Holberg, Ludvig JEPPE PAA BIERGET

JEPPE PAA BIERGET Eller DEN FORVANDLEDE BONDE Comoedie udi fem Acter

224

Hoved-Personerne udi Comoedien

  • JEPPE PAA BIERGET
  • NILLE
    hans Hustrue
  • BARON NILUS
  • HANS SECRETEER
  • JACOB SKOEMAGER
  • DOMMEREN
225

Jeppe paa Bierget
Indledning

Hvor Holberg omtaler Opførelsen, i Teatrets første Sæson, af denne Komedie, priser han Titelrollens Indehaver, der hed Johan Wibe Gram, fordi han saa naturligt spillede en sjællandsk Bonde. Holberg henviser desuden til Kilden for den Historie, som han - med saa stort Mesterskab - har dramatiseret. Det er den tyske Jesuit Jacob Bidermanns fingerede Rejsebeskrivelse paa Latin, Utopia (1640). I den Morale, som Holberg afslutter Komedien med, lyder det:

Af dette Eventyr vi, kiære Børn, maa lære -

Ordet Eventyr sigter her til de mærkelige Hændelser, som Jeppe i Komediens Løb kommer ud for. Det er nu morsomt, at de virkelig hører hjemme i de klassiske Eventyrs Verden, en vidt udbredt Fortælling om en Hersker, som for en Stund sætter en Undersaat i sit Sted, uden at denne véd hvordan. I Tusind og én Nat fortæller Eventyrfortællersken Scheherezade, fra 622.-653. Nat om en ung og lystig Mand, Abul-Hassan, som en Dag inviterer en tilfældig Mand hjem til sig, uden at vide, at det er den forklædte Kalif Harun Al-Raschid. Da den Fremmede spørger, om Abul-Hassan har et Ønske, siger Værten, at han gerne vilde afstraffe Distriktsforstanderen og nogle andre gamle og onde Folk. Ved Hjælp af et Sovepulver faar Kaliffen Abul-Hassan i dyb Søvn; han vaagner op i Kaliffens Seng. Efter denne Opvaagnens klassiske Forvirring føres Abul-Hassan til Tronsalen for at holde Rettergang, og skønt han aldrig havde haft Lejlighed til at høre om 226 saadanne Sager, var han ikke et Øjeblik i Forlegenhed, men udtalte sig med saa megen Takt og Retfærdighed, at Kaliffen, der var skjult til Stede, var fuld af Beundring og Forbavselse. Abul-Hassan glemmer heller ikke, som de Troendes Behersker, at sende 1000 Guldstykker til sin Moder og lade den slemme Distriktsforstander og hans Fæller martre til døde. Efter et pragtfuldt Maaltid og Dans af skønne Haremsdamer vender Abul-Hassan tilbage til sin Virkelighed. Men her slutter det østerlandske Eventyr ikke. Abul-Hassan tror haardnakket, at han stadig er Kaliffen, spærres inde som sindssyg og piskes med Okseremme. Kaliffen tager ham da atter til Hoffet, gør ham til sin Broder og stadige Ledsager. Abul-Hassan ægter en smuk Hofdame, men da Kaliffen glemmer at bevilge de Nygifte Apanage, finder Abul-Hassan paa, at de skal agere skindøde for at minde Herskeren om hvad de betyder for ham! Den muntre Plan lykkes - og saa slutter Eventyret om Abul-Hassan i Kaliffens Seng. Det er egnet til at udvide Synet paa vor egen Jeppes Vid, Uforstand og Brutalitet.

Litteratur.Bogen om Tusind og én Nat. Paa Dansk ved C. E. Falbe-Hansen, Bind XV, 1949, S. 18-92. - Kare Foss: Konge for en Dag, Oslo 1946.

227

ACTUS I

SCEN. 1.

NILLE

Jeg troer neppe, at der er saadan doven Slyngel i det heele Herret, som min Mand; jeg kand neppe faae ham vaagen, naar jeg trækker ham efter Haaret af Sengen. I Dag veed nu den Slyngel, at det er Torv-Dag, og dog alligevel ligger og sover saa længe. Hr. Poul sagde nyelig til mig: Nille! du est alt for haard mod din Mand, han er og bør dog være Herre i Huset; men jeg svarede ham: Nej! min gode Hr. Poul! dersom jeg vilde lade min Mand regiere i Huset et Aar, saa fik hverken Herskabet Land-Gilde eller Præsten Offer, thi han skulde i den Tid drikke op alt hvad der var i Huset; skulde jeg lade den Mand raade i Huset, der er færdig at sælge Boeskab, Kone og Børn, ja sig selv, for Brændeviin? hvorpaa Hr. Poul tiede gandske still, og strøg sig om Munden. Ridefogden holder med mig og siger: Moerlille! agt du kun ikke hvad Præsten siger. Der staaer vel i Ritualen, at du skal være din Mand 228 hørig og lydig, men derimod staaer der i dit Fæstebrev, som er nyere end Ritualen, at du skal holde din Gaard ved lige, og svare din Land-Gilde, hvilket du umueligt kand giøre, dersom du ikke trækker din Mand hver Dag efter Haaret og prygler ham til Arbeide. Nu trækkede jeg ham af Sengen, og gik ud i Laden at see hvordan Arbeidet gik for sig; da jeg kom ind igien, sad han paa Stolen, og sov med Buxerne, reverenter talt, paa det ene Been, hvorudover Crabasken strax maatte af Krogen, og min gode Jeppe smørres, til han blev fuldkommen vaagen igien. Det eeneste, som han er bange for, er Mester Erich (saa kalder jeg Crabasken.) Hej Jeppe! er din Fæhund endnu ikke kommen i Klæderne? har du Lyst at tale med Mester Erich end engang? hej Jeppe! her ind!

SCEN. 2

Jeppe. Nille.

JEPPE

Jeg maa jo have Tid at klæde mig, Nille! jeg kand dog ikke gaae som et Sviin foruden Buxer og Trøje til Byen.

NILLE

Har du, Skabhals, ikke kundet tage ti par Buxer paa dig, siden jeg vækkede dig i Maares?

JEPPE

Har du lagt Mester Erich fra dig Nille?

NILLE

Ja jeg har, men jeg veed strax hvor han er at finde igien, dersom du ikke er hurtig. Her hid! see hvor han kryber. Her hid! du skal til Byen at kiøbe mig to Pund grøn Sæbe; see der har du Penge dertil. Men hør! hvis du inden fire Timer ikke er her paa Stedet igien, da skal Mester Erich dantze Polsk Dantz paa din Ryg.

JEPPE

Hvor kand jeg gaae fire Miil i fire Timer, Nille?

NILLE

Hvem siger, du skal gaae? du Hanrej! Du skal løbe. Jeg har engang sagt Dommen af, giør nu hvad dig lyster.

229

SCEN. 3

JEPPE

alleene. Nu gaaer den Soe ind, og æder Froekost, og jeg stakkels Mand skal gaae fire Miil og faaer hverken Vaat eller Tørt; kand nogen Mand have saadan forbandet Kone som jeg har? jeg troer virkelig, at hun er Søskende Barn til Lucifer. Folk siger vel i Herredet, at Jeppe drikker, men de siger ikke, hvorfor Jeppe drikker; thi jeg fik aldrig saa mange Hug i ti Aar, jeg var under Malicien, som jeg faaer paa een Dag af den slemme Qvinde. Hun slaaer mig, Ridefogden driver mig til Arbeid som et Beest, og Degnen giør mig til Hanrej. Maa jeg da ikke vel drikke? maa jeg da ikke bruge de Midler, som Naturen giver os at bortdrive Sorg med? Var jeg en Taasse, saa gik saadant mig ikke saa meget til Hierte, saa drak jeg ej heller ikke; men det er en afgiort Ting, at jeg er en vittig Mand, derfor føler jeg saadant meer end en anden, derfor maa jeg og drikke. Min Naboe Moons Christoffersen siiger tit til mig, saasom han er min gode Ven: Fanden fare i din tykke Mave, Jeppe! du maatte slaae fra dig, saa blev Kiellingen nok god. Men jeg kand ikke slaae fra mig for tre Aarsagers skyld. Først, fordi jeg har ingen Corasie. For det andet, for den forbandede Mester Erich, som hænger bag Sengen, hvilken min Ryg ikke kand tænke paa uden han maa græde. For det tredie, efterdi jeg er, uden at rose mig selv, et ejegot Gemyt, og en god Christen, som aldrig søger at hevne mig, endogsaa ikke paa Degnen, som sætter mig et Horn paa efter et andet; thi jeg offrer ham hans 3 Hellige-Dage derfor oven i Kiøbet, da der er ikke den Ære i ham at give mig et Kruus Øll det heele Aar. Intet gik mig meer til Hierte end de spidige Ord, som han gav mig forgangen Aar; thi, da jeg fortaalte, at en vild Tyr, som aldrig frygtede noget Menneske, engang blev bange for mig, svarede han: Kandst du ikke begribe det Jeppe? Tyren saae, at du havde større Horn end den selv havde, og derfor ikke holdt raadeligt 230 at stanges med sin Overmand. Jeg kræver jer til Vidne got Folk, om ikke saadane Ord kunde trænge en ærlig Mand til Marv og Been. Jeg er dog saa skikkelig, at jeg har aldrig ønsket Livet af min Kone. Tvert imod, da hun laae syg af Guulsot i Fior, ønskede jeg, at hun maatte leve; thi som Helvede er allereede fuld af onde Qvinder, kunde Lucifer, maa skee, skikke hende tilbage igien, og saa blev hun endda værre end hun er. Men om Degnen døde, vilde jeg glæde mig, saa vel paa mine egne Vegne som paa andres; thi han giør mig kun Fortræd og er Meenigheden til ingen Nytte. Det er en u-lærd Diævel; thi han duer ikke til at holde ringeste Tone, end sige støbe et ærligt Voxlys. Ney da var hans Formand, Christoffer, anden Karl. Han tog Troen over fra tolv Degne i sin Tiid, saadan Stemme havde han. Engang sat jeg mig dog for at bryde over tverts med Degnen, som Nille selv hørte derpaa, da han skieldte mig for Hanrej, og sagde: Fanden være din Hanrej, Mads Degn! Men hvad skeede? Mester Erich maatte strax af Veggen, og skille Trætten, og blev min Rygg saa brav tærsket af min Hustrue, at jeg maatte bede Degnen om Forladelse, og takke ham, at han, som en velstuderet Mand, vilde giøre mit Huus den Ære. Siden den Tid har jeg aldrig tænkt paa at giøre Modstand. Ja! ja! Moons Christoffersen! du og andre Bønder har got ved at sige, hvis Koner har ingen Mester Erich liggende bag Sengen. Havde jeg et Ønske i Verden, saa vilde jeg bede, at min Kone enten ingen Arme havde, eller jeg ingen Rygg; thi Munden maa hun bruge saa meget som hun gider. Men jeg maa gaae til Jacob Skoemager paa Vejen, han tør nok give mig for en Skilling Brændeviin paa Credit; thi jeg maa have noget at ledske mig paa. Hej! Jacob Skoemager! er du opstaaen? luk op, Jacob!

        

231

SCEN. 4

Jacob Skoemager i blotte Skiorte. Jeppe.

JACOB

Hvo Pokker vil her ind saa tilig?

JEPPE.

God Morgen, Jacob Skoemager!

JACOB.

Tak Jeppe! du est saare tilig paa færde i Dag.

JEPPE.

Lad mig faae for en Skilling Brændeviin, Jacob!

JACOB.

Ja nok, flye mig Skillingen.

JEPPE.

Du skal i Morgen faae den, naar jeg kommer tilbage.

JACOB.

Jacob Skoemager skienker ikke paa Borg; jeg veed du har jo sagte en Skilling eller to at betale med.

JEPPE.

Skam der har, Jacob, uden nogle Skillinger, min Hustru flyede mig at kiøbe noget for i Byen.

JACOB.

Jeg veed du kand jo tinge to Skilling af paa de Varer du kiøber. Hvad er dit Kiøbmandskab?

