Indhold
- GJENBOERNE
-
EN SPURV I TRANEDANS
- EN SPURV I TRANEDANS SANGSPIL (1846)
- PERSONER.
- FØRSTE AKT.
- ANDEN AKT.
- TREDIE AKT.
- FØRSTE SCENE.
- ANDEN SCENE.
- TREDIE SCENE.
- FJERDE SCENE.
- FEMTE SCENE.
- SJETTE SCENE.
- SYVENDE SCENE.
- OTTENDE SCENE.
- NIENDE SCENE.
- TIENDE SCENE.
- ELLEVTE SCENE.
- TOLVTE SCENE.
- TRETTENDE SCENE.
- FJORTENDE SCENE.
- FEMTENDE SCENE.
- SEXTENDE SCENE.
- SYTTENDE SCENE.
- ATTENDE SCENE.
- NITTENDE SCENE.
- TYVENDE SCENE.
- ENOGTYVENDE SCENE.
- TOOGTYVENDE SCENE.
- TREOGTYVENDE SCENE.
- FJERDE AKT.
-
EVENTYR PAA FODREJSEN
- EVENTYR PAA FODREJSEN SANGSPIL (1847)
- PERSONER.
- FØRSTE AKT.
- ANDEN AKT.
- TREDIE AKT.
- FJERDE AKT.
- INTRIGERNE
-
SOLDATERLØJER
- SOLDATERLØJER SANGSPIL (1849)
- PERSONER.
- FØRSTE SCENE.
- ANDEN SCENE.
- TREDIE SCENE.
- FJERDE SCENE.
- FEMTE SCENE.
- SJETTE SCENE.
- SYVENDE SCENE.
- OTTENDE SCENE.
- NIENDE SCENE.
- TIENDE SCENE.
- ELLEVTE SCENE.
- TOLVTE SCENE.
- TRETTENDE SCENE.
- FJORTENDE SCENE.
- FEMTENDE SCENE.
- SEXTENDE SCENE.
- SYTTENDE SCENE.*)
- ATTENDE SCENE.
- NITTENDE SCENE.
- TYVENDE SCENE.
- ENOGTYVENDE SCENE.
- TOOGTYVENDE SCENE.
- TREOGTYVENDE SCENE.
- FIREOGTYVENDE SCENE.
- FEMOGTYVENDE SCENE.
- SEXOGTYVENDE SCENE.
- SYVOGTYVENDE SCENE.
- OTTEOGTYVENDE SCENE.
- NIOGTYVENDE SCENE.
- TREDIVTE SCENE.
- ENOGTREDIVTE SCENE.
- TOOGTREDIVTE SCENE.
- TREOGTREDIVTE SCENE.
Alle forekomster
↩ Sangene spiller i det hele en meget stor Rolle i Hostrups Komedier; undertiden kan man nok synes, at der snarest er for mange af dem. De skal synges, ikke læses, og da dette Udvalg bringer Noderne, kan man selv forsøge. Hostrup var meget musikalsk, men han var ikke selv Komponist. Men han havde en ypperlig Hukommelse, hvad Melodier angik, og han fandt altid let, hvad han havde Brug for. Vi har hans egne Ord for, at Melodien var det primære, saa kom Teksten, og hans Melodivalg røber altid god Smag, hvad der just ikke var de øvrige Vaudevilledigteres stærkeste Side. Operamelodier, som ellers misbrugtes, holder han sig helst fra. En meget stor Plads 10 indtager derimod Bellmanns Melodier, baade dem fra »Fredmans epistlar« og dem fra »Fredmans sånger«. Allerede i »Recensenten og Dyret« havde Heiberg tyet til Bellman, og han havde fortsat dermed i de senere Vaudeviller. Under den skandinaviske Begejstringsbølge i 1840'erne kom Bellman for Alvor paa Mode, afgiver Stof baade til et Syngespil (Heibergs »Ulla skal paa Bal« 1845) og en Ballet (Bournonvilles »Bellman« 1844). Hostrup øser i høj Grad af denne Melodikilde i sine Stykker: 5 Melodier i »Genboerne«, 3 i »Intrigerne«, 8 i »En Spurv i Tranedans«, 7 i »Eventyr paa Fodrejsen«. Iøvrigt bruger han helst folkelige Viser eller yndede Smaasange Undtagelsesvis er der komponeret særlige Melodier til hans Stykker; saaledes skrev Vennen E. Bruun Melodien til »Man maa rejse tilfods« i »Eventyr paa Fodrejsen« og P. Heise satte Friersangen i »Soldaterløjer« i Musik. En Særstilling indtager »Soldaterløjer« med de mange smukke Sange af E. Horneman, »Den Gang jeg drog afsted«s Komponist. Hostrup fortæller, at Horneman stillede en Række hidtil ikke benyttede Melodier til hans Raadighed, og til dem skrev han saa sine Tekster.