Holberg, Ludvig DEN ELLEFTE JUNII

DEN ELLEFTE JUNII
Comoedie udi fem Acter

326

Hoved-Personerne udi Comoedien

  • STUDENSTRUP
    en Jydsk Forpagter-Søn
  • SKYLDENBORG
    hans Debitor
  • HENRICH
    Skyldenborgs Tienner
  • JACOB
    en Vert
  • LUCRETIA
  • NIELS CHRISTENSEN
327

Den ellefte Junii
Indledning

Som Titelen angiver, er det et Stykke skrevet til Terminen, og blev da ogsaa opført første Gang 11. Juni 1724 og lokkede næsten hele Staden derhen, som Holberg siger i 1. Levnedsbrev. Vi har bevaret en Plakat (se Billed 93), som viser, at Stykket var opført igen en Uge senere, og da forøget med »nogle lystige Scener« - Komedien kunde altsaa være værd at se endnu en Gang.

Omkring Fandens Fødselsdag kom mange Velhavere til København for at hente Terminsydelser. Det var nærliggende at give en Farce, der fremstillede Øjeblikkets Situation. Holberg har da taget Teatrets Ønske om Lokalkolorit helt bogstaveligt. Vi er det meste af Tiden paa Vesterbro, hvor Begivenhederne samler sig om Værtshuset Paradis. Dette var den vestlige Hjørneejendom imellem Vestergade og Vestervoldgade. Vesterport, som Studenstrup kommer ind ad, laa ud for det nuværende Frederiksberggade. I Midterakten flyttes vi til Børsen, hvor et broget Københavnerliv udfoldede sig. Vi faar ogsaa nøje beskrevet Raadhuset, der skilte Gammeltorv, med Springvandet, som endnu findes, og Nytorv med Skafottet (5. Akt 11. Scene). Holberg skulde senere, 1733-40, komme til at bo paa Gammeltorv, og han skrev da et latinsk Epigram (I, 127), hvor han fortæller, at han bor ved to Torve: Paa Gammeltorv forekommer ved Torvetid Slagsmaal, Tyverier og Snyderier; paa det andet, hvor Byens Skafot og Kag er opstillet, finder Afstraffelsen Sted. Justitia har nemlig til Huse mellem de to Torve. -

Denne Komedie oser af det ramme, folkelige København, 328 og det er ved denne intime Lokallugt, den skiller sig fra sit Forbillede, Molières Treaktsfarce, »Monsieur de Pourceaugnac«. I denne kommer en meget provinsiel Adelsmand, hvis Navn er afledet af pourceau, Svin, som Studenstrup af Stud, til Paris for at ægte en ung Dame, Julie, der dog elsker en anden. De unge faar Hjælp af Sbrigani, en snu Italiener og et Par forslagne Piger, saa at Julies Fader tror, at den latterlige Junker lider af en slem Sygdom, og at han har to Koner i Forvejen; for at undfly Beskyldningen og Straffen for Bigami lader Sbrigani ham forklæde sig som Kvinde, men han slipper med Nød og næppe ud af Byen. Molière har sat Kolorit paa Sproget. Hovedpersonen er fra Limoges, Sbrigani fra Napoli, de to Piger lader som om de taler Picardisk og Gasconsk. Og saa har Molière Sange og Danse. Denne Farce er en Balletkomedie, Kunstviljen en helt anden end i den Holbergkomedie man nu skal læse.

Litteratur. O. Nielsen, i Tidsskriftet Literatur og Kritik III, 1890, S. 9-14; og Kjøbenhavns Historie og Beskrivelse V, 1889, S. 326 og VI, 1892, S. 82-84. - E. Spang-Hanssen i Danske Studier 1964, S. 118 og 1965, S. 92-95.

329

ACTUS I

SCEN. 1.

Trende Proprietarier kommer ind, den eene efter den anden, smekkende med deres Pidsker.

DEN FØRSTE PROPRIETARIUS

Jo I skal mare have Tak Hr. Visiteer, at I ogsaa ikke vilde føle i mine Buxe-Lommer. Det er jo nogle egne Karle, de omgaaes med Mennesker ligesom med Fæe; var jeg kommen til Byen for at gifte mig, skulde jeg aldrig ville fortryde paa saadant, men kunde tænke, at de tog fejl og saae mig an for et Diur med Horn. See der kommer mine Reise-Cammerader.

DEN ANDEN PROPRIETARIUS

Hillement! hvor blev jeg overstænket af en forbandet Carosse, som kiørte forbi. Man skulde tænke, her boede en hob rige Folk i denne Bye; thi gaaer du paa Gaden, saa kand du ey komme frem for Heste, Vogne og spraglede Laqveier; kommer du paa Børsen, saa er der lige eens; men skal du have dine Rente-Penge, saa heeder det: Monsieur, han maa have Taalmodighed, her har aldrig været saadan Trang, som dette Aar; saa raaber og fløyter man efter Laqveier og Løbere, at de skal springe hen til den, og den, at hente Penge. Laqveierne lader som de gaaer slige Ærender, men bliver staaende i Kiøknet, (saaledes ere de afrettede) og kommer siden ind med saadan Beskeed: i Morgen, eller Overmorgen kand Herren faae saa mange Penge, som han lyster; Vexelereren lod ellers formelde sin Respect til Herren og Fruen. I gamle Dage heedte de beste Kiøbmænd kun Hans Jensen, Per Persen, og Konen Anne Pers eller Else Christensens; men da 330 fik man rigtig sine Rentepenge den 12te eller 13de Junii; men siden de ere blevne Herskab, er kommen til at age, har faaet Tilnavne med et Von foran, og en hob Kaal-Orme eller randede Laqveier i Hælene efter sig og Punge bag i Peruqven, saa er den 24. Junii god Betaling; ja vil det saa tage til, saa bliver inden 10 Aar den 24. Julii god Betaling, siden den 24. Augusti, og omsider kommer vi til at reise tomhændet tilbage, og regne det for god Betaling, at de lover at fornøye os nestkommende 11. Junii igien. Var her saa mange Penge som her ere Punge til, saa var denne Bye rigere end Amsterdam, eller London; men det er Ulykken, de henger bag i Nakken og ere gandske tomme.

FØRSTE PROPRIETARIUS

Det er mare sandt I siger, Broerlill! disse Folk er ligesom Snee-Moes, de siunes at være noget, men naar man ret examinerer dem, bliver de til slet intet.

TREDIE PROPRIETARIUS

Jeg har nu været tre gange i rad paa Børsen, i Forhaabning at faae Penge; men jeg fik ey andet end revne Strymper af Kaarder og Lysespeed, som man stak mig i Beenene med; jeg kommer derfor til at tage Støvle paa en anden gang, ihvor vel det lader noget ilde i Junii Maaned. Jeg har, mare, i Sinde, at giøre et Forslag, nemlig at bringe de mange unyttige Kaarder til Mynten, og slaae dem til Penne-Knive. Det er mare ingen Børs længere, men et Assemblix, eller Fegte-Skole; Kiøbmænd udi Engeland eller Holland skulde føre sig saadan op, og komme med Kaarder ved Siden paa Børsen; jo! jo! I kiender vel Adrian van Enckhuysen, som kommer selv hvert Aar og afhenter Stude hos mig, han er en Mand paa nogle Tønder Guld, og gaaer dog ey anderledes klæd end en gemeen Skipper.