JEPPE.

Jeg skal kiøbe to Pund grøn Sæbe.

JACOB.

Ej kandstu ikke sige, at du gav en Skilling eller to meere for Pundet end du gier?

JEPPE.

Jeg er saa bange min Hustru faaer det at vide, saa faaer jeg en Ulykke.

JACOB.

Snak! hvor skulde hun faae det at vide? Kandst du ikke sværge paa, at du udgav alle Pengene? Du est saa dum som et Fæe.

JEPPE.

Det er sandt nok, Jacob, det kand jeg endelig giøre.

JACOB

Flye hid din Skilling da.

JEPPE

See der! men du maa give mig en Skilling tilbage.

JACOB

kommer med Glasset, drikker ham til. Singot,

Jeppe.

JEPPE

Du drak som en Skielm.

JACOB

Ej! jeg veed, det er jo Sædvane, at Verten drikker Giesterne til.

JEPPE.

Jeg veed det nok, men Skam faae den der først fandt paa den Sædvane. Din Skaal, Jacob.

JACOB.

Tak, Jeppe! Du kommer til at tage for den anden Skilling med, du kand dog ikke bringe den tilbage; uden 232 du vil have et Glas Brændeviin til gode, naar du kommer igien. Thi jeg har min Troe ingen eeneste Skilling.

JEPPE

Skam der giør! skal den fortæres, saa skal det strax skee, paa det jeg kand føle, at jeg faaer noget i Maven; men drikker du ogsaa deraf, saa betaler jeg intet.

JACOB

Singot, Jeppe.

JEPPE

Gud bevare vore Venner, og Skam faae alle vore U-venner. Det giorde got i Maven. Ach! Ach!

JACOB

Lykke paa Reisen, Jeppe!

JEPPE

Tak, Jacob Skoemager.

SCEN. 5

JEPPE

alleene. Blir lystig og begynder at synge: En hvid Høne og en broget Høne, De satte sig op mod en Hane etc.

Ach! gid jeg turde drikke for en Skilling endnu. Ach! gid jeg turde drikke for en Skilling endnu. Jeg troer jeg giør det. Nej! der blir en Ulykke af. Kunde jeg kun først faae Kroen af Sigte, saa havde jeg ingen Nød, men det er ligesom een holder mig tilbage. Jeg maa der ind igien. Dog hvad er det du giør, Jeppe? Jeg seer Nille ligesom staaer mig for Vejen med Mester Erich i Haanden. Jeg maa vende om igien. Ach! gid jeg torde drikke for en Skilling endnu. Min Mave siger, du skal, min Rygg, du skal ikke; hvem skal jeg nu giøre imod? Er ikke min Mave meere end min Rygg? jeg meener jo. Skal jeg banke paa? Hej! Jacob Skoemager, herud! Men den forbandede Qvinde kommer mig igien for. Vilde hun kun saaledes slaae, at Rygg-Beenene fik ingen Skade, skyttede jeg Fanden om det; men hun slaaer som -- --- Ach, Gud bedre mig arme Mand! hvad skal jeg giøre? Tving din Natur, Jeppe! Er det ikke en Skam, at du skulde styrte dig i Ulykke for et lumpen Glas Brændeviin? Ney! det skal ikke skee denne gang, jeg maa fort. Ach! gid jeg torde drikke kun for en Skilling 233 endnu. Det var min Ulykke, at jeg først fik Smag derpaa, nu kand jeg ikke komme afsted. Fort Been! Drollen skal splide jer ad, om I ikke gaaer. Ney de Carnalier vil saa mari ikke. De vil til Kroen igien. Mine Lemmer fører Kriig med hinanden: Maven og Beenene vil til Kroen, og Ryggen til Byen. Vil I gaae I Hunde! I Bestier! I Skabhalse! Ney Pokker fare efter dem, de vil til Kroen igien; jeg har meere Møye med mine Been at faae dem til at gaae fra Kroen, end med mit broget Hors at faae det fra Stalden. Ach! gid jeg torde kun drikke for een eneste Skilling endnu. Hvem veed, om Jacob Skoemager ikke tør borge mig for en Skilling eller to, naar jeg beder ham meget derom. Hej Jacob! nok et Glas Brændeviin for to Skilling.

SCEN. 6

Jacob. Jeppe.

JACOB

See Jeppe! est du kommen tilbage? Jeg tænkte nok, at du fik for lidt. Hvad vil en Styver Brændeviin forslaae? det kand jo ikke komme neden for Halsen.

JEPPE

Det er sandt Jacob! Lad mig faae end for en Styver. Sagte. Naar jeg først har drukket, saa faaer han vel at borge mig, enten han vil eller ey.

JACOB

Her er en Styver Brændeviin, Jeppe! men Pengene først.

JEPPE

Du kand jo sagt borge mig, mens jeg drikker, som der staaer i Ordsproget.

JACOB

Vi agter ingen Ordsprog, Jeppe. Vil du ikke betale forud, saa faaer du ikke en Taar; vi har forsvoret at borge nogen, ikke engang Ridefogden selv.

JEPPE

grædende. Kand du ikke sagte borge mig? jeg er jo en ærlig Mand.

JACOB

Ingen Borgen.

JEPPE

Der har du en Styver da, din Prakker! Nu er det giort; drik nu, Jeppe! Ach det giorde got.

JACOB

Ja det kand bage en Skielm indvortes.

234
JEPPE

Det er det allerbeste med Brændeviin, at man faaer saadan Corasie derefter. Nu tænker jeg ikke meere hverken paa min Hustrue eller Mester Erich, saa blev jeg forandret af det sidste Glas. Kand du den Viise? Jacob!

Liden Kirsten og Hr. Peder de sat over Bord, Peteheia!
De talte saa meget skiendeligt Ord, Polemeia!
Om Sommeren synger den lystige Stær, Peteheia!
Fanden ta Nille den Akker-Mær, Polemeia!
Jeg gik ud i grønnen Lund, Peteheia!
Degnen det er en Rakker-Hund, Polemeia!
Jeg satte mig paa min abelgraae Hest, Peteheia!
Degnen det er en Rakker-Beest, Polemeia!
Om I vil vide min Hustrues Navn, Peteheia!
Da heeder hun: faae Last og Skam, Polemeia!
Den Viise har jeg selv giort, Jacob!

JACOB

Du har Fanden heller.

JEPPE

Jeppe er ikke saa taabelig som du meener; jeg har ogsaa giort en Viise om Skoemagerne, som gaaer saaledes:

Skoemageren med sin Bass og Fiol, Philepom, Philepoml

JACOB.

Ej du Nar! den er giort over Spillemænd.

JEPPE.

Ja, det er sandt. Hør, Jacob! giv mig nok for en Styver Brændeviin.

JACOB.

Got! nu kand jeg see, du er en smuk Mand, som under mit Huus en Skilling.

JEPPE

Hej Jacob! giv mig kun for fire Skilling.

JACOB.

Ja vel.

JEPPE
siunger igien.

Jorden drikker Vand,
Havet drikker Soel,
Soelen drikker Hav,
Alting i Verden drikker:
Hvorfor maa jeg daa
Ey drikke ligesaa?

235
JACOB

Singot, Jeppe.

JEPPE

Mir zu.

JACOB

Godtaar med Halvparten.

JEPPE

Ich tank ju, Jacob! drik man dat dig di Dyvel haal, dat ist dig vell undt.

JACOB

Jeg hører, at du kand snakke Tydsk, Jeppe!

JEPPE.

Ja vist, det er saa gammel dat; men jeg snakker det ikke gierne, uden jeg er fuld.

JACOB.

Ja saa snakker du det dog i det ringeste eengang om Dagen.

JEPPE.

Jeg har været 10 Aar under Malicien, og skulde ikke forstaae mine Sprog?

JACOB.

Jeg veed det nok Jeppe! vi har jo været i Companen sammen i to Aar.

JEPPE.

Det er sandt, nu erindrer jeg det. Du blev jo hengt engang, da du løb bort ved Wismar.

JACOB.

Jeg skulde henges, men jeg fik Pardon igien. Saa nær hielper saa mangen Mand.

JEPPE.

Det var Skade du blev ikke hengt, Jacob. Men var du ikke med i den Auction, som stod paa den Heede, du veedst vel selv?

JACOB.

Ej! hvor har jeg ikke været med?

JEPPE.

Jeg glemmer aldrig den første Psalme Svensken skiød. Jeg troer der faldt paa eengang 3000, om jeg sagde 4000 Mænd. Das ging fordyvled zu, Jacob! du kanst wol das ihukommen. Ich kan nicht negten, daß ik jo bange var in dat Slag.

JACOB.

Ja, ja! Døden er haard at gaae paa; man er saa Gudsfrygtig, naar man gaaer imod Fienden.

JEPPE.

Ja det er sandt; jeg veed ikke hvoraf det kand komme. Thi jeg laae og læste den heele Nat, førend Auctionen skulde staae, i Davids Psaltkar.

JACOB.

Jeg undrer mig over, at du, som har været Soldat tilforn, lader dig cujonere af din Hustrue.

JEPPE.

Jeg! gid jeg kun havde hende hid, saa skulde du see hvor jeg skulde bastenere hende. Nok et Glas,

Jacob! jeg har endnu 8 Skilling tilbage, og naar de ere 236 opdrukne, drikker jeg paa Borg. Lad mig faae et Kruus Øll ogsaa.

In Leipsig var en Mand,
In Leipsig var en Mand,
In Leipsig var en Læderen Mand,
In Leipsig var en Læderen Mand,
In Leipsig var en Mand,
Die Mand han nam en Fru etc.

JACOB

Singot, Jeppe.

JEPPE

Hej! He- --- j! He--- Din Skaal og min Skaal og alle gode Venners Skaal, He - - - He - - - j!

JACOB

Vil du ikke drikke Rifogdens Skaal?

JEPPE

Jo nok, giv mig for en Skilling endnu. Rifogden er en skikkelig Mand; Naar vi stikker ham en Daler i Næven, giør han sin Saligheds Eed for Herskabet, at vi ikke kand betale Land-Gilde. En Skielm der nu har fleere Penger; du borger mig nok for en Styver eller to.

JACOB

Nej Jeppe! du taaler ikke at drikke meer nu. Jeg er ikke den Mand, der vil, at Giæsterne skal overvælde sig i mit Huus, og drikke meer end de har got af. Jeg vil heller miste min Næring; thi det er en Synd.

JEPPE

Hej! nok for en Styver.

JACOB

Nej Jeppe, nu skiænker jeg ikke meer; tænk, at du har en lang Vej at gaae.

JEPPE

Hundsvot, Caronie, Beest, Slyngel, Hej, He--- i--i.

JACOB

Far vel Jeppe! Lykke paa Reisen.

SCEN. 7

JEPPE

alleene. Ach Jeppe! du est fuld som et Beest. Mine Been vil ikke bære mig. Vil I staae eller ey I Carnalier? Hej saa! Hvad er Klokken? Hej Jacob Hundsvot Skuster! Hej! nok for en Styver! Vil I staae I Hunde! Ney Drollen far efter mig om de vil staae. Tak, Jacob Skoemager! lad os faae en frisk. Hør, Cammerat! hvor gaaer 237 Vejen til Byen? Staae, siger jeg; see! Beestet er fuld. Du drak som en Skielm, Jacob! er det for en Styver Brændeviin? - - Du maaler som en Tyrk.

Medens han saa taler, falder han om og bliv liggende.

SCEN. 8

Baron Nilus. Secreteren. Cammer-Tiener. 2 Laqveier.

BARONEN

Det lader sig ansee i Aar til et frugtbar Aar; see engang hvor tyk Byggen staaer.

SECRETEREN

Ja det er sandt, Eders Naade! men det betyder, at en Tønde Bygg vil ikke komme høyere i Aar end til 5 Mark.

238
BARONEN

Det vil intet sige. Bønderne staaer sig dog altid bedre udi de gode Tider.

