Holberg, Ludvig Uddrag fra DEN ELLEFTE JUNII

HENRICH

Ej Snak, en ung Person paa 22 Aar skulde ingen Kiærlighed føle, det er en god Snak, besynderlig, naar han bliver opmuntret af et listigt Fruentimmer! Jeg vil være dig Mand for, at han skal blive forliebt; thi jeg selv skal bestyrke ham deri, saasom han har Fortroelighed til mig. Naar vi nu har bragt ham dertil - - - Resten finder jeg nok paa siden, naar jeg faaer Stunder at betænke mig; lad os kuns faae ham i Huset først, saa skal jeg overlegge Sagen videre med dig.