FØRSTE PROPRIETARIUS

A propos, Broerlill, har I giort god Market i Aar med Stude?

ANDEN PROPRIETARIUS

Gud bedre os for Market vi giør, bitte Far! Fanden er i Hollænderen nu til at 331
vrage Stude, han bliver alt klogere og klogere. Jeg troer virkelig den Adrian van Enckhuysen er een af de lærdeste Studhentere i Holland, thi ingen Ambassadeur kan bruge større Intriguer ved en Freds-Tractat, end han bruger ved at slutte en Stude-Contract; naar han 332 kommer til min Gaard for at kiøbe Stude, lader han kuns, som han vil reise hen til et andet Sted, og kommer kuns for at besøge mig paa Vejen; naar jeg spør ham: Sullen vii niet koepslaegen mit malkander, myn Heer Adrian, saa svarer han: icken weet dat niet, dat is geen Kans langer hier to vaeren, myn Heer Proprietaris, dat is geen Stuyver meer op die Ossenhandel to verdienen; saa at jeg maa først have et par Kruse Randers Øll i Livet paa ham, førend jeg kand faae ham til at yttre sig. Et Aar pudsede jeg ham dog brav, thi jeg kom Brændeviin i Øllet; da blev han mild, som en Tævekat, og sagde: het sall op een Daeler of tien niet aenkomen Vader. Men forgangen Aar pudsede han mig mare igien; thi han viiste mig et falskt Brev, som fra Niels Forpagter, der skulde have tilbudet ham Stude for meget got Kiøb, hvorfor jeg hastede at slutte Contract med ham; og soer han da paa sin Hollænder Salighed, at han gav mig meer, end han skulde give den anden; men jeg troer ham ey saa let paa hans Eed en anden gang, thi jeg har hørt sige af Provstens Søn, som har reist udenlands, at der ere visse Folk i Holland, som svær og giver sig Fanden i vold paa, at der er ingen Diævel til.

SCEN. 2.

Hr. Skyldenborg med gallonerede Klæder, hans Tienere i smukt Liberie; tre Proprietarier.

SKYLDENBORG

Serviteur Messieurs! det giør mig ont, at I ere lykkelig arriverede her til Byen; de beste Tidender jeg kand faae at høre, det er at Folk drukner ved 11te Junii Tider paa Vejen imellem Callundborg og Aars.

FØRSTE PROPRIETARIUS

Saa? det er Christeligt talt! Men om Forladelse, at vi skiemter noget igien; Monsieur maa vist ikke være for accurat i at betale sin Gield, efterdi han er saa bange for den 11te Junii.

333
DE ANDRE

leer deraf. Ha, ha, ha, kom igien og biid Skeer i tu.

SKYLDENBORG

Det er sandt nok, som I siger; jeg veed aldrig, hvorledes jeg skal reede mig ud fra den 11te Junii.

ANDEN PROPRIETARIUS

Det er slemt nok; Monsieur kand da vel ikke sove roelig om Natten ved disse Tider.

SKYLDENBORG

Jo, min Troe, kand jeg saa, thi jeg har intet at gruble paa; jeg har sluttet intet at betale, saasom jeg har intet; men jeg veed ikke, hvorledes mine Creditorer kand sove, som er i Bekymring for Betaling. Hvorledes er ellers Kiøbet paa Stude nu i Jylland? Men a propos vi taler om Stude; er det vist, at Henning Nielsen er ventende hid i Aar? I kiender vel ham?

FØRSTE PROPRIETARIUS

Jo, vi giør nok, det er en rig Forpagter, som ey boer langt fra os; han kommer ikke selv i Aar, men skikker sin ældste Søn Niels Studenstrup til Kiøbenhavn, et ungt Menneske, men lige saa gau, som Faeren; han samler gruelig Penge, saa jeg troer det vil blive den anden Midas.

SKYLDENBORG

Jeg troer det og; thi de siger, at han har allereede Ørene. Men mon den Storm, vi havde i Gaar, ikke skulde have giort nogen Skade paa Fartøyene fra Aars?

ANDEN PROPRIETARIUS

Ney, man hører ikke gierne nogen Skade paa de Farvande.

SKYLDENBORG

Det er just Ulykken det; men hvorfor reiser I heller ikke lige til Vands omkring Skaven igiennem Categat? saa sparede I en hob Penge derved.

PROPRIETARIUS

Det er sandt; men vi kunde forulykkes paa Vejen.

SKYLDENBORG

Hvad vilde det sige? I skal jo dog engang døe.

PROPRIETARIUS

Ney, det er ikke vor Lejlighed at drukne paa Vandet; Monsieur kand bedre giøre slige Reiser, end vi, thi han har ingen Fare derfor.

334
SKYLDENBORG

Hvi saa?

PROPRIETARIUS

Jo, man siger efter Ordsproget: Den drukner ey som henges skal. De andre leer igien.

SKYLDENBORG

Men Messieurs, eet Skiemt og et andet Alvor; er det vist, at Niels Studenstrup er saa hastig ventende?

PROPRIETARIUS

Ja, jeg troer, at han kommer enten 1 Dag, eller i Morgen.

SKYLDENBORG

Men er han saa gau, som I siger?

PROPRIETARIUS

Ja vist, ellers havde hans Far ikke skikket ham alleene hid, sær saasom han aldrig har væ- ret i Kiøbenhavn tilforn.

SKYLDENBORG

Jeg vil recommendere dem et got Logement, Messieurs.

PROPRIETARIUS

Ney, han skal have Tak, min Herre! vi har vort gamle Qvarteer udi Viinkanden, hvor vi gir 2 Skilling for Natten.

SKYLDENBORG.

Fy, er det for rige Folk at logere for 2 Skilling om Dagen?

PROPRIETARIUS.

Just derfor har vi noget til beste Fallille; ellers naar vi regner en heel Maaned, som vi ligger i Byen, beløber dog Logementet sig henved en Daler alleene. Adiøs.

SCEN. 3.

Skyldenborg. Henrich.

SKYLDENBORG

Det var nogle Fandens Karle disse; jeg troer ikke de fortærer saa meget i et heelt Aar, som jeg i en Dag. Jeg havde hiertelig Lyst til at trække nogle af disse op.

HENRICH

Ja, da maa Herren bære sig anderledes ad, ikke blotte sin Penge-Mangel, og ikke fixere dem saaledes. Men der kommer to andre, de seer ud, som de ere komne til Byen i Dag.

335

SCEN. 4.

To Fremmede. Skyldenborg. Henrich.

SKYLDENBORG

Serviteur Messieurs; velkommen til Kjøbenhavn.

FREMMEDE

Tak Mussiør.

SKYLDENBORG

Jeg seer, I er got ærligt Folk, som man baade bør elske og agte; men I er maa skee ikke kiendt her paa Stedet?

FREMMEDE

Ja, mare, er vi saa, Fallille! der er ingen af de store Gader, vi jo kiender, saasom Hallands-Aaes, Vestergade, Kalleboerne, Kiøbmager-Gade, Studengaarden etc. Jeg vilde for min Part vove mig til at gaae fra de tre Hiorter lige til Toldboden mutter alleene.

SKYLDENBORG

Ney, det er ikke saadan slags Kundskab, som jeg meener; jeg vilde sige, I har maa skee ingen Patroner her paa Stedet eller Adresse til fornemme Huse.