SECRETEREN

Jeg veed ikke hvordan det er, Eders Naade! Bønderne klage sig dog altid og vil have Sædkorn, enten Aaret er frugtbar eller ey. Naar de har noget, saa drikker de desmeere. Her boer en Kroemand i Naboe-Lauget, som heeder Jacob Skoemager, som hielper mægtig til at giøre Bonden fattig; de siger, at han kommer Salt i sit Øll, at de skal tørste, jo meere de drikker.

BARONEN

Den Karl maa vi have afskaffet. Men hvad er det som ligger paa Vejen? Det er jo en død Mand. Man hører ikke andet end Ulykke. Spring een hen og see hvad det er.

1. LAQVEI.

Det er Jeppe paa Bierget, som har den onde Kone. Hej op Jeppe! Ney han vaagner ikke op, om vi sloge og trækkede ham efter Haaret.

BARONEN

Lad ham kun blive, jeg havde nok Lyst at spille en Comoedie med ham. I plejer at være frugtbar paa Inventioner, kand I nu ikke hitte paa noget, som kand divertere mig?

SECRETEREN

Mig siunes, at det blev artigt, om man bandt en Papiirs-Krave om hans Hals, eller klippede Haaret af ham.

CAMMER-TIENEREN

Mig siunes, at det var endnu artigere, om man smurte hans Ansigt over med Blek, og udsatte saa nogen, at eftersee, hvorledes hans Kone tog imod ham, naar han kom hiem i den Positur.

BARONEN

Det er got nok. Men hvad gielder, at Erich hitter paa noget, som er artigere. Siig frem din Meening, Erich.

ERICH LAQVEI

Jeg holder for, man skulde klæde ham gandske af, og legge ham i Herrens beste Seng, og om Morgenen, naar han vaagnede, stille os alle an mod ham, ligesom han var Herren paa Gaarden, saa at han ikke skulde vide, hvorledes han var snoet eller vendt. Og, naar vi saaledes havde faaet ham i de Tanker, at han 239 var Baronen, skulde vi drikke ham ligesaa drukken igien, som han nu er, og legge ham i sine gamle Klæder paa denne samme Møding. Hvis saadant med Forstand blev exeqveret, vilde det have en underlig Virkning, og han vilde bilde sig ind, enten at have drømt om saadan Lyksalighed, eller at have virkelig været i Paradis.

        

240
BARONEN

Erich! du est en stor Mand, og derfor har ikke uden store Anslage. Men end om han vaagnede op i det samme?

ERICH

Det er jeg vis paa, at han ikke giør, Eders Naade; thi denne samme Jeppe paa Bierget er en af de stærkeste Sovere i det heele Herret. Man forsøgte forgangen Aar at hefte en Raqvet bag ved hans Nakke, men, da Raqveten gik løs, vaagnede han derfor ikke op af sin Søvn.

BARONEN

Lad os da giøre det. Slæber ham strax bort, fører ham i en fiin Skiorte, og legger ham i min beste Seng.

241

ACTUS II

SCEN. 1

JEPPE

Forestilles liggende udi Baronens Seng med en Gyldenstykkes Slaap-Rok for Stolen; han vaagner og gnikker sine Øyne, seer sig om og blir forskrækket, gnikker sine Øyne igien, tar paa sit Hoved og faaer en Guldbroderet Nat-Hue i Haanden; han smør Spøt paa sine Øyne, og gnikker dem igien, vender nok Huen om, og beskuer den, seer paa sin fiine Skiorte, paa Slaap-Rokken, paa alting, har underlige Grimacer. Imidlertid spilles en sagte Music, hvorved Jeppe legger Hænderne sammen, og græder; naar Musiqven har ende, begynder han at tale:

Ej! hvad er dog dette? Hvad er dette for en Herlighed, og hvordan er jeg kommen dertil? Drømmer jeg, eller er jeg vaagen? Ney, jeg er gandske vaagen. Hvor er min Kone, hvor er mine Børn, hvor er mit Huus, og hvor er Jeppe? Alting er jo forandret, jeg selv med. Ej! hvad er dog dette? hvad er dog dette?

Raaber sagte og frygtsom. Nille! Nille! Nille! jeg troer, at jeg er kommen i Himmerig, Nille! og det gandske uforskyldt. Men, mon det er jeg? Mig synes ja, mig synes ogsaa ney. Naar jeg føler paa min Rygg, som endnu er øm af de Hug, jeg har faaet, naar jeg hører mig tale, naar jeg føler paa min huule Tand, synes mig, det er jeg. Naar jeg derimod seer paa min Hue, min Skiorte, paa all den Herlighed, som er mig for Øynene, og jeg hører den liflige Musiqve, saa Drollen splide mig ad om jeg kand faae i mit Hoved, at det er jeg. Ney det er ikke jeg; jeg vil tusinde gange være en Carnalie om det er. Men mon 242 jeg ikke drømmer? Mig synes dog ney. Jeg vil forsøge at knibe mig i Armen; giør det da ikke ondt, saa drømmer jeg, giør det ondt, saa drømmer jeg ikke. Jo jeg følede det, jeg er vaagen; vist er jeg vaagen, det kand jo ingen disputere mig, thi var jeg ikke vaagen, saa kunde jeg jo ikke - - - - Men hvorledes kand jeg dog være vaagen, naar jeg ret betænker alting? Det kand jo ikke slaae feil, at jeg jo er Jeppe paa Bierget; jeg veed jo, at jeg er en fattig Bonde, en Træl, en Slyngel, en Hanrej, en sulten Luus, en Madike, en Carnalie; hvorledes kand jeg tillige med være Keyser og Herre paa et Slot? Ney det er dog ikkun en Drøm. Det er derfor best, at jeg har Taalmodighed, indtil jeg vaagner op.

Musiqven begynder paa nye, og Jeppe falder i Graad igien. Ach! kand man dog høre saadant i Søvne? det er jo ikke mueligt. Men er det en Drøm, saa gid jeg aldrig maatte vaagne op, og er jeg gall, saa giv jeg aldrig maatte blive viis igien; thi jeg vilde stevne den Doctor, der curerede mig, og forbande den, der vækkede mig. Men jeg hverken drømmer eller er gall, thi jeg kand komme alting ihu, som mig er vederfaret; jeg erindrer jo, at min Salig Far var Niels paa Bierget, min Far-Far Jeppe paa Bierget, min Hustrue heeder jo Nille, hendes Crabask Mester Erich, mine Sønner Hans, Christoffer og Niels. Men see! nu har jeg fundet ud hvad det er: det er det andet Liv, det er Paradiis, det er Himmerig; jeg, maa skee, drak mig ihiel i Gaar hos Jacob Skoemager, døde, og kom strax i Himmerig. Døden maa dog ikke være saa haard at gaae paa, som man bilder sig ind; thi jeg følede intet der til. Nu staaer maa skee Hr. Jesper denne Stund paa Prædike-Stolen og giør Liig-Prædiken over mig, og siger: Saadant Endeligt fik Jeppe paa Bierget; han levede som en Soldat og døde som en Soldat. Man kand disputere, om jeg døde til Lands eller Vands; thi jeg gik temmelig fugtig af denne Verden. Ach Jeppe! det er andet end at gaae fire Miil til Byen 243 for at kiøbe Sæbe, at ligge paa Straae, at faae Hug af din Hustrue, og faae Horn af Degnen. Ach! til hvilken Lyksalighed er ikke din Møye og dine sure Dage forvandlet. Ach! jeg maa græde af Glæde, besynderlig, naar jeg eftertænker, at dette er hendet mig saa uforskyldt. Men een Ting staar mig for Hovedet, det er, at jeg er saa tørstig, at mine Læber henge sammen; skulde jeg ønske mig levende igien, var det alleene for at faae et Kruus Øll at ledske mig paa, thi hvad nytter mig all den Herlighed for Øynene og Ørene, naar jeg skal døe paa nye igien af Tørst? Jeg erindrer, Præsten har ofte sagt, at man hverken hungrer eller tørster i Himmerig, iligemaade, at man der finder alle sine afdøde Venner; men jeg er færdig at vansmægte af Tørst, jeg er ogsaa gandske alleene, jeg seer jo intet Menneske; jeg maatte jo i det ringeste finde min Bestefar, som var saadan skikkelig Mand, der ikke efterlod sig en Skillings Restantz hos Herskabet. Jeg veed jo, at mange Folk har levet ligesaa skikkelig som jeg, hvorfor skulde jeg alleene komme i Himmerig? Det kand derfore ikke være Himmerig. Men hvad kand det da være? Jeg sover ikke, jeg vaager ikke, jeg er ikke død, jeg lever ikke, jeg er ikke gall, jeg er ikke klog, jeg er Jeppe paa Bierget, jeg er ikke Jeppe paa Bierget, jeg er fattig, jeg er riig, jeg er en stakkels Bonde, jeg er Keyser. A----A---- A - - - - hielp hielp hielp!

Paa dette store Skraal kommer nogle Folk ind, som imidlertid har staaet paa Luur for at see hvorledes han stillede sig an.

SCEN. 2

Cammer-Tienner. En Laqvei. Jeppe.

CAMMER-TIENNEREN. Jeg ønsker Eders Naade en lyksalig god Morgen. Her er Slaap-Rokken, om Eders Naade vil staae op. Erich, spring ud efter Handklædet og Vandbækkenet.

244
JEPPE

Ach Velbyrdige Hr. Cammer-Tienner, jeg vil gierne staae op, men jeg beder, at I intet ondt vil giøre mig.

CAMMER-TIENNEREN.

Gud bevare os fra at giøre Herren ondt.

JEPPE

Ach! førend I slaaer mig ihiel, vil I da ikke giøre mig den Villighed at sige mig hvem jeg er?

CAMMER-TIENNEREN.

Veed ikke Herren, hvem han er?

JEPPE

I Gaar var jeg Jeppe paa Bierget, men i Dag - - Ach! jeg veed ikke hvad jeg skal sige.

CAMMER-TIENNEREN.

Det er os kiært, at Herren er i saa god Humeur i Dag, at han behager at skiemte. Men Gud bevare os, hvorfor græder Eders Naade?

JEPPE

Jeg er ikke Eders Naade, jeg kand giøre min Saligheds Eed derpaa, at jeg ikke er det; thi saa vit som jeg kand erindre, saa er jeg Jeppe Nielsen paa Bierget, en af Baronens Bønder. Vil I have Bud efter min Hustrue, skal I faae det at høre; men lad hende ikke tage Mester Erich med sig.

LAQVEIEN

Det er sært. Hvad er dog dette? Herren maa ikke være vaagen; thi han pleyer jo aldrig at skiemte saaledes.

JEPPE

Om jeg er vaagen eller ey, det skal jeg ikke kunde sige; men det veed jeg og kand sige, at jeg er en af Baronens Bønder, som heeder Jeppe paa Bierget, og jeg aldrig har været enten Baron eller Greve min Livs-Tid.

CAMMER-TIENNEREN.

Erich! hvad kand dette være? Jeg er bange, at Herren er falden i en Sygdom.

ERICH

Jeg bilder mig ind, at han gaaer i Søvne; thi det skeer ofte, at Folk staaer op af Sengen, klæder sig paa, taler, æder og drikker i Søvne.

CAMMER-TIENNEREN.

Ney Erich! Jeg merker, at Herren phantaserer af en Sygdom; spring strax efter et par Doctores - - Ach! Eders Naade slaaer saadane Tanker af Eders Hovet. Eders Naade jager derved Forskrekkelse i det heele Huus. Kiender Eders Naade ikke mig?

245
JEPPE

Jeg kiender mig ikke selv; hvorledes skulde jeg da kiende jer?

CAMMER-TIENNEREN

. Ach! er det mueligt, at jeg skal høre saadane Ord af min Naadige Herres Mund, og 246 see ham udi saadan Tilstand? Ach! vort ulyksalige Huus, som blir plaget af saadan Koglerie! Kand ikke Herren erindre hvad han giorde i Gaar, da han reed paa Jagt?

