SCEN. 7.
Sganarell. Dorothea.
- ✂
- SGANARELL
-
Jeg lovede at viise jer nogle Sørge-Vers, Mammeselle, men jeg erindrede siden, at jeg har ingen giort. Det er ogsaa noget gemeent nu at være Poet, thi jeg troer, her er lige saa mange Vers-magere i Byen, som der er Fluer i September Maaned; tilmed saa veed jeg ikke, om Melampe er død.
- ✂
- DOROTHEA
-
Ney, hun lever endnu.
- ✂
- SGANARELL
-
Hvor er hun da?
- ✂
- DOROTHEA
-
hun vil gaae.
Gak fra mig, din vanartige 67 Skielm! jeg vil ikke sige det; jeg skal ikke sige det, om man end legger mig paa Pinebænken.
- ✂
- SGANARELL
-
følger efter hende.
Aa min allerkiæreste Dorthe, siig mig det.
- ✂
- DOROTHEA
-
Ikke om du gav mig all Verdens Guld.
- ✂
- SGANARELL
-
I veed jo, at jeg kand tie.
- ✂
- DOROTHEA
-
Bort, bort, du frister mig kun forgiæves.
- ✂
- SGANARELL
-
Siig mig kun den Persons første Bogstav, i hvis Eye den er.
- ✂
- DOROTHEA
-
Hverken den første eller den sidste.
- ✂
- SGANARELL
-
Saa maa I da gierne beholde det hos jer selv.
Han gaaer.
- ✂
- DOROTHEA
-
Hør Sganarell!
- ✂
- SGANARELL
-
Jeg er ikke nysgierig.
- ✂
- DOROTHEA
-
Vil du da beholde det hos dig selv?
- ✂
- SGANARELL
-
Naar jeg intet faaer at vide, saa har jeg ingen Fristelse.
- ✂
- DOROTHEA
-
Nu skal du vide det, om du blev gall.
Sganarell holder for Ørene, hun tar Haanden fra og raaber:Leanders Tiener har practiseret den bort til Lucilia.
- ✂
- SGANARELL
-
Jeg vidste nok, hvordan man skal bære sig ad, naar man vil ha noget at vide af Fruentimmer. Men Dorothea, det er en forskrækkelig Tidende. Det er best, at vi tier dermed.
- ✂
- DOROTHEA
-
Ney nu maa det ud. Nu er der alt kommer* Hull paa mig.