- ↩
- HENRICH.
-
Jeg faaer vist en Ulykke, jeg har været saa længe borte, men jeg kunde min Troe ikke faae Dantze-Skoene før færdig. Skoemagere ere vel got ærligt Folk, men det er noget menneskeligt hos dem, at de gierne lyver; Herrens Skoemager er, min Troe, saa habil derudi, som han kunde have været fød midt i Kloster-Stræde i Kiøbenhavn. Skræddere og Skoemagere maa endelig have nogle Siæle og Saligheder i Reserve, ellers maatte jo Fanden længe siden have giort Ende paa dem. Dog jeg Taasse, jeg staaer her og snakker hen i Taaget, jeg erindrer ikke, at der er ingen Diævel til. Af de Tanker er min Herre Leander, af de Tanker er jeg og med for Selskabs skyld. Naar Tienneren er som hans Herre, og Discipelen som hans Mester, saa er han fuldkommen. Hvad vil jeg Stymper, som kand hverken læse eller skrive, randsage udi Religions-Sager? Naar jeg troer, hvad min Herre troer, saa synes mig jeg har en god Samvittighed. Jeg seer alle andre Folk giør det samme: Cardinaler og Bisper troer, hvad Paven troer, Hofmænd, hvad Keisere, Konger og Førster troer, Borgere, hvad Bormester og Raad troer, Bønder, hvad Fogder troer, og Fogden igien, hvad Herren paa Hovedgaarden troer. Man merker jo, at, naar en Første blir Catholsk, saa blir og Hofmændene Catholske; Som Herremændene paa Landet, saa Ridfogderne, saa Bønderne. Jeg har for min Part nu ingen anden Troe, end 166 at Nille er en Skiøge, thi den Troe fik jeg i Hænderne sidst, da jeg agerede Diævel. Det var en forbandet Historie; men jeg legger den paa Hiertet, jeg vil ikke agte det Skarn meere. Men hvad er det jeg her seer? Hvor kommer det, at Herren ligger saa paa Gulvet?