JEPPE

Jeg har aldrig været enten Jæger eller Krybe-Skytter, thi jeg veed, at det er Bremerholms Arbeid; aldrig nogen Siæl skal kunde bevise mig over, at have jaget en Hare paa Herrens Gods.

CAMMER-TIENNEREN.

Ach! Naadige Herre! jeg var jo selv med ham paa Jagt i Gaar.

JEPPE

I Gaar sad jeg til Jacob Skoemagers, og drak for 12 Skilling i Brændeviin; hvor kunde jeg da være paa Jagt?

CAMMER-TIENNEREN.

Ach! jeg besværer Naadige Herre paa mine blotte Knæ, at han lader saadan Snak fare. Erich! gik der Bud efter Doctorerne?

ERICH

Ja, de kommer nok strax.

CAMMER-TIENNEREN.

Lad os da faae Herren i sin Slaap-Rok; thi, maa skee, naar han kommer ud i Luften, tør det blive bedre med ham. Vil Herren behage at iføre sig sin Slaap-Rok?

JEPPE

Hiertelig gierne. I maa giøre med mig, hvad jer lyster, naar I kun ikke vil slaae mig ihiel; thi jeg er saa uskyldig, som det Barn der ligger i Moers Liv.

SCEN. 3

2 Doctores. Jeppe. Cammer-Tienneren. Erich.

1. DOCTOR.

Vi hører med største Smerte, at Herren er u-passelig.

CAMMER-TIENNEREN.

Ach ja! Hr. Doctor! han er i en elendig Tilstand.

2. DOCTOR.

Hvordan er det fat Naadige Herre?

JEPPE

Ret vel! jeg er alleene noget tørstig af det Brændeviin, jeg fik hos Jacob Skoemager i Gaar; vil I kun give mig et Kruus Øll, og lade mig gaae, saa maa man gierne 247 henge jer og alle Doctore op, thi jeg behøver ingen Medicin.

1. DOCTOR.

Det kalder jeg ret at phantasere, Hr. Collega.

2. DOCTOR.

Jo sterkere det er, jo snarere vil det udrase. Lad os føle Herrens Puls. Qvid tibi videtur, Domine Frater?

1. DOCTOR.

Jeg holder for, at han maa strax Aare-lades.

2. DOCTOR.

Jeg er ikke af den Tanke; thi slige underlige Svagheder maa cureres paa en anden Maade. Herren har haft en fæl og selsom Drøm, som har bragt Blodet udi Bevægelse, og forvirret Hiernen saaledes, at han bilder sig ind at være en Bonde. Vi maa søge at divertere Herren med de Ting, som han plejer at have meest Behag udi, give ham de Viine og den Spise, som han best finder Smag udi, og spille for ham de Stykker, som han heldst gider hørt. En lystig Music begyndes.

CAMMER-TIENNEREN.

Det var jo Herrens Livstykke?

JEPPE

Kand nok være. Har man altid saadan Lystighed her paa Gaarden?

CAMMER-TIENNEREN.

Saa tit Herren behager; thi han gier os alle Kost og Løn.

JEPPE

Men det er underligt, at jeg kand ikke komme ihu, hvad jeg har giort tilforn.

1. DOCTOR.

Sygdommen fører det med sig, Eders Naade, at man forglemmer alt hvad man har giort tilforn. Jeg erindrer mig, at for nogle Aar siden en af mine Naboer af stærk Drik blev saaledes forvirret, at han i to Dage bildte sig ind at være uden Hoved.

JEPPE

Jeg var tilfreds, at Birke-Dommeren Christoffer vilde giøre det samme; men han maa have en Sygdom, som er lige tvert imod denne, thi han bilder sig ind at have et stort Hoved, hvorvel han haver slet intet, som man kand merke af hans Domme. De leer alle deraf: Ha ha ha! 2.

2 . DOCTOR.

Det er en Fornøyelse at høre Herren skiemte. 248 Men, at komme til Historien igien, da gik den samme heele Byen over, og spurdte Folk om ingen havde fundet hans Hoved, som han havde tabt; men han kom sig lykkelig igien, og er denne Stund Klokker i Jydland.

JEPPE

Det kunde han jo blive, omendskiønt han havde ikke fundet sit Hoved igien. De leer atter: Ha ha ha!

1. DOCTOR.

Kand Hr. Collega ikke erindre sig den Historie, som skeede for 10 Aar siden med den Mand, der bildte sig ind, at der var fuldt af Fluer i hans Hovet, og kunde ikke komme af de Griller, hvormeget man talede for ham, indtil en fornuftig Doctor curerede ham paa saadan Maade: Han lagde et Plaster over hans Hoved, som var bestrøed med døde Fluer, hvilket da han efter nogen Tids Forløb trækkede af, og viisde den Syge Fluerne, bildte han sig ind, at de vare udtrokne af hans Hoved, og blev derover frisk igien. Jeg har ogsaa hørt om en anden Mand, der efter en lang Feber faldt udi de Griller, at, hvis han kastede sit Vand fra sig, skulde Landet forgaae af en Flod. Ingen kunde faae ham af de Tanker; thi han sagde sig at ville døe for det gemeene beste. Han blev cureret paa saadan Maneer: Man skikkede Bud til ham som fra Commendanten, at, saasom Byen frygtede sig for en Beleiring, og der var ikke Vand i Gravene, han da vilde fylde dem, for at hindre Fienden Adgang til Byen, hvorudover den Syge blev glad, at han kunde tiene sit Fæderneland og sig selv med, og blev saa skilt baade ved sit Vand og sin Sygdom.

2. DOCTOR.

Jeg kand fremføre Exempel af en anden Historie, som er passeret i Tydskland. En Edelmand kom engang udi et Verts-Huus, hvor, da han havde spiset, og vilde gaae til Sengs, hang han sin Guld-Kiæde, som han plejede at bære om Halsen, paa Veggen i Herberget. Verten gav nøye agt derpaa, fuldte ham til Sengs, og ønskede ham en god Nat; men da han fornam, at Edelmanden sov, sneeg han sig ind udi Kammeret, og tog 60 249 Leed bort af Kiæden, og hang den saa paa Veggen igien. Giesten staaer op om Morgenen, lader sin Hest sadle, og ifører sig sine Klæder. Men da han skulde binde Kiæden om Halsen, fornam han at den havde mist den halve Deel af sin Længde, begynder derfor at raabe, at han var bestaalen. Verten, som stod uden for Døren og lurede, løber strax ind, og lader ligesom han bliver gandske forskrekket, raabende: Ach! hvilken skrekkelig Forandring! Da Giæsten spurdte ham, hvi han saadan tog af sted, sagde han: Ach min Herre! jer Hovet er bleven eengang saa stort, som det var i Gaar. Hvorpaa han bar frem et falsk Speil, som viiste en Ting eengang saa stort, som det er i sig selv. Da nu Edelmanden saae sit Hoved saa stort i Speilet, faldt han i Graad og sagde: Ach! nu merker jeg Aarsagen, hvi min Kiæde er bleven saa kort. Hvorpaa han satte sig paa sin Hest, svøbte Hovedet i sin Kappe, at ingen skulde see det paa Vejen. Der siges, at han siden mange Dage holdt sig hiemme, og ikke kunde komme af de Griller, men troede, at Kiæ- den var ikke bleven for kort, men Hovedet for stort.

1. DOCTOR.

Der ere utallige Exempler paa saadane Indbildinger. Jeg erindrer ogsaa at have hørt tale om een, der bildte sig ind, at hans Næse var 10 Fod lang, og varede alle ad, som mødte ham, at de ikke skulde komme for nær.

2. DOCTOR.

Domine Frater har vel hørt Historien om den Mand, der bildte sig ind, at han var død. En ung Person faldt udi de Griller, at han var død, og derfor lagde sig paa en Liig-Baare, og vilde hverken æde eller drikke. Hans Venner forestillede ham saadan Daarlighed, og brugte alle Konster at bevæge ham til at æde, men forgiæves; thi han afviiste dem kun med Latter, foregivende, at det var mod alle Regler for døde Folk at æde og drikke. Endelig paatog sig en forfaren Mand i Medicinen at curere ham paa en underlig Maade: Han fik en Tienner til ogsaa at udgive sig for Død, og lade sig med Statz udføre til samme Sted, hvor den 250 Syge laae. Disse tvende laae længe først og saae paa hinanden. Omsider begyndte den Syge at spørge den anden ad, hvorfor han var didkommen; hvilken svarede: fordi han var død. Dernest begyndte de at spørge hinanden om Maaden paa hvilken de vare døde, hvilket enhver vitløftig fortaalte. Derpaa kommer nogle, som dertil vare bestilte, og bringer den sidste sit Aftens-Maaltid til, hvorved han reiste sig af Kisten, og giorde et got Maaltid, sigende til den anden: skal du ikke ogsaa snart spise? Den Syge forundrede sig derover og spurdte, om det kunde staae en død Mand an at spise, men fik til Svar, at, dersom han ikke spisede, kunde han ikke længe være død. Han lod sig derfor overtale først at spise med den anden, siden sove, staae op, klæde sig paa, ja han efterabede den anden i alting, indtil han ogsaa blev levende igien og klog med ham. Jeg kunde give u-tallige fleere Exempler paa saadane selsomme Indbildinger. Saaledes er det ogsaa gaaet til denne gang med Naadige Herre, at han indbilder sig at være en fattig Bonde. Men Herren maa slaae de Tanker af sit Sind, saa blir han strax frisk igien.

JEPPE

Men mon det kand være mueligt, at det er af Indbilding?

DOCTOR

Ja vist! Herren har hørt af disse Historier hvad Indbildinger kand giøre.

JEPPE

Er jeg da ikke Jeppe paa Bierget?

DOCTOR

Ney vist.

JEPPE

Er da ikke den onde Nille min Kone?

DOCTOR

Ingenlunde; thi Herren er Enkemand.

JEPPE

Er det og lutter Indbilding, at hun har en Crabask, som heeder Mester Erich?

DOCTOR

Lutter Indbilding.

JEPPE

Er det ey heller sandt, at jeg skulde til Byen i Gaar at kiøbe Sæbe?

DOCTOR

Ney.

JEPPE

Ey heller, at jeg drak Pengene op hos Jacob Skoemager?

251
CAMMER-TIENNEREN.

Ej! Herren var jo med os paa Jagt den heele Gaars-Dag.

JEPPE

Ey heller, at jeg er Hanrej?

CAMMER-TIENNEREN.

Ej! Fruen er jo død for mange Aar siden.

JEPPE

Ach! jeg begynder allereede at fatte min Daarlighed. Jeg vil ikke tænke paa den Bonde meere; thi jeg kand merke, at en Drøm har bragt mig i den Vildfarelse. Det er dog underligt, hvor et Menneske kand falde i slige Griller.

CAMMER-TIENNEREN.

Vil Herren behage at spadsere lidt i Haven, mens vi laver noget Froekost til?

JEPPE

Ja nok! men det maa skee i en hast; thi jeg er baade hungrig og tørstig.

252

ACTUS III

SCEN. 1

Jeppe. Cammer-Tienneren. Secreteren.

Jeppe kommer fra Haven med sin Suite, og et lidet Bord er dekket.

JEPPE

Ha ha, jeg seer, Bordet er alt dekket.

CAMMER-TIENNEREN.

Ja alting er færdig, naar Eders Naade behager at sætte sig ned.

Jeppe sætter sig ned. De andre staaer bag ved Stolen og leer af hans U-noder, naar han griber med alle 5 Fingre udi Fadet, ræber over Bordet, snyder sig med Fingerne og smør det paa Klæderne.

CAMMER-TIENNEREN.

Vil Herren befale hvad Viin ham lyster?

JEPPE

I veed jo vel selv, hvad Viin jeg plejer drikke om Morgenen.

CAMMER-TIENNEREN.

Der er Rhinsk-Viin, som Herren plejer heldst at drikke. Dersom den ikke smager Herren, kand han faae strax anden.

JEPPE

Den er noget for suur. I maa komme noget Miød deri, saa blir den god; thi jeg er meget for sødt.