FREMMEDE

Ney, det er sandt, det har vi ikke.

SKYLDENBORG

Da skal jeg, min Troe, giøre dem bekiendt, om dem saa behager; thi min største Fornøyelse er, at tiene fremmede Folk. Jeg bær i særdeleshed en stor Kierlighed til den Jydske Nation; thi jeg kand svære paa, at det første jeg havde den Ære at see dem, pikkede mit Hierte i mit Liv, saa bevæget blev jeg deraf. Kom an, Messieurs, forlad jer paa mig, som en honnet Homme, jeg vil inden 8te Dage giøre dem bekiendt paa meer end 30 fornemme Steder, saa at I skal kunde sige, at I har været i Kiøbenhavn.

FREMMEDE

Vi takker skyldigst, velbaarne Herre, for hans Bevaagenhed; men vi har gierne en Hob andet at bestille, naar vi saa kommer til Byen.

SKYLDENBORG

Der har vi det, I Jydske er pardi meget honnet, men avec votre permission, I veed ikke at leve; siunes jer vel at det er Umagen værd, at reise saa lang Vej, alleene for at sætte nogle lumpne Penge ud, og at giøre jer kiendt med nogle Kiøbmænd, og derimod 336 forsømme at giøre jer bekiendt med fornemme Folk, som baade I og jeres Børn kand nyde Promotion af i Fremtiden? Hvad gielder, at I gaaer ikke paa de Danske Comoedier? ney! I ere gandske intet curieux! for Resten gode ærlige Folk. Hør Messieurs, jeg tænker paa noget for at giøre jeres Forretninger mindre besværlige, og for at hindre jer hver Dag at løbe paa Børsen; kom an, vil I sætte en halv Snees Tusind Daler ned hos mig, saa skal jeg svare jer 8 Rixdaler pro cento deraf; ikke fordi jeg har Penge fornøden, thi jeg kand vise jer Vexler og Obligationer, som jeg har paa 60000 Rixdaler, men alleene for at tiene dem. Er det ikke sandt, Henrich?

HENRICH

Jo vist.

FREMMEDE

Ja, naar min Herre vil sætte os tilstrækkelig Pant, skal han gierne faae Penge hos os.

SKYLDENBORG

Ha, ha! det er, mafoi, den første gang nogen har begiæret Pant og Forsikring af mig; Gerhard von Skyldenborg skulde ikke troes paa sine Ord, ha, ha! Gerhard von Skyldenborgs Parole skulde ikke være saa kraftig som den sterkeste Obligation, ha, ha! jeg pardonerer dem, Messieurs, efterdi de ikke kiender Gerhard von Skyldenborg, ha, ha! Gerhard von Skyldenborg skulde sætte Pant! Spør kun min Tienere. Henrich! har vel nogen begiært Pant af mig?

HENRICH

Aldrig, saalænge jeg har tient Herren.

FREMMEDE

Men Herren tar det dog ikke u-naadigt op, at vi begiærer Forsikring, saasom vi ikke har den Ære at kiende ham.

SKYLDENBORG

Ej tete bleue! I kand jo vel see paa mine Klæder og Eqvipage, at jeg er en honnet Homme og vederhæftig.

FREMMEDE

Det tvivle vi aldeles intet om, min Herre, men for Sikkerheds skyld kand det ey skade at have Pant.

SKYLDENBORG

Han skal faae Pant, han skal faae min Haand og Seigl paa stemplet Papiir.

FREMMEDE

Det kalder man ikke Pant hos os.

337
SKYLDENBORG

Troe mig paa min Ære.

FREMMEDE

Hiertelig gierne, naar der er Pant hos.

SKYLDENBORG

Paa min Cavalliersk Parole.

FREMMEDE

Som jeg siger Monsieur.

SKYLDENBORG

Jeg pardonerer Monsieur, efterdi han ikke kiender mig, thi kiendte han mig, saa betroede han mig sin heele Velfærdt; jeg er pardi den honnetteste Cavalier i heele Staden. Er det ikke sandt, Henrich?

HENRICH

Jeg kand forsikkre Monsieur, at han uden Fare kan sætte Penge ned hos min Herre, og at min Herre vil blive ham dem skyldig, som en honnet Homme.

SKYLDENBORG

Hør Monsieur, efterdi I ere saa vantroe, vil I da betroe mig 5000 Rixdaler? thi, sandt at sige, jeg har Commission at legge ud 20000 Rixdaler for en god Ven i Morgen, men der er ey saa mange Penge i Gassen, hvilket aldrig har hendt mig. Henrich! hvor mange Penge ere der i Gassen?

HENRICH

Der er kuns 15000 Rixdaler.

FREMMEDE

Min Herre, saa faa og saa mange Penge i Gassen, som han vil, men jeg kand intet laane ham uden Forsikkring.

SKYLDENBORG

Ej! tete bleue! dersom en anden havde begegnet mig saa, skulde han ey have giort det omsonst.

HENRICH

Ej, det er ikke Pinen værd at ivre sig; jeg troer nok at Herren faaer i Aften, naar Vexeleren kommer hiem, saa mange Penge, han forlanger.

SKYLDENBORG

Men, Henrich, du veed jo, at jeg skal giøre Forskuddet i Dag. Vil Monsieur da ikke laane mig 500 Rixdaler? jeg skammer mig mafoi ved at have saadan en ringe Sum i min Mund. Er det ikke sandt, Henrich?

HENRICH

Jo vist.

FREMMEDE

Min Herre, jeg laaner ikke en Skilling. Adieu!

338

SCEN. 5.

Skyldenborg. Henrich. En anden Fremmed.

HENRICH

Ney! Pengene sidder forbandet fast hos de Karle. Men der seer jeg en anden stige af Vognen; vi maa forsøge, hvad der er ved ham at giøre.

SKYLDENBORG

Serviteur tres humble, Monsieur, velkommen her til Byen; har han ikke fornummet, om en Person, ved Navn Niels Studenstrup, er paa Vejen hid?

DEN FREMMEDE

Jo, min Herre, vi vare sammen i Roeskilde-Kroe, hvor han en Times Tid blev opholdt, ellers havde han været her lige saa snart som jeg.

SKYLDENBORG

Hillemen, er det mueligt?

DEN FREMMEDE

Maa skee det er min Herres Creditor; saa giør det mig ont, at jeg bragte ham først de Tidender.

SKYLDENBORG

Ha, ha, hans Creditor! ney tvert imod, jeg skal have 6000 Rixdaler af ham. Er det ikke sandt, Henrich?

HENRICH

Jo vist.

DEN FREMMEDE

Saa! da er han Karl for at betale, om det var 20000; thi det Folk samler Penge, som Skiæl, ved Aager og ubillig Rente; Sønnen træder ey alleene i sin Faders Fodspor, men bliver verre, end han.

SKYLDENBORG

Kiender Monsieur ham?

DEN FREMMEDE

Ja vist.

SKYLDENBORG

Vil da Monsieur ikke giøre mig en Tieneste? Jeg skulde i en hast give 6000 Rixdaler ud; jeg vil give Monsieur Assignation paa Monsr. Studenstrup, hvis han vil tælle mig saa mange Penge; det kommer ham paa eet ud. Er det ikke sandt, Henrich?

