i Morgen er der atter en Dag - (sukker dybt) - og saa fremdeles ... ! (Hen til Bordet og sætter sig til at læse.)

Tæppe.

252
253

ET OPGØR
Skrevet 1903,
første Bogudgave 1904

254
255

PERSONER

  • HELMS
  • BUSSE.
  • KRAKAU.
  • BØLLING.
  • HANSEN.
  • KNUD.
  • BLEICHROETHER.
  • SEKS STUDENTER.
  • HAMMER.

Helms' og Krakaus Fællesværelse i Borgerstiftelsen. -

Eftermiddag i September. -

Vinduer til højre (til Gaden) og til venstre (til Gaarden). Dør midt i Baggrunden ud til en Gang med Døre til begge Sider. I Gangens Baggrund en Trappe med Rækværk. -

Værelset er delt i to selvstændige Smaastuer. Helms har den mod Gaden; Krakau den mod Gaarden.

I begge Afdelinger findes en Seng, en Sofa, et Skab, en Kommode, et Bord og nogle Stole. Kakkelovnen staar i Krakaus Afdeling. Men til Gengæld har Helms inde hos sig en dejlig, polstret "Bedstefaderlænestol" med Sideklapper. -

Grænsen mellem de to Afdelinger dannes derved, at Bordene (firkantede, aflange og belagt med Tæppe) og nogle af Stolene er anbragt saaledes, at der fra Døren i Baggrunden midt ned gennem Stuen dannes et halvanden Alen bredt, nevtralt Territorium. Midt imellem Bordene, der staar lige ud for hinanden, hænger ned fra Loftet en Hængelampe, der altsaa kan yde ligeligt Lys til begge Afdelinger. -

Helms' Stue er noget uryddelig og uordentlig. Krakaus derimod pertentlig og pillen.

Paa Helms' Bord staar en Buket Blomster og ligger seks Par graa Uldstrømper, et Par strikkede Vanter, et Kabinetsfotografi og et Brev. -

HELMS
(sidder, med Briller paa, i sin Lænestol ved sit Bord og læser i en Avis).
KRAKAU
(i sin Afdeling, sidder paa en almindelig Stol med et Solitairspil (med Glaskugler)

foran sig paa Bordet og spiller).

Pause.

KRAKAU.

Jeg vandt igen, Helms.

HELMS
(læsende).

Hm ... Du snyder.

KRAKAU.

Snyder jeg!

HELMS.

Du spiller altid paa den samme Manér, odde.

KRAKAU.

Jeg kan da'nte for, at jeg kan huske Metoden. (Lægger Kuglerne op igen.)

HELMS.

Prøv nu paa en anden Manér, saa skal Du se.

KRAKAU.

Næi jeg vil inte! (Spiller.) - - Skal vi ha' Sjokkerlade?

256
HELMS
(stødt).

Næ, Gu skal vi'nte ha' Sjokkerlade!

KRAKAU.

Jeg troede, fordi det var din Gebursdag.

HELMS
(stadig fornærmet).

Hæ, Sjokkerlade! Her kommer jo'nte Fruentimmer! - Vi skal ha' et Glas Vin, odde.

KRAKAU.

Ja, det er jo osse meget nydeligt. - - Hvem kommer ?

HELMS.

Hele "Gangen".

KRAKAU.

Bølling mon osse?

HELMS.

Ja, Busse ta'er ham vel nok med.

KRAKAU.

Mon han heller ikke saa vil snakke.

HELMS.

Nej, det plejer han jo'nte.

KRAKAU.

Næi.

Pause.

HELMS
(opfarende).

Det er da grusomt, saa Du rasler med de Kugler, Krakau.

KRAKAU
(pirrelig).

Jeg kan'te for, at di er af Glas! (Er dog forsigtigere med Kuglerne.) - Men Du er nu saa vigtig, fordi Du kan høre.

HELMS.

Ja, Du er nu ogsaa be'en døvere i det sidste Aar, Krakau ... Det si'er da Hansen osse.

KRAKAU.

Hansen, hæ! ... den Dreng! (Spiller.) - - Staar der no'et om Dig i Bladet?

HELMS.

Gu' gør der ej! Hva' sku' der vel staa?

KRAKAU.

Nu Du bi'er Fiirs; di skriver jo alting i Aviserne.

HELMS
(arrig).

Nej der gør inte, si'er jeg jo. Kan Du'nte høre!

KRAKAU
(sagtmodig).

Jo, jo ...

HELMS
(mistænksomt over Brillerne).

Har Du'nte sæl kigget i den, mens jeg var ude?

KRAKAU.

Jeg læser først Avisen om Aftenen, véd Du. Aviser skal læses ved Lys.

HELMS.

Ja, Du er nu saa vigtig af dine Øjne.

KRAKAU.

Ja, di er go'e! (banker under Bordet.)

HELMS.

Har Du læst "Udnævnelser" ?

KRAKAU
(hidsig).

Jeg har-inte set Bladet, si'er jeg jo.

HELMS.

Min Svigersøn, Kontorchefen, er be'en udnævnt til Eta'sraad, odde.

KRAKAU
(uvillig).

Det er der saamange, der bi'er nu om Stunder ... Saa var'et vel derfor, at Knud inte kom.

257
HELMS
(arrig).

Gratulerer ... glemte Du at si'e!

KRAKAU.

Naa, ja; gratulerer! (Rejser sig og sætter Spillet bort.)

HELMS
(spidst).

Tak! - - Hvis nu min Datter ha'de levet, saa var hun be'en Eta'sraadinde.

KRAKAU
(over Skulderen).

Ja-e ... hvis Madam Nikolaisens store graa Hankat her ligeoverfor ha'de været en Hest, saa kunde hun ha' redet til Valby paa 'en til sin Søster!

HELMS
(fikserer ham skarpt over Brillerne).

Véd Du, hva' jeg har lagt Mærke til, Krakau?

KRAKAU
(svarer ikke).
HELMS.

Jeg har lagt Mærke til, at hver Gang jeg snakker om min Svigersøn, Kontorchefen, saa er der no'et, der støder Dig.

KRAKAU.

Saa-e?

HELMS
(taler sig hidsig).

Ja, der er; det har jeg lagt Mærke til. - Odde hans Søn, Studenten, Knud, min Dattersøn, det er jo dog immerhen ellers din Gudsøn.

KRAKAU.

Skal vi la' være med at komme for dyft ind i den Materie, Helms.

HELMS.

Nej; for det har jeg nu netop Lyst til! Du og jeg har nu kendt hverandre i over tresindstyve Aar, saa ...

KRAKAU
(pludselig).

Se, om han saameget, Knud, som sender en Hilsen til mig i sit Gebursdagsbrev!

HELMS.

Hæ, hæ! Du er misundelig, er Du. - Men det er vel da osse mig, der holder Gebursdag.

KRAKAU.

Til min Gebursdag kan han godt huske at spørre til Dig.

HELMS
(bryster sig).

Jamen han er jo da osse immerhen min Dattersøn, odde bare din Gudsøn!

KRAKAU
(skarpt).

Saa-e?

HELMS
(vred).

Er han'te din Gudsøn?

KRAKAU.

Jo-e.

HELMS.

Hva' si'er Du saa "saa-e" for da?

KRAKAU
(gentager).

La' vos la' være med at komme for dyft ind i den Materie, Helms, si'er jeg.

HELMS.

Næ, jeg vil saagu' da til Bunds! Jeg vil saagu' vide, hva' Du mener!

KRAKAU
(tier).
HELMS.

Det er-inte første Gang, Du slaar paa det Vrævl ... 258 Er han kanske ikke min Dattersøn? Er'et det, Du mener med dit "saa-e".

KRAKAU.

Jeg si'er for tredje Gang, Helms, la vos ikke komme for dyft ned i den Materie!

En Lirekasse begynder pludselig nede i Gaarden at spille.

KRAKAU
(lettet).

Der er Rasmussen ... Det er Torsdag.

HELMS
(stadig ophidset).

Ja, det behøver Du'nte at fortælle mig, det kan jeg sæl høre paa Kassen.

KRAKAU.

Det er din Tur at gi' ham i Dag.

HELMS.

Jeg har-ingen Smaapenge. Du maa ligge ud.

KRAKAU.

Du skylder mig tolv Øre for en Æske Svovlstikker.

HELMS.

Ja, saa bi'er det sytten.

KRAKAU
(pakker en Femøre ind i en Stump Papir).

Husk det nu, at Du'nte gør Vrævl.

HELMS.

Hum ...

KRAKAU
(aabner Vinduet i sin Stue og kaster Femøren ud. - Man hører)
LIREMANDENS
(Stemme dybt nedefra):

Tak Herre, Tak! Mange Tak!

Musikken standser brat.

KRAKAU
(melder fra Vinduet).

Nu viser Portneren ham ud ... Det er nok for Lassens Hjernebetændelse i Stuen.

HELMS
(gnækker ondskabsfuldt).

Hæ, hæ! Hvorfor smed Du osse den Femøre saa hurtigt? .. Nu vil jeg sgu'nte betale den.

KRAKAU
(smækker hidsig Vinduet i).

Er Du nu dér igen med dit Sludder igen!

HELMS.

Du kunde ha' ventet med at gi' ham Pengene odde, til han ha'de spillet et Par Stykker.

KRAKAU.

Hvor ku' jeg vide fra, at Seenstrøm vilde jage ham ud!

HELMS.

Du kunde jo ha' ventet, saa ha'de Du immerhen set det. Jeg betaler inte!

KRAKAU.

Du er en Fidte-Erik, Helms; og det har Du altid været. (Hen for at stoppe sig en Pibe.)

HELMS
(ser, hvad han har for).

Jeg kan'te taale for mit Bryst, at Du ry'er i Dag.

KRAKAU.

Skal jeg si'e Dig en Ting: jeg vil ikke finde mig i, at Du saaden altid kommanderer over mig!

259
HELMS.

Jeg klager til Inspektøren, jeg kan'te taale Røg for mit Bryst.

KRAKAU.

Hæ! ... Skal Dun'te osse klage til ham, din Svigersøn, "Eta'sraaden" !

HELMS.

Nej, jeg skal inte, nej! .. Men jeg si'er det til Knud, naar han kommer her! ... Og jeg vil bare si'e Dig, at det var min Skyld, at Du b'e hans Gudfar, for di vilde ha mig; men saa sa'e jeg: ta' Krakau, sa'e jeg, det vil glæde ham.

KRAKAU.

Det var rimeligvis for at Du sæl ku' slippe for at gi' Faddergave.

HELMS.

Men Du har immerhen været jaloux af Dig, lille Krakau, fordi han var min Dattersøn odde bare din Gudsøn.

KRAKAU
(haanlig).

Hæ!

HELMS.

Du maa'nte ry'e, si'er jeg!

KRAKAU.

Jeg ry'er jo heller-inte, kan Du jo se! (Peger.) Dér hænger jo Piben.

HELMS.

Og sikken Du altid sad og murede inde hos Dig sæl, mens min Datter levede og kom paa Besøj.

KRAKAU.

Det var jo'nte mig, hun kom til.

HELMS.

Derfor kunde Du vel godt ha' vist Dig høflig! ... Men Du har immerhen været ond paa mig, fordi jeg var gift og ha'de Hjem og Familie, mens Du immerhen gik rundt der odde ikke var andet end som Pebersvend.

KRAKAU.

Hæ!

HELMS.

Jo-e, Du var, Krakau; jeg taler sandt! ... Og rent galt blev det da saa, da saa Andrea kom. Du holdt Dig borte fra din bedste Vens Hus i over to Aar. Du ku'nte taale at høre smaa Børn græde, sa'e Du. Men hvis hun nu ha'de været din egen, hæ!

KRAKAU
(uvilligt, mørk).

La' vos ikke komme for dyft ned i den Materie, Helms!

HELMS.

Og Du var'nte engang med til min Kones Begravelse ... til din bedste Vens Kones Begravelse! Det tilgi'r jeg Dig aldrig, Krakau; for det var ingen Opførsel, naar man har kendt hverandre i fyrretyve Aar dengang ... Og nu vil Du osse ry'e, naar Du véd, at jeg-nte ka' taale det.

260
KRAKAU.

Hva' er'et nu for no'et Vrævl, Helms! Jeg ry'er jo'nte; jeg har jo hængt Piben hen.

HELMS.

Jamen Du vilde! - Og se, om Du kunde falde paa, at gratulere mig af Dig sæl, da jeg fortalte, at Kontorchefen var be'en Eta'sraad.

KRAKAU
(med et ironisk-arrigt Buk).

Gratulerer! ... Men Du blærede Dig, g'orde Du, Helms; Du g'orde Dig vigtig mæ'et! ... Li'som at han var den eneste Eta'sraad i Verden.

HELMS.

Blærede mig .. ? Næ, jeg blærede mig immerhen aldeles inte, g'orde jeg inte! .. Odde jeg véd mejet godt, at der er mange Eta'sraader i Verden. Men det kaster Glans over Knud, gør'et, og det var det, jeg tænkte paa ... for jeg er jo da hans Morfar.

KRAKAU.

Saa-e?

HELMS
(dirrende).

Er Du nu der med dit "saa-e" igen? - Hæ, hæ! Var jeg kanske ikke min Datter Andreas Far, hva' ... før hun døde?

KRAKAU.

Man kan godt tro, at man er Far til et Barn og inte være det alligevel.

HELMS.

Naar Ens Kone faar 'et! Hæ, hæ! Har jeg hørt Sludder!

KRAKAU.

Du kan vel nok huske, hvordan det gik med Klædekræmmer Harboe her i Halvfjerdserne?

HELMS.

Hva' kommer det mig ved! - - Saa var'et kanske hellerikke min Kone, der fik hende, Andrea?

KRAKAU.

Jo-e ...

HELMS.

Naa, det var 'et dog! - - Men hva' forstaar saaden en ussel Pebergesell som Dig sig paa det!

KRAKAU.

Skal Du nu til at blære Dig igen, Helms?

HELMS.

Ja, jeg skal! .. Saaden en ussel Pebergesell vil komme hér og lære mig som gift Mand! ... Saaden en rigtig ringe og ussel Pebergesell!

KRAKAU
(hidsig).

Nu skal jeg si'e Dig en Ting, Helms: Du var nu'nte Far til Andrea!

HELMS
(ler haanligt).

Haa, haa, haa! Naa, det var je'nte! .. Hvem var kanske saa hendes Far da, om jeg tør ta' mig den Frihed?

KRAKAU.

Nej, nu taler vi'nte mere om det.

261
HELMS.

Nej, for Du véd inte no'et, inte! Odde det er bare for di sytten Øre jeg skylder Dig, at Du si'er det.

KRAKAU.

Du skylder mig syvogtyve ... ti Øre for Wienerbrød i forrige Uge.

HELMS.

Hæ, hæ! Ja, saa er'et vel derfor, at Du finder paa Historier.

KRAKAU.

Mon?

HELMS
(dirrende).

Jamen, saa si'et da! Hvem var da saa Andreas Far, naar je'nte var'et? ... Jeg kan'te taale, at Du si'er saadan no'et, naar Du'nte si'er det! ... Var'et kanske Schwaneflügel?

KRAKAU.

Nej.

HELMS.

Eller Gummesen?

KRAKAU
(forarget).

Tror Du, Karoline vilde ha' no'et og gøre med Gummesen?

HELMS.

Næ, for Du véd inte no'et inte!

KRAKAU.

Jo, jeg véd.

HELMS
(slaar i Bordet).

Hvem var'et da? Hvem var da Andreas Far, naar je' 'nte sæl var'et? ... Jeg kan'te taale, at Du'nte si'er det!

KRAKAU
(besluttet).

Det var jeg! ... Nu véd Du 'et!

HELMS
(haanlig).

Du! .. Haa, haa, haa! Gu' véd, hvordan Du har baaret Dig ad med det! Fortæl mig det engang.

KRAKAU
(hidsig. - De er stadig hver i sin Stue).

Ja, det skal jeg saamæn si'e Dig, Helms, det skal jeg saamæn gærne si'e Dig! ... Jeg ha'de ellers besluttet at gaa i min Grav med 'et; men nu skal 'et ud! .. Det var fordi, Du var en Dævel mod din Kone, li'som Du i alle di femten Aar, vi har boet sammen her paa Stiftelsen, har været en Dævel mod mig!

HELMS.

Haa, haa, haa! Saa jeg har været en Dævel? Hør man det!

KRAKAU.

En Dævel ja, det var det, jeg sa'e! .. Du bider og hugger og snærrer; og aldrig kan man gøre Dig tilpas, hvor godt man end vil. - Og nærig er Du og paaholdende og gnien, og man maa trække enhver Øre ud af Dig, før man faar 'en.

HELMS.

Ja, naar I andre rutter ...

KRAKAU.

Vi rutter inte, gør vi'nte! Men hva' der skal til, 262 det skal til; og Du kan'te tænde et Lys uden og ha' Ild først.

HELMS.

Nej!

KRAKAU.

Nej! .. Og saaden var Du osse al din Tid mod den stakkels Karoline! - Og derfor kom hun til mig og klagede sin Nød; og jeg laante hende di Skillinger, som hun inte kunde slide fra Dig, og som hun alligevel skulde bruge baade til Huset og Klæ'erne.

HELMS.

Naa ... og saa?

KRAKAU
(tøvende).

Ja, saa var'et, jeg trøstede hende ... og saa fik hun Andrea.