CAMMER-TIENNEREN.

Her er Canari Sæk, om Herren vil smage den.

JEPPE

Det er en god Viin. Skraaler alle.

Hver gang han drikker, blæses i Trompetter. Hej pas op, Karle! nok et Glas Viin af Carnalie Sæk, forstaaer I vel? Hvor har du faaet den Ring, som du bær paa Fingeren?

SECRETEREN

Den har Herren selv givet mig.

JEPPE

Det kand jeg ikke erindre; giv mig den tilbage, jeg maa have giort det i Drukkenskab. Man gier jo ikke 253 saadane Ringe bort. Jeg vil eftersee siden, hvad andre Sager I har faaet. Tiennere skal ikke have meere end Kost og Løn; jeg kand sværge paa, at jeg ikke erindrer at have foræret jer noget i Særdeleshed, thi hvorfor skulde jeg giøre det? Den Ring er jo over 10 Rdlr. værdt. Ney! ney! I gode Karle, ikke saa, ikke saa. I maa ikke betiene jer af jer Herskabs Skrøbelighed og Drukkenskab. Naar jeg er drukken, saa er jeg færdig at give mine Buxer bort; men naar jeg har sovet Rusen ud, tar jeg mine Foræringer tilbage. Jeg fik ellers en Ulykke af min Hustrue Nille. Dog, hvad siger jeg? nu falder jeg i forrige galne Tanker igien, og kommer ikke ihu, hvem jeg er. Giv mig nok et Glas Carnali Sæk. Samme Skraal!

Trompeterne blæser igien. Gir agt paa, hvad jeg siger, Karle! det maa tiene jer til Underretning herefter, at, naar jeg giver noget bort om Aftenen i Drukkenskab, maa I levere det tilbage om Morgenen igien. Naar Tiennere faaer meere end de kand æde op, blir de storagtig og kaster paa Nakken af Herskabet. Hvormeget er din Løn?

SECRETEREN

Herren har stedse givet mig 200 Rdlr. om Aaret.

JEPPE

Du skal have Dievelen ikke 200 Rdlr. herefter; hvad Gavn giør du for 200 Rdlr.? Jeg maa selv slæbe som et Beest, og staae paa Laden fra Morgenen til Aftenen, og kand neppe --- See nu kommer de forbandede Bonde-Griller igien. Giv mig nok et Glas Viin. Han drikker igien og Trompetterne blæser. 200 Rigsdaler! det er jo at flaae Huden af sit Herskab. Hør! veed I hvad I gode Karle? naar jeg har spiset, har jeg i Sinde at henge op hver anden her paa Gaarden. I skal vide, at jeg ikke er at skiemte med udi Penge-Sager.

CAMMER-TIENNEREN.

Vi vil give tilbage alt, hvad vi har oppebaaret af Eders Naade.

JEPPE

Ja, ja! Eders Naade, Eders Naade! Complementer 254 og Baslementer har vi got Kiøb paa i disse Tider. I vil stryge mig om Munden med Eders Naade, indtil I faaer alle Pengene bort, og I blir mine Naader igien. Munden siger nok Eders Naade, men Hiertet Eders Nar. I taler ikke hvad I meener, Karle. I Betientere ere ligesom Abner, der kom og hilsede Roland, sigende: Hil være dig min Broder! og med det samme stikker ham Dolken i Hiertet. Troe mig, at Jeppe er ingen Nar.

De falder alle paa Knæ og beder om Naade.

JEPPE.

Staaer kun op igien Karle, til jeg har spiset; siden vil jeg see efter, hvor det henger sammen, hvilke som har fortient at henges eller ey. Nu vil jeg holde mig lystig.

SCEN. 2

Jeppe. Cammer-Tienneren. Rifogden. Secreteren.

JEPPE

Hvor er min Rifogd?

CAMMER-TIENNEREN

. Han er her uden for.

JEPPE.

Lad ham strax komme ind.

RIFOGDEN

kommer ind udi en Sølvknappet-Kiole, med Geheng om Livet. Har Eders Naade noget at befale?

JEPPE.

Intet uden at du skal henges.

RIFOGDEN.

Jeg har jo intet ondt giort, Eders Naadel hvorfor skal jeg henges?

JEPPE.

Est du ikke Rifogd?

RIFOGDEN.

Jo jeg er, Eders Naadel

JEPPE.

Og du spør endda, hvorfor du skal henges?

RIFOGDEN.

Jeg har dog tient Eders Naade saa troelig og reedelig, og været saa flittig i mit Embede, saa at Eders Naade har roset mig altid frem for andre sine Tiennere.

JEPPE.

Ja vist har du været flittig i dit Embede, det kand man jo see paa dine støbte Sølvknapper. Hvad faaer du aarlig til Løn?

RIFOGDEN.

Et halv hundrede Rigsdaler aarlig.

255
JEPPE

gaaer og spadserer lidt frem og tilbage. Et halv hundrede Rigsdaler? Ja du skal strax henge.

RIFOGDEN

Det kand jo ikke være mindre, Naadige Herre, for et heelt Aars møysom Tienneste.

JEPPE

Just derfor skal du henges, efterdi du faaer kun et halv hundrede Rigsdaler. Du har Penge til Sølvknappet Kiole, til Krusedoller for Hænderne, til Silke-Pung bag i Haaret, og har kun 50 Rdlr. om Aaret. Maa du da ikke stiæle fra mig arme Mand? thi hvor skulde det ellers komme fra?

RIFOGDEN

paa Knæ. Ach Naadige Herre! spar mig dog for min fattige Hustrue og u-myndige Børns skyld.

JEPPE

Har du mange Børn?

RIFOGDEN

Jeg har 7 levende Børn, Eders Naade!

JEPPE

Ha ha, 7 levende Børn? Fort heng ham, Sekketeer.

SECRETEREN

Ach Naadige Herre! jeg er jo ingen Bøddel.

JEPPE

Hvad du ikke est, det kandst du blive; du seer ud til allehaande. Naar du har hengt ham, skal jeg siden henge dig selv.

RIFOGDEN

Ach Naadige Herre! er der ingen Pardon?

JEPPE

gaaer og spadserer igien, sætter sig ned at drikke, staaer op igien. Et halv hundrede Rigsdaler, Kone, og syv Børn! Vil der ingen anden henge dig, saa skal jeg giøre det selv. Jeg veed nok, hvad I er for Karle, I Rifogder; jeg veed hvorledes I har omgaaet med mig selv og andre stakkels Bønder - - - Ej! nu kommer de forbandede Bonde-Griller mig i Hovedet igien. Jeg vilde sige, jeg veed eders Væsen og Handtering saa vel paa mine Fingre, at jeg selv kunde være Rifogd, om det skulde gielde. I faaer Fløden af Melken, og Herskabet faaer en Lort (med Tugt at sige.) Jeg troer, om Verden staaer længe, saa blir Rifogder Junkere, og Junkere igien Rifogder. Naar Bonden stikker jer eller jere Koner noget i Næven, saa heeder det, naar I kommer til Herskabet: den stakkels Mand er villig og flittig nok, men adskillige Ulykker slaaer ham til, at han ikke kand betale, 256 han har en ond Jord, der er kommen Skab paa hans Qvæg, og andet saadant, med hvilken Snak Herskabet maa lade sig afspise. Troe mig, go Karl, jeg lar mig ikke saaledes tage ved Næsen; thi jeg er selv en Bonde og en Bondes Søn - - - Seel nu kommer dette Koglerie igien. Jeg siger, jeg er selv en Bondes Søn; thi Abraham og Eva, vore første Forældre, vare Bønder.

SECRETEREN

falder ogsaa paa Knæ. Ach Naadige Herre! hav dog Barmhiertighed med ham for hans fattige Hustrues skyld; thi hvoraf skal hun siden leve at føde Kone og Børn?

JEPPE

Hvem siger, de skal leve? man kand jo henge dem op med.

SECRETEREN

Ach Herre! det er saadan yndig smuk Kone.

JEPPE

Saa? du maa skee er forliebt i hende, eftersom du tar dig hende saa an. Lad hende komme herind.

SCEN. 3

Rifogdens Kone. Jeppe. De andre.

Konen kommer ind og kysser paa hans Haand.

JEPPE.

Est du Rifogdens Kone?

KONEN.

Ja jeg er, Naadig Herre!

JEPPE

tar hende paa Brystet. Du est kiøn. Vil du sove hos mig i Nat?

KONEN.

Herren har at befale udi alting; thi jeg er i hans Tienneste.

JEPPE

til Rifogden. Vil du tilstæde, at jeg ligger hos din Kone i Nat?

RIFOGDEN.

Jeg takker Herren, at han beviser mit ringe Huus den Ære.

JEPPE.

See her! sæt en Stoel til hende, hun skal spise med mig.

Hun sætter sig ved Bordet, æder og drikker med ham; han blir jaloux paa Secreteren og siger:

Du skal faae en Ulykke, dersom du seer paa hende.

257

        

258 Saa tit han kaster Øye til Secreteren, strax slaaer han Øyene af hende og seer paa Jorden. Han synger en forliebt gammeldags Viise, medens han sidder til Bords med hende. Jeppe befaler at spille en Polsk Dantz, og dantzer med hende, men falder 3 gange af Drukkenskab, endelig den fierde gang blir han liggende og falder i Søvn.

SCEN. 4

Baronen. De andre.

BARONEN

Han sover alt dygtig. Nu har vi Spillet vundet; men vi havde selv nær bleven meest narret, thi han havde i Sinde at tyrannisere over os, hvorudover vi enten maatte have fordervet Historien, eller ladet os ilde medhandle af denne grove Bonde, af hvis Opførsel man kand lære, hvor tyrannisk og hovmodige slige Folk bliver, der af Skarnet i en hast kommer til stor Ære og Værdighed. Jeg havde nær i en ulyksalig Tid paataget mig en Secretaires Person, thi havde han ladet mig prygle, saa havde der blevet en forstyrret Historie, der havde underkastet mig ikke mindre Folks Raillerie end Bonden. Det er best vi lader ham sove endnu lidet, førend vi fører ham i hans skidne Bonde-Klæder igien.

ERICH

Ach Herre! han sover alt som en Steen; see heri jeg kand slaae paa ham, han føler det ikke.

BARONEN

Fører ham da ud, og fuldender Comoedien.

259

ACTUS IV

SCEN. 1

JEPPE

forestilles liggende paa en Møding i sine gamle Bønder-Klædet, vaagner op og raaber: Hej Sekketeer, Cammer-Tienner, Lakeier! nok et Glas Carnali Sæk!

Seer sig om, og gnikker sine Øyne ligesom tilforn, tar paa sit Hoved, og faaer sin gamle breede Hat i Haanden, gnikker Øynene, og vender Hatten om paa alle Kanter, seer paa sine Klæder, og kiender sig selv igien, begynder at tale: Hvorlænge var Abraham i Paradiis? Nu kiender jeg, men desverre, alting igien, min Seng, min Trøye, min gamle Hanrej Hat, mig selv; det er andet, Jeppe, end at drikke Carnali Sæk af forgyldte Glas, at sidde til Bords med Lakeier og Sekketeerer bag sin Stoel. Det gode varer (desverre) aldrig længe. Ach! Ach! at jeg, som var saadan Naadig Herre for stakket Tid siden, skal see mig i saa slet Tilstand, min prægtige Seng forvandlet til en Møding, min Guldenstykkes Hue til en gammel Hanrej Hat, mine Lakeier til Sviin, og mig selv fra en stor og naadig Herre forvandlet til en usel Bonde igien! Jeg meenede, naar jeg vaagnede op igien, at finde mine Fingre besat med Guld-Ringe, men de ere (reverenter talt) beseglet med andet. Jeg meente at fodre mine Betientere til Regenskab, men nu maa jeg selv lave min Rygg til, naar jeg kommer hiem, og skal giøre Regenskab for mit Forhold. Jeg tænkte, da jeg vaagnede, at gribe efter et Glas Carnali Sæk, men fik med Tugt at sige en L. i Haanden. Ach Ach! Jeppe! den Boelig udi Paradiis var kun kort, og din Glæde fik 260 hastig Ende. Men hvem veed, om det samme ikke kand vederfare mig, hvis jeg legger mig til Hvile nok engang. Ach Ach, gid det vilde hende mig! Ach gid jeg kunde komme der igien!