HENRICH

Jo vist.

DEN FREMMEDE

Ney, mare, giør a intet Fallille.

SKYLDENBORG

Ligesom han behager; jeg meente kuns ved saadan Forslag at giøre ham, saavelsom jer, en Tieneste dermed. Men hør Monsieur, jeg seer ham an for en smuk ung Person; han kommer her til en Bye, 339 som er meget forførisk, og giør sig en Gloire af at trække Fremmede op. Giv jer aldrig udi Spill med nogen, som I ikke kiender, besynderlig i Terning-Spill; jeg har seet mange Fremmede komme fra deres Velfærdt derover. Monsieur, see denne Blessure, jeg har i min Haand; den fik jeg forgangen 11te Junii for en Fremmeds skyld, som jeg tog i Forsvar imod en Spillere, som ved falske Terninger vandt en stor Sum Penge af ham. Er det ikke sandt, Henrich?

HENRICH

Jo vist.

DEN FREMMEDE

Min Herre giorde da et Christeligt Stykke; gid Byen var fuld af saadanne ærlige Mænd.

SKYLDENBORG

Jeg er selv en Elsker af Spill, men jeg vil vide, hvad Terninger jeg skal spille med; jeg bær derfor mine egne Terninger hos mig, som Mandens Navn staaer paa, der har giort dem, hvilken er den ærligste Been-Dreyer her i Byen. Er det ikke sandt, Henrich?

HENRICH

Jo vist.

SKYLDENBORG

See her Monsieur dette Merke, paa Kanten skal man kiende Jesper Beendreyers Terninger, dem kand han frit spille med. Jeg vil og recommendere Monsieur dette Huus her nest ved, naar han vil divertere sig iblant; der kand han gaae sikker, thi der boer got ærligt Folk, som har gode Vare. Skal vi gaae der ind en Times Tid sammen, og fordrive Tiden med Kort eller Terninger? Jeg taber gierne i Spill, men jeg er snart meere fornøyet, naar jeg taber, end naar jeg vinder, thi hvor vel jeg spiller kuns for Tids-Fordriv, ikke for at vinde Penge, saa siunes jeg dog, at det er en Samvittighed, at vinde fra Fremmede, hvorfor, naar jeg seer dem fortryde derpaa, gir jeg dem gierne Pengene tilbage. Er det ikke sandt, Henrich?

HENRICH

Jo, min Troe, er det saa.

SKYLDENBORG

Skal vi gaae lidt der ind, og spille for Tids-Fordriv en Cinque et Neuf?

DEN FREMMEDE

Nei, min Herre, jeg spiller aldrig.

340
SKYLDENBORG

Lad os da gaae ind og drikke et Glas Viin sammen.

DEN FREMMEDE

Ney, jeg drikker ingen Viin.

SKYLDENBORG.

Det vil ikke sige, vi vil læse Aviserne.

DEN FREMMEDE.

Jeg er ey heller for Aviser. Jeg recommenderer mig; adieu.

SKYLDENBORG.

Saa gaae da din Slyngel.

SCEN. 6.

Skyldenborg. Henrich.

SKYLDENBORG

Henrich!

HENRICH

Herre!

SKYLDENBORG

Vil du giøre Compagnie med, Henrich?

HENRICH

Ja nok; hvor skal vi hen?

SKYLDENBORG

Jeg har i Sinde at henge mig.

HENRICH

Ney, Herre, jeg er forringe til at henge med ham; han kand bede een af sine Cammerader, som ogsaa er i Gield, de giør Herren gierne Selskab.

SKYLDENBORG

Det har været en Canaille, Henrich, der først har fundet paa, at man skulde betale Gield; jeg seer ingen Billighed der i.

HENRICH

Det er sandt.

SKYLDENBORG

Uden saa er, at man kand betale.

HENRICH

Det forstaaer sig.

SKYLDENBORG

Om jeg nu havde et Ønske, veedst du, hvad det skulde være? Jeg vilde ønske, at der var ingen Maane paa Himlen.

HENRICH

Hvi saa?

SKYLDENBORG

Jo, var der ingen Maane, saa var der og ingen 11te Junii, og var der ingen 11te Junii, saa gav jeg Niels Studenstrup Fanden; men saasom jeg intet Ønske har, og jeg seer mig ingen Udveje, saa er best, at jeg henger mig selv, uden du ved din Hurtighed, Henrich, kand redde mig.

HENRICH

Jeg meener, Herre, at, naar vi legger begge 341 vores Forstand sammen, saa kand der blive noget af. Jeg tænker paa en Ting, Herre! her er en Student udi Byen, ved Navn Christen Nielsen, som er Niels Studenstrups Sødskende-Barn, til hvilken jeg veed den gamle Henning Studenstrup har Tillid, og uden Tvil recommenderer sin Søn til ham.

SKYLDENBORG

Ja, men hvad vil det sige?

HENRICH

Jeg vil give mig ud for samme Student, og møde ham, naar han kommer ind ad Porten, og føre ham udi et Logement, hvor vi ere kiendte, og kand have Leylighed at trække ham op. Men der seer jeg Verten i Paradiis komme meget a propos; nu kand her spilles en fuldkommen Comoedie, hvortil fordres en forgieldet Herre, en skalkagtig Tienere, en Fremmed, som skal optrækkes, og en saadan vel meritered Vert.

SCEN. 7.

Skyldenborg. Henrich. Jacob.

HENRICH

See her Jacob, du havde nær skremmet Livet af mig.

JACOB

Hvi saa?

HENRICH.

Jeg veed ikke, om det er din Gienfærd eller ey, thi man sagde i Gaar i Byen, at Fanden havde taget dig i Overgaars; men er det dig selv?

JACOB.

Jeg veed ikke rettere, end jo.

HENRICH.

Da undres mig, at det ikke længe siden er skeet, men jeg kand troe, at Fanden ikke iiler saa meget, thi han er altid vis paa dig.

JACOB.

Jeg meener, Henrich! heller, at han bliver hindret der fra ved saadanne skikkelige Mænds Forbønners skyld, som du est.

HENRICH.

Ja, hvad har du at sige paa mig? er jeg ikke en Helgen at regne imod dig?

JACOB.

Vist, Henrich! om jeg skulde give dig Pas, saa kunde jeg paa min Samvittighed ikke give det anderledes, end saa: Hilsen til den gunstige Læser! Denne 342 unge Person, ved Navn Henrich Larsen, er ærligen fød af u-ægte Forældre; hans Fader var en af de beste Snaphaner udi sidste Skaanske Krig, og en af de berømmeligste Spillere, thi han døde i sit Embede med Kløver-Knegt i Haanden. Hans Moder en skikkelig Kone, der aldrig tog høyere end 4re Skilling af fattige Folk, der var i Trang paa Legemets Vegne. Han selv horer, drikker, dobler, bander, bedrager; men i det øvrige har mange store Dyder, og passerer for en af de skikkeligste Tiennere i Kiøbenhavn.

HENRICH

Gav du saadan Pas paa din Samvittighed?

JACOB

Ja jeg giorde.

HENRICH

Men hvor er du kommen til den Samvittighed? jeg har aldrig min Livs-Tid hørt, at en Vert i Paradiis har haft Samvittighed, thi saadan en Vert med Samvittighed er lige saa rar, som en rug Soldat, en taus Barberer, en ærlig Møller og en fredsommelig Procurator.