HELMS
(Aarerne i hans Pande svulmer).

Det var odde ... det var immerhen en kraftig Trøst, Krakau! ... Men hvoraf véd Du saa lige, at det akkurat blev din Datter?

KRAKAU.

For det sa'e hun, Karoline ... Og hun ha'de jo helleringen Børn faaet i di ti Aar, hun ha'de været gift med Dig alene.

HELMS
(synker sammen).

Næi ... (Retter sig.) Og det har Du gaaet og lumsket om med i over fyrretyve Aar!

KRAKAU
(der begynder at fortryde).

Hva' skulde det si'es for ...

HELMS.

Saa var'et vel derfor, Du gik og ga' hende alle di Kjoler fra din Butik ...

KRAKAU.

Ja .. Du vilde jo'nte gi' hende fra din.

HELMS.

Nej for ... (Virrer med Hovedet.) Men saa er'et jo Dig, der ... Saa er'et jo din Dattersøn, der er Student og heder Knud ... Saa er'et jo din Svigersøn, der er be'en Eta'sraad ... odde ... Og Du er osse Drengens Gudfar ... (Synker sammen.) Og i Dag bi'er jeg Firs ... Jeg er næsten for gammel til at faa saaden no'et at tænke paa, Krakau! ... Jeg holder-inte af at ha' no'et at tænke paa ..

KRAKAU
(er gaaet over til ham).

Det var jo Dig sæl, der fik mig til at si'e det, Helms ... Men vi kan jo være enige om dem ... jeg bryder mig inte om at ha' dem for mig sæl; vi kan jo saa godt være enige om dem.

HELMS
(forvirret).

Om hvem?

KRAKAU.

Om Knud og Eta'sraaden.

HELMS
(retter sig).

Di kommer jo'nte mig ved længer.

KRAKAU.

Jamen det er der jo ingen, der véd.

263
HELMS.

Tror Du, jeg vil blære mig med en andens Familie !

KRAKAU.

Jamen, det er der jo ingen, der véd, Helms, undtagen vos to.

HELMS.

Og saa skulde jeg ha' Dig til at gaa og grine af mig ... hver Dag odde!

KRAKAU.

Inte naar vi var enige, Helms .. Vi kunde netop tale saa godt om det altsammen nu, synes jeg ... Før var'et bare Dig, der gik og brystede Dig; og det var det, jeg ikke kunde taale, fordi jeg vidste . . men nu kan vi jo begge to være stolte!

HELMS
(hidsig)

Nej! .. Gaa over til Dig sæl! .. Jeg vil inte ha' Dig her i min Stue! .. Jeg vil være alene.

KRAKAU.

Jamen ...

HELMS.

Gaa over i din Stue, si'er jeg! .. Og ta' dine Blomster med; jeg vil inte ha' Presenter af Dig!

KRAKAU.

Blomsterne ...

HELMS.

Ja, Blomsterne, ja ... Og ta' osse min ... ta' osse Knuds Portræt og Eta'sraadens Strømper ... det er jo til Dig!

KRAKAU
(hidsig).

Næ, Gu gør je-inte nej! Hva' er det for no'et Vrævl! Heder jeg kanske Carl Helms?

HELMS.

Naa ... ja ... nej ... Men Blomsterne skal Du ta'!

KRAKAU
(tager Blomsterne).

Det kan jeg gerne ...

HELMS.

Og stik saa af med Dig! Odde Du vover-inte paa at gaa over Nevtralen, uden jeg gi'er Dig Lov!

KRAKAU
(tager et Par Skridt, ser sig om).

Skal jeg inte rydde lidt op herinde hos Dig, inden di Fremmede kommer!

HELMS.

Nej! ... Her er ryddet nok op!

KRAKAU
(over til sig selv med Blomsterne).
HELMS
(raaber ophidset).

Odde, Kakkelovnen har Du osse lumsket Dig til. Og hele Morgensolen ... Vil Du'nte osse ta' min Lænestol fra mig, og min Sofa ... og alle mine Billeder? Værsgod! Du ska' 'nte ta' no'en Hensyn til mig!

KRAKAU
(svarer ikke).

Pause.

Hver pusler nervøs-fornærmet rundt i sin Afdeling. Et Kirkeur slaar. -

KRAKAU.

Nu slaar Klokken fem, Helms.

264
HELMS.

La'en slaa!

Pause.

KRAKAU
(nyser; skæver over mod Helms, der lader, som om han ikke har hørt det, og siger derpaa højt og arrigt)

Tak !

HELMS
(mut).

Velbekomme! Der bankes paa Døren. Ingen svarer. Der bankes højere.

KRAKAU
(irriteret).

Skal Du da'nte si'e Komind, Helms!?

HELMS.

Nej; jeg er helst fri for Besøj nu.

KRAKAU.

Jamen naar det banker!

HELMS.

Hva' kommer det mig ved.

Der bankes for tredje Gang.

KRAKAU.

Ja, saa si'er jeg det! .. (Højt.) Kom ind!

Døren aabnes og

HANSEN og BLEICHROETHER
kommer ind.

Igennem den aabne Dør ser man ude i Gangen Busse med Bølling under Armen. Og helt nede ved Trappen kommer Hammer ud af sin Dør. -

KRAKAU
(har hurtig inde hos sig selv stillet sig saaledes, at han vender Ryggen til Helms' Stue).
HANSEN
(der smaafløjter - lader Døren staa aaben).

Naa, der kommer di andre osse. - Til Lykke med Fødselsdagen, Helms!

HELMS.

Tak.

BLEICHROETHER.

Min allersomærbøtikste Gratulation til Geburtstagen, Hr. Helms!

HELMS.

Tak, Bleichroether.

BUSSE og BØLLING
(ind).
BUSSE.

Jeg maa vel nok sætte ham hen i Lænestolen.

HELMS.

Værsgod.

BUSSE
(anbringer Bølling i Stolen).

Ja, vi gratulerer naturligvis begge to til Fødselsdagen .. ikke Bølling?

BØLLING.

Hva'?

BUSSE.

Vi gratulerer til Fødselsdagen, si'r jeg.

BØLLING.

Ja.

HELMS.

Tak.

HANSEN
(ind).

Gratuler til Gebursdagen, Helms.

HELMS.

Tak.

HANSEN.

Saa, nu er hele "Gangen" samlet her!

HELMS.

Værsgod at ta' Plads. Man sætter sig. Tak. Tak.

265
BØLLING
(sidder stiv og udeltagende i Lænestolen og leger med sine Fingre).
KRAKAU
(har et Par Gange gjort Mine til at ville gaa over til Helms, men har grebet sig i det og er blevet i sin egen Afdeling).
HANSEN
(fløjter pludselig og lydeligt en munter Melodi).
BLEICHROETHER
(dybt forarget).

Aber Peter dock! Man fløjter icke, wenn man ær til Gilde!

HANSEN
(kopierer ham).

Aber Heinrich dock! Det ka' Du vel høre!

BLEICHROETHER.

A-r-r, Urtekræmmersnute!

HANSEN.

Barbertamp!

BUSSE
(smilende).

Altid skal de to Herrer skændes.

HAMMER.

Og saa kan de endda slet ikke undvære hinanden !

BUSSE
(til Hammer).

Har Di det ikke lidt ensomt nu, siden Krøyer døde?

HAMMER.

Jo-e ... men jeg har jo min Drejebænk, og saa forstyrrer jeg ingen.

BUSSE.

Ja, mine Hænder er jo saa fulde af Gigt, saa jeg kan ikke indbinde mer'.

HAMMER.

Lidt har vi jo allesammen ... Hvordan gaar'et med Deres Bryst, Helms?

HELMS.

Mejet godt.

HANSEN
(med et Fløjt).

Fiolit! Og sikken et straalende Vejr, vi har i Dag!

BLEICHROETHER.

En riktik Geburtstagsvajr, ja!

HELMS.

Ja, Vejret er saamæn mejet godt.

HANSEN
(peger mod Vinduet).

Ja, se Solen!

BUSSE.

Har Di set, Helms, at Deres Svigersøn er blevet udnævnt til Eta'sraad?

HELMS
(kort).

Ja.

BLEICHROETHER.

Ach, so maa vi denn da gratulere én Gank til!

HANSEN.

Ja, det er det, jeg altid har sagt: Helms er en Pryd for hele Gangen!

HAMMER.

Har Deres Dattersøn, Studenten, været her i Dag?

HELMS.

Nej.

266
BLEICHROETHER.

Ach, hvat ær han for et nytelicht Menneske !

BUSSE.

Ja, og dannet og høflig!

HANSEN.

Ja, ham kan Helms rigt'nok være stolt af!

HELMS.

Ungdommen tænker ikke paa uden paa sig sæl odde.

BLEICHROETHER
(med en Finger).

Fy, fy, Hr. Helms, fy, fy dock!

HAMMER
(finder Knuds Billede paa Bordet).

Men her ligger han jo!

Alle (undtagen Helms og Bølling) ser ivrigt paa Billedet.

HANSEN.

Hvor er han smuk, den unge Mand.

BLEICHROETHER.

Ock saa go-ot, han ser ut!

HAMMER.

Og klog!

BLEICHROETHER.

Och han ær sletikke forsmukket!

BUSSE.

Nej det ligner udmærket! Vi ser paa Studentens Billede, Bølling.

BØLLING.

Naa.

HELMS
(pusler urolig om i Stuen. - Skæver af og til over mod Krakau).
HAMMER.

Og her ligger Strømper! .. Og her ligger et Par dejlige tykke Vanter!

HANSEN.

Se-se, hvor Helms har faaet Gaver!

BLEICHROETHER
(med et Suk).

Ach ja .. nor man har sit Familie i Landet self!

BUSSE.

Sikke no'et dejligt Uldtøj, Helms har faaet til sin Fødselsdag, Bølling.

BØLLING
(føler paa Strømperne).

Ja, di er go'e.

HANSEN
(pludselig).

Hvorfor bli'er Krakau dog hele Tiden over hos sig sæl?

HELMS
(standser op .. Vredt).

Ja, hvorfor murer Du immerhen hele Tiden ovre hos Dig sæl, Krakau? Kom dog hér over til vos andre!

BUSSE
(afsides til Hammer).

Er di Uvenner?

HAMMER.

Det véd jeg ikke no'et om .. (til Hansen). Er di Uvenner?

HANSEN.

Det véd jeg ikke.

BLEICHROETHER.

Ach naj dock; hvorfor skulde di dock det være!

KRAKAU
(kommer. Hilser paa hver især).
HELMS
(skæver til ham).
267
BLEICHROETHER.

De har foet Dem skam en fin Kontubernal nu, Hr. Krakau, met en Svikerson, der er Etatsraat!

KRAKAU.

Ja.

HELMS.

Der er saamange, der bi'er Eta'sraader nu om Stunder!

HAMMER
(til Bølling).

Har Bølling hørt, at Helmses Svigersøn er blevet Eta'sraad?

BØLLING
(udeltagende).

Saa-aa ...

HELMS
(pludselig irriteret).

Hvorfor kommer Du'nte frem med den Vin, Krakau?

KRAKAU.

Jeg troede ikke ...

HELMS.

Du véd jo, den staar inde i Skabet odde!

KRAKAU
(henter Flaske og Glas fra Skabet).
HAMMER
(gotter sig).

Skal vi ha' Vin?

BUSSE.

Se, hvor fint, Helms!

HANSEN.

Helms er nok sæl ved at bli'e Eta'sraad, hæd, hæd!

BLEICHROETHER.

Ach, den Hr. Helms ær Miljonær! Han har alle hans Strømper fulde af den røte Guld!

KRAKAU
(skænker).
ALLE
(ser paa ham med glade Øjne).

Solen skinner nu bredt ind gennem Vinduet.

KRAKAU.

Skal vi'nte flytte vores Borde sammen, Helms?

HELMS
(afgjort).

Nej! .. Det er da hos mig, der er Fødselsdag!

HAMMER.

Der blev bedre Plads, Helms, naar Bordene kom sammen.

BUSSE.

Vi kan ikke være allesammen om dit alene.

HELMS.

Saa flyt, værsgod, saa flyt!

HANSEN
(til Bleichroether.).

Der er nu no'et i Vejen mellem dem.

BLEICHROETHER
(afgjort).

Ach naj, det ær der icke!

Bordene flyttes sammen.

HAMMER.

Nu kom Nevtralen i Uorden!

BLEICHROETHER.

So, en Nevtral vil vi ha gjort imellem vos, Hansen, imellem!

HANSEN.

Ja, naar vi er Uvenner!

BLEICHROETHER.

Ja, naar Du vil fløjte, och jaj vil sofe.

268
HANSEN.

Bleichroether kan ikke taale, at jeg fløjter!

BLEICHROETHER.

Naj, ikke nor jaj sofer.

BUSSE
(til Bølling, der sidder i sin Stol, som Bordet nu er rykket bort fra).

Du skal flytte hen til Bordet, Bølling. Vi skal ha' et Glas Vin.

BØLLING.

Naa. (Rejser sig. Stolen rykkes hen til Bordet. Og han sætter sig igen.)

HANSEN.

Di snakker saa lidt, Hr. Bølling.

BØLLING.

Det er jo sagt altsammen før.

BLEICHROETHER.

Hr. Bølling er en særdeles klook Menneske !

HANSEN.

Hæd, hæd, ja!

BØLLING
(pludselig til Krakau).

Hva' er det, De skænker?

KRAKAU.

Sherry.

BØLLING.

Jeg kan ikke lide Portvin.

HANSEN.

Jamen dette hersens er Sherry.

BØLLING.

Portvin er noget Skidt.

HAMMER.

Det er Sherry, Hr. Bølling.

BØLLING.

Portvin er det rene Gift.

BUSSE.

Jamen det er Sherry, Bølling; det kan Du vel nok taale et lille Glas af?

BØLLING.

Ja ... Men Portvin er noget Tøjeri.

BLEICHROETHER
(med sit Glas).

Och hvem skal tale Geburtstagstalen?

HAMMER.

Vi skaaler allesammen paa én Gang.

HANSEN
(deklamerer).

"Skaal for den Dag, som i Dag oprandt ..."

BLEICHROETHER.

Stille Drenk!

Gnækkende Latter.

BUSSE.

Vi skal klinke med Helms, Bølling.

BØLLING.

Det er vel ikke Portvin?

BUSSE.

Nej, det er Sherry ...

BØLLING.

For jeg holder ikke af Portvin.

BUSSE.

Vi skal klinke med Helms.

BØLLING.

Hvorfor?

BUSSE.

Han bli'er jo Fiits i Dag.

BØLLING.

Jeg er tooghalvfems. Det er der ikke no'et morsomt ved.

269
ALLE
(undtagen Bølling).

Skaal, Helms! Skaal! Til Lykke med Geburtsdagen!

HELMS.

Tak! Tak, allesammen!

BØLLING
(med sit Glas).

Skaal, Hr. Helms, og gid Di ikke maa blive saa gammel som jeg!

HAMMER
(misfornøjet).

Det er nu kedeligt med Bølling ...

HANSEN
(ligeledes).

Ja, han forstyrrer vos andres Stemning...

HELMS
(ligeledes).

Det var en mærkelig Gebursdagshilsen ...

BUSSE
(undskyldende).

Bølling er jo ked af at leve.

BLEICHROETHER.

Ach, det er bare sodan noket han siker!

BUSSE.

Nej, han mener det virkelig.

BLEICHROETHER.

Ach, vis, vas! .. Keet af at lefe! ... Det er der ingen Mennesker, der er!

KRAKAU
(med Cigarer i en Papirspose, som han har taget henne paa Helms' Kommode).

Er der no'en, der vil ryge?

HANSEN
(glad).

Skal vi osse ha' Cigarer!

KRAKAU
(byder rundt).

Hansen, Hammer og Bleichroether tager Cigarer.

Solen lyser nu hen over Bordet og Gæsterne.

BUSSE.

Se dog, hvor Solen skinner!

HAMMER
(med et Suk).

Ja .. og nu bli'er det snart Efteraar.

BLEICHROETHER.

Det er jo immer Efteraar i dette Landt ... Pardon!

HANSEN.

Naae, i Dag er det da Sommer!

KRAKAU.

Ja, i Dag er det da Sommer!

HELMS.

Det er underligt med det triste Vejr, vi altid har nuomstunder.

BUSSE.

Ja, det er ikke som i gamle Dage ...

HAMMER.

Nej, da ha'de vi Sommer, naar det skulde være Sommer.

HANSEN
(med et polisk Blink i Øjet).

Di si'er, det er Nansen.

BUSSE
(stikker til ham).

Hæ, hæ!

KRAKAU.

Nansen?

HANSEN
(som før).

Ja, di si'er, at det er fordi, han har gaaen og trampet rundt deroppe ved Nordpolen.

BUSSE
(truer skælmsk af Hansen).

Hæ, hæ ! . . Filur !

BLEICHROETHER
(som ikke ser det - fortørnet).

Hvat skulde han oksaa, den Mandtsperson, déroppe!

270
HAMMER.

Di si'er, det er for Videnskaben.

HELMS.

Hum, vi bi'er saagu'nte klogere for det!

HAMMER.

Næi ...

HANSEN og BUSSE
(morer sig).
KRAKAU.

Nu skal Madam Nikolajsens Datter ha' Bryllup.

HAMMER.

Er det hende, der forløftede sig paa Kommunehospitalet?