Legger sig at slumre igien.

SCEN. 2

Nille. Jeppe.

NILLE

Mon jeg skal troe, at han er kommen i Ulykke? Hvor kand dog dette være? Enten har Fanden taget ham, eller (det som jeg meer er bange for) sidder han i en Kroe og drikker Pengene op. Jeg var en Giek derudi, at jeg betroede den Drukkenbolt 12 Skilling paa eengang. Men hvad seer jeg? ligger han ikke der i Skarnet og snorker? Ach jeg elendige Menneske! der skal have saadant Beest til Mand! Din Rygg skal betale det dyrt nok.

Lister sig sagte hen og gir ham et Slag af Mester Erich for Rumpen.
JEPPE

Hej hej! hielp hielp! Hvad er det? hvor er jeg? hvem er jeg? hvem slaaer mig? hvorfor slaaer man mig? hej!

NILLE

Jeg skal lære dig strax, hvad det er.

Slaaer ham paa nye igien, og trækker ham efter Haaret.
JEPPE

Ach min hierte Nille! slaae mig ikke meere, du veedst ikke, hvad mig er vederfaret.

NILLE

Hvor har din Fyldehund været saa længe henne? hvor er Sæben, du skulde kiøbe?

JEPPE

Jeg kunde ikke komme til Byen, Nille!

NILLE

Hvorfor kunde du ikke komme til Byen?

JEPPE

Jeg blev optagen paa Vejen til Paradiis.

NILLE

Til Paradiis! Prygler ham. Til Paradiis! Slaaer ham atter. 261 Til Paradiis!

Slaaer ham igien.

Vil du fixere mig oven i Kiøbet?

JEPPE.

Aa Aa Aa! saa sandt som jeg er en ærlig Mand, er det ikke sandt.

NILLE.

Hvad er sandt?

JEPPE.

At jeg har været i Paradiis.

Nille repeterer: I Paradiis! og slaaer ham igien.

JEPPE.

Ach min hierte Nille! slaae mig ikke meer.

262
NILLE

Fort! bekiend, hvor du har været, eller jeg skal myrde dig.

JEPPE.

Ach! jeg vil gierne bekiende, hvor jeg har været, dersom du ikke vil slaae mig meere.

NILLE.

Bekiend da.

JEPPE

Svær paa, at du ikke vil slaae mig meere da.

NILLE.

Ney.

JEPPE.

Saa sandt som jeg er en ærlig Mand og heeder Jeppe paa Bierget, saa er det sandt, at jeg har været i Paradiis, og seet de Ting, som du skal forundre dig over at høre.

Nille prygler ham igien, og trækker ham ind efter Haaret.

SCEN. 3

NILLE

alleene. Saa din Fyldehund! sov nu først Rusen ud, siden skal vi videre tales ved. Saadane Sviin, som du est, kommer ikke i Paradiis. Tænk engang, hvorledes det Beest har drukket Forstanden bort. Men har han giort sig til gode paa min Bekostning, saa skal han og ærlig poenitere derfor, thi han skal i 2 Dage faae hverken vaadt eller tørt; inden den Tid skal nok Grillerne forgaae ham om Paradiis.

SCEN. 4

Tre bevæbnede Mænd. Nille.

3 MÆND.

Boer her ikke en Mand, som heeder Jeppe?

NILLE

Jo her giør.

3 MÆND

. Est du hans Hustrue?

NILLE

Ja, Gud bedre, disvær!

3 MÆND

. Vi maa ind at tale med ham.

NILLE

Han er gandske drukken.

3 MÆND

. Det vil ikke sige; fort skaf ham her ud, eller det heele Huus geraader i Ulykke. Nille gaaer ind og støder Jeppe ud med saadan Fart, at han støder en af de 3 Mænd om paa Gulvet med sig.

263

SCEN. 5

Jeppe. 3 Mænd.

JEPPE

Ach! ach! I gode Mænd, nu seer I, hvilken Kone jeg har at drages med. 3 MÆND. Du fortiener ikke anden Medfart; thi du est en Misdæder.

JEPPE

Hvad ondt har jeg da giort? 3 MÆND. Det skal du strax faae at vide, naar Retten bliver holdt.

SCEN. 6

2 Advocater. Dommeren. Jeppe.

Dommeren kommer ind med en anden Betienter, og sætter sig paa sin Stoel. Jeppe bagbunden blir bragt for Domstolen. Een træder frem og beskylder ham saaledes:

Her er en Mand, Hr. Dommer, som vi kand vidne at have seet indsnige sig udi Baronens Huus, givet sig ud for Herren, iført sig hans Klæder, tyranniseret med hans Betienter, hvilket saasom det er et uhørligt dristigt Stykke, saa paastaaer vi paa vor Herres Vegne, at det paa en særdeles Maade maa straffes, andre Voldsmænd til Exempel og Forskrekkelse.

DOMMEREN

Er det sandt, som du beskyldes for? Siig frem, hvad du har til din Forsvar; thi vi ville ingen fordømme uhørt.

JEPPE

Ach jeg arme Menneske! hvad skal jeg sige? Jeg bekiender at have fortient Straf, men alleene for de Penge, jeg drak op, som jeg skulde kiøbe Sæbe for; jeg bekiender ogsaa, at jeg har nyelig været paa et Slot, men, hvor jeg kom derhen, og hvor jeg kom derfra igien, veed jeg ikke.

ANKLAGEREN 1. ADVOCAT.

Her hører Dommeren af hans egen Bekiendelse, at han har drukket sig fuld, og udi Drukkenskab begaaet saadan uhørlig Misgierning; saa der nu ikkun staaer tilbage at kiende udi, 264 om en saadan grov Misdædere kand undskylde sin Misgierning med Drukkenskab. Jeg meener ney; thi paa den Maade kunde hverken Hoer eller Mord blive straffet; enhver skulde søge saadane Udflugter, og sige, at det var giort i Drukkenskab. Og, omendskiønt han kand bevise sig at have været drukken, blir hans Sag derfor ikke bedre; thi det heeder: hvad een bedriver i Drukkenskab, skal han bøde for, naar han blir ædrue. Det er jo bekiendt, hvorledes saadan Misgierning nyelig blev straffet, omendskiønt Misdæderen lod sig af Eenfoldighed forføre at give sig ud for en stor Herre; men hans Eenfoldighed og U-videnhed kunde ikke redde ham fra Døden. Thi Straf er alleene indført andre til Exempel. Jeg vilde nok fortælle Historien, dersom jeg ikke frygtede at opholde Retten dermed.

ANDEN ADVOCAT.

Gunstige Hr. Dommer! denne Sag kommer mig saa underlig for, at jeg ikke kand faae saadan Historie i mit Hovet, endskiønt der vare end fleere Vidner. En eenfoldig Bonde skulde snige sig ind paa Herrens Gaard, og paatage sig hans Person uden at kunde paatage sig ogsaa hans Ansigt og Skikkelse? Hvorledes kunde han komme ind i Herrens Sovekammer? hvorledes kunde han iføre sig Herrens Klæder, 265 uden nogen skulde blive det vaer? Ney Hr. Dommer! man kand see, at det er opspundet Verk af denne stakkels Mands Fiender. Haaber derfor, at han blir frikiendt.

JEPPE

grædende. Ach! Gud velsigne din Mund! Jeg har et stykke Tobak i min Buxe-Lomme, om I ikke vil forsmaae; det er saa got, som nogen ærlig Mand vil tygge.

2. ADVOCAT.

Behold kun din Tobak, Jeppe! At jeg taler for dig, er ikke for Skienk og Gave, men alleene af Christen Medlidenhed.

JEPPE

Om Forladelse, Hr. Procurator! jeg havde ikke tænkt, at I Folk vare saa ærlige.

1. ADVOCAT.

Hvad som min Collega fremfører til denne Misdæders Befrielse, grunder sig alleene paa Gisninger. Her spørges ikke, om det er rimeligt, at saadant kand skee eller ey, men der bevises, at det er skeed, saavel af Vidner som af hans egen Tilstaaelse.

2. ADVOCAT.

Hvad en Mand tilstaaer udi Frygt og Forskrekkelse, saadan Tilstaaelse kand ikke være gyldig. Mig synes derfor, det er best at give denne eenfoldige Mand Tid til at betænke sig, og adspørge ham paa nye derom. Hør, Jeppe! betænk dig hvad du siger! tilstaaer du det, som du beskyldes for?

JEPPE

Ney! jeg vil giøre min høyeste Eed paa, at det er Løgn, alt hvad som jeg svor paa tilforn; thi jeg har i 3 Dage ikke været af mit Huus.

1. ADVOCAT.

Hr. Dommer! jeg meener uforgribelig, at det ikke maa tillades nogen at sværge, der er først overbeviset af Vidner, og siden selv har tilstaaet sin Misgierning.

2. ADVOCAT.

Jeg meener jo.

1. ADVOCAT.

Jeg meener ney.

2. ADVOCAT.

Naar Sagen er af saadan underlig Beskaffenhed.

1. ADVOCAT.

Der hielper ingen Omstændigheder mod Vidner og Tilstaaelse.

JEPPE

Ach! gid de kunde komme i Haar sammen, saa 266 skulde jeg imidlertid tage fat paa Dommeren, og prygle ham saa, at han skulde glemme baade Lov og Forordning.

2. ADVOCAT.

Men hør, Hr. Collega! endskiønt Gierningen tilstaaes, saa har dog Manden ingen Straf fortient; thi han har jo intet ondt giort paa Gaarden, hverken Mord eller Tyverie.

1. ADVOCAT.

Det vil intet sige; intentio furandi er det samme som furtum.

JEPPE

Tal Dansk, din sorte Hund! saa skal vi nok svare for os.

1. ADVOCAT.

Thi enten een blir greben, naar han vil stiæle, eller naar han har staalen, saa er han Tyv.

JEPPE

Ach naadige Dommer! jeg vilde gierne henges, dersom denne Procurator maatte henges ved Siden af mig.

2. ADVOCAT.

Holdt ind med slige Ord, Jeppe! du forderver din Sag kun meer dermed.

JEPPE.

Hvorfor svarer I ikke da?

Sagte.

Han staaer som et dumt Beest.

2. ADVOCAT.

Men hvoraf bevises det furandi propositum?

1. ADVOCAT.

Qvicunqve in ædes alienas noctu irrumpit, tanqvam fur aut nocturnus grassator existimandus est; atqvi reus hic ità, ergo -

2. ADVOCAT.

Nego majorem, qvòd scilicet irruperit.

1. ADVOCAT.

Res manifesta est, tot legitimis testibus exstantibus, ae confitente reo.

2. ADVOCAT.

Qvicunqve vi vel metu coactus fuerit confiteri -

1. ADVOCAT.

Ej! hvor er den Vis? hvor er den Metus? det er kun Krog-Love.

2. ADVOCAT.

Ney I bruger Krog-Love.

1. ADVOCAT.

Det skal ingen ærlig Mand sige mig paa. De far hinanden for Brystet, og Jeppe springer bag til, og river den første Advocats Peruqve af.

267
DOMMEREN

Respect for Retten! Holdt op, jeg har alt nok.

Læser Dommen op. Saasom Jeppe paa Bierget, Nielsis Søn paa Bierget, og Jeppes Sønne-Søn sammesteds, er overbeviset, saavel af lovlige Vidner, som af egen Bekiendelse, at have indsneeget sig paa Baronens Slot, iført sig hans Klæder, og handlet ilde med hans Tiennere: Saa dømmes han til at omkommes af Gift, og naar han er død, hans Legeme at ophenges i en Galge.

JEPPE

Ach Ach! Naadige Dommer! er der ingen Pardon?

