[I] BILDER

✂ IENS BILDE CLAVSØN
thill Liungsgaard, Bildisholm
Huidkeldt oc Vregle.
STEN BILDIS
fader.

✂ IENS BILDE en eddelig herre goud
Aff ypperlig slecter oc BILDE bloud,
Berymmis saa mange folde
Var vide forfaren y fremmede land
Begaffuen met lerdom oc høy forstand,
Oc ridderlig sig forholde.
Først, tiente hand vdi syn vnge Aar
I FRIDERIC Danner Kongens gaar,
Var fredig oc frisk vdi moude,
Hand drog met sin herre i Leding wd,
DYTMERSKEN at tuinge met Skiold oc spiud;
De lagde det land vnder foude.
Der Sæger waar wunden; red hand der fra
Til HVIDKELD y Fyn; der boude da
En RØNNOV, som ELER hede.
Hand feste hans daatter, som GVD siuntis got
Oc holte sit Bryllup paa NYBVRIG Slot;
Stour ære den Konning ham thede.
Hand fick hannom GVLLAND y læn oc hand,
Hand suaret der for, som en rigens mand,
Y den languarinde feide.
Det land, ligger SVENSKEN saa vel til mag,
Hand giorde der hen saa mangthet taag
Oc brugte bod waben oc leigde.
Men hand slog hannem hen vdt fra land
Oc megtigen tog hannem bythet aff hand,
Hand motte for BILDEN vige.
Der sad hand Quær, vdi elleffue aar
Hans rygthe der leffuer men werden staar,
Hous alle bod' fattig oc rige.
Siden agtet hand werdens wstadighed,
Thi slog hand sin sag paa en anden led,
Oc sieglede hiem til lande.
Hand skiffte met riget ALINGE gaar
For Wregle Closter y WENSYSSEL staar
Hans sønner nu haffuer i hande.
Oc lod saa bygge hen ved den kaas
Y SKONELAND vnder Syndre Aas,
Aff LIVNGSGAARD et andet sæde.

✂ Aff sig oc Holmen kalled' hand det
BILDISHOLM, en lystiger ort oc sted,
GVD vnde hans Eth til glæde.
Siden køffte hand sig for guld oc søl
VRAMSGAARD oc gouds oc lagdet der til,
Som da det mange vel vide
Hafde verret y SAXTORPERS hefd oc hand
Besiddet aff mangen skøn eddel mand
Fra Dronning MARGRETIS tide.
Hand danned dett hiemme y skouff oc marck
Med hus oc bygning, graffuer oc parck
Det skønniste nogen mand kunde,
Hand laffuit der til en Sædegaar
Huis lige der neppe y SKONE staar
Om GVD ville liffuit vnde.
Men som hand sad y sin fiegerste aar;
Saa kom den død lagde hannem paa baar
Hans Frue oc børn til mene,
Hand lod effter sig, som leffuende er
Sex sønner, tre døtter, GVD verre dem ker,
Nu huiler y VRAM hans bene.

[2] VLSTAND

✂ FRV LISEBET HER CLAVS
BILDIS
HER IENS HOLGERSØNS
DAATTER
STEN BILDIS
farmoder.

✂ Ieg vaar oprunden aff Eddelig køn
Aff VLSTAND oc TROLDER hin goude
Min fader hed HER IENS HOLGERSØN
Paa GLIMMINGE gaard hand boude.

✂

✂ Hand gaff mig y mine vnge Aar
Saa geff en Ridder y volde
HER CLAVS hed hand, aff ALINGE gaar
En aff de BILDER hin bolde.
Hand sad met Kongen y Rigens raad
Oc hafde BAHVS y hande
Oc pantet sig VIGEN met redelig daad
Met de omligginde lande.
Hand hialp at styrcke sit Fæderneland
I fulde tre Kongers tide
Oc holt sig y SVERRIGE som en mand
Som alle DANSKE vel vide.
SØREN NORBY som hafde y sind oc act
Met DANSKE Adel at muse
Oc reysde der offuer all SKONNINGE mact
Der gik huer mand vdaff huse.
Hannem drog hand met HER TYGE y moud
Vid LUNDE By vdi SKONE
Oc slog hans magt slet ned vnder foud
Saa mangen maatte der daane.
Hand vaar oc y den VENDELBOE dantz
Vid OLBVRRIG paa den hæde

✂ Oc slog Skipper CLEMMEND oppaa sin suantz
Sin mandom ridderlig thæde.
De GREFVER de vaare saa diarfue y sind
I DANMARCK ville de bygge
I FYN vaar hand vdi den ring
Der de bleff slagen til rygge.
Met flere slig gierning oc ridderlig spil
Som megit vaar her at sige
Thi falt den lycke os siden til
Vi bleffue bod megtig oc rige.
Oc Gud hand mæret vor slegt oc gouds
Met Børn oc arffuelig Sæde
Met VANDAAS oc ROBELØ ligger der hous
Met LIVNGSGAARD oc andre stæde.
Vi leffde tilsammen y atten aar
Oc deilige børn vi loude
Deris Æth oc rygte i DANMARCK staar
Saa mangen skøn slegt til goude.
I Barszelseng kallede Gud mig hen
Min herre til sorrig oc quide
De gaffue min daatter mit naffn igen
Den sorrig kand ingen vide.
I WRAM da bleff ieg lagt vdi graff
Min datter mott' lade sig nøye
Mand kunde ret aldrig saa kommet i laff
Hand ville hend' lide for øye.
Oc aldrig ville hand komme den sted
Som ieg da huilede inde
Før hand maatte selff oc huile der med
Oc all sin sorrig foruinde.
Men naar ieg hannem rant vdi sind
Sine øygne hand der hen vende
Saa strømmende rant hannem taare paa kind
Oc klaget sin høyge elende.
Der huiler (sagde hand) min timelig trøst
Oc all min verselig glæde
Elendig den dag ieg haffuer hend' møst
Ieg maa det moudelig græde.
Hand leffde der effter ved atten aar
Gud ved de sørgelig skrede

✂ Oc felde vel mangen moudiger taar
Huldt hierte hand mig beteede.
Siden bleff hand død oc lagt vdi lig
Vy huiler hous andens side
Vore Siele er sammen y himmerig
Oc glædis til euig tide.

[3] RØNNOV [I]

✂ FRV MARGRETE HER STEN
BILDIS
HER CLAVS RØNNOIS
DAATTER
STEN BILDIS
far faders moder.

✂ HER CLAVS som sig til HVIDKELDE skreff
En eddelig RØNNOV oc ridder geff
Hand vaar min fader met ære
Rigens raad, bode Mars oc mand
Som feste Dronning KISTEN y fremmede land
En DANNER DRONNING at verre.
Hand gaff mig inden min fiegerste tid
En Enckemand baade mild oc blid
I SKONE den herre boude
HER STEN hed hand en BILDE goud
Som BASSE BILLE sig kalde loud
De BILDER til gaffn oc goude.
Hans Morfader vaar en BASSE from
Den slegt vaar wde oc moxen om
Saa nødigt lod de den falde
Thi burde de met HER STEN en pagt
Sit Mørne folck til ære oc agt
Skulle hand sig en BASSE kalde.