KRAKAU.

Ja, henner .. Sygeplejersken; henners Kærreste skal være svagelig.

HANSEN.

Saa er det jo godt, at hun er Sygeplejerske.

HELMS
(uafviseligt).

Alle Fruentimmer burde være Sygeplejersker odde!

BUSSE.

Madam Nikolajsens Datter skal giftes, Bølling.

BØLLING.

Det har jeg osse været ...

Pause.

HANSEN.

Hermansen nede paa første Sal er da bedre.

HELMS.

Naa han er bedre.

BUSSE.

Di si'er, Doktoren har gi'et ham Lov til at staa lidt op.

HAMMER.

Allerede?

HELMS.

Ja, naar bare man kan være oppe ...

KRAKAU.

Hva' var'et, han fejlede?

BLEICHROETHER.

Det var nok hanses linke Lunge.

HANSEN.

Tal Dansk, Heinrich, hæd hæd!

HAMMER
(smilende).

Ja, vi er i Danmark, Hr. Bleichroether!

KRAKAU.

Linke betyder venstre.

HELMS
(irriteret).

Det véd vi sgu godt allesammen, odde!

BUSSE
(til Bleichroether).

Hvorlænge har De været her i Landet?

BLEICHROETHER.

I to-ok-halftresindtyve Aar.

BØLLING.

Jeg er tooghal'fems ...

BUSSE
(forklarende til de andre).

Det si'er han altid ...

HELMS.

Skænk mere i Glassene, Krakau!

KRAKAU
(skænker).
BUSSE.

Hvordan mon det gaar med Lassens Hjernebetændelse til Gaarden?

HANSEN.

Portneren viste da Rasmussen ud før.

HAMMER.

Jeg synes nok, jeg hørte Lirekassen ... Er'et Torsdag?

271
KRAKAU.

Ja, Torsdag den tyvende September.

HELMS
(irriteret).

La' vær' og vær vigtig, Krakau!

BUSSE.

Mon det var for Lassens Skyld, at han blev vist ud?

BLEICHROETHER.

Det var for denn Lassens Skyld ja.

HANSEN.

Har no'en set den nye Kaffehandet hér om Hjørnet?

HELMS.

Ja, Folk véd ikke, hvordan di skal skabe sig, nuomstunder ... odde.

BUSSE.

Di si'er, at di gi'er et Par fine Kopper i Medgift for hvert Trefjerdingspund.

BLEICHROETHER.

Ock Sucker!

HAMMER.

Det er forfærdeligt.

HANSEN.

Ja, det er ikke, som da vi andre var Urtekræmmere!

BUSSE.

Nej, man faar snart det hele gratis.

KRAKAU.

Og saa si'er di endda, at det er dyrere at leve end som i vor Tid.

HELMS
(irriteret).

Sludder! Di si'er saamejet Sludder, odde!

BLEICHROETHER
(med sit glas).

Skaal, Hr. Helms! .. Smaker fortriinlich den Sherry!

HANSEN.

Drik Dig nu ikke fuld, Barber, hæd, hæd!

HAMMER.

Holder han af at ta' et Glas?

BLEICHROETHER
(farer op).

Det ær en grossmæktik Løgn.

KRAKAU.

Saa' no'en Frederiksen i Lørdags?

BLEICHROETHER.

Ja, han var fuld at tale om !

BUSSE.

Er det ham i Stuen til højre?

HANSEN.

Nej .. til "linke", hæd, hæd!

Latter.

BLEICHROETHER.

Och, Du mæt dine Vittikheter, Du Urtekræmmersnute!

HANSEN.

Skaal, Heinrich, hæd, hæd!

BLEICHROETHER
(vred).

Naj ... jaj skaaler ikke mæt en Peter!

KRAKAU
(smilende).

Naa-naa, Bleichroether!

BLEICHROETHER.

Ja, jaj har en meket stor Temperament!

HANSEN.

Ja, Barberen er et rent Spritapparat! . . Skaal alligevel, Heinrich!

BLEICHROETHER.

Naj!

272
HAMMER.

Se dog hvor Solen skinner!

BUSSE.

Jamen vi har Morgensol!

HELMS
(irriteret).

Ja, den har Krakau jo lumsket sig til hér!

KRAKAU.

Nej, véd Du nu hvad, Helms ...!

HELMS.

Ja . . og Kakkelovnen!

KRAKAU.

Kakkelovnen . ..?

HELMS.

Har Du maaske-inte hele Morgensolen ovre i din Stue?

KRAKAU.

Ja, men det er fordi, jeg boer til Gaarden.

HELMS.

Ja, li'e mod Øst, ja ... Og Morgensolen er den sundeste.

KRAKAU.

Vi kan godt bytte.

HELMS.

Nej! ... Se nu vil han lumske sig over til Gaden osse ... odde!

HAMMER.

Jeg synes, I er Uvenner paa Jeres Fødselsdag?

HELMS.

Ikke Spor! ...

BLEICHROETHER.

Naj, det er jo bare Spøk, Hr. Hammer.

HANSEN.

Naturligvis, saadan to gamle Venner.

BUSSE.

De kan saamæn osse være glad ved Aftensolen, Helms ... Se, hvor smukt den falder i Glassene! ... Se, Solen, Bølling!

BØLLING.

Den har jeg set saa tit ...

BUSSE
(forklarende).

Bølling har jo været Tømrer og sejlet Verden rundt.

BØLLING.

Ja, jeg har set alting ...

HANSEN
(lytter).

Der er en Vogn!

BLEICHROETHER
(ligeledes).

Der er to.

HAMMER
(ligeledes).

De standser herudenfor.

BUSSE.

Ja, de gør ..! Der er to Vogne udenfor, Bølling!

BØLLING.

Naa.

HELMS.

Se, hva' det er, Krakau.

KRAKAU.

Jeg kan'te se Porten hér fra alligevel, véd Du jo.

HAMMER.

Di kommer op a' Trappen!

BLEICHROETHER.

Ja, hør doch!

HANSEN.

Mange. Der er mange.

BUSSE.

Hvem kan det mon være til?

KRAKAU.

Det er vel-inte til vores Gang.

Fodtrin og Stemmer ude paa Gangen.

273
BLEICHROETHER.

Jo doch, hør!

HANSEN.

Ja!

HELMS.

Gaa hen og se, Krakau!

KRAKAU
(gaar hen og aabner Døren. - Man ser en Flok Studenter komme frem nede ved Trappen. - En foran, de andre to og to i Række bag ham).
BUSSE.

Nej, sikken en Mængde Mennesker.

BLEICHROETHER.

Det ær Studioser!

HANSEN
(fornøjet).

Men det er jo Knud!

HAMMER
(ligeledes).

Ja, det er jo Knud.

BUSSE
(ligeledes).

Det er Deres Dattersøn, Helms! ... Det er Helmses Dattersøn, Bølling.

BØLLING.

Naa, er'et det ...

HELMS.

Hva' skal di Narrestreger til!

BLEICHROETHER
(inderlig fornøjet).

So kom han doch, den smukke, lille, unke Menneske!

KNUD
(ind i Spidsen for en Flok ganske unge Studenter).

Holdt !

STUDENTERNE
(stiller sig op omkring ham).
KNUD.

Huerne af!

STUDENTERNE
(tager Huerne af).
KNUD.

Buk!

STUDENTERNE
(bukker).
KNUD.

Syng!

STUDENTERNE og KNUD
(synger "Jægerkoret" af "Syvsoverdag").

Snart er Natten svunden,
Dagen bryder frem;
fra vor Jagt i Lunden
fro vi drage hjem.
Borgens Haners Galen
lyde over Vang;
snart vil Gurresvalen
kvidre Morgensang.
End i Vesten glimter
matte Stjærners Hær,
mens i Øst man skimter
svage Morgenskær.
Mod de tavse Strande
vugger Søen sig,
Stjærner i dens Vande
spejder blidelig.
274 Nu afsted til Borgen,
til vor Rede hen,
en lyksalig Morgen
snart bestraaler den;
veget er det dunkle,
som den mørknet har;
nu skal Solen funkle
for Kong Valdemar!

DE GAMLE
(undtagen Bølling - klapper i Hænderne).

Bravo ! Bravo ! - Det var virkelig nydeligt! - Ja, Di har rigt'nok en Dattersøn, Helms! - Utmærket, utmærket unke Mennesker!

KNUD
(hen til Helms).

Gratulerer, Morfar! .. Hva' si'er Du til den Overraskelse, hva'?

HELMS
(rørt).

Ja, det var meget pænt .. Jeg holder ellers ikke af Overraskelser ... men det var meget pænt, Knud odde ... Tak.

KRAKAU.

Og saa den Du sæl har sunget, Helms, da Du var i Koret.

KNUD.

Ja, det var derfor, vi valgte netop den.

HELMS
(rørt).

Ja, det var meget pænt ... det var rigtig pænt, Knud .. odde.

HAMMER.

Har Helms været i Koret?

HANSEN.

Ja, paa det kongelige Teater!

KNUD og STUDENTERNE
(hilser paa de gamle, der er henrykte over dem).
BUSSE.

De unge Mennesker vil hilse paa Dig, Bølling.

BØLLING.

Goddag ...

KNUD.

Og hvad si'er Du til, at Far er blevet Etatsraad, Morfar?

BLEICHROETHER.

Ach, han ær saa viktik, saa viktik, lille Knut!

HAMMER.

Han har trakteret med Sherry!

BØLLING.

Portvin er no'et Skidt!

HANSEN.

Og med Cigarer!

KNUD.

Naada!

HELMS
(til Knud).

Var det Jer, der kom kørende?

KNUD.

Ja ... i to Drosker! ... Vi skal straks afsted igen.

HELMS
(uvilligt).

Er 'et ikke no'et dyrt?

275
KNUD.

Ikke naar vi er syv om at betale, Morfar. - Vi skal i Tivoli allesammen og drikke din Skaal! - Vil Du med?

HELMS
(smigret).

Aa-r, Du!

DEN YNGSTE og MINDSTE STUDENT.

Aa, hva', jo, tag med, Hr. Helms! Vi har akkurat Plads til Dem i vores Vogn! Det var Sjov!

HELMS
(ler).

Hæ, hæ, nej, di Tider er forbi, da jeg gik i Tivoli!

BUSSE
(ser rørt paa den lille Student).

Aa Herregud, lille Menneske, hvor gammel er Di?

STUDENTEN.

Sytten Aar.

BUSSE.

Det er enogtresindstyve Aar siden, jeg var saa ung ... Han er kun sytten Aar, Bølling.

BØLLING.

Det har jeg osse været ... Nu er jeg tooghal'fems ...

HAMMER
(til en anden Student).

Hvor gammel er Di ?

STUDENTEN.

Nitten.

HAMMER.

Og jeg er treoghal'fjers.

KNUD
(pludselig).

Skal vi ikke tælle sammen hvormange Aar, der er her i Stuen.

HELMS
(afgjort).

Det er der ingen Mennesker, der kan.

KNUD
(leende).

Aa jo; vi kan jo da prøve! ... Hr. Bølling er 92, og Morfar er 80 ... Hvormeget bliver det, Strøm?

DEN YNGSTE STUDENT
(uden Betænkning).

172.

HANSEN.

Han kan, den lille, hæd, hæd!

BUSSE.

Ja, han kan!

KNUD.

Og hvor gammel er De, Hr. Busse?

BUSSE.

78.

KNUD.

Strøm?

STRØM.

250.

HAMMER
(slaar Hænderne sammen).

250!!

KNUD.

Og Gudfar er?

KRAKAU.

70.

STRØM.

320.

BLEICHROETHER.

Mein Gott: trehundert und zwanzig!

KNUD.

Og Hr. Hammer?

HAMMER.

73.

STRØM.

393.

KNUD.

Og Hr. Hansen?

276
ALLE DE GAMLE
(undtagen Hansen og Bølling, giver sig pludselig til at le gnækkende).
HANSEN
(vrider sig forlegen).
KNUD.

Naa, Hr. Hansen? Hvor gammel er De? Véd De det maaske ikke?

HANSEN
(som før).

Jo, jeg véd ... hæd, hæd!

HELMS.

Han tør ikke sige det, hæ, hæ!

BUSSE.

Han er bange, hi, hi!

HANSEN.

Bange, nej ... (Forlegen) Men jeg er bare 60.

DE GAMLE
(undtagen Bølling, ler haanligt).

Den Dreng! .. Den unke Mandt! .. Han er ikke konfermeret endnu!

Studenterne ler.

KNUD.

Hvormeget var det, Strøm?

STRØM.

453.

BUSSE.

Ih-h, 453!

KNUD.

Og saa De, Hr. Bleichroether?

BLEICHROETHER
(bryster sig).

75.

STRØM.

528!

HAMMER.

Fem hundrede og otteogtyve! Di skal da være Matematikker med det Ho'ede, Di har!

STRØM
(smilende).

Ja.

BUSSE.

Vi er 528 Aar allesammen, Bølling!

BØLLING
(urørlig).

Naa.

HELMS
(i godt Humør).

Mon vi'nte er den ældste Gang paa hele Stiftelsen.

BLEICHROETHER.

Ach jo! ... Men det er ketelick, at den Hansen er saa unk!

KRAKAU.

Ja, Du maa se og skynde Dig, Hansen!

HAMMER.

Det maa han skam!

BUSSE.

Han maa ta' ind og vokse paa, hi, hi!

HANSEN
(halvvejs fornærmet).

Lad nu mig være i Fred!

BLEICHROETHER.

Han maa sluke et Par af Studioserne!

Latter.

HANSEN
(fornærmet bort).

Aa-rr !

KNUD
(ser paa sit Ur).

Saa, nu maa vi sige Farvel. (Indvendinger fra de gamle.) Allerede? .. Det haster jo ikke ... I er jo lige kommen ...

KNUD.

Nej, vi maa skam afsted ... Ellers bliver Droskerne saa dyre! ... Vi skulde jo bare synge! ... Nu gi'er vi Morfar et Hurra!

277
KRAKAU.

Her ligger en Hjernebetændelse i Stuen, lille Knud.

KNUD.

Vi skal nok raabe sagte, Gudfar! ... Et Hurra for Morfar Helms!

STUDENTERNE
(stille).

Hurra-a!

KNUD.

Gid han maa blive 80 Aar til!

STUDENTERNE.

Hurra-a!

KNUD.

Og altid beholde sin Kontubernal Gudfar Krakau!

STUDENTERNE.

Hurra-a!

KNUD.

Og nu et Hurra for dem begge to tilsammen!

STUDENTERNE.

Hurra-a!

KNUD.

Og saa ét for hele "Gangen" !

STUDENTERNE.

Hurra-a!

DE GAMLE
(undtagen Bølling - ler, morer sig og klapper i Hænderne).
KRAKAU.

Jamen Du glemte jo, Knud, at regne ud, hvor mange Aar I unge var ...

KNUD
(aabner Døren).

Det maa vente til en anden Gang, Gudfar. (Til Studenterne.) Ret! .. Højre om! .. March ... Farvel allesammen!

STUDENTERNE
(marcherer ud to og to, som de kom).
DE GAMLE
(nikker og vinker).

Farvel, Farvel ! (Døren lukkes.)

Det er begyndt at skumre.

HAMMER
(op).

Vi maa skam da se dem køre!

HANSEN
(ligeledes).

Ja, det maa vi!

ALLE
(undtagen Bølling - stimier hen til Vinduet. Der bliver ligefrem Trængsel for at komme til).
HELMS
(ivrig).

Lad mig lukke op, odde! (Aabner begge Vinduer.)

BLEICHROETHER.

Der er di!

KRAKAU.

Ud af Porten!

BUSSE.

Et helt Regiment!

HANSEN.

Nu ser di vos!

ALLE
(vinker).
BLEICHROETHER.

Farvel, unke Herrer!

KRAKAU.

Og god Fornøjelse i Tivoli!

Vognene kører bort. - Hurraraab.

HELMS.

Se, nu raaber de Hurra med Huerne!

KRAKAU
(vifter med sit Lommetørklæde).

Hurra-a !

DE ANDRE
(ligeledes).

Hurra-a!

BUSSE
(underlig mat).

Nu ble' di borte.

HANSEN.

Ja, nu ble' di borte.

278
KRAKAU.

Om Hjørnet ...

HELMS.

Men det var da pænt, at di kom herop.

BLEICHROETHER.

Ach ja, Di har en mecket utmærket .. æ ... Hvad ær det, det heter, Hansen?

HANSEN.

Dattersøn ...

BLEICHROETHER.

Ja ... Di har en mecket utmærket Dattersøn, Hr. Helms.

HELMS
(kigger urolig hen til Krakau).

Ja . . jeg klager ikke.

BUSSE.

Helms kan være lykkelig, at hans Familie holder saameget af ham.

BLEICHROETHER.

Ja .. ok saa ær det ikke engang alle, dær har Familie ...

HAMMER.

Nej ...

BUSSE.

Nej ... di dør jo.

HELMS
(pludselig).

Luk Vinduerne, Krakau, det trækker.

KRAKAU
(lukker Vinduerne).
HAMMER.

Ja, nu er Solen jo gaaet ned.

BUSSE.

Ja.

HANSEN
(synger).

Snart er det stille, han har os forladt, Solen den gamle Urostifter ...

BLEICHROETHER.

Ach, den Hansen, den Hansen, han ær en feritabel Kanariefogel!