DOMMEREN

Ney ingenlunde. Dommen skal strax exeqveres i mit Paasiun.

JEPPE

Ach! maa jeg da ikke faae et Glas Brændeviin først, førend jeg drikker Forgiften, at jeg kand døe med Corrasie?

DOMMEREN

Jo det kand nok tilstædes.

JEPPE

drikker ud trende Glas Brændeviin, falder paa Knæ igien, og spør: Er der ingen Pardon?

DOMMEREN

Ney Jeppe, nu er det alt for silde.

JEPPE

Ach! det er jo ikke for silde. Dommeren kand jo forandre Dommen, og sige, at han dømte feil første gang. Det skeer jo saa tit; thi vi ere alle Mennesker.

DOMMEREN

Ney! du skal selv føle inden nogle Minutter, at det er for silde; thi du har allereede faaet Giften ind med Brændevinen.

JEPPE

Ach jeg elendige Menneske! har jeg alt faaet Giften ind? Ach far vel Nille! Dog, din Carnali! du har ikke forskyldt, at jeg skulde tage Afskeed med dig. Far vel Jens, Niels og Christoffer! Far vel min Dotter Marthe! far vel min Øye-Steen! dig veed jeg selv at være Far til, thi du blev giort, førend Degnen kom hid; du har ogsaa din Fars Ansigt, vi ligner hinanden som to Draaber Vand. Far vel min brogede Hest, og Tak for hver gang, jeg har reedet paa dig; nest mine egne Børn har jeg intet Beest elsket saa meget som dig. Far 268 vel Feierfax, min troe Hund og Dørvogter; far vel Moens, min sorte Kat; far vel mine Stude, mine Faar, mine Sviin, og Tak for got Compagnie, og for hver Dag, jeg har kiendt jer. Far vel - - - Ach! nu kand jeg ikke meer, jeg blir saa tung og afmægtig.

Falder om og blir liggende.
DOMMEREN

Det gaaer vel; Dvale-Drikken har allereede giort sin Virkning, nu sover han som en Steen. Henger ham nu op, men seer vel til, at han ingen Skade faaer deraf, og at Reebet kommer kun under Armene. Nu vil vi see, hvordan han bær sig ad, naar han vaagner op, og finder sig hengende. De slæber ham ud.

269

ACTUS V

SCEN. 1

Jeppe forestilles hengende i en Galge. Nille. Jeppe. Dommeren.

NILLE

river sit Haar, slaaer sig for Brystet og raaber: Ach Ach! er det mueligt, at jeg skal see min fromme Mand henge saa skammelig udi en Galge! Ach min allerkiæreste Mand! forlad mig, om jeg har giort dig imod. Ach! Ach! nu vaagner min Samvittighed; nu angrer jeg, men forsilde, den Haardhed, som jeg har øvet mod dig; nu savner jeg dig først, nu kand jeg skiønne paa, hvilken from Mand jeg har mist. Ach! at jeg kunde redde dig fra Døden med mit eget Liv og Blod.

Hun tørrer sine Øyne og græder bitterlig. Imidlertid har Dvale-Drikken udopereret, og Jeppe vaagner op igien, og seer sig henge i en Galge, og sine Hænder bagbundene, hører sin Hustrue klage, og taler til hende: Giv dig tilfreds, min hierte Kone, vi skal alle den Vej. Gak hiem og tag vare paa dit Huus, og hav Omsorg for mine Børn. Min røde Trøye kand du lade omgiøre til lille Christoffer; det som bliver til overs, skal Marthe have til en Hue. Seer til for alting, at min brogede Hest blir vel plejet; thi jeg har elsket det Beest, som han kunde være min kiødelige Broer. Hvis jeg ikke var død, skulde jeg sige dig adskilligt andet.

NILLE

A --- A --- A -- hvad er det? hvad hø- rer jeg? kand en død Mand tale?

JEPPE

Bliv ikke bange, Nille! jeg skal intet ondt giøre dig.

NILLE

Ach min allerkiæreste Mand, hvorledes kand du tale, naar du est død?

270
JEPPE

Jeg veed ikke selv, hvoraf det kommer. Men hør, min hierte Kone, spring bort som en Ild, og bring mig hid for 8 Skilling Brændeviin; thi jeg tørster meere nu, end da jeg var levende.

NILLE

Fy dit Beest! dit Skarn! din forgiftige Drukkenbolt! har du ikke drukket Brændeviin nok i dit levende Liv? tørster din Fæe-Hund endnu, nu du est død? Det kalder jeg et fuldkommen Sviin.

JEPPE

Hold din Mund dit Skarn, og spring strax efter Brændevinen. Hvis du det ikke giør, saa skal jeg, Drollen splide mig ad, spøge hver Nat i Huset. Du skal vide, at jeg er ikke bange for Mester Erich meer; thi jeg føler nu til ingen Hug.

Nille springer hiem efter Mester-Erich, kommer igien og prygler ham i Galgen.
JEPPE

Au au au! holdt op, Nille, holdt op! du kand slaae mig ihiel paa nye, au au au!

DOMMEREN

Hør, Kone! du maa ikke slaae ham meere. Giv dig tilfreds, vi vil for din skyld tilgive din Mand hans Forseelse og dømme ham til Livet igien.

NILLE

Ach ney! gunstig Herre! lad ham kun henge; thi han er ikke værd at lade leve.

DOMMEREN

Fy! du est en Skarns Qvinde; pak dig bort, eller vi skal lade dig henge ved Siden paa ham. Nille løber bort.

SCEN. 2

Jeppe. Rætten.

Jeppe blir nedtagen af Galgen igien.

JEPPE.

Ach gunstig Hr. Dommer! er det vist, at jeg er gandske levende igien, eller spøger jeg?

DOMMEREN.

Du est gandske levende; thi den Ræt, som kand dømme fra Livet, kand ogsaa dømme til Livet igien. Kand du ikke begribe det?

JEPPE.

Ney! jeg kand mari ikke begribe det, men jeg troer, at jeg gaaer igien og spøger.

271
DOMMEREN

Ej du Giek! det er jo let at begribe. Den, som tar en Ting fra dig, kand jo give dig den igien.

JEPPE

Maa jeg da forsøge at henge Dommeren op for Løjer skyld, og see, om jeg kand siden dømme ham til Livet igien?

272
DOMMEREN

Ney det gaaer ikke an; thi du est ingen Dommer.

JEPPE

Men er jeg da levende igien?

DOMMEREN.

Ja du est.

JEPPE.

Saa at jeg spøger ikke?

DOMMEREN.

Ney vist.

JEPPE.

Ey heller gaaer igien?

DOMMEREN.

Ney.

JEPPE.

At jeg er den samme Jeppe paa Bierget, som jeg var tilforn?

DOMMEREN.

Ja.

JEPPE.

At jeg er ingen Geist?

DOMMEREN.

Ney vist ikke.

JEPPE.

Vil I sværge mig til, at det er sandt?

DOMMEREN.

Ja jeg svær dig til, at du est levende.

JEPPE.

Beed Drollen splide jer ad derpaa, at det er sandt.

DOMMEREN.

Ej! troe paa vore Ord, og tak os, at vi har været dig saa naadige at dømme dig til Livet igien.

JEPPE.

Hvis I havde ikke selv hengt mig op, vilde jeg gierne have takket jer, for I løsede mig neer igien.

DOMMEREN.

Giv dig tilfreds Jeppe, og siig os til, naar din Kone slaaer dig oftere, saa skal vi nok raade Boed derfor. See! der har du fire Rigsdaler, som du nogen Tid kand holde dig lystig med, og glem ikke at drikke vor Skaal.

Jeppe kysser paa Haanden og takker. Rætten gaaer bort.

SCEN. 3

JEPPE

alleene. Nu har jeg levet udi halv hundrede Aar, men i all den Tid er ikke hendet mig saa meget, som i disse to Dage. Det er nogle forbandede Historier, naar jeg ret eftertænker det: een Time en drukken Bonde, en anden Time Baron, en anden Time en Bonde igien, nu død, nu blive levende i en Galge, som er det underligste; maa skee, naar man henger levende Folk op, saa døer de, 273 og naar man henger døde Folk, saa lever de op igien. Jeg bilder mig ind, at et Glas Brændeviin vil smage herligt herpaa. Hej Jacob Skoemager, herud.

SCEN. 4

Jacob Skoemager. Jeppe.

JACOB

Velkommen tilbage igien fra Byen! Fik du Sæben til din Kone?

JEPPE

Ej du Slyngel! du skal vide, hvad Folk du taler med: Huen under Armen! thi du est kun en Carnali at regne mod saadan som jeg.

JACOB

Jeg taalte ikke saadane Ord af en anden, Jeppe. Men du under mit Huus en daglig Skilling, derfor regner jeg det ikke saa nøye.

JEPPE

Huen under Armen, siger jeg, du Skuster!

JACOB

Hvad er dig vederfaret paa Vejen, mens du est bleven saa spansk?

JEPPE

Du skal vide, at jeg er bleven hengt, siden jeg talte med dig.

JACOB

Det er jo ikke saa meget fornemme. Jeg misunder dig ikke den Lykke. Men hør, Jeppe! hvor du har drukket dit Øll, der maa du spilde din Bærme; du drikker dig fuld andre Steder, men kommer i mit Huus alleene for at giøre Klammerie.

JEPPE

Fort Huen under Armen, Slyngel! hør du ikke, hvor det ringler i min Lomme?

JACOB

med Huen under Armen. Hillement! hvor har du faaet de Penge?

JEPPE

Af mit Baronniskab, Jacob. Jeg skal fortælle dig, hvad mig er vederfaret; men lad mig faae et Glas Miød først, thi jeg er for storagtig til at drikke Dansk Brændeviin.

JACOB

Singot, Jeppe.

JEPPE

Nu skal jeg fortælle dig, hvad mig er vederfaret: da jeg gik fra dig, faldt jeg i Søvn; da jeg vaagnede op igien, var jeg Baron, og drak mig drukken paa nye af 274 Carnali Sæk; da jeg blev drukken af Carnali Sæk, vaagnede jeg op paa en Møding igien; da jeg vaagnede op paa en Møding, lagde jeg mig at sove paa nye, i Forhaabning at sove mig et Baronniskab til igien; men jeg merkede, at det gaaer ikke altid an, thi min Hustrue vækkede mig op med Mester Erich, og trækkede mig ind efter Haaret uden at have ringeste Respect for saadan Mand, som jeg havde været. Da jeg kom ind i Stuen, blev jeg stødt ud igien paa mit Hovet, og saae mig omringet af en hoben Gripomenuser, som dømte mig fra Livet, og dræbte mig med Forgift; da jeg var død, blev jeg hengt, og da jeg var hengt, blev jeg levende igien, og da jeg var bleven levende igien, fik jeg fire Rigsdaler. Saaledes er Historien, men hvordan saadant kunde hende, vil jeg give dig at betænke.

JACOB

Ha ha ha! det er en Drøm, Jeppe.

JEPPE

Hvis jeg endnu ikke havde disse fire Rigsdaler, skulde jeg ogsaa bilde mig ind, at det var en Drøm. Giv mig nok en frisk, Jacob; jeg vil ikke tænke paa det Galskab meere, men drikke mig en ærlig Ruus.

JACOB

Singot, Hr. Baron, ha ha hal

JEPPE

Du kand, maa skee, ikke begribe det, Jacob?

JACOB

Ney, ikke om jeg stod paa mit Hoved.

JEPPE

Derfor kand det være sandt, Jacob! thi du est en Dosmer, og begriber ikke de Ting, som er mindre.

SCEN. 5

Magnus. Jeppe. Jacob.