✂

✂ Min BILDELIG Eth (suaret hand der paa)
Den vil ieg ingenlund vige fra
Der til kand ingen mig trenge
Det BILDELIG woben oc ferne skiold
Det fører ieg som en ridder bold
Ald til min ydderste ende.
Dog vil ieg ære mit mørne bloud
Oc føre det naffn som en ridder goud
Oc lade mig BASSE kalde
Der paa gaffue de hannem guld oc søll
Arffue oc eye oc breffue der til
Det monne ham vel befalde.
Hand tog det gouds, lod wobenet staa
Oc altid der effter sig skriffue laa
STEN BILDE som kaldis BASSE
Oc fulde saa ferne oc mørne æth
Men BILDE naffn blef aldrig forgeth
Hand kunde det listelig pasze.
Hand haffde tilforn hafft i sin wold
HER STI OLSØNS daatter bode faffuer oc bold
Fru ELINNE het met ære

✂ Men lycken vaar hende ey megit huld
Hun lagdis saa snart vnder sorten muld
Hand ville hende nødigt ombere.
Men Gud som alting wesler om
Hand vende det siden wi sammen kom
Os baade til lyst oc glæde
Vi leffde tilsammen y mangen goud dag
Oc werden gick vel met alle wor sag
Sin naade Gud os bethede.
Min herre sad offuer ald SKONELAND
Alt som en fader for menige mand
Oc dømde der alle sage
Oc waar met Kongen y Rigens raad
Oc styrcked de lande met wise daad
Sig selff til megen wmage.
Gud øgte wort hus met børn oc bloud
Huor wed mange slegter er kommen paa foud
Bode SKAFVER oc ROSENSPARE
Siden døde wy hen aff alderdoms meen
I WRAM da huiler sig nu wore been
Oc Sielen y Engle skare.

[4] TROLLER

✂ FRV MARGRETA HER IENS
HOLGERSØNS
HER ARVID TROLLIS
DAATTER.
STEN BILLIS
faders Mor moder.

✂ Min fader hand boude paa BIRQVARE gaar
Aff Eddelig TROLDER oc ecte
SVERRIGIS Rigis raad hand vaar
Opkommen aff ypperlig slegte.

✂

✂ Hans ferne sig spreder vide om land
I DANMARCK oc SVERRIGIS rige,
Besuoret met mesten huer Edelmand
Som nogit er aff at sige.
Hans mørne det findis end høygre set
Saa vide kand mand det regne
Fra SANCTI KNVD Konningis blod oc eth
Som Cronicker klarlige tegne.
Der findis forinden det slegte tal
Tre Konger ringer end tiuffue
Paa Herrer oc Førster er der oc val
Som vide vaar her at skriffue.
Min fader hand haffde tre hustruer i seng
Som herre Gud gaff til lycke
Met huer bleff hannem børne tiluend
Som viid i Rigerne bygge.
Min Moder BEATA, hend' fader bold
HER IFVER AXELSØN hede
SVENSK KONGIS daatter haffde hand vdi vold
Den ære mand hannom thede.
Men ieg loffuit mig en Encke mand
Aff VLSTAND adel hin beste

✂ HER IENS HOLGERSØN saa hede hand
Saa ridderlig hand mig feste.
Hand haffde tilforn en BRAHE from
Fru HOLGE lod hun sig nefne
Men døden hand kom oc kaste det om
Saa vnderlig er den skeffne.
Ieg bleff hannem giffuen oc til hannem ført
Med kaastelig brudeskare
Paa GLIMMINGE bleff vort Bryllup giørt
Der boude vi mange aare.
Midler sad hand vdi DANMARKIS raad
Oc hafde GVLLAND y hande
De TIVSKE som holde de DANSKE for haad
Giorde hand baade sorrig oc vande.
Det sigis hand førde sin Herre et aar
Fra TIVSKE Stæder meer bythe
End alle de Slot udi Riget staar
De hannem skattet oc ydthe.
Thi holt hand y Søen saa sterck en fred
Sin flode hand altid førde
At ingen torde der losze ved
Der gruede huem det hørde.
Hand ocsaa mangthed Euentyr dreff
Med løst oc listige sinde
Som mand skal neppe y skrifft eller breff
I fremmede driffter finde.
Vy auffled tilsammen som komme til aar
Fem sønner oc døtter tuenne
De sønner de voxte saa mandig de vaar
Deris lige mand ingen kiende.
De døtter fick huer en Rigens raad
De rigest y DANMARCK vaare
De BILLER oc GYLDENSTIERN kom de paa foud
Oc leffde y mange aare.
Omsiger vexte vy baade gammel oc suag
Saa mon' sig aldt verden vende,
Oc døde saa hen; haffuer lise oc mag
I himmerig vden ende.

✂

[5] LVNGER [I]

✂ FRV CICELE TORBIORN
BILDIS
HER OWE LVNGIS
DAATTER
STEN BILDIS
faders far faders moder.

✂ Min fader hand boude paa BASNESGAAR
HER OVFVE LVNGE hand hede,
Hans rygte det leffuer men werden staar
Hans affkom oc sammelede.
Det er stort vnder at tencke der om
Tre børn hannem Gud monne giffue
Aff dennom er kommen DANSK adel from
Den beste nu er y liffue.
HER TYGE min broder den sidste mand
Aff gamle LVNGER oc rette

✂ Gud gaff hannem fire døtter i hand
Saa vide de sig besette.
Aff huer en daater er kommen paa foud
En slegt som moxen vaar øde
Den første hed MAREN et adels bloud
Goud lycke falt hende til løde.
Hende festede, bads oc fick udi vold
Den gamle HER AXEL BRAHE
Aff hende er nu BRAHER mangefold
Gud giffue dem alle sin naade.
Den anden hed ELSE troloffuit oc skenckt
MOGENS KRABBE den eddel oc blide
Fra hende er KRABBER som nogen haffuer kiendt
I vor oc vor Eldris tide.
Den tredie hans daatter FRV KARENE vaar
Som IESPER KRASE hand feste
Oc arffuit met hende BASNESGAAR
Sig oc sine KRASER til beste.
Aff dem er HER HANS oc al hans æth
Baade daatter oc søn paa rede
ELER oc IESPER slet ingen forgeth
Met andre som alle vel vede.
Den fierde hed KIRSTEN bleff LVNGER til trøst
Fick VINGENS DYRE til egthe
De søster haffde alle bod hierte oc løst
At hielpe deer fæderne slegthe.
Deris fader vaar aldrig saa snart y muld
De burde met VINGENS at tinge,
De bøde ham bode eige oc guld
De gierne vill lade det springe.
Om hand ville tage op LVNGE nauffn
Oc føre det til sin døde
Met børn oc æth til euig sauffn
Den slegt bleff aldrig øde.
Hand vaar sig fredig oc frisk y sind
Den skantze torde hand vouffue
Men vende sit fæderne vaaben omkring
Det ville hand aldrig louffue.
De entis der om, hand tog det gouds
Oc LVNGELIGT nauffn at berre,

✂ Saa kom de LVNGER igien til fouds
Som leffuer i Rigit herre.
Min søster gick det oc lige saa
En BILDISBAG fick i senge
Aff hende er alle de GYER fra
Mand maa vdi Rigit kiende.
Gud skickit oc mig en riddere skøn
I DANMARCK den eniste BILDE
Saa nær vaar vde den gantske køn
Gud ville den slegt ey spilde.
Hand boude i SELAND paa EGEDEGAAR
HER TORBIORN BILDE hand hede,
Aff hannem er slegten saa vide y flor
Oc meret sig mangelede.
Gud signet vort hus oc gaff osz y vold
Tre sønner oc døtter frelse
STEN, PEDER oc BENT tre riddere bold
Met RIGISSE, INGER oc ELSE
De sønner gaff slegten huer sin green
Saa videlig de sig sprede
Aff dennem er BILDER ret huer oc en
Mand kand vdi DANMARCK vede.
De døtter de lode oc huer sin slegt
Bode GYLDENSTIERN, VLSTAND oc OXE
De stemmer er videlig sammen set
Oc mere end daglige voxe.
At mand kand sige oc giøre klart
I DANMARCK skal mand icke finde
En slegt aff eddelig gammel art
At BILDER io er der inde.
Der vy det saa Gud vaar os blid
Formeret vor slegt oc eige
Vy holt ham for øygne alle vor tid
Oc vandrede i hans viege.
Thi gaff hand os alder oc mange aar
Io lenger io bedre vi lide,
Til vy bleffue døde oc lagt paa baar
Vy frydis til euige tide.

