Hostrup, C. Uddrag fra GJENBOERNE

Det var som Pokker! det var da en ganske fortræffelig Maade at rejse paa! Og nu dukker jeg 56 da op i en fremmed Familie ligesom en Aandeaabenbaring. Men man maa se at orientere sig. Jeg kan gjennem Dørsprækken observere, hvorledes Selskabet ser ud. Kigger derind. Der sidder aabenbart Manden for det hele, Hr. Smedemester Smidt, min ærede Vært, hvis Skaal nylig blev drukken. Han sidder i en ivrig Passiar med - nej hvem er dog det? Hans Ansigt er mig bekjendt - aa det er jo min Løjtnant fra i Middags. Paa den anden Side sidder min Ven, Smedesvenden med Løvefødderne. - Det er dog morsomt, at jeg kommer i et Hus, hvor jeg allerede er inde i Forholdene. Naa, saa den lille Rikke, han gaar og lirker med, er altsaa min smukke Gjenboerske? Men hvor er da Studenten, som skal drikkes paa Pelsen? det maa være ham der, som vender sig og taler med et Pigebarn - ja det er jo hende, Rikke, der staar bagved Bordet og formodentlig gjør Opvartning. Men hvad! - Basalt! jo det er ham, min dydige Kontubernal, som absolut skulde hen at spille Rambus med sin Onkel. Men hvordan Pokker er det gaaet til, at han kommer til at sidde derinde? Ja her vil blive Arbejde nok med at hitte Rede i alt det, men jeg har da ogsaa et godt Otium til Kontemplation, for jeg skal jo være usynlig! Jeg usynlig! Ser ned ad sig. Hahaha! hvis man ikke allerede var vant til Urimeligheder, skulde man bande paa, at det var Løgn. Hvor skal jeg faa det Problem klaret? Til Publikum. Hør Godtfolk! vil I nu oprigtig sige, om I kan se mig! - Med dem er der intet Udkomme, de siger ikke et Muk.