MAGNUS

Ha ha ha! jeg skal fortælle jer en forbandet Histori, som er vederfaret en Mand, der heeder Jeppe paa Bierget, som man har funden drukken og sovende paa Marken, iført ham andre Klæder, og lagt ham i den beste Seng paa Herre-Gaarden, bildet ham ind, at han var Herren, da han vaagnede op, drukket ham fuld paa nye igien, og lagt ham i sine gamle skidne Klæder paa en 275 Møding igien, hvor da han vaagnede op, bildte han sig ind at have været i Paradiis. Jeg havde nær leet mig ihiel, da jeg hørte den Histori af Ridefogdens Folk. Jeg vilde mari give en Daler til, at jeg kunde faae den Nar at see, ha ha ha!

JEPPE

Hvad er at betale, Jacob?

JACOB

Tolv Skilling.

Jeppe stryger sig om Munden, og gaaer bort meget skamfuld.
MAGNUS

Hvorfor gik den Mand saa hastig?

JACOB

Det er just den samme Mand, som Historien er spillet med.

MAGNUS

Er det mueligt? Saa maa jeg løbe efter ham. Hør, Jeppe! et Ord. Hvorledes staaer til udi den anden Verden?

JEPPE

Lad mig gaae i Roe.

MAGNUS

Hvorfor blev du ikke der længer?

JEPPE

Hvad kommer det dig ved?

MAGNUS

Ej! fortæll os dog noget om den Reise.

JEPPE

Lad mig gaae, siger jeg; jeg giør ellers en Ulykke paa dig.

MAGNUS

Ej Jeppe! jeg er saa begierlig efter at vide noget derom.

JEPPE

Jacob Skoemager! hielp! taaler du, at man giør mig Vold i dit Huus?

MAGNUS

Jeg giør jo ingen Vold, Jeppe! jeg spør kun, hvad du saae udi den anden Verden.

JEPPE

Hej! hielp! hielp!

MAGNUS

Saae du ingen af mine Forfædre der?

JEPPE

Ney. Dine Forfædre maa være paa det andet Sted, hvor jeg haaber du og andre Carnalier efter Døden kommer.

Slider sig løs og flyer bort.
276

SCEN. 6

Baronen. Hans Secretair. Cammer-Tienner. 2 Lakeier.

BARONEN

Ha ha ha! den Historie var Guld værd; jeg havde ikke tænkt, at den skulde have haft saa god Virkning. Kandst du divertere mig oftere saa, Erich, saa skal du blive meget høyt anskreven hos mig.

ERICH.

Ney, naadige Herre! jeg tør ikke vove mig oftere at spille saadan Comoedie; thi, om han havde slaaet Herren, som han truede, saa havde det blevet til en hæslig Tragoedie.

BARONEN

Det er, min Troe, sandt. Jeg var bange nok for det, men jeg var saa forliebt i Historien, at jeg heller havde ladet mig slaae, ja, jeg troer, heller ladet dig henge af ham, Erich, end jeg havde aabenbaret den. Du var, maa skee, vel af samme Forsæt?

ERICH

Ney Eders Naade! det var noget underligt at lade sig henge for Lyst; thi den Lyst kostede alt for dyrt.

BARONEN

Ej Erich! saadant skeer jo hver Dag; Folk, om ikke på den Maade, saa dog paa en anden, tar Livet af sig for Lyst skyld. Som for Exempel: Een er af en svag Natur, og seer forud, at han af formegen Drik vil miste Liv og Helsen, stormer dog til sit Legme, og vover Liv og Helsen tit for en Aftens Fornøylse. Nok paa en anden Maade: De store Visirer i Tyrkiet blive gierne stranguleret eller qvalte ihiel med en Strikke, somme samme Dag de blive Visirer, andre nogle Dage derefter; og dog stormer alle dertil. saasom alleene for at henges med stor Titul. Nok paa en anden Maade: Officiers opoffre gierne hver anden både Liv og Siæl, for at have Titul af Tapperhed, og duellere for ingen Ting end ogsaa med deres Overmænd, som de er visse paa vil expedere dem. Jeg troer ogsaa, at der skulde findes mange hundrede forliebte Mennesker, der for en Nats Fornøyelse gierne skulde lade sig dræbe om Mor-

277

genen. Man seer i Beleiringer, at Soldater i Hobetall deserterer, og løber hen til beleirede Byer, som de seer forud vil strax overgive sig, og for at leve en Dag vel, lader sig henge den anden. Det eene er ikke meere solide end det andet. Man har i gamle Dage seet Philosophi selv styrte sig i Ulykke alleene for at blive roset efter deres Død. Derfor troer jeg fuldkommelig, Erich, at du heller havde ladet dig henge end fordervet denne deilige Historie.

Af dette Eventyr vi, kiære Børn, maa lære,
At ringe Folk i hast at sætte i stor Ære,
Ey mindre farligt er, end som at trykke ned
Den, der er bleven stor ved Dyd og Tapperhed.
Naar Bønder, Handverks-Mænd, man Regiment vil give,
Da Scepteret til Riis kand snart forvandlet blive,
For Øvrighed man da Tyranner let kand faae,
En Nero i hver Dorp ved Roret fast vil staae.
Mon Cajus, Phalaris vel fordum øve kunde
En større Myndighed, end denne ringe Bonde?
Green, Galge, Steil og Hiul han truede os med,
Da han ey endda varm var i sin Myndighed.
Vi derfor Øvrighed fra Ploven meer ey tage,
Giør Bonde til Regent, som udi fordum Dage,
Thi gamle Griller hvis man fuldte derudi,
Hvert Herredom, maa skee, faldt hen til Tyrannie.

Jeppe paa Bierget Noter

S. 227
Hr. Poul, Præsterne betegnedes i Sognet med Hr. og Fornavn. Ved Forglemmelse kaldes han i 2. Akt 1. Scene Hr. Jesper. - Land-Gilde, Fæsteafgift til Herremanden. - Boeskab, Bohave.

S. 228
reverenter talt, med Forlov at sige, med Tugt at melde. - Crabask: Pisk af flettede Remme. - Skabhals, Slyngel.

278

S. 229
Malicien, Landmilitsen. - en vittig Mand, en forstandig Mand. - Moons, Mogens. - Corasie, Forvanskning af fr. courage, Mod.

- offrer ham hans 3 Hellige-Dage: ofrer til ham Jul, Paaske og Pinse. - da der er ikke den Ære i ham, skønt etc. - spidige, spydige.

S. 230
Han tog Troen over fra, i Salmen Vi tro, vi alle tro paa Gud, kunde han holde Tonen paa »Vi« længere end. - har got ved at sige, kan sagtens snakke.

S. 231
sagte, sagtens. - drikker ham til, drikker først af Glasset. - Singot, af ty. Segne Gott, Gud signe (dig); skaal! -Skielm, Slyngel.

S. 232
Eeneste Skilling, Enskilling.

S. 233
Drollen skal splide jer ad, Fanden skal sønderrive Jer. - Carnalier, Slyngler. - saa man', en Ed; egl. [Jomfru] Maria: sandelig, minsandten. - Styver, Toskilling. - Frakker, Tigger.

S. 234
Akker-Mær, Plovhest.

S. 235
Mir zu, skaal med mig. - Godtaar, Omtydning af Godt-Aar til God-Taar; din Skaal. - Ich tank ... haal, plattysk. Jeg takker jer, drik blot, saa at Djævelen henter dig. - det er saa gammel dat, det er saa gammelt, det (dat, plattysk). - forstaae mine Sprog, Hærens Kommandosprog var Tysk. Hos sine Overordnede har Jeppe hørt baade Højtysk og Plattysk. - Companen, Forvanskning af Kampagnen, Felttoget, Felten. - Wismar, Byen Wismar i Mecklenburg blev indtaget af de Danske 1716.

- Pardon, Eftergivelse af Straf. - Auction, Forvanskning af Aktion, Slag. - Psalme, Forvanskning af Salve. - Das ging fordyvled zu, det gik forbandet til. - Psaltkar, Forvanskning af Psalter, der anvendtes som Betegnelse for Davids Salmer. - bastenere, banke, prygle.

S. 236
Læderen, ty. ledern, tør, kedsommelig. - Hundsvot, Asen. Caronie, af ital. carogna, Mær. - Skuster, ty. Schuster, Skomager.

S. 238
Inventioner, Paafund. - divertere, underholde. - artigt, morsomt.

S. 239
exeqveret, udført. - underlig, forunderlig.

S. 241
for Stolen, over Stolen. - gnikker, gnider. - nok, endnu engang.

S. 243
besynderlig, i Særdeleshed. - Restantz, Restance.

S. 246
Bremerholms Arbeid, Strafarbejde paa Orlogsværftet. - besvæ- rer, besværger.

S. 247
Quid ... Frater, hvad synes dig, Hr. Broder? - Livstykke, Yndlingsstykke.

S. 248
det gemeene beste, det fælles Bedste, Almenvellet. - Edelmand, Adelsmand.

S. 249
tog afsted, tog paa Veje.

S. 252
Secreteren spilles af Baronen. - Canari Sæk, Sekt, sød Vin fra de canariske Øer.

S. 254
Baslementer, Forvanskning af den franske Talemaade: Je vous baise les mains, jeg kysser Deres Hænder. - Abner. I 2. Samuels 279 Bog dræber Joab uden Ceremonier Abner, men Amasa efter at have hilst ham med et Kys. - Roland, Sagnhelt i Karl Magnus Krøniken. - Rifogden er den forklædte Erich Lakaj. - Geheng, Bælte eller Skulderskærf til at bære Sidevaaben i.

S. 255
Junkere igien Rifogder, til Gengæld.

S. 258
Raillerie, Spot.

S. 259
Hanrej Hat, bred Hat, der tænktes at skjule den bedragne Ægtemands »Horn«. - fodre, fordre.

S. 261
fixere mig, gøre Nar af mig.

S. 262
poenitere, gøre Bod.

S. 263
Dommeren er Baronen, de to Advocater hans Tjenere, alle i Forklædning. - Betienter, Tjener. - kiende udi, dømme om.

S. 264
omendskiont, selv om.

S. 265
komme i Haar sammen, komme i Haarene paa hinanden, komme op at slaas.

S. 266
intentio furandi, lat. Hensigten at stjæle. - furtum, lat. Tyveri. - din sorte Hund, Advokaten er iført sort Frakke. - furandi propositum, Forsæt at stjæle. - Qvicunqve ... ergo, hvo som om Natten bryder ind i fremmede Huse, skal anses som Tyv eller natlig Stimand, men saaledes har den Anklagede forholdt sig, altsaa ... - Nego ... irruperit, jeg benægter Oversætningen (d.v.s. den indledende Paastand), nemlig at han er brudt ind. - Res ... reo, Sagen er aabenbar, da der er fremstaaet saa mange lovlige Vidner, og den Anklagede har tilstaaet. - Qvicunqve ... confiteri, hvo som ved Vold eller Frygt er blevet tvunget til at tilstaa ... - Vis, Vold. - Metus, Frygt. - Krog-Love, Kneb.

S. 269
udopereret, hørt op med at virke.

S. 272
Geist, Spøgelse. - kysser paa Haanden, efter gammel Bondeskik kysser Jeppe paa sin egen Haand og rækker Dommeren den.

S. 273
mens, siden. - spansk, hovmodig. - Bærme, Bundfald.

S. 274
Gripomenuser, nedsættende Betegnelse for Rettens Haandhævere. - vil jeg give dig at betænke, vil jeg overlade til dig selv at finde ud af.

S. 276
stormer ... til sit Legeme, ødelægger sit Legeme. - store Visirer, Storvesirer, Sultaners Førsteministre. - Officiers opoffre gierne hver anden baade Liv og Siæl. Efter de foregaaende Eksempler at dømme maa Meningen være, at hveranden blandt Officererne gerne ofrer baade Liv og Sjæl.

S. 277
solide, fornuftigt. - Dorp, plattysk, Torp, Landsby. - fast, næ- sten, hører til foran hver. - Cajus er den grusomme romerske Kejser Cajus Caligula. - Phalaris, berygtet græsk Tyran i Agrigent paa Sicilien. - Øvrighed fra Ploven. Romeren Cincinnatus stod ved sin Plov, da man meddelte ham, at han var blevet valgt til Diktator. - Herredom, Herredømme.