✂

[6] ROSENSPAR

✂ FRV ELLENE HER HOLGER
HENRICHSØNS
GAMLE HER TORBIORN IENSIS
DAATTER
STEN BILLIS
faders mor faders moder.

✂ Hen nedre i SKONE paa grønniste hed
Moud GEDINGEBRO hen i den leed
Der ligger SKAROLDT hin bolde
Den gaard haffuer fuld y mange aar
De eddel oc dydelig ROSENSPAR
Met megtige gouds y volde.
Der boude min fader HER IENS hed hand
Aff all den slegt den enniste mand
Som fantis y DANMARCKS Rige.

✂ Mand hafuer det agtet: Gud ved den sag
Der haffuer ey verret nu mangen skøn dag
Tre mend aff slegten til lige.
Dog haffuer den Gud som aldtingist styer
Beuaret oc vogthet det blod oc byrd
Dog mangen er gangen y grunde
Oc haffuer der aff som vide er kiend
Skenckit vort rige fyn ypperlig mend
Til denne neruerrinde stunde.
Min fader hand auflid en søn oc mig
Den skeffne faldt hannem saa lyckelig
Bleff os oc riget til ære
TORBIORN IENSØN hand heed, det vaar saa viis
De DANSKE det regnet da høyeste prijs
Sit fæderne nauffn at berre.
Hand arffuedt sin fæderne Sæde gaar
Oc fick en SAXTORP som rygthet staar
HER AXELS daatter hin rige
Oc aufflid met hende IENS TORBIORNSØN
Ved huilcke Gud meret den slegt oc køn
At den bleff holden ved lige.
Hand fick HER STEN BILDIS daatter i vold
Som BERETHE hed en Iomfru bold
Saa herlig en søn de loude
De kalled ham STEN effter morfader sin
Hand bleff en herre saa mectig oc fjn
Bode dennom oc rigit til goude
Hand sad met Kongen y DANMARCKS raad
Oc vaar en Høffding y gierning oc daad
Saa faa viste mand hans lige
Hand stoud som en mur oc DANSKER mand
Da SVENSKE ville øde hans fæderne land
For dem ville hand icke vige.
Den Konning fick hannem all Rigens magt
Hand førde den Hær med gouder agt
Hen op vnder SVERRIGIS side
Der drog den SVENSKE hannem ymoud
Som grand y Solen til hest oc foud
Hand lystede dem at bide.

✂ Vid AXTORN slog hand sit folck y ring
Oc faldt saa an met moud oc sind
Det skrig hørdis langt aff lede
Der falt det folck som bonden slaer hø
Saa mangen skøn heldt saa bleff der dø
Sit mandelig moud hand tede.
Hand lagde de SVENSKE der ned vnder foud
Dog maatte den herre sielff lade sit bloud
Før hand kunde Seyren vinde.
Hand stride den dag ret ridderlig
Vant bode marcken oc himmerig
Den ære er hannem ey ringe.
Hand stride oc faldt som en Rigens mand
Oc døde der for sit fæderne land
Som DANMARCK oc SVERRIGE vide.
Nu ligger hand henne vnder sorten muld
Det rygthe er bedre end wersens guld
Det leffuer til euig tide.
Oc Gud den herre hand dyrcked altid
Hand vaar oc fands hannem mild oc blid
Hans slegt ville hand icke øde
Men før hand drog vdi Leding hen
Da monne hans Frue den ROSENKRANTZ ven
Saa deilig en søn hannem føde.
De kalled ham OLVF som morfader hed
Hand voxte op saa mangeled
Forfremmids y dyd oc ære
Oc sider met Kongen y Rigens raad
Oc styrcker huer mand met gierning oc daad
Frygther Gud sin himmelske herre.
Thi gangis altingist ham vel vdi hand
Hans rygthe det rømmis aff alle mand
Saa vel den fattig som rige
Hand haffuer en eddelig GYLDENSTIERN
Gud hafue hend kier bode ner oc fiern
Den frommeste nogen kand sige.
Deris hus det voxer met børn oc bloud
Gud lade dem meris oc komme paa foud
Den megtige slegt oc fine

✂ Gud lade dem feste den ROSENSPAR
At hand kand stande men verden haer aar
Met børn oc børne børn sine.
Oc lycken bleff mig oc mild oc blid
Der feste mig y min fiegerste tid
En VLSTAND HER HOLGER hede
Hand haffde før søster met broder min
Frue BERETHE SAXTORP bode deilig oc fin
Det lauffuedis saa vdi lede
Hun falt hannem fra oc døde hen
Min broder hand gaff mig hannem ygen
Det Suogerskaff euigt at bliffue.
Vy aufflid tilsammen tou sønner from
OLVF oc IENS met deris affkom
Som vide vaar her at skriffue
Oc leffde der effter y langen tid
I herrens frygt oc kierligheds yd
Saa fauffuert vaar da at leffue.
Huer mand frygtet Gud, giorre ret oc skel
Thi stoud det da i landene vel
Vy DANSKE vaare da geffue.
Saa gested os alderdom gammel oc graa
Bode styrcke oc deilighed tog os fraa
Stour soet lagde os paa senge
Thiden hun kom oc vy døde hen
Men Sielen hun leffuer allenne igen
Oc frydis foruden all ende.

✂

[8] TOT [I]

✂ FRV BEATA HER ARVIDT
TROLLIS
HER IFVER AXELSØNS
DAATTER
STEN BILDIS
far moders mor moder.

✂ Aff AXELSØNNER gaar vide sauffn
I DANMARCK oc SVERRIGIS rige
Den slegt hun fører nu TOTTERS nauffn
I fordum vaar faa hindis lige.