HAMMER.

Han skulde gaa med Knæbukser!

KRAKAU
(muntert).

Gaar Kanarifugle med Knæbukser, ha ha?

Latter.

BUSSE.

Naa, Helms, nu skal De ha' Tak for i Dag.

HELMS
(med et uroligt Blik mod Krakau).

Gaar I? .. Allerede?

BUSSE.

Ja, nu maa vi ind til vos sæl og hvile vos ... Nu gaar vi ind til vos sæl, Bølling.

BØLLING.

Naa.

HAMMER.

Ja, saa gaar vi andre osse. - Det var en rar Eftermiddag, Helms.

HELMS.

Aa, jeg be'er.

BLEICHROETHER.

Adieu, Hr. Helms ... Ja, næste Gank blifer det hos mig.

HELMS.

Naar er det?

BLEICHROETHER.

Treogtyfende Oktober.

HELMS.

Vi skal nok møde!

HANSEN.

Farvel Helms; og Tak for i Dag.

279
HELMS.

Sæl Tak, sæl Tak.

BUSSE.

Nu gaar vi, Bølling.

BØLLING
(rejser sig).

Naa.

BUSSE.

Farvel, Diherrer! .. Sig Farvel, Bølling!

BØLLING.

Farvel ... Og sov vel!

HELMS.

Tak i lige Maade, Bølling, Tak i lige Maade!

KRAKAU
(staar og holder Døren aaben).
GÆSTERNE
(rokker ned ad Gangen under Nikken og gentagende Farvel og forsvinder ind gennem deres respektive Døre).
KRAKAU
(lukker).
HELMS
(pusler uroligt om).
KRAKAU
(i sin egen Afdeling).

Det gik jo godt altsammen.

HELMS.

Ja, det gik mejet pænt, odde.

KRAKAU.

Skal jeg-nte hjælpe Dig at gøre i Orden, Helms, efter dem.

HELMS.

Nej, jeg kan godt sæl.

Pause.

KRAKAU.

Ja, Bordet maa jeg da hjælpe Dig og flytte.

HELMS
(hen til sit Bord. - Hidsig).

Kom saa da! .. Hvor b'i'er Du a'!

KRAKAU.

Nu kommer jeg, nu kommer jeg ..! (hjælper ham Bordet paa Plads. Stiller derpaa hans Stole i Orden og gaar saa over i sin Afdeling igen og pusler sine egne Møbler paa Plads.)

HELMS
(staar og klirrer ubehjælpsomt med Glassene og Flasken).
KRAKAU.

Skal ikke heller jeg, Helms ...

HELMS.

Jo.

KRAKAU
(over til ham og samler Glassene paa Bakken. - Gaar med dem).
HELMS.

Hvor skal Du hen med mine Glas?

KRAKAU.

Jeg ta'r dem over til mig for at vaske dem a'.

HELMS.

Hum ... Men Du husker vel, at det er mine.

KRAKAU.

Naturligvis husker jeg 'et ... Skal jeg tænde?

HELMS.

Hva'?

KRAKAU.

Skal jeg tænde Lampen?

HELMS.

Ja, kan Da kanske se i Mørke!

KRAKAU
(henter Hængelampen i "Nevtralen").

Det er svært, saa Bølling falder a'.

HELMS.

Hvordan tror Du, Du b'i'er, naar Du b'i'er tooghal'fems, odde!

KRAKAU
(pusler rundt og rydder op i Helms' Stue).

Næi ... Det 280 var smukt, at Knud kom og sang den Sang med di Studenter.

HELMS.

Hva' sku' di køre for!

KRAKAU.

Naa-aa, det ku' vel kun b'i'e en femogtyve Øre til hver.

HELMS.

Hum ... Og i Tivoli!

KRAKAU.

Ungdommen skal jo se sig lidt om, Helms ... Hvor vil Du ha' Portrættet staaende?

HELMS.

Henne paa Kommoden hos ... hos di andre. - Han kunde gerne ha' sat en Ramme om!

KRAKAU.

Ja-e ... Og Strømperne? ... og Vanterne?

HELMS.

I den nederste Skuffe.

KRAKAU
(naar han er færdig).

Ja, saa er der vel ikke mere?

HELMS.

Næi.

KRAKAU.

Saa gaar jeg over til mig sæl ... (Paa Vej.)

HELMS
(arrig).

Hvorfor si'er Du'nte no'et om ...

KRAKAU
(standser).

Om hva'?

HELMS.

Om det.

KRAKAU.

Du er jo helst fri.

HELMS.

Næi jeg er-inte.

KRAKAU.

Ja, hva' skal jeg si'e ...?

HELMS
(famlende).

Du snakkede no'et om før, at .. vi skulde være enige om, at ...

KRAKAU.

Ja ...

HELMS.

... Og det har jeg tænkt over ... Vi kan godt være enige om dem ... om Knud og min Svigersøn ... vi kan godt ... odde ...

KRAKAU.

Ja, det var jo det, jeg sa'e; men Du ...

HELMS.

Ja .. jo .. men da synes jeg ikke jeg kunde ... Men nu er jeg kommen til at tænke paa, at sæl om Adrea var din Datter saa var 'et dog immerhen min Kone ... Karoline, der fik hende.

KRAKAU
(nikker).

Ja .. ja, det var hun, Helms .. og hun var Dig en god Kone.

HELMS.

Ja ... Odde ... odde derfor mener jeg osse, at det er ikke min Ære for nær, at ta' mod dit Tilbud, at være enig med Dig om Knud og Eta'sraaden.

KRAKAU
(trykker bevæget hans Haand).

Tak, Helms !

281
HELMS.

Ja, sæl Tak, Krakau, fordi Du vil ... Men odde .. hva' skal vi si'e til dem?

KRAKAU
(stolt og snedig).

Si'e ? Vi ska'nte si'e no'et begriveligvis! Ikk' et Ord!

HELMS.

Ja, for det vilde da osse være saa svært for mig, Krakau, nu da di altid har ...

KRAKAU
(afgørende).

Ikk' et Ord si'er vi! Hva' sku' di vide no'et for? Det kommer jo'nte dem ved!

HELMS
(glad lettet).

Odde jeg der ... Saa ku' jeg ha' sparet alle di Tanker ... Jeg kan inte taale at tænke ...

KRAKAU.

Nej vist saa. Der er heller-inte no'et at tænke over, Helms. Det er bare vos to, der skal snakke li'e ud om 'et.

HELMS
(smilende, oprømt).

Det kan li'efrem bi'e morsomt, kan 'et!

KRAKAU
(ligeledes).

Ja, saadan naar vi sidder her før Lampen b'i'er tændt!

HELMS.

Ja .. og ingen andre véd det!

KRAKAU.

Ingen andre end vos to! Og saa har vi da altid no'et at snakke om.

HELMS.

Hæ, hæ, ja! .. Hør, Krakau, Du skulde saagu' vist ha' sagt det for længe siden, odde!

KRAKAU
(stadig oprømt).

Jeg var jo bange for, at ...

HELMS
(ligeledes).

Bange? Hva' skulde Du være bange for? Nu ser Du jo, at vi først rigtig er be'en go'e Venner! (Hen til Kommoden og tager Portrættet.) ... Han ligner Dig!

KRAKAU.

Han ligner osse din Kone.

HELMS.

Ja .. han ligner vos alle tre! - Vil Du laane ham med over et Par Dage?

KRAKAU.

Næi, Helms, det er jo da Dig, der har faaet ham.

HELMS.

Vissevas, ta' Du ham bare! .. Saa kan jeg jo faa ham et Par Dage; og saa kan Du igen.

KRAKAU
(tager Portrættet).

Ja Tak ... Jeg kan vel ta' Avisen med nu?

HELMS.

Ja, ta' Du bare væk! ... Men laan mig saa dit Spil.

KRAKAU
(let til Bens).

Jo, nu skal jeg ... (Over i sin Stue. Rækker ham Spillet.) Værs'god !

HELMS.

Tak ... Hør Krakau, skal vi'nte stille Bordene sammen igen; det er li'som hyggeligere?

282
KRAKAU
(travlt).

Jo, la' vos det! Bordene stilles sammen.

HELMS.

Saa, nu sætter Du Dig i min Stol og læser Avisen, og saa spiller jeg paa en anden Stol.

KRAKAU.

Nej, Helms, din Stol skal Du beholde.

HELMS.

Vist ikke saa! Vi skiftes, naar vi læser Avisen! (Sætter sig paa en almindelig Stol.) Jeg sidder udmærket hér og spiller.

KRAKAU
(halvt forlegen).

Naa, jaja ... (Sætter sig og tager Avisen.)

Pause.

HELMS.

Skal Du ikke ha' Dig en Pibe?

KRAKAU.

Du kan jo'nte taale den for dit Bryst.

HELMS.

Jo vist kan jeg saa taale det. Tænd Du bare.

KRAKAU
(tænder sig en Pibe, godt tilpas).

Nu skal vi se, om Du kan vinde, hi, hi!

HELMS
(sveder over Spillet).

Jeg tror-inte, Krakau, hæ, hæ!

KRAKAU
(i Lænestolen med Avisen).

Her staar det om Eta'sraaden !

HELMS.

Ja .. det ta'er sig godt ud, hva'!

KRAKAU.

Storartet!

Pause.

HELMS.

Hør, Krakau, kan Du'nte lære mig din Metode; for jeg kan immerhen aldrig sæl?

KRAKAU
(flytter hen til ham).

Jo, med Fornøjelse! ... Nu skal Du se .. (Hjælper.) Se først ta'er Du nu denne hersens Kugle op ... Og saa hopper Du med denne ... Og saa derhen med den ...

HELMS
(ser op).

Nu morer Knud sig i Tivoli ...

KRAKAU
(ligeledes).

Ja-a ...

HELMS.

Bare han'te bru'er for mange Penge.

KRAKAU.

Han bru'er vel'nte fler end som han har.

HELMS.

Næi, det gør han vel'nte ... Det er rart, at vi saaden li'efrem kan snakke om ham, Krakau ... saa behøver Du'nte at være misundelig længer, hæ, hæ!

KRAKAU.

Nej ...Og Du'nte vigtig, hi, hi!

HELMS.

Hæ, hæ, nej ! . . (Ned til Spillet. Stemningen bliver gladere og gladere.) Og saa hva' for en Kugle saa?

KRAKAU.

Den hér ... Og saa hér hen.

HELMS.

Hopper jeg dér hen! ... Odde jeg, der troede, at jeg sku' hoppe saadan!

283
KRAKAU
(ler hjerteligt).

Hi, hi, hi ... næ, saa var'et gaaet pinende galt, Helms!

De spiller.

HELMS
(har lidt efter lidt fisket sin Portemonnæ frem. - Tæller Pengene op. Pludselig).

Værsgod, her er de syvogtyve Øre.

KRAKAU
(afværgende).

Det haster jo'nte ...

HELMS.

Vist skal Du ta' dem!

KRAKAU
(tager Pengene).

Naa, jaja ... (Rejser sig.)

HELMS.

Hvor skal Du nu hen?

KRAKAU
(hen til sin Kommode).

Vi har jo glemt dine Blomster.

HELMS
(glad smilende).

Mine Blomster, ja ...

KRAKAU
(nyser).
HELMS.

Gud velsigne Dig!

KRAKAU
(kommer med Blomsterne).

Tak ! ... Her er de.

HELMS
(lugter til dem).

De lugter dejlig ... (Tager en Blomst af Buketten og sætter den i Krakau's Frakkeopslag.) Den er til Dig !

KRAKAU.

Saa skal Da saagu' da osse pyntes ... Det er da din Gebursdag ! (Anbringer en Blomst i Helms' Knaphul.)

HELMS.

Tak, Krakau, Tak!

KRAKAU
(sætter sig).

Og saa hopper vi igen!

HELMS
(gnider sig fornøjet i Hænderne).

Ja, saa hopper vi igen odde!

De spiller interesseret videre.

Tæppe.

284
285

TRE SATYRSPIL
Skrevet 1911,
første Bogudgave 1911

286
287

MINISTERÆDEREN
(1911)

- Jeg siger: Og disse
regeres vi af!

288
289

AGERENDE

  • Rambush,Skomager.
  • Laurits,hans Søn.
  • Madam Rambush.
  • Nikkelman, Justitsraad.
  • Anna og Clara, deres Døtre.
  • Munk og Horn, Almuelærerinder.
  • Per Jørgensen, Degn og Kirkesanger.
  • Madam Mourier, Rullekone.

Handlingen foregaar i Oppositionspartiet.

I

Det er Markedsdag. -

Bønderne kommer agende til Byen Vogn bag Vogn ... Hestene damper, Kisteklæderne oser, Næserne staar mod Sky:
Vi alene vide!

Oppe paa Stortorvet, hvor Markedslarmen stiger mod Himlen, staar

SKOMAGER RAMBUSH
(lang, mager, indædt og med Klumpfod. - De fleste af hans Bysbørn er i Festdragt i Anledning af Markedet; men selv fremtriner han i lappede Benklæder, Skødeskind og nedtraadt Slæbe paa den raske Fod):

Fanden gøre Ære af det Bonderak!

og hans Søn LAURITS
(kommer rumlende forbi).

Laurits som Kusk. Han ejer et mindre Boelssted med et Spand Heste.

RAMBUSH
(spytter haansk efter Køretøjet).

Hans Datter Anna har nemlig i et Aarstid været forlovet med Degnens Søn. Men saa er Pigen gudforlade hende gaaet hen og har faaet en Dreng med fustitsraad Nikkelman - og nu vil Laurits selvfølgelig ikke vide af hende mere.

RAMBUSH
(klør sig paa Maven bag Skødeskindet og griner ilde)

: Hi- hæ! ... Fedtsyle! (Derpaa slaar han Knips i Bukselommerne, klumper tværs over Torvet ind mellem Boderne og op i Smalstræde Nr. 4 til Læderhandler P. Hartvigsen, sin Meningsfælle.

II

Rambush's Værksted og Opholdsstue i Rosengyden. -

Vinduer og Dør i Baggrunden imod Gaden. Vinduer og Dør til venstre imod Gaarden. Foran et af Gaardvinduerne en Skomagerstol og et Bord med Værktøj og 290 gammelt Fodtøj. - Desuden forefindes i Rummet: En Seng, en Lænestol, en Kogekakkelovn med Ild i, et Bord, nogle Stole, en Dør til højre, en Vugge med en

Dreng i og en Kurv med en Kat i. -

Mdm. Rambush staar ved Bordet og skraber Flæskeben.

Datteren Anna sidder paa en Skammel ved Vuggen.

Rullekonen Mdm. Mourier staar ved Gaarddøren i Færd med at gaa; hvad hun har været i Færd med i den sidste halve Time. -

MDM. MOURIER
(lille, energisk og livsklog).

... det kan nu ikke nytte, Madam Rambush, at vi Smaafolk vil skjule vores Daarligheder, for vi kan ikke.

ANNA
(tyve Aar, bleg og forgræmmet - snøfter stille).
MDM. MOURIER.

Og Tøsen behøver smen ikke at tude, for Nikkelman har jo Kapetal ... og han sørger saamænd nok baade for hinner sæl og for Drengen.

MDM. RAMBUSH
(lang og elegisk).

De Taarer er Laurits Jørgensens, Madam Mourier ... Og han anede ikke det mindste før endsom tre Dage efter, at Drengen var født ...

MDM. MOURIER.

Næi, et Lys har han jo aldrig været ...

MDM. RAMBUSH.

... og han kom ikke sæl, for hvor kunde han ... Men han skrev, saa Ens Hjerte maatte skrige ...

ANNA.

Aa-h ...!

MDM. RAMBUSH.

... ikke strengt, for det har aldrig lagt for ham ... men omened da de li'e var blevet forlovede ... og omened Roser og Sol og Kærlighed ... og omened, at nu ha'de Anna slukket alle Hemmeriges Riges Stjerner for ham i hans Bryst ...

ANNA.

Uhu-u ... Mor dog, Mor dog ...!

MDM. RAMBUSH.

Hvad der er ophøjet, lille Anna, skal siges ...

MDM. MOURIER.

Jamen véd De hvad, Madam Rambush, det var smen gaaet lisaadan, sæl omened Laurits ha'de været Faren ...

ANNA.

Aldrig ...!

MDM. MOURIER.

Jo, det var smen, min Pige ... En kender det Mandfolkerak fra sin Ungdom ... Er 'et, at de opdager, at man saameget som ser til en Side ... saa Farvel! der er andre ...!

MDM. RAMBUSH.

Det er evig vist ...

MDM. MOURIER.

... Og er 'et, at de sæl bringer En 291 til at sidde der ... saa lisaadan: Færdig! Der er flere ...! (Et Kirkeur slaar.) Men Gud, her staar jeg endnu! og jeg skal hente Rulletøj hos Justitsraadens ... Vil De tænke Dem, Madam Rambush: hun har Mellemværk paa alle hinners Særker ...! Men det er s'men ikke det, der gør 'et, naar Mændene først er kommet i den Alder ... Ja, saa gaar jeg da ... (Ud.)

MDM. RAMBUSH
(fortsætter med Flæskebenene).
ANNA
(peger paa dem).

Er det igen til Menisterpølse?

MDM. RAMBUSH.

Ja ... Rambush vil jo ...

ANNA.

Hvilken en af dem er det i Dag?

MDM. RAMBUSH.