JACOB

Jeg bilder mig ind, at disse Lakei-Samvittigheder ere ey heller alt for store.

HENRICH

Det maa være nok af den Snak, Jacob. Jeg har ellers et Forslag at giøre for dig, som er baade for din og min Herres Nytte; vi venter en ung Person om en Times Tid fra Landet, som vi vil indqvartere udi dit Huus. Det skal blive dig en fæd Steeg, thi han har Penge, som Græs.

JACOB

Skal jeg da stiæle Pengene fra ham, og lade mig henge for jer skyld?

HENRICH

Jeg skal nok practicere Pengene fra ham med List, og du skal faae din Deel deraf; lad kuns mig raade. Du har en Hob honnette Fruentimmer i dit Huus, om Forladelse, jeg vilde sige smukke; den kiønneste iblant dem maa stille sig forliebt i ham og bilde ham ind, hun er din Hustrue; du selv skal stille dig an, som du est jaloux, og altid have Øynene paa ham, for at bestyrke ham dismeere i de Tanker.

JACOB

Men om der er ingen Kierlighed hos ham, hvad vil der da blive af?

343
HENRICH

Ej Snak, en ung Person paa 22 Aar skulde ingen Kiærlighed føle, det er en god Snak, besynderlig, naar han bliver opmuntret af et listigt Fruentimmer! Jeg vil være dig Mand for, at han skal blive forliebt; thi jeg selv skal bestyrke ham deri, saasom han har Fortroelighed til mig. Naar vi nu har bragt ham dertil - - - Resten finder jeg nok paa siden, naar jeg faaer Stunder at betænke mig; lad os kuns faae ham i Huset først, saa skal jeg overlegge Sagen videre med dig.

SKYLDENBORG

Henrich, det begynder alt at lettes for mit Hierte.

HENRICH

Lad os gaae strax hver hiem til sit; jeg maa hen at tage en sort Kiole paa mig, saasom jeg skal agere Student.

344

ACTUS II

SCEN. 1.

Studenstrup. Henrich.

Studenstrup med en gammeldags Kiol med støbte Knapper i, og en Pidsk i Haanden, kommer ind i Byen; Studenterne raaber Rus efter ham inden for.

STUDENSTRUP

Ej raab I Carnalier, til I blir gall.

INDEN FOR

Ru - - s Ru - - s Ru - - s Ru - - s.

STUDENSTRUP

Faae han en Ulykke, der enten har deponeret eller tænkt til at deponere min Livs Tid; a er en Forpagter-Søn fra Jylland, som kommer at fordre Penge ind.

INDEN FOR

Rus, Rus, Ru - - s Ru - - s.

STUDENSTRUP

Ej holdt jer Munde, I Rakker-Knegte! a er Drolen spliide mig ad ingen Rus, seer I vel det.

INDEN FOR

Rus, Ru - s Ru - - s Ru - s.

STUDENSTRUP

Ney, hør engang til de Bakkelse-Beester, hvor de raaber.

INDEN FOR

Rus - --

STUDENSTRUP

Kommer kuns, I Hunde, een for een, saa skal a, Drolen ta ved mej, viise jer, at a er Kaal for jer Hat.

INDEN FOR

Rus, R--sR--sR--s.

STUDENSTRUP

Ja raaber kuns til Kallunet gaaer ud af jer Hals! I har en vakker Ære deraf, at raabe efter fremmede Folk, I som skal være selv geistlige Personer.

INDEN FOR

Ru - - - s.

STUDENSTRUP

Hører I intet vel, I forbandede Kaale, naar a seyer jer, a er ingen Rus, eller nogen tid tænker at ha min Fod paa Studengaarden!

345
INDEN FOR

Rus - - - R - - - s.

STUDENSTRUP

Hillemen, kunde a finde en Steen, I skulde faae en U-lykke. Hør Kaale, ta jer vare! hvem a rammer, den klyver a Hovedet paa, saa det halve Hoved skal ligge og dingle paa een Axel, og den anden halve 346 Deel paa den anden Axel; hører I vel, nu taler a mare god Jydsk!

HENRICH

Hillemen, der er han.

Sagte.

Nu skal Comoedien gaae strax an, nu heeder jeg ikke Henrich længere, men Niels Christensen. Høyt. Ej, I uforskammede Mennesker, som staaer saaledes og raaber efter en fremmed Person, det er jo en Skam og Spot for den heele Bye, at Fremmede skal fortælle, naar de kommer tilbage, hvorledes de har været begegnede. I kand vel see, at det er ingen Rus, I dumme Diævle, og lad være, han var en Rus, skulde I derfor saaledes forfølge ham? Jeg kand nok see, at det er en smuk fornemme Person, som heller har i Sinde at fordre sine Rente-Penge, end at give Penge for at faae Salt og Viin paa Hovedet. Fy skammer jer! det skiær mig i mit Hierte, at jeg skal høre saadant af jer, som ere mine Ordens Brødre.

STUDENSTRUP

Monsieur, jeg takker skyldigst for den Godhed, han har for mig; jeg vilde ønske af mit Hierte, jeg kunde tiene ham igien. Jeg kand ikke vide hvor af den Godhed reiser sig imod mig, som er ham gandske ubekiendt.

HENRICH

Monsieur, mit Hierte bløer i mit Liv, naar jeg seer, at man giør fremmede Folk uret.

STUDENSTRUP

Jeg seer nok, at Monsieur er en fuldkommen Mand, og en retskaffen Christen.

HENRICH

Jeg kand virkelig blive syg deraf, saa ivrer jeg mig.

STUDENSTRUP

Det kalder jeg Ærlighed.

HENRICH

Tøver kuns lidet, I Skabhalse! jeg skal strax viise jer, hvad det er at forfølge en stakkels Fremmed.

STUDENSTRUP

Den stakkels Kaal har meere ont af min Fortræd, end jeg selv.

HENRICH

En ærlig og skikkelig Mand.

347
STUDENSTRUP

Det skulde giøre mig ont, om Monsieur forivrede sig, og fik ont for min skyld.

HENRICH

Som aldrig har giort jer nogen Fortræd.

STUDENSTRUP

Giv jer tilfreds bitte Faer, a har alt glemt det.

HENRICH

Hvis jeg havde jer fat, skulde jeg ærlig smøre jer.

STUDENSTRUP

Ej, Mussiør skal mare ikke løbe efter dem, han kand komme i Ulykke derover.

HENRICH

Saaledes skulde jeg tractere dem:

Trækker Studenstrup efter Haaret, og slaaer ham ned imod Gulvet.
STUDENSTRUP

Hillemen, den Christen Kjærlighed gaaer alt for vit.

HENRICH

Om Forladelse Monsieur, jeg er ligesom fra mig selv af lutter Nidkiærhed.

STUDENSTRUP

Hvor finder man mange slige Folk? Men maatte jeg spørge om min Herres Navn, at jeg kunde berømme ham derfor?

HENRICH

Monsieur, jeg forlanger ingen Berømmelse, det er noget som jeg og enhver bør at giøre; men ellers heeder jeg Niels Christensen til Tieneste.

STUDENSTRUP

Niels Christensen! Det Navn er mig mare bekiendt.