✂

✂ HER AXEL hand haffde vel sønner thi
De fiegerste ridder kund' vere
Min fader HER IFVER vaar gieffuist blandt di
Kom til megen agt oc ære.
Hand vaar sig tuenne gang egthe gifft
Guds domme kand ingen vide
Met sengen da bleff hans lycke skifft
Ham bode til glede oc quide.
Først fick hand min moder MARGRETE hed
POVEL LAXMANDS daatter hin rige
Med hende lycke saa mangeled
Hans velde kand ingen mand sige.
Hand sad hous Kong CHRISTEN y Rigens raad
Hafde megtige Læn y hende
Aldt riget da mesten effter ham staad
Saa vide ham huer mand kiende.
Oc da HER OLVF hans broder bold
Vaar lagt vdi sorten mulde
Da fick hand GVLLAND y hand oc vold
Saa ridderlig hand det hulde.
Men da min moder faldt hannem fra
Det Skyll det fører aldt skefne,

✂ Saa stoure ting slo hand oppaa,
Hand mente hand hafde dis effne.
Hand badis, hand feste oc fick vdi hand
SVENSK Kongis daatter hin Venne
Met hende y SVERRIG oc saa FINDLAND
Mange fester oc megtige Lenne.
Oc skreff Konning CHRISTEN fiegde breff til
Hannem huld oc mandskaff opsagde
Det saa vel til et Euentyrs spil
Saa mangen det ilde behagde.
Men Gud sin ordning vil hafue y agt
Den gierning kunde hand icke lide
Thi riegste Kongen all DANMARCKS magt
Beginte met hannem at stride.
Bestollede LILLØ oc SØLLISBAAR
Saa mandelig hand sig holde
Dog maatte hand giffuit inden dag oc aar
Oc GVLLAND gick hannem aff volde.
Konning CARL som vaar hans suoger oc lid
Hand maatte oc SVERRIGE rømme
Thi ramme huer maade naar lycken er blid
Strid icke moud stercken strømme.
Men lycken bars mig langt bedre y baand
Saa fauffuer en ridder mig feste
HER ARVID TROLLE saa hede hand
Vy lefuede sammen vort beste.
Oc aufflede børn bod' daatter oc søn
Io lenger oc aldt io flere
Aff huilcke er nu DANSK TROLLERS køn
VLSTENDER oc andre mere.
Siden bleff ieg død oc lagt paa baar
I LVND huiler sig mine bene
Men Sielen er henne y Euigheds aar
Oc frydes foruden all mene.

✂

[9] RØNNOV [II]

✂ FRV CARENE IENS
BILLIS
ELER RØNNOIS
DAATTER
STEN BILLIS
moder.

✂ ELER hand haffde de døtter fem
De fiegerst y DANMARCK vaare
Oc sønner tre, saa faa vdaff dem
Kom til deris myndige aare.
TYGE faldt inden sin barndoms tid
Oc NIELS y fremmede rige,
Oc MARCVS vdi den DYTMARSKE strid
Stour sorrig er det at sige.

✂ Hand vaar de RØNNOVERS hoff oc moud
Oc enniste ympe oc ære,
Der faldt met hannem oc gick vnder foud
Den æddelig slegt dis verre.
Den haffde da mer end tre hundrede aar
I DANMARCK verrit y liffue
Saa vender sig verden, oc om hun gaar
Vy maa her ey altid bliffue.
De døtter gaff Gud goud lycke y hand
Aldtingest gick dennom til foude
De fire fick huer en ypperlig mand
Aff megtige slegter goude.
Den femte fick sig vdi hierte oc sind
At thienne sin Gud oc herre
Thi gaff hun sig vdi Closter ind
Saa finlig stilled sig derre.
Iomfru BERETHE fick en QVITZOV goud
HENNING JØRGENSØN hede met ære
Hun kom de Danske QVITZOWER paa foud
Som nu er y riget herre.
Men METTHE min søster en VIFFERT fick
Hun auffledt en søn allenne,
Hand bleff forseet, oc vel hannem gick
Dog døde hand hende til mene.
Frue ANNE, Gud haffue hende altid kier
Oc lade hende lenge leffue
Hun fick en æddelig HARDENBERG
Gud gaff hende børn vel geffue.
Sønner oc døtter som vide er set
Blandt megtige slegter oc rige
Gud signe dem alle oc øge deris æth
De lenge kand bliffue ved lige.

✂ Gud skenckede mig en BILLE saa blid
Hans nauffn det stille maa bliffue
Gud fryde hans siel for huer den tid
Hand vaar met mig vdi liffue.
Vy leffde tilsammen paa søttende aar
Met løst oc megen stour glede

✂ Oc sexten deilige børn hannem baar
Slig naade os Gud bethede.
Somme er henne y euigheds ro
Oc somme er end y liffue
Gud vnde dem her at bygge oc bo
Gud oc Rigit til gaffn at bliffue.
Siden døde min BILDE mig til meen
Ieg hannem saa sorgefuld myste
Vdi WRAM y SKONE der huiler hans been
Den sorrig gick mig til bryste.
Ieg kunde ret aldrig komme den sted
For banghed, angist oc møde
Aldt som min trøst oc verslig glæd
Sig huilede blant de døde.
Ieg leffde der effter vel [ ] aar
Som Duen paa Lindene quiste
Oc felde saa mangen moudiger toer
Gud naade ieg skulle det friste
Ieg fostridde op oc hialp vel frem
Mine deilige børn oc skøne
Oc fick bode glede oc ære aff dem
Saa vel monne de mig rønne.
Saa kom den død, lagde mig oc ned
Paa HVIDKELD mit arffue sæde
Saa mangen fattig felde toere der ved
Min død de sørgelig græde.
Siden bleff mine been y EGENSO lagt
Oc hederlig set vdi graffue
Ieg haffde dem vel til SKONE agt
Om det sig saa kunde lauffue.
Der ligger min herre, der findis min graff
Der huiler mine børn saa kierre
Der ville ieg kast min alderdoms staff
Vi euig tilsammen kund' verre.
Nu ligger de hierter hin anden vnte vel
Saa vide skyld vdaff lede
Men sammen da leffuer vor andelig siel
Hous Gud vdi euig glede.

✂

[10] KRABBER

✂ FRV ANNE ELER
RØNNOVIS
HER TYGE KRABBIS
DAATTER
STEN BILDIS
mor moder.

✂ Paa WEGEHOLM vdi SKONE land
Der boude min fader HER TYGE hed hand
Aff eddelig KRABBER oc geffue
DANMARCKIS RAAD bode MARS oc MAND
Oc beste Krigsmand ieg sige kand
Da monne y DANMARCK leffue.
Hand tuingde den NORBY oc skaffede fred
Saa mangen mand der gledde sig ved
Som monne da ilde lide:

✂ Thi vaar oc lycken ham altid goud
Hand øgte sin slegt oc fæderne bloud
Som alle y DANMARCK vide.
Hand afflede børn met megen stour æth
Som vide er nu vdi riget beseth
Det megit vaar her at sige
Hand gaff mig y mine vnge aar
ELER RØNNOV den herre aff HVIDKELDE gaar
Hand kunde vel vere min lige.
Hand sad met Kongen y DANMARCKS raad
Oc styrede riget met vise daad
Oc mest y den haardiste tide
Kong CHRISTIERN hand rymde aff riget vd
De bønder de greffue til skiold oc spiud
Den eddeling at forøde
Men hand met andre dannedt den sag
De bønder sielff motte betale det lag
De sielffuer det først fortrøde.
Hand hialp Konning FRIDERICH y riget ind
At sone alle sager lagde hand paa vind
Gud, Riget oc huer til goude
Thi vaar oc lycken os mild oc blid
Vor eyge oc æth paa stackid tid
Kom megit oc megtig paa foude.
Vy bygde oc meret vor sæde gaar
I FYN hand bolder icke vaar
Saa festelig murit aff grunde
Vy lagde der til bode Skouff oc wand
Oc dannid alting os laulig y hand
Met sind oc nufftige funde.
Gud lod oc voxe os børn y hand
Tre sønner, fem døtter ieg sige kand
De fiegerste nogen kand vide
Men sønnerne fulde saa sørgelig aff
De RØNNOVR lagdis met dennom y graff
Paa Suerrens oc Mande side.
Men døtterne voxte oc bleffue til gauffn
Deris rycte oc æth ganger vide aff sauffn
Nu offuer aldt DANMARCKS rige

✂ IENSIS BILDER oc HARDENBER
Met QVITZOVR alle som DANSKE er
Er afflid aff hannem til lige.
Siden kom siugdom, alder oc aar
Oc tog os hen oc lagde paa baar
Saa skrider ald verdens ære.
I EGENSØ huiler sig nu vore been
Men Sielen er henne fra sorrig oc meen
Hous Gud sin euige herre.