Landbrugsmenisteren ... Rambush siger, at det er ham, der har gjort Nikkelman til Justitsraad ...

ANNA.

Jeg troede, at det var Kongen ...

MDM. RAMBUSH.

Kongen ...! Næ, han har sgu ikke mer og ska ha' sagt!

ANNA.

At Du kan gaa med til saadan no'et Tosseri med de Pølser, Mor ...!

MDM. RAMBUSH.

Aa Herregud, kan det stemme Rambush blødere i Hjemmet, saa ...

ANNA
(giver sig pludselig over).

Livet er sort ... Gud, hvor Livet er sort ...

MDM. RAMBUSH.

Livet er langt, lille Anna ... og Du er ung ... og Kærligheden har mange Veje ...

Pause.

ANNA
(snøfter).
MDM. RAMBUSH
(skraber).

En Lirekasse sætter i med et Bras ude paa Gaden.

III

Gadedøren listes stille op. -

DEGNEN
(krummer sig ind. - Han har et mildt og lumskeligt Højskoleansigt med store, himmelfyldte Barneøjne).
ANNA
(i Rædsel).

Krestum Jesus ... Svigerfar!

DEGNEN.

Guds Fred i Stuen ...

292
MDM. RAMBUSH
(forfjamsket).

Velkommen ... Vil De ikke sidde, Jørgensen ...?

DEGNEN.

Tak som byder, Madam ... (Sætter sig.)

MDM. RAMBUSH.

Er ... er Laurits osse med heroppe ...?

DEGNEN.

Ja, han er saamænd ... Det er jo Marked ...

CLARA
(en 13-14 Aars Pige, ind fra Gaarden. - Opdager Degnen).

Naa, her er nok fremmede ... (Smider sig i Lænestolen.)

DEGNEN
(mildt).

God-dag, lille Clara ...

MDM. RAMBUSH.

Er Laurits oppe med Kreturer ... ?

DEGNEN.

Nej ... kun med mig ... Vi er agendes ...

ANNA.

Hvordan ... har ... Laurits det ... ?

DEGNEN.

Godt ... efter Omstændighederne ...

MDM. RAMBUSH.

Laurits har altid gjort meget af Anna...

DEGNEN.

Det har han ... ja ...

MDM. RAMBUSH
(i Udbrud).

Ja, hun har fejlet, Jørgensen ... grusomt! ... men jeg har da osse grædt paa mine Knæ ...

ANNA
(ligeledes).

Og jeg da ...

CLARA
(der har sat sig til at læse).

Hyss dog med Jeres Tuderi ...! Jeg kan ikke taale det i mit Hoved ...

MDM. RAMBUSH
(til Degnen).

Kan der ikke være Haab for Anna ...

DEGNEN
(karamelbuddingblødt).

Kære Madam Rambush ... hvor nødig jeg end vil det, maa jeg dog paa egne og Søns Vegne sige: Aldrig ... her paa Jorden ... Og se derfor tænker vi, min Søn og jeg, da vi nu er heroppe med Vogn, saa ... De Sager, han har skænket Deres Datter ... Kommoden og Skabet ...

ANNA.

Han sa'e, at jeg maatte beholde dem til min Død ...!

DEGNEN.

Det var saavist under andre Forudsætninger, gode Pige ...

MDM. RAMBUSH.

Der er gaaet et Ben af Kommoden ...

DEGNEN.

Det kan vel med Guds Hjælp limes ...

ANNA.

Vil I ha' Sagerne ... nu ... straks?

DEGNEN.

Nej, ikke før vi drager hjem ...

ANNA.

At Laurits dog kan faa sig til det ...

DEGNEN
(rejser sig).

Ja, dette var mit Ærinde ... Og saa 293 kommer vi med Vognen, naar vi kører ad Hjemmingen til ... Paa Gensyn ... (Ud til Gaden.)

CLARA.

Skal vi ikke ta' og slaa de andre Ben af Kommoden osse ...!

ANNA.

Aa Gud, aa Gud ... og han, som sa'e, at jeg maatte beholde dem til mim Dødedag ...

MDM. RAMBUSH.

Menneskenes Ord er som rindende Vand, lille Anna ...! - Hent mig Peberet ...

IV

RAMBUSH
(hurtig ind. - Naar han sætter Klumpfoden i Gulvet, lyder det som Kølleslag. - Han har en Rulle Læder under Armen. - Han har mødt Degnen paa Gaden og talt frugtesløst med ham. - Smider Læderrullen hen ad Bordet):

Fedtsyle ...! Jeg siger Fedt-syle ...! (Opdager Flæskebenene.) Her skal nok være Fest!

MDM. RAMBUSH.

Herregud, Rambush, Du har jo sæl forlangt Menister ...

CLARA.

Sikken et Nar de gør af Dig henne paa Skolen, Far ...!

MDM. RAMBUSH.

De taler om Dig henne paa Skolen, Rambush, siger Clara, omened det, at Du spiser Regeringen ...

RAMBUSH.

Jeg siger: La' dem!

Justitsraaden i Vuggen klynker.

MDM. RAMBUSH.

Anna ... gi' ham lidt Bryst ...

ANNA
(hægter op og lægger Justitsraaden til).
CLARA.

Nej, som han ka' bælle ...!

RAMBUSH.

Ja, drikke kan han ... Han ender paa Ladegaarden, naar han har drukket vos andre paa Fattiggaarden ...

MDM. RAMBUSH.

Det er jo da kuns Bryst ...

RAMBUSH.

Men Tøsen skal ha' Æde, og hvem skal skaffe den!

MDM. RAMBUSH.

Du er saa haard i din Mund, Rambush ...

RAMBUSH.

Jeg siger: gør mig mildere ...!

294
MDM. RAMBUSH.

Justitsraaden vil jo erstatte Anna med 200 Kroner, omened at Du bare vilde ta' dem.

RAMBUSH.

500, har jeg sagt - og ikke en Syl under; ellers sætter jeg ham i Avisen.

ANNA.

De kommer ... og tar ... Kommoden ...

RAMBUSH.

Bare de tog Dig og din Kylling med ..! (Napper Læderet og gaar hen til Skomagerbordet.) Hvor er min Spand ...? Jeg siger: hvor er min Spand!

CLARA
(sygt).

Ude ved Posten ... Aa mit Hoved ...

RAMBUSH.

Gider Du mon hente den ...!

CLARA.

Jeg kan ikke taale at bære noget ...

MDM. RAMBUSH.

Du kan da osse nok sæl, Rambush ... Barnet er jo sygt.

RAMBUSH.

Skaberi ...! Jeg siger: Ska-be-ri ...! (Ud af Gaarddøren.)

CLARA
(springer i det samme spillevende hen til Katten, der ligger i en Kurv foran Kakkelovnen).

Kisse, Kisse ... kom saa lille Kisse ...! Sover han ... ? Skal Kissen danse ...! (Haler Katten frem af Kurven og valser rundt med ham.)

ANNA
(griner himmelhøjt og slaar sig paa Laarene).
RAMBUSH
(ind med Spanden. - Standser og peger paa Clara).

Jeg siger: nu er hun blevet spiltosset ...! (til konen.) Tror Du, hun kan taale det...!

MDM. RAMBUSH.

Hun skal da røre sig ... Du hader dine Børn, Rambush ...!

RAMBUSH.

Sludder ...! Jeg siger: Sludder ...! (Sætter Læderet i Blød i Spanden.)

CLARA
(falder forpustet om i Lænestolen med Katten).

Aa-aa ... !

MDM. RAMBUSH.

Du skulde ikke springe saadan rundt, lille Clara ... Du kan ikke taale det.

RAMBUSH
(hamrer løs paa en Støvle).
CLARA
(døende).

Aa mit Hoved ... det værker, det værker ...! (Med fuld Kraft.) Tag Katten!

MDM. RAMBUSH
(tager Katten).
CLARA.

Læg ham hen i Sengen!

MDM. RAMBUSH
(lægger Katten hen paa Sengen).
CLARA.

Nej, han skal under Dynen!

MDM. RAMBUSH
(anbringer Katten under Dynen).
CLARA.

Nej, Snuden skal ovenfor!

MDM. RAMBUSH
(faar Snuden ovenfor).
295
CLARA.

Ja saadan ... Aa, mit Hoved ... Far dog, saa Du hamrer !

RAMBUSH
(hamrer endnu kraftigere).

Jeg siger : vi maa vel være her ...!

CLARA.

Jeg dør ... jeg dør ...!

V

Munk og Horn titter ind af Vinduerne fra Gaden.

De er Almuelærerinder, paa Kanten af Fyrrerne, Medlemmer af Selskabet "Ugifte Mødres Undertøj" og overnaturligt sædelige.

Man fortæller til Eksempel, at da Dyrskuekomiteen her i Foraaret tilbød Eleverne paa Skolen fri Adgang til Udstillings-Pladsen, afslog Damerne pure at modtage Indbydelsen med den Motivering, at der jo baade udstilledes Han- og Hun-Dyr umiddelbart op ad hinanden. -

Munk og Horn er smaa, graahaarede og næsvise.

De bor sammen og ejer i Fællesskab en Foksterrier ved Navn Solvejg, opkaldt efter Per Gynts Forlovede.

Dyret er desværre noget tilbøjelig til at faa Hvalpe, hvad der i Længden er temmelig ubehageligt for ældre Damer. -

MUNK
(stikker Hovedet ind af Døren).

Ja, her er det ... Goddag ...! Vi kommer for at spørge, om De trænger ?

HORN.

Vi oprejser og beklæder ... (Faar Øje paa Katten.) Men ih-h, her er Kat!

MUNK.

Solvejg, Solvejg ... Basse, Basse ... Men hvor blev Hunden af?

HORN.

Ude paa Gaden vel ...

En Hund bjæffer arrigt udenfor.

MUNK
(aabner Døren paa Klem).

Nej, Solvejg maa blive ude ... her er Kat ... Næ, næ-e ... ! (Klemmer Døren i.)

HORN
(diskret).

Jamen Du véd jo Amalie, at hun ...

MUNK.

Aar-r, det Øjeblik sker der saamænd ikke noget ...

HORN.

Ja, nu er Du advaret ... (Frem i Stuen.) Hvorfor holder De osse Kat ?

RAMBUSH.

Fordi her er Rotter ...

HORN
(til Munk).

Her er Rotter, Amalie ...!

MUNK
(hviner).

Ih-h ...!

RAMBUSH.

I Snesevis ... Jeg siger: i Sne-se-vis !

MUNK
(samler Skørterne sammen).

Ih-h ...!

296
MDM. RAMBUSH.

Vil Damerne ikke sidde ...? (Støver et Par Stole af med Forklædet.)

HORN
(sætter sig).
MUNK
(hen til Bordet).

Trænger De, spør vi ... (Næsen ned i Fadet med Kødfarsen.) Er 'et til Frikadeller ... det?

MDM. RAMBUSH
(med nogle Tarme).

Næ-e, det er til Menister ... (Begynder at stoppe.)

HORN
(peger mod Vuggen).

Er 'et en Pige?

ANNA
(sky).

Næ-e ...

HORN.

Er 'et en Dreng?

RAMBUSH.

Jeg siger: gis der andre ...!

CLARA
(fniser stille henne i Lænestolen).

Den er or'genal ...!

MUNK
(stadig med Næsen i Fadet).

Det lugter saa frisk ... Er 'et Flæskeben?

HORN
(til Rambush).

Er 'et sandt, at De opkalder Deres Pølser efter Ministrene og spiser dem?

RAMBUSH.

Gu' er det sandt ... Det Bonderak, de ødelægger Byerne ...

MUNK.

Ja, jeg si'er ogsaa: Lad os faa Estrup igen!

RAMBUSH
(der ogsaa hader til højre).

Eller Bismarck ... eller Napoleon, hva'!

HORN
(dybsindigt).

Ja, man spiser jo ogsaa Napoleonskager for at hædre ham ...

MUNK.

Og Bismarcksklumper ...

RAMBUSH
(mumler).

Jeg siger: Idioter ...!

MUNK
(til Clara).

Er Du syg? Du var ikke i Skole ...

CLARA
(døende).

Ja-e ...

HORN
(pludselig løs paa Anna).

Hvem er Fa'ren ...?

ANNA
(græder).
MUNK
(til Mdm. Rambush med et Papir).

Her er et Skema til Udfyldning ...

HORN.

Og saa maa De gaa med 'et til Justitsraad Nikkelman ... han er jo Formand ...

MUNK.

Men han maa vide, hvem der er Barnets Far!

RAMBUSH.

Jeg siger: det véd han!

HORN.

Véd han det ... ? Og det har han ikke omtalt ...

Ude paa Gaden lyder pludselig rasende Hyl og Hundehalløj.

MUNK
(som en Vind hen til Døren).

Solvejg, Solvejg ... Basse, Basse ...!

297
HORN.

Hva' er 'et ...?

MUNK

: Det er Justitsraadens Puddel, der ... Saa kom dog, Horn ...! (Ud.)

HORN
(efter).

Sa'e jeg det ikke ...! Nu kommer jeg, Amalie ...! Hva' har vi Politi til ...! (Vender sig i Døren.) Hvem er saa Fa'ren ... ?

RAMBUSH.

Jeg siger: spørg Justitsraaden, siger jeg!

HORN
(ud).

VI

Gaarddøren listes op og forhenværende Knaldproprietær, nuværende Justitsraad Nikkelman kommer ind. Han er hvidhaaret og har Astma. Frøken Horn har ... æ-puh-h ... .

RAMBUSH
(sætter Klumpfoden i Gulvet og rejser sig).

Hvad vil De ...!

JUSTITSRAADEN.

250 ...

RAMBUSH.

500 ...!

JUSTITSRAADEN.

Jamen bedste Rambush ...

RAMBUSH.

Jeg siger: ingen bedste her ... !

JUSTITSRAADEN.

Æ-puh-h ... 300 da ...

RAMBUSH.

500 ...!

MDM. RAMBUSH
(vil mægle).

Naar Justits ...

RAMBUSH.

Jeg siger: hold Kæft ...!

JUSTITSRAADEN.

350 ...

RAMBUSH.

500 ...! Eller De kommer i Avisen i Morgen!

JUSTITSRAADEN.

400 ...

RAMBUSH.

Fedtsyl ...!

JUSTITSRAADEN.

450 ...

RAMBUSH.

Jeg siger: Fedt-syl ...!

JUSTITSRAADEN.

475 ...

RAMBUSH.

Herut ...!

JUSTITSRAADEN.

Æ--puh--h ... ! (Trækker Tegnebogen frem og lægger fem Sedler paa Bordet.) Vil De tælle ...

RAMBUSH
(tæller).

Passer ...! Og saa herut!

MDM. RAMBUSH.

De har slukket Hemmelens Stjerner for vores lille Anna, Hr. Justitsraad ...

298
ANNA
(hulker).
RAMBUSH
(til Justitsraaden).

Jeg siger: her-ut!

CLARA
(i Lænestolen).

Den er or'genal ...!

JUSTITSRAADEN
(flygter).
RAMBUSH
(putter Pengene i Lommen).
MDM. RAMBUSH
(sætter "Landbrugsmenisteren" over Ilden).

VII

En Vogn rumler frem og holder foran Huset.

ANNA
(med et Skrig).

Der er de efter Kommoden!

RAMBUSH
(tager Pengene frem igen).

Jeg siger, Vinden vender sig ... Jeg kender det Rak ...! Men vi skal lure dem.

DEGNEN og LAURITS
(ind).
DEGNEN
(højtidelig).

Guds Fred igen ...

LAURITS
(lyshaaret, æblekindet, grinende og let beruset).
DEGNEN.

Ja vi kommer, min Søn og jeg, for efter Aftale, at ... (Opdager Pengene, som Rambush staar og vifter med.) Men hvilken Guds Velsignelse af Mammon, kære Venner.

RAMBUSH
(forvarer Sedlerne).

Det er Annas ...

DEGNEN.

Annas ...?

LAURITS.

Jer Annas ...?

RAMBUSH.

Vor Annas, ja ...

DEGNEN.

Men saa hils dog paa din ... paa lille Anna, Laurits!

LAURITS.

G'da', Anna ... hi-hi-i ...

ANNA
(mygt).

Vil Du virkelig kendes ved mig, Laurits ...?

DEGNEN.

Naturligvis vil han kendes ved Dig! Hvorfor skulde han ikke ville kendes ved Dig ...!

RAMBUSH.

Jeg siger: Vinden vender sig ...!

MDM. RAMBUSH.

Vil I ikke sidde ... (Tørrer Stolen med Forklædet.)

DEGNEN
(overmildt).

Tak ... Tak ..

LAURITS
(er listet hen til Anna og har stukket en Finger ned bag hendes Halslinning).

Krille, krille, krit - lille Mossevit ...!

299
MDM. RAMBUSH
(rørt).

Nej, se dog de Unge ...!

DEGNEN.

Ja, hvor skønt for os Ældre ...! (Til Rambush.) Var det tre eller fire Hundredekronesedler?

RAMBUSH.

Fem ...!

DEGNEN.

Fem ...!!

LAURITS
(ind til Anna).

Krille krit, hi-hi ...!

DEGNEN.

Og de er alle Annas ... ?

RAMBUSH.

Nej, kun de tre ...

DEGNEN
(stramt).

Maa ... kun de tre ... Laurits, det er vist bedst, vi kommer af Sted, før det bliver mørkt ...