HENRICH

Ja, min Herre, her er over 100 Niels Christensener her i Kiøbenhavn; thi enhver Mand, som heeder Christen, naar han kuns faaer i Sinde, at kalde sin Søn Niels, saa blir strax en Niels Christensen deraf.

STUDENSTRUP

Saa heeder da min Herres Far Christen?

HENRICH

Jeg skulde haabe det, eftersom man kalder mig Niels Christensen; ellers er det noget, som jeg ey tør sværge paa, men min Moer kand sige det best.

STUDENSTRUP

Var da hans kiære Far gift?

HENRICH

Jeg veed ikke rettere.

STUDENSTRUP

Med en Kone?

348
HENRICH

Det er et taabeligt Spørsmaal, jeg veed jo, man gifter sig ikke med Kiøer.

STUDENSTRUP.

A propos, vi taler om Kiøer, hvad var det nu, jeg vilde sige, hvad var hans kiære Moers Navn?

HENRICH

sagte. Dersom den Knegt ikke var saa taablig, skulde man tænke, at det var af Ondskab. Høyt. Min Moder heeder Lisbed Hans-Dotter.

STUDENSTRUP.

Lisbed Hans-Dotter? Jeg kiender en Kone, som heeder Lisbed, som er mig paarørende.

HENRICH.

Det kand nok være, Monsieur! Jeg kiender og en mægtig Hob af det Navn; jeg haaber, der er ingen Gade udi Kiøbenhavn, hvor man jo skal kunde finde et stykke 16 Lisbeder.

STUDENSTRUP

Er min Herre ikke fød i Jydland?

HENRICH.

Ney, men min salige Far har boet der længe, og min Moer er der endnu, og jeg har mine Slegtninge der.

STUDENSTRUP.

Boer hans salige Far da nu omstunder i Kiøbenhavn?

HENRICH

Ney, Monsieur, ikke siden han døde.

STUDENSTRUP.

Herre Gud, er den salige Mand død?

HENRICH.

Ja, ellers kunde han ikke være salig.

STUDENSTRUP.

Det er, min Troe, sandt; jeg staaer her og snakker hen i Taaget.

HENRICH.

Det vil ikke sige, Monsieur! man kand let fortale sig. Ellers var det bedre, at han spurte, om den salige Mand var død, end han skulde spørge, om den døde Mand var salig. Ellers var han en gandske ung Mand, da han døde.

STUDENSTRUP.

Jeg condolerer da min Herre, det giør mig hiertelig ont, at hans gode Far kom saa tilig i Himmerig.

HENRICH.

Jeg takker skyldigst Monsieur! jeg vil ønske, at hans gode Forældre ikke saa hastig maa komme der.

STUDENSTRUP.

Serviteur! Men eftersom min Herre har Venner i Jylland, kiender han ikke en Mand, som heeder Henning Studenstrup?

349
HENRICH

Er det ikke Forpagter Henning Nielsen?

STUDENSTRUP

Ja han heedte Henning Nielsen tilforn, men siden han fik den Arv, som I maa skee har hørt tale om, heeder han Forvalter Henning Studenstrup; min Moer vilde endelig, han skulde kalde sig Henning von Studenstrup, men han vilde ingenlunde, saasom han er en ærlig gammeldags Mand.

HENRICH

Skulde jeg ikke kiende min egen Morbroer?

STUDENSTRUP

Ach, er det mueligt! saa er I da den rette Niels Christensen, som jeg leeder efter, og har Brev til.

De omfavner hinanden og græder.
HENRICH

Det er dog vist, som man siger, at Blodet er aldrig saa tyndt, det er jo tykkere end Vand. Græder igien.

STUDENSTRUP

Her er Brevet, som min Far har skrevet Monfrere til: A Monsieur Monsieur Niels de Christensen, Sacrosanctæ Philosophiae Studiosus, abzugeben in Knapnæring in Copenhagen.

HENRICH
læser Brevet

Ach, min hierte Monfrere! alle disse Complimenter var ikke nødig, jeg er jo obligered at tiene ham i alt hvad mig mueligt er.

STUDENSTRUP

Ydmygste Tiennere, min allerkiæreste Monfrere og Cousine! Men vil han nu først giøre mig den Tieneste, og vise mig mit Logemente udi de 3 Hiorter?

HENRICH

Fy, han skal, min Troe, ikke logere der, der er saa u-roeligt; jeg skal føre ham ind til min Svoger.

STUDENSTRUP

Jeg vilde heller tage ind paa et Vertshuus, Monfrere; thi maa skee den Mand, for Svogerskabs skyld, ingen Penge vilde tage, saa var jeg kuns amprasered dermed.

HENRICH

Han holder ogsaa Vertshuus, Monfrere, og lader sig betale, skiønt han er ey saa dyr som andre.

STUDENSTRUP

Det er meget got, saa vil jeg da strax følge Monfrere didhen.

De gaaer til den anden Side af Theatro og banker paa, og Verten i Paradiis kommer ud.
350

SCEN. 2.

Studenstrup. Henrich. Jacob.

HENRICH

God Dag, Svoger! Denne gode Mand, I her seer, er min Fetter, som er nyelig kommen fra Jylland; jeg vil recommendere Svoger ham, som det var mig selv. Han vilde tage ind udi de 3 Hiorter, men mig siunes, han er bedre i Svogers Huus.

JACOB

Det skulde have giort mig ont, hvis han havde taget ind andensteds; jeg gratulerer hans Ankomst her til Byen.

STUDENSTRUP

Det er mig kiært, at jeg har fundet en Svoger her paa Stedet, som jeg kand logere hos; jeg takker, at han vil logere mig hos sig, men vidste jeg, at han ingen Penge vilde tage, saa vilde jeg ikke incommodere ham, men heller tage ind i de tre Hiorter.

JACOB

Ach, ach, vi skal nok komme til rette.

STUDENSTRUP

Men Herr Svoger maa love mig det først, at han vil tage imod Betalning.

JACOB

Ej, vil Herr Svoger ikke bekymre sig derom! det skal have gode Veje.

STUDENSTRUP

Ney, jeg svær derpaa, Svoger, at jeg taer ikke ind i hans Huus, uden han lover mig det, og at jeg maa betale, ligesom en anden Fremmed.

HENRICH

Hør Svoger, min Fetter tar ey ind i jer Huus paa anden Maade.

JACOB

Ja, ja, han skal da betale, som en anden. Jeg vilde kuns ønske, at jeg kunde divertere ham noget; jeg selv er, ligesom Herr Svoger seer, og min Kiæreste er meget eenfoldig og stille.

HENRICH
vender sig til Studenstrup

Monfrere skal ikke troe det sidste, thi hans Kone er een af de artigste Koner her i Byen; men han er selv noget jaloux, ihvorvel jeg tør sværge paa, at han ingen Aarsag haver, thi alle Mennesker, som kiender hende, holder hende for en dydig og skikkelig Matrone; men Monfrere veed selv, 351 hvordan det gaaer til, naar en gammel Mand faaer en ung dejlig Kone.

STUDENSTRUP

Jeg er bange da, at vi kommer i Klammerie sammen; thi jeg gad gierne spøge lidt korn med Fruentimmer.

HENRICH

Ej, det vil intet sige, det er ellers et got stakkels Mand.

STUDENSTRUP

Men er han da lidt jaloux? ha, ha, ha.

JACOB

Hvor af leer Svoger saa hiertelig?