[11] HARDENBERG

✂ FRV METTE MARCOR
RØNNOVIS
IACOP HARDENBERGIS
DAATTER
STEN BILDIS
Mor faders moder.

✂ De HARDENBERGER y mange aar
Haffuer verrit y DANMARCKS rige
Paa LØGISMOVSE y FYN nu staar
Der føddis min fader hin rige.
IACOB hed hand bode megtig oc fro
Den slegt gik fast oppaa grunde
Men som Gud ville saa monne det gaa
Hand meret hende mangelunde.
Der bode sig henne paa HVIDKELDE gaar
Hen vnder de grøne skoffue
MARCOR RØNNOV hans rygte staar
Saa videlig end til hoffue.
Hand vaar en herre bode mild oc blid
Hand kunde saa listelig gille
Hand gested min fader saa goud en tid
Vy kaste tilsammen goud ville.

✂

✂ Hand red aff gaarde kom snart igen
Met ridder oc mange heste
Fremmid sin villie hous fader oc ven
Saa ridderlig hand mig feste.
Ieg gaff hannem tro oc huiden hand
Met hannem at dø oc leffue
Vy bøde til bryllup saa mangen mand
Oc afflede børn vel geffue.
Besynderlig thuenne sønner blid
En Giestlig oc Verselig herre
Oc bode sad de y Kong FRIDERICHS tid
I DANMARCKIS raad met ære.

✂ Den ene hed IOCHIM en BISPELIG mand
All SIELAND haffde hand vdi lænne,
Der vaar da megtige BISPER y land
Hand red met hundrede suenne.
Men da KONG CHRISTIAN fick vdi agt
Den Giestlig stand at vende
Hand stoud der imoud aff all sin magt
Sig sellff til megen elende.

✂ Hand bleff en fangen mand ald sin tid
Oc siden y fengszel døde.
Saa gielder oc hielper intit vor yd
Naar Gud en gierning vil øde.

✂ Den anden hed ELER en rytter goud
For rigit mon' hand sig voffue
Moud CLEMMEND moud GREFVEN til hest oc foud
Hans mandom er verd at loffue.

✂ Midler skred tiden oc Aarene hen
Som flydende strøm monne rinde
Vy sade bode gammel oc graa igen
Til døden monne os tuinge.
Hand lagde os ned vdi sorten muld
Der huiler vy vden all quide
Men Sielen hun leffuer saa frydefuld
Hous Gud til euige tide.

[12] ROSENKRANS

✂ FRV ANNE HER TYGHE
KRABBIS
HER NIELS ERICHSØNS DAAT
-TER
STEN BILLIS
moders mor moder

✂ HER NIELS ERICHSØN hede min fader goud
Til VALLØ y SÆLAND sig skriffue loud
En ROSENKRANTZ æddel oc ægthe
Hand haffde som Gud gaff hannem y vold
Tre sønner, tou døtter bode deilig oc bold
Aff dennom er megtige slegthe.

✂

✂ HER HENRICH fick GVLLAND y heffd oc hand
Hand døde omsiger, vaar festemand
Forinden sin fiegerste grøde
CHRISTOFFER hand boude paa BIORNHOLM gaar
Saa faa liffs arffuinger effter hannem vaar,
Stour sorrig vaar hand saa døde.
Men HER OLVF hand haffde de døtter tou
Saa rigelig Gud dem begge forsoe
Met ROSENSPAR, OXER oc BILDE
Min søster fick ERICH ERICHSØN
Paa KALLØ y IVLLAND en BANERE skøn
Altingist gick dennom til vilde.
Met børn oc gouds oc anden slig sag
Deris æth hun leffuer y denne dag
Oc spreder sig vd saa vide.
Men mig sende Gud en ridder goud
HER TYGE hed hand vdaff KRABBE bloud
Sin hest kunde hand vel ride.
Vaar Rigens RAAD baade MARS oc MAND
Saa megtig forsuaret sit fæderne land
Vdi SEFREN NORBYES fiegde.

✂ All DANMARCK kunde ey tuinge hans moud
Hand lerde hannem at gaa til foud
Oc bede om fred oc liegde.
Hand slog hans folck for LVNDE BY
Halffierde thusind som ganger aff ry
De andre aff marcken flyde
Siden lagde hand ned en morgen stund
Thou thusinde bønder y BVNCKETOFTE LVND
Før hand kunde freden nyde.
Men NORBY slog op met huiden hand
Hand red der fra y fremmede land
For FLORENTZ monne hand bliffue
Siden fick vort rige baade fred oc ro
Met glede oc fryd vi sammen mon' bo
Oc soe voris børn y liffue.
Ieg tencker der giøris her icke behoff
Her vnder at tegne deris naffn oc loff
Huer mand monne dem vel kiende
Oc ere nu sprid vdi riget her om
At huer mand vunder den store affkom
Som voxen er aff os thuenne.
Men døden som skøder ey byrd eller guld
Hand lagde os ned vnder sorthen muld
I GRIMMESTORP huiler vor bene
Men Sielen er henne paa den ø
Som hun skal leffue, ret aldrig dø
Oc glædis foruden all mene.

✂

[13] VASER [II]

✂ FRV BERETE HER CLAVS
RØNNOVIS
HER CHRISTEN NIELSØNS
DAATTER.
STEN BILLIS
Mor faders, far moder.

✂ Ieg maa det sige oc vel bestaa
Som vise klercke bekiende,
Aldt som en krigsmand vdskiude maa
Mange piler oc skud aff hende.
Saa giør oc Gud iblandt quinde oc mand
Hans gierninger vnderlig erre,
Aff atskiellige stæder oc fremmede land
Samler dennom thilsammen at verre.

✂ I SVERRIGIS RIGE saa langt vnder ød
Der monne min' eldre leffue
Der vaar ieg baaren; der vaar ieg fød
Aff megtige herrer oc geffue.
Oc haffde der y min egthe seng
En ridder tolff aar til ende
HER ERICH TVRSON er vel bekiend;
Men Gud monne det saa vende.
Hand faldt mig fra: mig badis igen
En ridder af DANMARCKS rige
Ieg sagde ham la, oc fulde ham hen
Hand kunde vel vere min lige.
HER CLAVS hed hand aff HVIDKELDE gaar
En eddelig RØNNOV oc ægthe
DANMARCKIS RAAD oc MARS hand vaar
Bebunden met ypperlig slegthe.
Hen øster y FYN sette vi os ned
All lycke faldt os vdi hande
At alle min venner de gledde sig ved
Ieg drog met hannem aff lande.
Blant andet da voxte min byrd oc æth
Saa vide i disze rige
Oc alle da bleffue de høygelig set
Saa faa vaar der deris lige.
Min broder HER IOHAN Y SVERRIGE bleff
Hand afflid HER ERICH met ærre,
Oc hand KONG GØSTE den herre geff
Met mange megtige herre.
I DANMARCK gick det mig ocsaa vdi hand
Gud skenckid mig børn vel bolde
Aff dennom er mangen skøn æddel mand
Met adtskiellig nauffn oc skiolde.
Oc bygger der vide dem vel monne gaa
Met alle deris slegt oc børne
IENS BILDIS BILDER mig kalde maa
En Moder paa færne oc Mørne.
HER CLAVS BILDE hand føddis aff daatter min
ELER RØNNOV aff sønnen hin fromme
Gud samlid deris børn effter villen sin
Met børn oc møgen affkomme.

