↩

Digte indlagt i: Danske Kongers Slectebog, 1622.

388
389

✂ Hi liger Vese aff Hetum by
Vnder aabna himlum oc vodum sky.

✂ - - -

✂ Konning Simle aff Findland gaff mig i vold,
Signe sin daatter den Frøcken bold,
Som hand Kong Gram haffde loffued.
Gram det fortrød oc lauffued sin sag,
Oc kom ret paa voris brøllups dag;
Paa lycken vilde hand voffued.
Hand var de Saxer vbekiend,
Oc ieg haffde ingen fare foruend,
Men leffde i lyst oc glæde.
Der slog hand mig, oc kom mig god,
Huem haffde den Konge der til fortrod
Oc helst paa fremmede stæde?

✂ - - -

✂ Fra Iulland kom en whyre mand,
Besuerred min Land oc Lyde,
Hand var kun aff ringe byrd oc stand,
Jeg tenckte det lidet kund' tyde.
Tosten hand heed; vor fredig oc fro,
Oc skaffed mig nock at gøre:
At vilde Jeg haffue fred eller ro
Jeg nød den alderig føre;
End ieg maatte loffue ham hielp oc bistand,
Mod Hading aff Danmarcks Rige.
Men hand bestod oss til Land oc Vand
Oc lagde Tosten i lige.

✂ - - -

✂ Jeg lod effter mig en Søn saa bold,
Som ieg haffde acted at giffue i vold,
Min Crone, med Land oc Rige.
Hand giorde sig op, med folck saa sterck
Imod Kong Helge aff Danmarck:
Men hand vilde hannem ey vige,
Leueret i Marcken, det vnge blod,

390

✂ En mectig Slactning oc lagd' vnder fod,
Hans kaastelig Folck oc mange.
Siden gick hand, med hannem allene i kreds
Der lauffued ey lycken det anderleds
Hand giorde ham veyen bange,
Oc slog hannem der oc lagde ham need,
Det tuingde mit hierte saa mange leed
At skeffnen var oss icke bedre.
Siden kalled mand Helge for seyer hand vand
Hundings bane i alle Land
Den ære kund' ingen ham vedre.

✂ - - -

✂ Mod Hotter Danners Konning god,
Rysted ieg mig til Hest oc fod,
Oc haffde saa vist i sinde:
At føre ham bode paa sorrig oc nød,
Jeg acted saa ringe huem det fortrød;
Naar ieg kunde seyeren vinde.
Saa frydig oc lystig ieg med hannem drog,
Men vforsictighed spilde mit tog,
Mig til bode spot oc skade.
Jeg myste mit folck; kom nep' der fra,
Dog vilde Kong Hotter ey effter mig staa
Der wi ham om leyde bade.
Wi giorde bod' fred oc forbond sterck;
Jeg miszfald siden den gierning oc verck
Jeg lysted' igen at voffue.
Thi tog hand fra mig Land oc Liff
Oc ødelagde min flode oc skib
Med Ild oc brendende Lue.

✂ - - -

✂ Kong Frode som Dane med hiertens attraa
Begerede lenge at leffue.
Der hand vor død oc falden dem fra
Saa sorgefuld huer mand bleffue
De vilde ey miste den Herre saa from,
Med jammer oc huer mands quide:

391

✂ Førde de hans Lig, tre Aar hen om
Med sig i Landen saa vide.
Her vnder mulde oc vaaden sky
Huiler den Herre med ære.
Hans Naffn der ganger aff vide Rhy
Men Verden til monne vere.

✂ - - -

✂ Ebbe oc Aaghe de hellede fro,
Siden de for hunger aff Skaane dro:
Da stædis de næst vorum gute Gutland.
Met gamle oc vnge baade quindum oc mand.
Deris Sneckum varum halff fierdum sti
Oc hundrum mandum inden huerum di.
De neffnede sig Vinnilender Jach siga kand,
Effter Ebbe som kom aff Vendelbo Land:
Meden Aaghe var enum Gøding køn,
Dog de vaarum baadum einum moders søner.
Wir tagum til vern baadum store oc smaa,
At de skulde ey vorum Landum naa.
De bade oss allum med quidendum røst,
Hed wi ville komme dennum til trøst.
Wi tockom til gisel høffuitzmendum baadum,
At de skuldum icke formecket raadum.
Saa duelde de nest Wsz, monedum toe,
De varum der veder saa mekut fro.
Wir lodum dennum følgum med Snecker thi,
Oc hundrede mandum inden huerum di,
Til Rylandum lodum de standum da,
Jach kand med sandum sigum fra,
Derum mact kundum ingen standum moed,
De vundem hæd Landum vnder derum foed.
Oc andrum Landum, huickum der laagum nest,
For liucken vaar dennum allum tidum best.
Der hoffuitzmandenum varum aff dødum quald,
Gaff de sig icke til lengrum taal.
Meden valdum til Konning einum fracker mand,
Hagelmunder hand hæd Jach siga kand.

392

✂ De Sloge de Langobarder indum derum Land,
Der bleff icke leffuend einum eniste mand.
Saa lode de sig Longobarder kaldum,
Pannonien bestridum de oc med aldum.
Oc togum saa nidum Vallandum der næst,
Der timedis dennum liucken allum best.
Hæd ier vel skreffuit hæd ier vel spurt
Huad de haffue sidum mandelichum giord.
Oc mest siden de indum Vallandum kom,
Hæd er vel kynd allum verdum om.
Fordi aff dennum leed mangen mand møde
Til Carls Keyser hin stora fick lagd dennum øde.

✂ *