STUDENSTRUP

Intet bitte Svoger, uden af noget Galskab, som min Far havde skrevet i et Brev til min Monfrere Niels Christensen.

JACOB

Vil Svoger ikke være saa god og spadsere ind?

STUDENSTRUP

Jeg skulde hen til min Vogn først, som staaer strax ved Hiørnet, om Svoger vil spadsere med mig derhen.

HENRICH

Jeg maa forlade dem en halv Times Tid, saa skal jeg strax have den Ære at see dem her i Huset igien.

STUDENSTRUP

Adiøs da saa længe.

SCEN. 3.

HENRICH
alleene

Det gaaer an, ja det gaaer rigtig an; jeg kunde aldrig treffe beqvemmere Karl at exercere mig paa. Hvor skulde den Karl kunde begaae sig, der er falden i slige gode Hænder, der har faaet mig til Fetter, og Verten i Paradiis til Svoger? Men der er min Herre.

SCEN. 4.

Skyldenborg. Henrich.

SKYLDENBORG

Nu, Vellærde Henrich Gaudieb, hvor gaaer det?

HENRICH

Hun gaaer, som hun var smurt: han kysser mig og kalder mig sin Fetter, og Jacob i Paradiis er hans Svoger; siunes Herren, at ikke Begyndelsen er god nok?

352
SKYLDENBORG

Ha, ha, men hvad skal vi nu giøre videre?

HENRICH

Lad mig kuns raade! jeg har alt en hob Galskab i mit Hoved; jeg skal underrette Jacob videre, hvad han skal giøre.

SKYLDENBORG.

Men end om Jacob stiæler alt hans Gods fra ham, og løber bort, saa forderve vi jo vor Sag meere.

HENRICH.

Derfor vil jeg logere i samme Huus for at hindre ham derudi.

SKYLDENBORG

Ja, saa gaaer det an.

HENRICH.

Men efter de Projecter, jeg har i mit Hoved, saa maa vi have nogle andre i Ledtog med.

SKYLDENBORG.

Jeg skal skaffe et par gode Venner, som er beqvemme dertil.

HENRICH.

See, der komme de tilbage; gaaer I kuns nu bort.

SCEN. 5.

Studenstmp. Hennch. Jacob.

STUDENSTRUP

Var det ikke en forbandet Kaal, som turde begiære 2 Skilling alleene for at bære to Kufferter op for Trappen!

JACOB

Ja de Folk ere uforskammede, Herr Svoger! de kaster min Troe paa Nakken ad to Skilling.

STUDENSTRUP

Ligesom 2 Skilling var ikke Penge.

JACOB

Sandt nok; man skal længe leede, førend man finder 2 Skilling paa Gaden.

STUDENSTRUP

Saa snart de seer en Fremmed, saa tænker de, at der er noget at fiske. Men de skal, min Troe, ikke smøre dem paa mig; de Studenstruper er ikke af det slags Folk, som lar dem trække ved Næsen, de veed anderledes, hvad Pengene duer til.

JACOB

Ney, ney! saa vit jeg kand see paa Hr. Svoger, saa trækker ingen ham let op.

STUDENSTRUP

Jeg vilde see paa den, der skulde giøre 353 det, om det var Alexander Magnus selv. I hvor kloge de vare, saa fixerede jeg dem dog; thi jeg gav dem en med Qvægsølv oversmurt Halvskilling at vexle for en 8 Skilling, og saa fik jeg 6 Skilling tilbage.

JACOB

Men jeg er bange, at naar de bliver det vaer, saa kommer de tilbage.

STUDENSTRUP

Saa svær jeg paa, at de ey har faaet den af mig; thi jeg har nogle smaa Eeder i reserva, saa at jeg kand svære mig fri, uden at forsvære mig: som for exempel, jeg svær paa, at jeg ey har lovet dem Penge, saa forstaaer jeg derunder til Foræring; om jeg nu slet intet havde betalt dem, saa foer jeg paa, at jeg havde betalt, nemlig ikke dem, men andre for andet Arbeide.

JACOB

Svoger slegter sine kiære Forældre paa, thi de passerer for de vittigste Folk der i Egnen; et got Træ kand ey bære uden gode Frugter.

STUDENSTRUP

Jeg har min ævige Lyst deraf, at jeg kand trække slige Folk op. Jeg har en hob falske Penge, som jeg skal smore i Kjøbenhavnske Folk, saa at Reisen skal ey koste mig meget; det maa jeg og Niels Studenstrup forstaae, derfor har jeg ogsaa noget i Pungen. Jeg holder det og ikke for nogen Synd, thi der staaer at Kiøbmænd skal være sneedige, som Slanger. Hvad meener Svoger derom?

JACOB

Ej hvad Synd? Enhver Tyv er jo en Mand i sin Næring.

STUDENSTRUP

Det heeder det: luk Øynene op, eller Pungen!

JACOB

Ja, det er jo efter Ordsproget.

STUDENSTRUP

Det maa have været nogle skiønne Mænd, som har giort de Ordsprog, thi de ere mare Guld værd.

HENRICH

See, velkommen tilbage.

STUDENSTRUP

Tak min hiart Fetter! gid a kunde have jer altid hos mig.

HENRICH

Veed I hvad, jeg vil logere her i Huset, saalænge 354 Fetter er i Kjøbenhavn, thi det kommer mig paa eet ud.

STUDENSTRUP

Ach, det var kosteligt! a bekiender, at lille Fetter er i alle Maader, som han mig er beskreven; vi kand ligge i eet Kammer og i een Seng sammen.

HENRICH

Ja nok, saa skal jeg betale den halve Leye.

STUDENSTRUP

Saa sparer vi begge en Dalers Penge der ved. Men hør min hiart Fetter, I maa flye mig fat paa en Mand, her i Byen, som heeder Skyldenborg. Drolen skal splide den Kaal ad, hvis han ikke betaler mig til yderste Skierv! a skal vise ham, at a heeder Niels Henningsen Studenstrup. Hvorledes er det fat med den Mand, er han kommen til agters?

HENRICH

Ney, jeg veed, at han har paa et Sted 4000 Rixdaler staaende; kunde Monfrere faae Assignation paa samme Mand, eller at samme Mand vilde lade transportere Gielden paa sig, og give Monfrere Prioritet i een af sine Gaarde derfor, da bleve Pengene staaende paa et sikkert Sted.

STUDENSTRUP

Hvad heeder den Mand?

HENRICH

Han heeder Lars Andersen, een af de beste og vederhæftigste Mænd i Byen.

STUDENSTRUP

A har hørt tale om den Mand, gid kuns han stod mig for Pengene.

HENRICH

Vil Fetter kuns ikke bekymre sig derom, det skal have sin Rigtighed. Lad os nu gaae ind.

355

ACTUS III

SCEN. 1.

Børsen præsenteres, hvor efterhaanden kommer Kiøbmænd ind, først en Kiøbmand og en Jøde med et Skiæg.

KIØBMANDEN

Jeg seer, her er ingen Folk kommen endnu; jeg skulde have nogle Kroner mig tilvexlet, men gid Fanden give dem elleve og et qvart pro Cento! jeg kommer heller at søge om Dilation til i Morgen eller Overmorgen, thi saa haaber jeg Prisen vil falde. Men der seer jeg en Jøde, jeg maa høre engang hvad han begiærer. Serviteur Monsieur, har han ingen Kroner at vexle?