✂ Saa voxte min slegt bode her oc der
Saa vide y disze rige
Et erligt oc louffligt rygte de ber
Som alle ved aff at sige.
Saa hialp mig Gud y fremmede land
Saa hielper hand alle sine
Thi elsked ieg hannem met hierte oc And
Aff magt oc muffuene mine.
Ieg gaff for raad vid SVENDBVRRIG by
SANCTE IØRGEN en gaard att bygge
Oc mangen fattig forsørge der y,
Sit brød motte sørgelig tigge.
Min herre, min børn de lagde der til
Saa thid oc aar effter aare
Arffue oc eige bode guld oc søl
De monne slet intet spare.
Den gaard, den almysze stander y dag
Gud giffue den raad oc lycke
Som hielper oc styrcker slig gierning oc sag
Den driffuis aldrig til rygge.
Saa kom omsiger alderdoms bryst
Oc lagde mig ned paa senge
Oc tog fra mig all verdens løst
Saa snart kand verden sig vende.
Saa faldt ieg aff oc vandrede hen
Fra gouds oc venner hin kierre
Gud gaff mig hiszet langt mere igen
Hous sig y euigheds ærre.

✂

[14] LVNGER [II]

✂ FRV ELSEBE HER MOGENS
KRABBIS
HER TYGHE LVNGIS
DAATTER
STEN BILLIS
Moders mor faders moder

✂ De LVNGERS slegt, Gud verre dem blid,
Haffuer verrit y DANMARCK aff arilds tid
Hafft ypperligt gouds oc eige,
Aldt effter Guds vilge gick skeffnen saa om
Den slegt nedlagdis oc vnder kom
Stour byrd fanger oc sin knege
Min Fader HER TYGE vaar sidste mand
Gud gaff hannem fire døtter y hand
Dog ingen som suerdet kund' føre.

✂ Saa gick den slegt paa fellde oc foud
Men Gud vaar døtteren alle goud
Hand monne dem vel forsørre.
Oc der vy soe hand vaar os mild
Oc verden oc lycken gick os til vild
Vor slegt ville vy icke glemme
Der bads min søster en ypperlig mand
Aff DYRE blod VICENTZIS hed hand
Vy suaret met tugt oc semme.
At ville hand føre det LVNGER nauffn
Da fick hand vor søster, oc mere vort gauffn
Bode guld oc grønniste skouffue
Den Iomfru loe hannem saa inderlig
Hand suaret der paa saa sindelig
Den Iomfru vilde hand louffue.
Os alle til ære, dem begge til gauffn
Da ville hand føre det LVNGER nauffn
Men wobenet aldrig vende
Det vaar os noch, vy nøygdis der med
Vy gaffue ham strax der samme sted
Bode eige oc søster y hende.
De aufflede sammen tre sønner goud
Aff dennem er nu det LVNGER bloud
Som findis y DANMARCKS rige
Nauffnet det bliffuer, det Skiold er ød
DYRER de leffuer de LVNGER er død
Naar thiden er, maa vy vige.
Den anden min søster som MARENE hed
Hun fick en BRAHE som mangen vel ved
HER AXEL hin gammel oc goude
De aufflede børn tre sønner skøn
Aff dennom er alt det BRAHE køn
Saa videlig kommit paa foude.
Den tredie hed KAREN bleff giffuen y hand
IESPER KRASE den herre oc ædelig mand
Met BASNESSE gaard oc eighe
Fra ham er KRASER vdi vor tid
ELERS børn Gud verre dem blid
Oc styre dem y sine viege.

✂ Men mig feste inden min fiegerste aar
MOGENS KRABBE den herre aff BVSTROP gaar
Saa deilige børn vi loude
Serdelis for andre sønner thou
De geuist y DANMARCK kunde bou
Den slegt til ære oc goude.
Den ene hed MORTEN tog bog vdi hand
Oc riegste sig hen vdi fremmede land
Fri bogelige konster at lerre
Der gick aff hans lerdom saa vide sauffn
Hand huerffuit oc fick der DOCTOR nauffn
Det regnedis da stour ærre.
Siden drog han ind vdi riget igen
Der glædde sig ved bode slegt oc ven
Saa kostelig de hannem fauffne
Den Konning hand holt ham y ære oc agt
Oc raadde met hannem, naar laa paa magt
Sig oc sine Riger til gauffne.
Hand fick hannem aff sine Læhn oc gouds
Men hand lysted lidet at verre der hous
Men heller iblandt de vise
Hand drog til AARHVS oc bygde en gaar
Som der end nu hous Domkircken staar
Oc elskede roe oc lise.
Der døde hand hen oc lagdis y muld.
Hour er hans eige, hour er hans guld?
Det rygte leffuer alenne.
Thi elske du mere konst, ære oc dyd
End verdens eige glæde oc fryd
Saa leffuer du ret vden mene.
Min anden søn HER TYGE hed hand
Hand vexte oc bleff en ridderlig mand
Bant gyldene suerd vid side
Hand vaar DANMARCKIS MARS oc RAAD
Oc som en mand for riget stoud
Da NORBY der paa monne stride.
Aff hannem er kommen saa vide paa foud
Mange megtige slegter oc adels bloud
Som leffuer y riget herre

✂ Det var min glæde der ieg bleff graa
Ieg saa mine børn oc børne børn smaa
Saa mange oc alle met ærre.
Saa kom den død oc tog mig hen
Der hialp icke børn, ey slegt eller ven
Paa dem kand ingen mand lide
Men hiszet fant ieg den hulliste ven
Det euige rige gaff hand mig igen
Hous sig thil euige thide.

[15] TÆNHWS

✂ FRV METTE IACOP HARDEN
BERGIS
ERICH TEENHVSIS
DAATTER
STEN BILDIS
Mor faders mor moder

✂ En springende BVCK paa vildene hedt
Det er den TEENHVS aane
Den slegt y fordum er møgit ansedt
Den ære kand ingen den saane.
En stund vaar den høigt regnet oc set
Fast offuer aldt DANMARCKS rige
Besuorit, bebunden, met slegt oc æth
Der vaar icke mange hend' lige.
Men som det er denne verdens spil
Bistandig kand hun icke bliffue
Saa er den voxen bod' aff oc til
Oc mange aar bleffuen y liffue.
Stour grøde den springer aff liden roud
Oc spreder sig vd, saa vide
En mand kommer tit en slegt oppaa foud
Som varer y langen tide.