MDM. RAMBUSH.

Jeg synes, Rambush, at hvis de vilde ta' Drengen med ...

DEGNEN.

Selvfølgelig tager vi Drengen med ...! tror De, vi vil skille Moder og Barn ...!

RAMBUSH.

350 ...

DEGNEN.

De vil da ikke forfordele Deres eget Kød og Blod, Skomager Rambush ...!

MDM. RAMBUSH.

Jeg synes, Du skulde gi' Dig, Rambush ...

ANNA.

Ja, gi' Dig dog Far ... gi' Dig ...

RAMBUSH
(der mærker, hvor det bærer hen).

Jeg siger : hold Kæft ...! - 400 ...

DEGNEN.

500 ...

RAMBUSH.

450 ...

DEGNEN.

500 ...!

RAMBUSH
(næsten grædende).

Fedtsyle ...! Skal vi da ingenting ha' for de Maaneder, vi har haft hende! - 475 ...

DEGNEN.

Alt eller intet ...!

RAMBUSH
(smider rasende Sedlerne henad Bordet).

Jeg siger : Fedtsyle! Højskolerak!

DEGNEN
(samler stille Pengene sammen og stikker dem i Lommen).

Laurits ... tag din Fæstemø i dine Arme ... Velsignet være Jer Pagt ...!

LAURITS
(slaar Armene om Anna).

Krille, Krille ... !

MDM. RAMBUSH
(folder Hænderne i Taknemmelighed).

Vil I ikke blive og spise en Mundfuld Pølse med ... ?

DEGNEN.

Tak, som byder, Madam Rambush ...! Er det en af Mandens berømte Minister-Slagtninger?

300
MDM. RAMBUSH
(sysler med Borddækningen. - Smilende).

Ja-e, det er saamænd ...

DEGNEN.

Og hvilken Taburet beklæder Offeret saa i Dag ...?

MDM. RAMBUSH.

Det er s'men Landbrugsmenisteren ...

DEGNEN
(klapper Rambush kordialt paa Skulderen).

Ja, lad os bare faa den fede Bondetamp udryddet, kære Ven! Jeg skal saa sandelig ikke lægge Fingrene imellem!

Man sætter sig til Bords.

MDM. RAMBUSH
(serverer Pølsen).

- Og

DEGNEN
(æder godt over Halvdelen).
RAMBUSH
(slaar en Haand hen mod Degnen).

Jeg siger : Og disse regeres vi af!

Tæppe.

301

DET USIGELIGE
(1911)

302
303

AGERENDE

  • Jens Larsen, Skovarbejder.
  • Hjulmanden.
  • Lise, hans Datter.
  • Skovfogeden.
  • Mikkel Orm, Gaardejer.
  • Smeden.
  • Malene, hans Kone.
  • Slagteren.
  • Karrelius, deres Søn.

Handlingen foregaar i Regeringspartiet.

I

Det er Foraar. Anemonerne blomstrer, Bøgen staar i Spring, Safterne gærer - og højt over det Hele ler Solen. -

JENS LARSEN
(sidder, lille, arbejdsslidt og utilgængelig paa et vindfældet Træ midt i den spirende Skov og æder sin medbragte Tørkost med en Flaske Hvidtøl til. - Han har Akkordarbejde og lever i et saakaldet frit Land; kan derfor æde, naar Trangen er over ham).
SKOVFOGEDEN
(kommer forbi, høj, velskabt, frejdig og med Fjer i sin grønne Hat. - Standser og siger)

: Saa Du fodrer, Jens Larsen?

JENS
(trevent).

Ja-e ...

SKOVFOGEDEN.

Det er ellers uden for Spisetiden, synes jeg.

JENS.

Jeg har vel saa været sulten ...

SKOVFOGEDEN
(staar lidt).

Jeg saa' din Datter i Aftes ...

JENS.

Naa ... gjorde Du det ...

SKOVFOGEDEN.

Hun kom kørende med Mikkel-Salmebog fra Byen ... han havde været til Vælgermøde.

JENS.

Saa-e ...? Ja, saa ha'de hun vel ossensaa været i Byen da ...

SKOVFOGEDEN
(arrig over hans mutte Svar).

De siger, at der er ved at gaa Orm i hende, hed-hed!

JENS.

Si'er de det..

SKOVFOGEDEN.

Er det den Gamle, eller er det Sønnen, der rører paa Svansen?

304
JENS.

Ja, jeg har ikke haft Næsen imellem ved nogen af dem ...

SKOVFOGEDEN.

Det var altsaa da Salmebogen, hun kørte med ... De sad lige limet op ad hverandre i Agestolen.

JENS.

Det er jo ossensaa koldt endnu om Aftningerne. - Men Du hører jo for Resten sæl til "de Hellige".

SKOVFOGEDEN
(kort).

Hvad rager det den Sag! (Hugger sit Egespir ned i Mulden.) Hvorfor Fanden kom Lise ikke til mig til Skiftedag! Jeg har god Brug for en Enepige i min Jomfrustand.

JENS.

Hun har vel saa heller villet blive hos Mikkels ...

SKOVFOGEDEN.

Ja, for der har hun to Mandfolk til at varte hende op.

JENS.

Det er vel det, ka' tænke ...

SKOVFOGEDEN
(staar igen en Stund).

Hvordan har Du ellers baaret Dig ad med at blive Far til det skønne Stykke Lammekyd, bitte Lars Jensen?

JENS.

Paa den gamle Maade vel ... (Tørrer sig om Munden med Bagen af Haanden drikker en Slurk Øl og gør sig rede til at genoptage Arbejdet. - Det er Grøftegravning.)

SKOVFOGEDEN.

Hva' fik Du i Fortæring, da Du var oppe paa Gaarden i Søndags?

JENS.

Fik? Hø! ... Et Glas Vand med en Fjært i, fik jeg!

SKOVFOGEDEN.

Hed-hed ...! (Begynder at gaa; men standser og siger henkastet over Skulderen.) Hvis Lise skulde blive ked af at tjene hos Mikkels, saa er der da ledigt igen ved mig til November.

JENS.

Tak for det ... Jeg skal hilse hende og si'e det ...

SKOVFOGEDEN.

Men det skulde da saa være, før der helt gik Orm i hende, hed-hed!

JENS
(svarer ikke).
SKOVFOGEDEN
(støder Kæppen i Jorden og traver fløjtende bort mellem Anemonerne ...)

En Fasanhane skogrer efter ham i et Træ over hans Hoved.

II

Jens Larsens Datter, den eftertragtede Lise, er nitten Somre gammel, stor og trind og lyserød i Kødet som en tremaaneders Gylt. - Naturligvis har hun sine Pletter. Men det har vi jo allesammen.

Den første November i Fjor tiltraadte hun Pladsen som Enepige hos Gaardejer 305 Mikkel Orm, der har en Kone, en Søn, to Heste, fem Kør, ti Faar, ligesaamange Svin og en Gedebuk, der staar til Bedækning.

Politisk hører Mikkel til "Moderationen", er 50 Aar, Konen 60 og Sønnen 30.

De er alle tre hellige og meget troende. Sær Mikkel, som er Menighedens Forsanger og derfor fører Tilnavnet Salmebog.

Nu forholder det sig jo saaledes med Troen, at den, som er grebet af den, ønsker inderligt, at ogsaa andre maa vorde grebne.

Og det begav sig derfor, at Madam Orm allerede ikke mere end otte Dage ind i November, en aarle Morgen, da hun savnede Mikkel ved sin Side i Alkoven og søgte efter ham, fandt ham siddende i Lise Larsens Kammer paa hendes Sengekant og syngende hende fore Viser baade af Grundtvig og Brorson og slaaende Kors over hendes unge Legeme med en nidkær Pegefinger, medens han hviskede:

Lise ... lille Guds velbehagelige Lise Larsen ... giv mig nu Søsterkysset paa, at Du vil forsage Djævelen og alle hans Skarnsstreger!

LISE
(kryber forfærdet ned mellem de skærmende Dyner, da hun bliver vár sin Madmoders Ansigt i Dørsprækken).
MIKKEL
(gaar til Bunds efter hende indtil Skulderbladene).
MALENE
(skrider ind over Tærskelen og lægger Haand paa ham).

Mikkel! Hvad i den Treeniges Navn rager Du efter?

MIKKELS

Arme bliver lamme og dasker ned langs hans Krop. Jeg søger at frelse dette lille Menneske-Barn for Menigheden, Malene ...

MALENE.

Kunde Du ikke besørge det ved Dagens Lys mon?

MIKKEL.

Nej, thi Menneskenes Børn er modtageligst for det Usigelige i Dæmringen! (Og han istemmer med høj Røst Salme 308:)
Jesus Herre, lad dit Rige
vidt udbredes paa vor Jord ...

Men da hugger

MALENE
en Næve i hans Nakke og drager ham med sig. Og hun var kun klædt i Særk, ligesom Mikkel ene var iført Skjorte ... Døren slaas i. - Og
LISES
Hoved vokser langsomt frem over Dynerne.

Nu er samtidig at berette om Karrelius. - Han kunde staa bag Stalddøre, eller ligge bag Halmstakke og stirre hen imod Lises Kvalifikationer, indtil Vand og Elskov stod ham ud af Øjnene.

Og han kunde varsomt nærme sig hende og spørge, om han ikke skulde hjælpe med at drage en Spand op af Brønden, hugge en Favnfuld Kvas, eller bære en Sæk Tørv for hende.

Ja, han kunde endogsaa træde Pigen ganske nær og i svær Kvide gribe fat i hendes Skørter, løfte dem højt over hendes Ben og udstøde et klagende:

Hu -hu-u ...!

Men da tog ogsaa Fanden ved ham af Rædsel.

306

Tre Satyrspil

Thi Frimodighedens Naadegave var Karrelius nægtet. Den, der i saa rigt et Maal var blevet hans Fader beskaaret.

Saaledes led Vinteren.

Og nu var det altsaa Foraar ... alting stod paa Spring.

III

Det er Søndag.

I Gaardens Mindrestue sidder Mikkel Orm og hans Hustru med Søn og Tjenestekvinde ved det hvidskurede Plankebord og æder Middagsspise: Sødsuppe med et Fjerdingkar Svedsker; og Oksesteg med en Skæppe Kartofler.

MIKKEL
(beder til Bords).

I Jesu Navn gaa vi til Bord at spise, drikke paa dit Ord ...

Der tales ikke. Kæmpes kun stille og haardnakket om at faa de fedeste Svedsker hentet op og slugt.

Stenene spyttes ud i Næverne og lægges paa Bordet.

LISE
(rejser sig, naar Suppen er fortæret, stryger med en hul Haand Svedskestenene ned i det tomme Fad og gaar ud i Køkkenet).
MIKKEL og KARRELIUS
(følger hende med Øjne og Tanker).
MALENE
(gaar ligeledes ud i Køkkenet. - Anden Ret skal ind).
MIKKEL
(stanger Tænder med Gaflen og ræber dybt).
KARRELIUS
(svarer ham).

Ja, hun har været heldig i Dag ... (Han mener Moderen med Suppen.)

Naar Stegen er baaret ind, skærer hver sig en Privat-Humpel af og anbringer paa sin Tallerken: Mikkel først, derpaa Karrelius, saa Malene og sidst Lise.

Sauce og Kartofler beskriver samme udemokratiske Kurve.

Man maaler med Blikket Volumen af hinandens Portioner. Men Gridskheden er ikke saa grum og Nidkærheden ikke saa stor som før ved Suppen, da man jo denne Gang æder af hver sin Beholder.

Fadene gaar én Gang rundt, to Gange rundt, tre Gange rundt.

Ansigterne blusser. Bevægelserne bliver lade. Øjnene sløres ...

MIKKEL
(gaber og strækker sig).

Ja, saa er vi vel færdige for denne Gang:

Vort Maaltid er til Ende,
vort Bord nu dækket af ...
Tak for Mad, Jesus!

Han rejser sig, stopper sin Pibe og suger Tænder. Det lyder, som kvidrer der en Bogfinke, hvergang han suger til.

Han sætter sig bort i den store Lænestol med Ørenklapperne, tager et Par skrattende Drag af Piben og falder hen.

LISE
(bærer Madresterne ud i Køkkenet).
KARRELIUS
(griber hende famlende i Skørterne, da hun gaar forbi).

Hu-hu-u ...!

MALENE
(mærker intet, da hun er optaget af Mikkel).

Hun havde haabet, at han og hun, nu efter den stærke Søndagsspise, skulde have ligget Middagslur sammen i Alkoven; men da Mikkel sætter sig i Stolen, svinder Haabet. Hun iagttager ham skarpt: Han skulde da vel aldrig ha' noget for med Tøsen derude?

307

Men da Piben i det samme glider fra ham og ned paa Gulvet, uden at han vaagner, føler Malene sig beroliget og kryber ind bag Alkovens Forhæng, puster tungt ud og sovner.

KARRELIUS
(har sat sig paa Bænken ved Bordenden med Hovedet støttet i Hænderne. Han hvæser og stønner og sveder melankolsk over Jordelivet ... Saa knækker Armene pludselig sammen under ham, han segner bardovs forover ned mod Bordpladen. Æden har slaaet ham).

Ti lange, fredelige Minutter hengaar ...

Saa lister

MIKKEL
(det ene Øje op, derpaa det andet, skæver fra Bordet hen til Alkoven; smækker hurtig begge Øjnene til igen, da Malene rører paa sig; aabner dem paa ny, rejser sig, stryger Træskoene af, tager dem i Haanden og vader baglæns hen til Forstuedøren, lemper den op og forsvinder ... Fred hviler over Land og By, ej Verden larmer mer ...)

Da høres der pludselig fra Loftet oven over Stuen et Plump, en Skuren og en Piben.

Det er Katten, der har hugget sig en Rotte.

MALENE
(farer op ved Larmen, stikker lysvaagen Hovedet frem fra Alkoven og springer ud paa Gulvet):

Karrelius! Hvor er din Far? (Aabner Køkkendøren.) Lise er væk ! (Rusker i Sønnen.) Saa vaagn dog, din Sovetryne!

KARRELIUS
(gnubber sig bedre til Rette).

Hrorr-puhh-smask -smask!

MALENE
(griber ham i Haaret og hamrer hans Hoved tre Gange ned imod Bordet).

Karrelius! Hører Du ikke! De er væk begge to!

KARRELIUS
(vælter sig om paa Siden).

Hvem er væk ...?

MALENE.

Din Far og Tøsen derude!

KARRELIUS
(skrumler over Ende og betragter Moderen med et fjernt Blik, som var der 30 Kilometer imellem dem).
MALENE
(hugger paa ny til ham).

De har vel lagt sig et eller andet Sted hen med hverandre ...

KARRELIUS.

Hvem ...?

MALENE
(stikker ham en under Øret).

Din Far og Tøsen ... for Satan!

KARRELIUS
(spjælker Øjne op).

Lise ... !

MALENE.

Ja, hvem skulde det ellers være ...! Men gaa Du nu op ad Stigen ovre paa Loen ... Saa gaar jeg op fra Huggehuset ... og saa ta'r vi dem!

KARRELIUS.

Er de oppe paa Høloftet da, tror Du?

MALENE.

Hvor skulde de ellers være? ... Gaar Du saa?

KARRELIUS
(synker sammen).

Jeg vil saa nødig være med til at hitte dem, Mor ...

308
MALENE.

Bliv saa staaende neden for Stigen da, dit Fæ! saa skal jeg komme over dem.

KARRELIUS
(sjokker tungt ud igennem Forstuen, hen over Gaardspladsen og ind paa Loen).
MALENE
(spænder bort til Huggehuset, hvor hun napper en Gærdestav og kravler op ad Stigen til Loftet).

Deroppe er alt mørkt og helligdagsstille. Ikke en Lyd høres; ikke en Pusten.

Kun henne i Lugen ud til Gaarden sidder Katten og knaser fredeligt Rotten i sig.

MALENE
(basker rundt i alle Hjørner og Kroge. Meget Hø er der ikke tilbage fra i Fjor; men der er da altid nok til at krille hende op ad Benene og gøre hende end mere rasende. Et Par Gange tumler hun og rejser sig igen. Men hun finder ingen).
KARRELIUS
(staar stiv ved Foden af Stigen nede i Loen. Hans Tanker er stride).
MALENE
(titter fra oven ned gennem Hullet).

Er Du der, Karrelius?

KARRELIUS.

Ja-e ...

MALENE.

Har Du set noget til dem!

KARRELIUS.

Næ-i ...

MALENE.

Ta' og kom herop og hjælp mig og lede.

KARRELIUS.

Hva' ...?

MALENE.

Kom herop, siger jeg, og hjælp mig!

KARRELIUS.

Jeg vil saa nødig være med til at hitte dem ...

MALENE.

Sludder! - Kommer Du saa!

KARRELIUS
(stiger dvælende op ad Stigen Trin for Trin ... Og lige idet han faar Hovedet ovenfor, standser han og peger i Vanvid)

: Dær ligger de jo ...

MALENE
(griber fastere om Staven).

Hvor ...?

KARRELIUS
(grædende).

Dær ...

Og henne bag en sammenskrabet Bunke Hø, tæt omslyngede, Bryst mod Bryst, som to Børn, der har fundet sig et Skjul trætte og søvnige af at have leget tilstrækkeligt, hviler Pigen Lise Larsen og hendes Husbond. - Hun øverst.

