Hostrup, C. DRIKKEVISE

DRIKKEVISE 1841. Mel. Hvis et godt Raad I følge vil.

Nu er det stille; han har os forladt,
Solen, den gamle Urostifter,
og i den tavse, kølige Nat
vil vi skride til svare Bedrifter.
Borgeren snorker alt, men vi -
vi gaa paa Perlefiskeri.

For os paa Bordet se vi et Hav,
Bølgerne vildt mod Kysten skummer;
med i sin dybe, skrækkende Grav
mangen kostelig Perle det rummer.
Se, hvor de funkle! Bølgen her
har laant dem af sit Gyldenskjær.

Bredden er stejl, det gaar vel ej saa nemt,
frejdig vi dog paa Fangsten drage:
Kjækhed og Haab og Lystighed og Skjæmt,
det er Perler, man ikke bør vrage.
Halsen er tør, og Lysten stærk. -
det glider nok, det store Værk!

Sej, mine Gutter, nu skal vi til Bunds!
Glasset det er vor Dykkerklokke,
458 dermed vi synke i den dybe Punsch,
hvor de funklende Perler os lokke.
Efter dem - rask! nu ned det gaar;
en Skaal for ham, der først dem naar!