✂

✂ ERICH IENSØN min fader vaar enniste mand
Som nogen ved aff at sige.
Aff TEENHVS slegt vdi disze land
Gud holdt hender dog vid lige.
Hand feste en æddelig ROSENKRANTZ
Frue TALE loud hun sig neffne
Den rigist oc skønnist y riget fandtz
Som lycken gaff hannem til effne.
De leffde tilsammen met gudelig yd
Oc fremmet hans ord oc lære
Thi gick det dem vel vdi alle deer tid
Bleffue slegten til gauffn oc ære.
Gud skencked' dennom bod' daatter oc søn
Som komme til myndige aare
Som fremdelis meret den slegt oc køn
Met deilige børn de baare.
Den lycke bleff mig bode mild oc blid
Hun voxte io lenger oc mere
Der feste mig inden min fiegerste tid
Saa æddel oc agthen herre.
IACOB hed hand en riddere goud
Den fiegerste hesten kund' ride

✂ Vaar kommen aff æddelig HARDENBERG bloud
Stour ære mon hand mig vide.
Hand sette sig paa sin gangere graa
Tog rødeste guld y hende
Saa red hand sig for min faders broe
Oc semmelig bud hannem sende.
At der holt sig foruden hans stauffn
En ridder met megtige herre
Oc bads om hans daatter METTHE vid nauffn
Aldt bode for hæder oc ærre.
Opstoud min fader vaar gammel oc graa
Den tiding faldt hannem y øre
Gud ære den dag ieg leffue maa
Min daatter saa vel forsørre.
De herrer de møttis for offuen den bro
Stour glæde vaar der at verre
Der gaffue vi anden bod' hierte oc tro
Den stund vi leffuede herre.
Oc drucke saa gledelig festenøll
Met venner oc herrer fine
Hand skencked mig baade guld oc søll
Met kaastelig skat y skrine.
Siden holte vy bryllup saa practelig
Før dagen kom om at aare
Der fra førde han mig hiem met sig
Met fauffueren brude skare.
Vy leffde tilsammen saa mangen goud dag
Oc fryctede Gud vor herre
Det gick os vel vdi alle vor sag
Vy haffde bod' Gud oc ærre.
Vy meret vor slegt met byrd oc bloud
Fick søn oc daatter y volde
Den søn hed ERICH oc kom paa foud
De HARDENBERGER hin bolde.
Aff ham er HER ELER den Herre geff
HOFMESTER y DANMARCKS rige
Som sig til MATTORP neffnit oc skreff
Hour finder mand nu hans lige.
Hand styrcked oc styret sit fæderne land
Som Gud hannem euige lønne,

✂ Hans rygte det leffuer blant alle mand
Oc bedis mang' gouder en bønne.
Fra hannem er ERICH nu Rigens mand
Oc DANMARCKIS raad met ærre
Met sønner oc døtter mand regne kand
Saa signe dem alle vor herre.
Gud giffue dem lycke femthusinde led
Met suogre oc Mouffuer sine
At voxe oc mere sig mangeled
Met børn oc børne børn fine.
Min daatter gaff ieg en RØNNOV y vold
Som Gud hand ville det haffue
MARCOR hed hand en riddere bold
Det dannid sig vel y lauffue.
Hand voxte oc bleff mangfoldelig
Den slegt til ærre oc goude
Saa skicker Gud aldtingist vnderlig
Oc hielper sine paa foude.
Siden leffde vy sammen, som Gud os and
Oc giorde huer ret oc lige
Oc styrcked Guds ærre met mund oc hand
Hans frygt kand ingen mand suige.
Kircker oc Closter lagde vy paa vind
Aff effne oc muffue at styrcke
At der kunde verre for alle ting
Den himmelske Gud kunde dyrcke.
Men vy saa handled met verdens sag
Som vy da best kunde gøre
Vor Gud til ærre, oc os til mag
Saa skred vor alder att døre.
Oc før vy agthed oc tenckte der om
Besindet vor stackede aare
Da vaar den gammel graa alderdom
Indgested til os y gaare.
Saa kom flux døden, der hialp icke guld
Ey eige, ey verszens ærre
Hand lagde os ned vnder sorthen muld
Saa er det y verden herre.
Thiden hun løffuer før vy vide aff
Oc kunde vor sag vel agthe

✂ Da erre vy ferdig oc leggis y graff
Det skal sig huer betracte.
Nu ligger oc huiler vor dødelig krop
I mulde oc mørcke graffue
Thil den skal stande for dommen op
Oc løn for gierninger haffue.
Men Sielen hun leffuer y himmerig
Hous Gud hun dyrcked oc kiende
Oc glædis oc frydis euindelig
I salighed vden ende.

[16] Tor [II]

✂ FRV BERETE HER NIELS
ERICHSØNS
HER OLVF AXELSØNS
DAATTER
STEN BILLIS
Mor moders mor moder.

✂ HER OLVF oc IFVER vaar brødre tou
Paa VALLØ oc LILLØ de herrer mon bou
Haffde megtige byrd oc børne
Det regne sig huem det regne maa
De BILDER de erre der kommen fra
Paa færne ocsaa paa mørne.
Aff IFVER er TROLDER oc VLSTENDER æth
Aff dennom, IENS BILDE som før er sæth
Met sønner oc døtter paa rede.
Men HER OLVF vaar sig en megtig mand
Aldt DANMARCKS rige stoud effter hans hand
Oc SVERRIGE sammelede.

✂

✂ Hand sad met tre Konger y Rigens raad
Der giordis behoff vel vise daad
De herrer Vdlendiske vaare.
Aff POMEREN BEYREN oc OLDENBORG
Da DANSKE Konger nedlagde vor
Da monne man disze kore
KONG ERICH hand fylte sin skiffue fuld
Met DANMARCKIS Dreszel, søllff oc guld
Oc anden dyrebar vare.
Saa siegled hand sig vdaff riget bort.
CHRISTOFFER aff BEYREN regerede kort
De rige stoud y stour fare
De SVENSKE de fulde oc ginge os fra
Begynte flux effter GVLLAND at staa
De agthede det at vinde
KONG ERICH som drog aff riget vd
Belagde de der met skiold oc spiud
Sielff kunde hand dem ey tuinge
Thi sende KONG CHRISTEN min fader der hen
At ledige landet oc Kongen igen
Met Skiff oc megtige floude

✂ Hand taled det saa vdi lauffue oc dag
Fride land oc Kongen foruden vmag
De SVENSKE de der fra stoude.
Det haffde da fuldt vdi mange aar
Vnder SVERRIGIS CRONE som rygthed staar;
Men gick dem da slet fra hande.
Thi er den gierning y Cronicken set
Hans nauffn det bliffuer ret aldrig forget
Men DANMARCK oc GVLLAND kand stande,
DANSK Konning fick hannem det land y hand
Hand suaredt derfor aldt som en mand
I alle sin leffuende thide
Hand bleff der død oc lagt paa straa
Hans broder HER IFVER det siden mon faa
Lang tid monne det beside.
Oc som nu lycken y Rigens sag
Vendis min fader til vilde oc mag
Saa giorde hun y det minde
Hun skenckede hannem bode guld oc søll
Borrig oc feste oc eige der til
For aldt en dydelig quinde.
ESKE FALKIS daatter aff VALLØGAAR
Oc arffuid met hende som rygthed staar
Det Sæde met alle sin eige
De aufflede børn oc meret det køn
Dog fick de huercken dreng eller søn
Den slegt kunde bringe til viege.
Men døtter thou, man vndrer der paa
Dem begge de BERETHE kalde laa,
Goud lycke gick os til hende.
Min søster vaar eldst, bode deilig oc glad
Hun boude sig oppe paa HAMMERSTAD
HER ENGISEL haffde y senge.
Men hand døde hende saa snart til meen
Saa sørgefuld sad hun allenne igen
Oc leed huad Gud ville sende
Hun motte betale saa mangen skarff
Før ieg kunde fange min eige oc arff
Som Dronningen haffde y hende.