MALENE
(hæver Gærdestaven).
KARRELIUS
(hugger en Klo i hende).

Vil Du slaa ...?

MALENE.

Den beskidte Mær!

KARRELIUS
(vrister Staven fra Moderen og kyler den ud igennem Lugen).
KATTEN
(sætter forrykt bagefter med Rotten).
MALENE
(smider sig over Parret og bearbejder Lises Krop med sine bare Næver).
KARRELIUS
(haler hende væk).
LISE
(flygter).

- Og

309
MIKKEL
(rejser sig søvndrukken over Ende og istemmer af gammel Vane Salme Nr. 68):

Nu skrider Natten sorte,
og Dagen stunder til ;
Gud lad dem blive borte,
som os bedrøve vil!

IV

MALENE
(vil skilles).

Straks ved første Menighedsmøde efter Katastrofen paa Høloftet rejser hun sig og vidner, at hun kan ikke længere forsvare hverken for Loven eller Profeterne at dele Bord og Seng med Mikkel, hvem Djævelen er faret i og har forledet til Utugt med Tjenestekvinden Lise.

MIKKEL
(staar ligeledes op og vidner, at Malene har Ret: Den store Sanse-Aand har grebet ham. - Og han istemmer angerfuldt første Vers af Salme 411):

Kjender Du den Livets Kilde,
hvorfra Naadens Strøm udgaar?
Om Alverden øse vilde
den udtørres intet Aar ...

Det Usigelige nærmer sig ...

LISE
(styrter paa sit Ansigt, spræller med Benene og raaber med høj Røst, at man skal smide hende i Ildovnen).
KARRELIUS
(siger).

Hu-hu-u ... ! (løsner nogle Knapper og kaster sig over Pigen.)

NOGLE KVINDER
(taler i Tunger).
NOGLE MÆND
(haler Karrelius afsides og knapper ham til).
HJULMANDEN og SKOVFOGEDEN
(forkynder begge, at de er rede til at tage Lise med sig hjem og forvare hende).
MIKKEL ORM
(protesterer: Ene ham tilkommer det at gøre godt igen, hvad af ondt han har forbrudt imod Pigen. Desuden har han fæstet hende for Sommeren).
MALENE
(besvimer).
FIRE MÆND
(hælder Vand paa hende).

Det Usigelige fylder Rummet ...

DIRIGENTEN
(hæver Mødet).

- Og

MENIGHEDEN
(skilles under Afsyngelse af Salme 412) :

O, Du min Immanuel,
hvilken salig Himmelglæde ...

310

V

Næste Dag møder Hjulmanden, Menighedens Øverste, paa Orme-Gaarden og taler længe og i Enrum med Malene, som ustandselig vil skilles.

HJULMANDEN
(maner og maner).

Husk dog paa, Malene, at Du vil udlevere Dig sæl og alle vos andre til Spot og Spe for Verdens onde Grine-Børn!

MALENE.

Jeg er krænket i mine dybeste Rettigheder ...!

HJULMANDEN.

Sandelig, det er Du; det være langt fra mig at ville nægte saadant! ... Men saligt er det at give hellere end at tage - og allersaligst at til-give!

MALENE.

Den skidt Tøs skal ikke komme her og trække Mikkel ud paa den brede Vej!

HJULMANDEN.

Er det mon ikke Mikkel, der har strakt sin Haand ud efter hende ...

MALENE.

Hun kunde jo ha' sagt Nej!

HJULMANDEN.

Det er ikke nemt ... det er ikke nemt ...

MALENE.

Saa kunde hun ha' lagt sig efter Karrelius, som er ledig!

HJULMANDEN.

Karrelius er ikkun ladet med Vand, Malene, og Pigen har vel begæret Blod.

MALENE.

Jeg vil skilles! Li'e med det samme! Jeg vil separeres fra Bord og Seng!

HJULMANDEN
(lægger sin Haand paa hendes Arm).

Sig ikke det! Betænk, hvad Du udsætter Dig for! Verdens Grine-Børn vil pege Fingre af Dig: Se, der gaar Malene Orm, vil de sige ... Du og Mikkel, lever I stadig sammen som rette Ægtefolk?

MALENE.

Ja ... lige til hun kom, Tøsen! Han har ikke Kraft nok til to.

HJULMANDEN.

Malene er dog ellers op i Aarene ...

MALENE.

Fanden er op i Aarene i de Dele!

HJULMANDEN.

Visseligen, visseligen! Men en Kvinde maa vide at tage Prøvelsen, naar den kommer.

MALENE.

Hva' for en Prøvelse?

HJULMANDEN.

Kvinden maa ... Jeg mener ... Husk paa Forsagelsens Naadegave, Malene! ... Elskov er fra neden, siger jeg Dig; men Kærlighed fra oven!

MALENE.

Jeg er ligeglad i begge Ender ... og ha'de jeg én Ende til, vilde jeg ogsaa være ligeglad i den ...!

311
HJULMANDEN
(maner).

Malene, Malene ...!

MALENE.

Tøsen skal ud af Huset, hvis jeg skal blive her!

HJULMANDEN.

Visselig skal hun saa! - Jeg skal selv bringe det Offer at tage hende til mig, har jeg jo sagt.

MALENE.

Var det ikke bedre, om Skovfogeden fik hende? Han bor længere herfra.

HJULMANDEN.

Alt godt om Nikolaj Skovfoged, Malene, alt godt! Det være langt fra mig at ... Men han er mæget sanselig! - Frelsen vil være Pigen nærmere, naar hun kommer til mig.

MALENE.

Naa ... Men Mikkel skal lide en Sonebod, skal han!

HJULMANDEN.

Er det mon ikke Sonebod nok, at vi berøver ham Pigen ... ?

MALENE.

Nej ...! Han skal lide paa Kroppen!

HJULMANDEN.

Jamen, er dette ikke netop at lide paa ...

MALENE
(haardnakket).

Jeg ta'r ham ikke til Naade, før han er dømt!

HJULMANDEN.

Godt! Saa sammenkalder vi de Ældste til paa Fredag ...

MALENE.

Men Du maa tage Tøsen med dig straks!

HJULMANDEN.

Himlen er mit Vidne, Malene, at jeg gjorde det gerne...! Men Dommen maa desværre først foreligge ... Og far nu vel! Herren forlænge dit Liv for din Forsonligheds Skyld!

Dette er sjette Afdeling.

Fredag i Mikkel Orms Storstue. -

Midt i Rummet et aflangt Bord med Tæppe.

Langs Væggene Stole, Dragkister og

overdaadigt opredte Senge.

Den ganske Personliste Side 179 er til Stede med Undtagelse af Lise Larsens Fader, som aldrig har kendt sin Besøgelsestid. -

Man er bleven gæstfrit modtaget med Kaffe og Wienerbrød.

Spirituosa hører Privatlivet til og er derfor udelukket fra Møderne.

Men Tobaksrygning er tilladt, og enhver har medbragt sin fornemste Gaahen-Pibe.

Lokalet staar i Taage.

Alvor fylder Sindene.

Det Usigelige nærmer sig ...

MALENES
Ansigt er hvidt.
LISES
rødt.
MIKKELS
graat.
312
KARRELIUS'S
(laksefarvet).

Handlingen startes med, at Hjulmanden sætter sin Pibe hen i Vindueskarmen.

De øvrige tilstedeværende Mandfolk følger hans Eksempel.

HJULMANDEN.

Venner, Brødre og Søstre! Broder Orm maa vi jo ved denne Lejlighed til Beklagelse sætte ud af Kurs, da han ingenlunde selv vil kunne dømme i sin egen Sag ... Maa det derfor være mig tilladt at foreslaa, at vi vælger Karrelius til hans Suplekant; dels fordi her ikke er andre at vælge imellem, og dels fordi, at Loven jo paabyder et ulige Antal Stemmer. Forslaget vedtages; og Karrelius's Ansigt skifter fra laksefarvet til mørk Mahogni.

HJULMANDEN.

Allerede ved Kaffen besluttede den ærede Forsamling altsaa, med alle Stemmer mod én, Nikolaj Skovfogeds, at Pigen Lise Larsen skulde gives under min Haand og Værgemaal.

LISE
(skæver arrigt til Malene).
SKOVFOGEDEN
(brummer).
KARRELIUS
(udstøder et sidste klagende)

Hu-hu-u ... !

HJULMANDEN
(hæver Røsten).

Og maa jeg saa bede Forsamlingen sætte sig!

Man tager Plads. - Kvindfolkene ved den øverste Bordende paa hver sin Side af Hjulmanden. Mandfolkene ned langs Bordets Sider, saaledes at Karrelius kommer til at sidde for nederste Bordende.

MIKKEL ORM
(staar ene og udslukt midt paa Gulvet).
HJULMANDEN.

Mikkel! Din Brødes Terninger begynder at rasle over dit Hoved i Gengældelsens Bæger! - Hvor skal vi nu anbringe ham, Venner, medens der voteres!

SMEDEN.

Ude i Forstuen ...

SKOVFOGEDEN.

Saa stikker han a' ...

SLAGTEREN.

Vi kan jo lose ...!

MALENE.

Jeg foreslaar, at vi sætter Mikkel under Bordet, at hans Tanker kan vorde beredte i Fornedrelse og Ensomhed !

Dette vedtages med Akklamation; og Mikkel puttes ind under Bordet oppe ved Hjulmanden.

SLAGTEREN
(rejser sig og proponerer Salme Nr. 334).
FORSAMLINGEN
(stemmer i):

Ingen er saa stor en Synder,
at han jo kan Redning se ...

313
HJULMANDEN
(giver derpaa Ordet frit).

Der opstaar nu stor Larm og Tale. Enhver har udtænkt sin Straf og Sonebod for den faldne Broder; og enhver vil have sin Plan gennemført.

Stemmer skriger, Ord buldrer, Næver knyttes, Knubs veksles ...

et Usigelige vokser ...

MALENE
(bevæger sig uregelmæssigt paa Stolen).
HJULMANDEN
(afbryder Forhandlingerne og tilbyder hende chevaleresk at gaa udenfor).
MALENE
(erklærer lyksalig, at det er ikke det).

Og da Sandheden kommer for en Dag, viser det sig, at Mikkel Orm nede i Mørket har taget fejl af sin Hustru og Lise Larsen.

MALENE
(raser).
LISE
(fniser).

Det Usigelige tager Overhaand ...

Og Mikkel transporteres ned til Bordets anden Ende, hvor han sættes under Varetægt af Karrelius, hvis Ansigt nu er berlinerblaat.

HJULMANDEN
(slaar ud med Haanden).

Og maa jeg saa bede Jer komme frem med Forslagene ét for ét!

Dette sker.

SLAGTERENS
gaar ud paa, at Mikkel bør staa aabenbar Skrifte i Forsamlingsbygningen, barfodet, omgjordet af en ugarvet Tyrehud og med Ring i Næsen.
SMEDEN
(foreslaar, at Mikkel øjeblikkelig bør klædes nøgen af og knibes med en gloende Tang paa de syndefuldeste Steder af Kroppen).
MALENE og LISE
(skriger forfærdede).

Nej! Nej!

SKOVFOGEDEN
(foreslaar, at Mikkel i bar Skjorte og med en Svinehale i Munden bør spiles ud paa Ladeporten og skydes til Skive efter med Rævehagel Nr. 2).
HJULMANDEN
endelig, der er mild og fredsommelig stemt paa Grund af Pigens Overdragelse, mener, at man bør nøjes med at idømme Mikkel en Bøde, stor 10 Kroner, til Menighedens Fælleskasse. Men nu rejser
MALENE
sig og erklærer, at Smedens, Slagterens og Skovfogedens Domme er for haarde og Hjulmandens for mild; den sidste vilde jo desuden ogsaa komme til at svie til hende. Nej, den hellige Aand har i Nat, da hun laa søvnløs, indgivet hende et Raad, som bør følges: Man skal binde Mikkels Arme bag paa hans Ryg, stille ham op ved Langvæggen med Fronten ud imod Stuen, og én for én i Rad og Række skal man gaa ham forbi og spytte ham i Ansigtet. Thi kun saalunde, sagde Helligaanden, kunde han tvættes ren for sin Synd og paa ny blive annammet til Naade af hende og Menigheden. Og derved bliver det.
MIKKEL
hales frem under Bordet, bagbindes og stilles med Ansigtet imod Stuen. Alle skrider ham forbi: forrest Malene, derpaa Karrelius, Hjulmanden, Smeden og Slagteren. Bagest Pigen Lise.
314

Ingen af dem sparer paa Krudtet. Særlig udmærker Lise Larsen sig ved Styrke og Rumfang, idet hun erklærer at være bleven forkølet forleden paa Høloftet ...

Hvorpaa de alle staaende afsynger fjerde Vers af Salme Nr. 3:

O Helligaand det er dit Værk,
at Sandheds Lys vi finde ...

Men da er ogsaa Mikkel, som født paa ny og kan begynde for fra ...

Det Usigelige har triumferet ...

Tæppe.

315

OM FLOKE
(Bedes læst to Gange)
(1911)

316
317

AGERENDE

  • Floke den Taagede.
  • Ice Vølundsdatter, hans Hustru.
  • Lambe Flokesen
  • Ølser Hnufa og deres Børn.
  • Asgerd
  • Ulf Ulfsen den Viise.
  • Ingolf Ulfsen og hans Sønner.
  • Hauk Skallagrim
  • Endrid Bredmave.
  • Sure Ramm, en Skjald.
  • Lurik Morgenstjerne, en Sagaskriver.
  • Gunnar Hamundsen.
  • Rannveig, hans Datter.
  • Gige Maard.
  • Gudrun Stikbækken, hans Hustru.
  • Hjalte
  • Hial deres Børn.
  • Kaare og l
  • Ingrid
  • Thorer Gode.
  • Kormadr den Enøjede, Betlerske.

Handlingen foregaar paa Fladø i Begyndelsen af det ellevte Aarhundrede.

318
319

FLOKE OG HANS SLÆGT

Floke den Taagede hed en Mand af lav Herkomst, hvis Stamfader havde taget Land vesterpaa i Lumskesyssel straks ved Fladøs Bebyggelse. Hans Hustru var Ice Vølundsdatter, ærbar og tækkelig i alle Maader.

Floke var en velskabt Mand, noget under Middelhøjde, men bred, med skægløst Ansigt, lyslokket Haar og milde, trofaste Øjne.

Enkelte beretter, at han var temmelig blakket i Troen, thi han paakaldte vel i Almindelighed Kristus, men ved ret vanskelige Tilfælde anraabte han tillige sine gamle hedenske Guder og aad Hestekød.

Men han var vel øvet i alle Mundens Idrætter, talte godt for sig, kvad imellem, var lovkyndig og skyede intet Middel for at fremme sin Sag; var dertil "hamram" *).

Flokes og Ices Sønner hed Lambe Flokesen og Ølser Hnufa, deres Datter Asgerd; og Faderen drog stor Omsorg for, at det gik dem alle vel.

INGOLFS DRAB

Der fortælles, at Floke den Taagedes Førerskab over Bønderne tog sin Begyndelse saaledes:
Ulf Ulfsen den Viise hed hans nærmeste Nabo og var en Høvding**) ; deres Ejendomme stødte sammen, dog laa Ulfs i Lyssyssel.

En Morgen sendte Ulf sine Smaa-Bønder og Huskarle ud at pløje. Men de dræbte Okserne, foregav at en Bjørn havde gjort det, og imens Ulfs Søn Ingolf med sine Folk satte efter denne, overfaldt Bønderne dem lumskelig, dræbte dem alle og flygtede med deres efterladte Koner og Gods over Grænsen ind i Lumskesyssel til Floke, der syntes godt om Daaden, da han hadede Ulf for hans Rigdoms og Storheds Skyld, tog vel imod dem og gav dem Husly og Føde.

Floke selv dræbte aldrig nogen, det taalte hans Hjerte ikke; men han tog Fordelen.

Saaledes beretter Historien.

ENDRID BREDMAVE

Edmund den Røde eller Edmund Ræv hed en Bankdirektør i Northumberland.

Flokes Fætter paa Fædrene Side, Endrid Bredmave, var Edmund Rævs Gæsteven paa sine hyppige Handelsfarter til England, og de sloge sammen mangt et godt Købslag af.

Endrid var Edmunds Agent eller Opkøber paa Fladø. Han stævnede Smaa-Bønderne til sin Gaard, Adlervatn, ved Ilskfjorden i Snydesyssel paa Østlandet, * *320 og de kom til ham i store Skarer og betroede ham deres Huder, Talg og tørrede Fisk, som han saa paa egne Skibe omsatte for dem i Northumberland og inddrog Betalingen for.

Floke var til at begynde med Endrids Mellemmand paa Vestlandet, men det varede ikke længe, førend hans Magt og Anseelse steg langt over Fætterens; thi Floke kendte Bønderne bedre og var snedigere.

Men blandt Høvdingerne høstede han kun liden Berømmelse for sin Færd: og en Skjald, Sure Ramm, kvad en Nidvise om ham, hvilken lød saa:
Fimset handled Floke,
da han Ingolfs Bane *)
i Ly bragte,
og Brød brød**).

Men Endrid og Floke lo skadefro deraf, naar de var sammen; cg der siges imellem Mænd, at de ved saadanne Lejligheder ofte aad Hestekød, fik Bersærkergang, hylede som Hunde, bed i Skjoldrandene, glemte Kristendommen og snød hinanden i Auktionsbridge.