✂ Siden sad hun stille y rolighed
Oc lagde sig effter saa mangeled
Gud, Riget oc venner at tienne
Kircker oc Closter hialp hun paa foud
Vaar alle DANSKE MEND huld oc goud
Bode fremmet, oc saa sine egne.
Den megtig HER ABRAHAM BRODERSØN
Faldt vdi Kongens vnaade, der hialp icke bøn
Hand motte for suerret springe
Hun lod det kiende den slegt vaar ner
Beridde den herre slig Iordefer
Som ingen mand kunde da minde.
Hun førde hans lig met ærre oc sauffn
Hen øster y Sæland til KØFENHAVFN
Der vdy vor Frue kircke:
Lod hun hannem legge y sorten muld
Hous HER IENS FALK sin morbroder huld
Oc lod saa kostelig vircke.
Den skøne oc høyeste marmersten
Oc lagde den paa de herrers been
Der findis til euig aminde.
Oc skreff der paa, som der end staar
Huem Stenen lagde, huem neden for
Er hous de døde at finde.
Siden lod hun stiffte en Præbend goud
Met DRONNING MARGRETIS hielp oc raad
I ROSKILD euig at bliffue,
Oc lagde der til bod' eige oc gouds
Den Herre til minde oc euig roes
Men nogen mand er vdi liffue.
Met anden slig gierning oc lofflig yd
Som loffuis oc rømmis nu efter hend' tid
Aff alle bode fattig oc rige.
Saa er vort leffnit, saa suinger det hen
Det rygte leffuer allenne igen
Der aff ved alle at sige.

✂ Men mig som anden daatter vaar
Bleff lycken y førsten tung oc haar
Dog hialp min himmelske herre

✂ Ieg vaar saa liden min fader bleff død
Min søster hun sette mig paa sit skød
Lod mig opfoustre met ærre.
Den lycke vende det vnderlig om
Mit arffue oc eige det ilde forkom
Bode mig oc hende fra hande
Ald VALLØGAARD met eige sin
Som mig tilfaldt effter moder min
I Sæland oc andre lande.
Det vendis mig fra, DANNER DRONNING til hand
Det ancked oc trød saa mangen mand
Dog lod mine venner sig sige.
Det stoud saa hen vdi aar oc dag
Til Gud hand andenleds vende den sag
Den Konning bleff lagt y lige.
Saa trente min slegt oc byrd sig frem
Der ville slet ingen aff alle dem
Hans søn sette Cronen paa pande
Før hand ville loffue oc suerge der paa
Ieg skulle det gouds bekomme oc faa
Foruden all hinder, y hande.
De danned oc lauffuede saa den sag
Min søster skull' gøre DRONNINGEN mag
Met guld oc anden slig vare.
Oc mig vdleggis det gouds igen
Det mere oc mindste som der kom hen
Vden min besuerring oc fare.
Der paa giorde Kongen os ord oc æd
Det skreffs y RECESSEN som mand vel ved
At ingen mand skulle det vrette.
Saa kom da Gud, giorde lycken blid
Ieg fick det gouds: dog langen tid
Stoud megit aff det y trette.
Aldt til hans søn Kong CHRISTIAN
Som fangen bleff: tog riget an
Paa ny motte hand os suerre
Att skaffe mig allen eige min
Oc sette det y HANDFESTNING sin
Som findis end klarlige derre.

✂ *

✂ Midler bads mig en riddermands mand
HER NIELS ERICHSØN hede hand
En ROSENKRANDTZ æddel oc egthe
Hand fick met mig VALLØGOVDS oc gaar
Som da haffde fuld vdi mange aar
De FALKER min mørne slegthe.
Vy aufflede børn Gud gaff os y vold
Tre sønner oc tuenne døtter bold
Som komme til myndige aare.
CHRISTOFFER HENRICH och OLVF de hed
Met døtteren, ANNE oc METTHE paa red
De alle dydelig vaare.
Paa BIORNHOLM boude CHRISTOFFER sin tid
Der kom den død bleff hannem vblid
Oc lagde den herre y mulde.
HER HENRICH hand haffde GVLLAND y læn
Hand feste en Iomfru bode deilig oc ven
LENE HACK den æddel oc hulde.
Hand agthed at giøre sit bryllup der
Did siegled saa fauffuer en brude fer
Da de komme vnder de vige
De hørde de klocker saa langt fra by
Der møtte dem thidinge sauffn oc ry
Den herre stoud aldt y lige.
Det er stour ynck at tencke der paa
Huad sorrig oc iammer mand hørde da
Der klagede huer sin vande
De kaste deris smycke oc skarlagen rød
Met sorrig beginge den herris død
Oc siegled' saa hiem til lande.
Men HER OLVF bleff sig bode gammel oc graa
Paa VALLØ monne den herre bo
Vaar DANMARCKIS RAAD met ærre
Aff hannem er kommen de fruer bold
Som VALLØ siden haffde y vold
Huis børn som bygger end derre.

✂ METTE min daatter bleff giffuen y hand
HER ERICH BANNER en rigens mand
Paa KALLØ hand lang tid boude.

✂ Aff hende er BANER met all deris køn
Søstre oc brødre, daatter oc søn
Som vide er kommen paa foude.

✂ ANNE fick sig en riddere goud
HER TYGE aff æddelig KRABBE bloud
Aff dennom er megtige børne
Aff ANNE hans daatter den RØNNOV art
Saa er fra HER OLVF oc IFVER nu klart
De BILDER paa ferne oc mørne.
Der vy det soe Gud vaar os blid
Vy vende der hen bode hierte oc flid
Hans hellige ord at styrcke
Oc hannem til ære oc os til gaffn
Da lode vi bygge forinden vor staffn
Paa VALLØ en skøner KIRCKE.
Oc siden hen vd aff Riget skreff
Oc finge fra ROM bode Bulle oc breff
Met Clerkenis raad oc minde
At bygge oppaa vort arffue gouds
I VALLØ BY som ligger der hous
Den Capel mand der monne finde.
Met flere slig gierning oc lofflig idret
Som aldrig bliffuer y DANMARCK forget
Men rømmis aff alle fromme
Der vi haffde leffuit saa mangen skøn dag
Bleff vi omsiger bode gammel oc suag
Saa monne oc døden komme.
I RANDERS y IVLLAND hen vid den fior
I GRAABRØDRE Closter som der da vaar
Der bleffue vy lagt y mulde.
Vore Siele de leffue y Himmerig.
Vort nauffn y Verden euindelig
Med slegt oc venner hin hulde.
Gud lade dem alle her bygge oc bou
Guds ære maa øgis, den slegt maa grou
Vort færneland holdis y ære.
Oc du vort æddeligt BILDE bloud
Gud verre dig euig oc altid goud
Dit hus hand daglige mere.

✂ Hand lade dig leffue y mange aar
Men nogen er til oc DANMARCK staar
Oc vogte dig fra ald fare.
Hand lade dig voxe femthusinde led
Met børn oc børnebørn hen paa red
Som grand y Solen hin klare.
Gud giffue dig fremgang hierte oc hell
Det kand euindelig gaa dig vell
I alle dine leffuende dage,
Gud øge dit agt oc lofflige nauffn
At voxe hans ære, oc DANSKE til gauffn
Med alle din gierning oc sage.
Hand holde offuer dig sin signede hand
Bekreffte dig met sin naade oc aand
Saa bliffuer du vel ved lige.
Gud verre dig stedtze oc altid blid
Oc giffue dig her oc til euig tid
Sin fred oc euige rige.