OM "BEN"

Lurik Morgenstjerne eller Lurik Gallop hed en Sagaskriver***), som hidindtil havde staaet paa Ulf den Viises og Høvdingernes Side og deltaget i et Protesttog imod Floke og Endrid; men da han saa', at Bondepartiet øgedes og voksede sig frem i Magt, sendte han hemmeligt en Budstikke til Floke med den Besked, at han egentlig i sit Hjerte altid havde næret den største Beundring for ham; og Floke gjorde øjeblikkelig Luriken til sin Liv-Historiograf, idet han samtidig skikkede til ham som Gunst og Gave: Laarbenet af en Vejrhane †), to Pund røget Aal og en Rævehale.

Lurik Morgenstjerne var den første Overløber paa Fladø; men han blev ikke den sidste.

Dette om "Ben".

RIDTET TIL TINGET

Engang red Floke og hans ældste Søn Lambe til Tinget, hvor der var en stor Forsamling. I deres Følge var ogsaa Endrid Bredmave, som red paa en blakket Hingst; hans Bug gik meget op og ned, han var stærkt anpusten af Ridtet. I Haanden førte han en Saks††); han bar desuden lueforgyldte Benskinner og en Skarlagens Kappe.

FLOKE
(vender sig imod ham og siger).

Er der nogen Sandhed i de Rygter, som gaar om Dig, Endrid, at Du ikke kan udrede Enhver sit?

ENDRID
(svarer).

Nej ...! (og mere ikke, thi han er stærkt anpusten).

FLOKE.

Skulde det knibe for Dig, kan Du naturligvis fuldt ud stole paa mig.

ENDRID
(tier og tænker):

Jeg kan Fanden, kan jeg! (Thi han kender sin Fætter.)

* * * * * 321
FLOKE
(vender sig derpaa til Lambe).

Jeg vilde ønske, min Søn (siger han) , at Du vilde tænke paa vor Slægts Formerelse og tage Dig en Kone.

LAMBE.

Det har jeg længe følt Trang til, Fader; hvem mener Du, vi skulde tænke paa?

FLOKE.

Der er nu Rannveig, en Datter af Gunnar Hamundsen paa Hlidarende; han er her paa Tinget og ligesaa hans Datter, saa kan Du se hende, om Du har Lyst.

LAMBE.

Men Gunnar er en Slægtning af Ingolf Ulfsen, for hvis Drab der endnu ikke er givet Bøder?

FLOKE.

Javel!

LAMBE.

Og vil han saa ikke sætte sig imod denne Forbindelse?

FLOKE.

Nej, han vil ikke; thi han tør ikke.

LAMBE.

Tør han ikke?

FLOKE.

Nej; thi alle Bønderne omkring Hlidarende staar paa min Side.

LAMBE.

Du er en mægtig Mand, Fader!

FLOKE.

Det er jeg, min Søn!

ENDRID BREDMAVE
(deltager ikke i denne Samtale; thi dels er der ingen, der spørger ham, og dels er han stedse stærkt anpusten.)

Ved Foden af Lovbjærget rider hver til sin Bod.

ENDRID
til sin.
FLOKE og LAMBE
til deres.

LAMBES FRIERI

Næste Dag, da mange Folk gaar til Lovretten, og flere velklædte Kvinder ses uden for Gunnar Hamundsens Bod, siger

FLOKE
(idet han peger).

Se der gaar nu Rannveig, som jeg talte til Dig om, Lambe. Hvad synes Du om hende?

LAMBE
(forhippet).

Godt! Og jeg skulde lide at holde Løsebryllup*) med hende.

FLOKE
(strengt).

Derom kan ikke være Tale, min Søn!

GUNNAR HAMUNDSEN
(foretager Retsforhandlingen, som han plejer, og gaar derpaa hjem til sin Bod).
FLOKE og LAMBE
(følger efter ham og gaar ind).
ENDRID BREDMAVE
(er ikke med, thi han er stærkt anpusten).
* 322
GUNNAR
(sidder langt inde i Boden).
FLOKE og LAMBE
(hilser ham).
GUNNAR
rejser sig og byder dem Velkomstbægeret; da dette er tømt, springer
FLOKE
(mod Sædvane medias in res og siger):

Jeg kommer for at slutte en Handel med Dig, Gunnar; min Søn, Lambe, vil være din Svigersøn og købe*) din Datter.

GUNNAR.

Jeg véd, at Du er blevet en mægtig Mand paa det sidste, Floke ...

FLOKE
(griner lunt).

Hæ, hæ ...!

GUNNAR

... men din Søn kender jeg ikke ...

FLOKE
(beskedent).

Dygtigere er han end jeg i alt ..

GUNNAR.

Og han kommer til at betale hende dyrt, thi Rannveig skal tage al Arven efter mig.

FLOKE.

Det véd jeg; og jeg skal intet spare, hvis det forundes Lambe at blive din Maag**). Han skal have Gaardene Svighøj og Luskeberg; desuden ejer han selv et sødygtigt Købmandsskib og farer i Endrid Bredmaves Følge paa Handelsfart til Northumberland.

GUNNAR.

Der gaar saa mange Rygter om Endrid her paa Tinget og andetsteds.

FLOKE.

Jeg siger god for Endrid! (Kniber et Øje sammen.) Og hvad der end maatte ske af menneskeligt for ham, røres Lambe ikke deraf; thi han er sin Faders Søn!

GUNNAR.

Der skal betales 60 Hundrede***) for Rannveig; og i Tilfælde af Skilsmisse skal kun de 30 betales tilbage.

FLOKE
(hurtig).

De 40!

GUNNAR
(medgørlig).

Godt, saa siger vi de 40!

FLOKE.

Det Vilkaar er jeg fornøjet med. Lad os nu tage Vidner paa Sagen.

De tager derpaa Vidner, giver hinanden Haandslag, og Gunnar fæster sin Datter til Lambe, at Brylluppet skal staa en halv Maaned efter Midsommer paa Hlidarende. Da de kommer uden for Boden, gentager

LAMBE.

Du er en mægtig Mand, Fader!

Og overmodig kvæder

FLOKE.

Ikke han voved
Drabet at nævne;
faa har en Fader
forslagen som Floke.
Rannveig vi rapsed
fra Hlidarende;
og Gunnars Guld,
naar Hel engang
hans Stenhøj stabler*).

* * * 323

Men de onde Rygter om Endrid voksede stadig.

OM GEDESKIND

Gige Maard var en Sønnesønssøn af Otlar Lammelaar; hans Sønner var Hjalte, Nial og Kaare. Deres Moder var Gudrun Stikbækken**), en Søster til Ulf den Viise. Giges Sønner var store af Vækst og modige. Deres Søster var Ingrid Natsol, en meget tækkelig Kvinde.

En Dag red Floke den Taagede med sine Sønner ud i Myren at røgte Faarene. Tyve Huskarle fulgte dem, deriblandt to, som havde deltaget i Ingolf Ulfsens Drab.

En Kvinde, Kormadr den Enøjede, en Betlerske, saa' dem, løb ind til Ulf og sagde til Giges Sønner, som just var paa Besøg og holdt paa Tunet:
Nu er Hævn at hente for Ingolf, Hærmænd; Floke og hans Sønner rider i Myrene.

Straks greb Ulf og hans Mænd, tredive i Tallet, sammen med Gigesønnerne deres Vaaben og red efter. I Spidsen var Ulf selv, hans yngste Søn Hauk, kaldet Skallagrim, og Gigesønnerne.

Floke og hans Følge red til Stengrimsvatn over Sjataadal til Broen ved Bjørkefjord.

Da griber

LAMBE
sig pludselig til Panden, gisper stærkt og siger:

Nu søger Ulf den Viises Fylgjer hid!

FLOKE
(springer af Hesten, tager et Gedeskind, svinger det over Hovedet***)

og siger): Abracadabra! (siger han). Vorde Taage og vorde Skræmsel og Undere store for alle dem, som efter os søge.

Og straks vælter der sig en tyk. Taage frem over Ulf og hans Mænd.

Da raaber

HAUK SKALLAGRIM.

Det maa være Floke den Taagede, der volder dette, og godt og vel om der ej følger mere ondt efter.

Kort derpaa bliver der saa dunkelt for deres Øjne, at de intet kan se, de sætter Hestene til og deres Vaaben, og der opstaar stor Forvirring.

Men Floke og hans røgtede i Fred Faarene og kom frelste hjem; og han svang ofte sidenhen Gedeskindet med særdeles Udbytte.

* * * 324

LAMBES BRYLLUPSFÆRD

RANNVEIG
(siger til sin Fader Gunnar).

Nu har jeg erfaret, hvad jeg længe har anet, at Du ikke elskede mig saa meget, som Du altid har sagt, siden Du har lovet mig bort til denne Lambe, der staar saa langt under mig i Stand, og hvis Fader er Anfører for Trællene.

GUNNAR
(der føler sig ramt, mander sig dog op og svarer)

: Jeg lægger ikke saa megen Vægt paa din Stolthed, at den skulde staa i Vejen for mine Handler; jeg skal raade, ikke Du, hvis vi ej kunne enes. Og hvad Floke angaar, er han en fin Politiker.

RANNVEIG.

Stor var fordum din Slægts Stolthed, og det er da ikke saa underligt, at jeg har faaet min Del deraf. Men svært er det gaaet tilbage for Dig og de andre Høvdinger paa Fladø, siden I taaler at lade Jer sige af denne Opkomling.

Disse Ord faldt Rannveig og Gunnar imellem ; og han gav Datteren Ret i sit Hjerte.

Men Lambes og Rannveigs Bryllup blev dog holdt paa Hlidarende en halv Maaned efter Midsommer, som Aftalen var.

Og midt under Gildet var det saa, at ogsaa Skjalden Sure Ramm blev Overløber; thi han, som fordum paa Høvdingernes Vegne havde kvædet en Nidvise om Floke, rejste sig nu fra Bænken og fremsagde denne Kantate til hans Ære:

Frejdigt staar Floke
som Høvding selv
i Høvdingeskaren,
Lige blandt Lige
med Hæder smykket.
Hamundsønnen*)
gav ham sin Datter,
fagrest blandt Møer,
sit Liv at leve
som Lambes Hustru.

Bryllupsgildet led nu frem ; og da det var til Ende, drog hver til sit. Gunnar gav mange Mænd Gaver ved Afskeden, hvad man satte tilbørlig Pris paa. Men Lambe og Rannveig red sammen til Gaarden Svighøj og enedes daarligt.

* 325

Paa den Tid stod Floke den Taagede højest i Magt og Anseelse ; talrige var de Høvdinger, Skjalde og Sagaskrivere, som sluttede sig til ham; og Kong Hakon Athelsten af England gjorde ham til Ridder; thi Havet laa imellem dem.

SELVANKLAGEN

Nu er at berette, at Rygterne om Endrid Bredmave steg og steg. Tingtiden var inde, og de kom alle did og tjældede deres Boder: Ulf den Viise, Gunnar Hamundsen, Thorer Gode, Gige Maard og hans Sønner; Floke den Taagede med Endrid, Lurik Morgenstjerne og Sure Ramm.

Ulf og hans stode Sønden for Lovbjærget, Floke og hans Norden for.

Men da træder pludselig

ENDRID
(frem, hans Bug gaar meget op og ned, hans Ansigt er hvidt, han er stærkt anpusten, men vældig at skue. Høvdinger og Hærmænd)

(siger han): mange og fule er de Rygter, som er gaaet om mig, men de er alle sande; jeg kan ikke længere svare enhver sit for Talg og tørrede Fisk; Remisserne fra Northumberland er udeblevne, Edmund Ræv er flygtet over Kanalen med Kassen; vi har længe snydt og bedraget Jer, og da mit Korpus hindrer mig i at følge Ræven, overgiver jeg mig herved til Dommerne og min Skæbne.

Saaledes talede Endrid, og der opstod en uhyre Larm; men førend der endnu kunde ske noget nævneværdigt, svang

FLOKE

i Hast Gedeskindet: Vorde Taage og vorde Skræmsel og Undere store for alle dem, som vil mig og mine til Livs!

Og straks blev der paa Tinget stor Trængsel og Forvirring: Ven gik mod Ven, Høvding mod Høvding, Frænde slog løs paa Frænde, en tyk Taage rullede hen over alles Hoveder, og mange blev paa Valen ogsaa af Bønderne.

Men Floke selv og hans nærmeste kom uskadte bort vesterpaa til Lumskesyssel.

Dette skete Aar 1008 paa den ottende Dag i den niende Maaned.

SLUTNING

Thorer Gode, som da var Lovsigemand*) stod Tredjedagen efter frem paa Lovbjærget og forkyndte, at Dommen over Endrid var ti Aars Fredløshed, saaledes at hver Mand i den Tid kunde tage hans Hoved.

Men Floke slap fri: thi man turde ikke røre ham af Frygt for Bønderne. Dog vovede Thorer de Ord, at Floke havde staaet renere i Sagaen, om han ikke saa længe havde sagt god for Endrid og hindret Lovene.

Derpaa drog man bort fra Tinget, som stod øde til næste Samling.

Floke holdt sig den Vinter stille.

Men ved den paafølgende Tingtid rejste han Hovedet paa ny, og Folk af alle * 326 Samfundsklasser fylkedes atter om ham: Bønderne, fordi han logrede for deres laveste Instinkter; Høvdingerne, fordi de frygtede ham, og Skjaldene og Sagaskriverne vel, fordi de var sultne.

Floke den Taagede var den første, der ret lærte Fladøboerne at fedte, lumske, ræve og muldvarpe sig frem.

Og Landet lider endnu derunder.

Dette er Fortællingen.

Men

SURE RAM
(kvad).

Hil Dig, Floke!
Aldrig har Fladø
fostret en Fører
frejdig som Du!
Fremmest i Visdom,
fremmest i Sandhed,
fremmest i Retsind,
staar Du med høje
Guder i Pagt;
hil Dig, Floke:
Aand er Magt!

327

BILLEDFORTEGNELSE

  • 344 "En Hjemkomst". 1889. Dedikationseksemplar til Alice Tutein ............................................. 48
  • 345 Familien Wied efter Indflytningen paa Kastellet 1900 .......................................... 48
  • 346-47 Overretssagfører Jens Petersen 1878 og 1895 .... 49
  • 348 Thummelumsens Udseende. Manuskriptside ....... 64
  • 349 Otto Hauerberg Mellerup ................................. 65
  • 350 Mellerup med Fløjelskasket foran Forretningen ... 65
  • 351 Mellerup i Markedspaaklædning ........................ 65
  • 352 Mellerup som Antikvitetshandler ...................... 65
  • 353 "Thummelumsen". Premièreplakaten 22. Febr. 1901 65
  • 354 Thummelumsens Fremstiller Emil Wulff
  • paa Kastellet ................................................ 80
  • 355 Emil Wulff som Thummelumsen med Hanen Mortensen .......................................... 80
  • 356 Thummelumsen og Wulfdine ........................... 81
  • 357 Thummelumsen har vundet i Lotteriet ................ 81
  • 358 "Thummelumsen". Scenebillede fra Frederiksberg Teater ....................................... 128
  • 359 "Thummelumsen"s Filmatisering. Gammelkjøbing Amtstidende ........................ 128
  • 360 "Thummelumsen"s Filmatisering. Emanuel Thomsen og Knagsted ..................... 129
  • 361 "Skærmydsler". Brev til Carl Wied 4. April 1901 144
  • 362 "Skærmydsler". Side af Originalmanuskriptet ...... 144
  • 363 "Skærmydsler". Det kgl. Teaters Regieprotokol ... 145
  • 364 "Skærmydsler". Det kgl. Teaters Sceneopbygning 192
  • 365 "Skærmydsler". Premièreplakaten 10. Maj 1901 ... 193
  • 366 "Skærmydsler". Stykkets oprindelige Besætning 1901 ............................................. 208
  • 367 "Skærmydsler". Det kgl. Teaters Protokol .......... 209
  • 328
  • 368 "Skærmydsler". Wied's Fortryk til Moderens 70 Aarsdag ................................................... 240
  • 369 "Skærmydsler". Louis Moe's Titeltegning 1901 .... 240
  • 370 "Skærmydsler". Tegning af Knud Mühlhausen .... 241
  • 371 "Skærmydsler". Tegning af J. F. Willumsen ......... 256
  • 372 "Skærmydsler". Tidligere antagne Modeller til de to Tanter ............................................. 257
  • 373 "Skærmydsler". De antagelig ægte Modeller til de to Tanter ............................................. 257
  • 374 "Skærmydsler". Modellen til Lille Ellen .............. 257
  • 374a "Skærmydsler". Modellen til Professor Petersen ... 257
  • 375 "Byens Stolthed" paa Folketeatret 1903 ............... 272
  • 376 "Byens Stolthed". Henrik Malberg paa Aarhus Teater .......................................... 272
  • 377 Gustav Wied omkr. 1905 ................................. 273
329

INDHOLDSFORTEGNELSE

  • Thummelumsen ................................................. 5
  • Dansemus ......................................................... 87
  • Skærmydsler ..................................................... 221
  • Et Opgør .......................................................... 253

    Tre Satyrspil

  • Ministeræderen .................................................. 287
  • Det Usigelige .................................................... 301
  • Om Floke .......................................................... 315
  • Billedfortegnelse ................................................ 327