JØDEN

Nai Monsieur, jeg troer ikke, at jeg har nogen; vilde han sonsten have mange?

KIØBMANDEN

Fire Tusind Rixdaler.

JØDEN

Jeg har selbst ingen itzund Monsieur, men maa skee jeg kunde skaffe ham welke hos en god Ven for halvtolvte pro Cento.

KIØBMANDEN

Halvtolvte pro Cento? det er jo Jødisk.

JØDEN

Ja jeg er og en Jøde; ich will ihm sagen, Monsieur, Coursen er elleve og en qvart, nu maa jeg jo i det ringeste have en qvart for min Umag.

SCEN. 2.

Kiøbmanden. En anden Kiøbmand. Jøden.

FØRSTE KIØBMAND

Ney, vi betakker os, saa længe som her er Christne i Landet, handler vi ikke med Jøder. See der seer jeg en god ærlig Christen Kiøbmand. Hør, min Herre, har han ingen Croner at vexle?

356
ANDEN KIØBMAND

Jo til Tieneste.

FØRSTE KIØBMAND

Hvad tar han pro Cento?

ANDEN KIØBMAND

Tolv Rixdaler.

FØRSTE KIØBMAND

Da kand jeg faae dem hos en anden Jøde for elleve.

ANDEN KIØBMAND

Kand nok være.

FØRSTE KIØBMAND

Jeg seer da, her er verre at handle med Christne Jøder; jeg maa hen til den anden igien. Hør Smautz, lad mig da faae nogle af jeres Croner.

JØDEN

Mit Navn er Moses, min Herre! jeg er kein Smautz, jeg er en Portugiser Jude; will Herren sonsten mit mig hiem gaaen, kand han nogen faae, men intet geringer.

FØRSTE KIØBMAND

Ja lad os gaae da.

DEN ANDEN KIØBMAND
blir tilbage

Førend jeg vexler mine Croner for ringere end 12 pro Cento, før skal de smuk blive liggende; jeg meener, jeg skal nok faae dem udpiint, naar det Ostindiske Skib skal bort.

SCEN. 3.

Skyldenborg. Kiøbmanden.

SKYLDENBORG

Serviteur Monsieur! jeg skulde have nogle Penge i en hast; jeg vilde gierne give dobbelt Rente, om Monsieur vilde laane mig et Tusind Daler.

KIØBMANDEN

Vil min Herre give mig 12 pro Cento, skal han faae nogen.

SKYLDENBORG

Ja hiertelig gierne, om det var 14; ikke fordi jeg trænger saa meget, men jeg kand giøre i en hast en stor Gevinst derpaa.

KIØBMANDEN

Ja, naar Monsieur skaffer Pant, Caution eller Endossement, skal han gierne faae, om det var end 2000.

SKYLDENBORG

Monsieur, jeg vil give ham min Vexel, han kiender mig nok, at jeg er en honnet Homme.

KIØBMANDEN

Ney, Monsieur, jeg maa tage mine Ord tilbage, nu erindrer jeg, at jeg ingen Penge har.

357
SKYLDENBORG

Monsieur, jeg vil give ham 16 pro Cento.

KIØBMANDEN

Det er min Troe mit Alvor, min Herre, at jeg har ingen.

SKYLDENBORG.

Kom an, jeg vil give ham 20, og betale Lagien forud.

KIØBMANDEN.

Jeg svær paa, at jeg har ingen. Adieu.

358

SCEN. 4.

SKYLDENBORG
alleene

Gid du aldrig faaer nogen da! Jeg veed aldrig, hvorledes jeg skal reede mig ud fra den 11te Junii, uden Henrichs Forslag vil lykkes, men Forslaget er saa dristigt, at jeg tviler om, det kand gaae for sig; jeg faaer lade ham raade, thi han bliver vred, naar jeg disputerer ham imod. Forslaget er dette, at min Cammerat Jens Trækholdt gir sig ud for Lars Andersen, een af de rigeste Mænd her i Byen, ladend, som han skal levere til mig ligesaa mange Penge, som jeg er Studenstrup skyldig, transportere Gielden paa sig, og give ham første Prioritet i Raadhuset derfor. Jeg spurte, da jeg hørte det Forslag, om han var bleven gall, thi det er fordristigt at bruge end i Comoedie; men han svarede: Herre, naar I eftertænker to Ting, først Personens Dumhed, for det andet den Tillid, han bær til mig, som sin Fetter og beste Ven, da er det meget giørligt. Nu er han hen at besee Raadhuset, som han tager for Lars Andersens Huus; jeg venter med Smerte paa min Cammerade, thi han lovede - - - See der er han.

SCEN. 5.

Skyldenborg. Trækholdt.

SKYLDENBORG

Hvorfor bier I saalænge, Monfrere?

TRÆKHOLDT.

Nu slog Klokken først halv Tolv; men hvor er Taassen?

SKYLDENBORG.

Han er hen med Henrich at see paa det Huus, som I skal sætte ham i pant.

TRÆKHOLDT.

Hvilket Huus bliver det?

SKYLDENBORG.

Det bliver Raadhuset.

TRÆKHOLDT.

Ha, ha, ha.

SKYLDENBORG.

Holdt I kuns gode Miiner, og lad Henrich raade. See der kommer de begge.

359

SCEN. 6.

Personerne af forige Scene gaaer og spadserer frem og tilbage. Studenstrup og Henrich kommer ind.

STUDENSTRUP
kogende om sig

Hillemen, hvilket Huus er ikke denne Børs.

HENRICH

Ja det er en skiøn Bygning, og her er i disse Boder, Monfrere seer inden for, at bekomme alt hvad forlanges.

STUDENSTRUP

Kunde jeg faae mig et got Rør, saa vilde jeg nok spendere en Marks Penge, eller tre, derpaa.

HENRICH

Ach! Monfrere kand intet smukt Rør faae under 6 Rixdaler.

STUDENSTRUP

Gud bevare mine 6 Rixdaler! ney, det er da best at slaae den Tand ud, thi Penge er ikke at skiemte med i disse Tider.

HENRICH

Vil Petter ikke have noget andet Galanterie?

STUDENSTRUP

Jeg vilde nok have een af de smaa Træ-Fugle med Fløiter i Rumpen til at forære min yngste Broder Cristopher, naar jeg kommer hiem, om de ikke kom forhøyt at staae. Men hvem ejer disse Skilderier her staaer paa Veggen?

HENRICH

De ere tilkiøbs, om Monsieur er Liebhaver.

Sagte.

Hillemen, kunde jeg faae ham til at kiøbe Skilderierne, som hører Børsen til, var det artigt nok.

STUDENSTRUP

Ney Fetter, de seer saa gammeldags ud.

HENRICH
sagte

Ney, Skam faae han heller.

EN DRENG

kommer ind med Bøger under Armen. Kiø- ber I smukke Bøger, Mussiø: Altid være vel tilfreds, aldrig være vel tilfreds.

STUDENSTRUP

Har du ikke Per Paarses Krønikke? Jeg er en stor Elsker af Kronikker, Fetter: Jeg har Saxo Grammatica og Arendt Hvitfelds Krønikke tilforn, men jeg holder meere af Per Paarses Krønikke, thi der er ingen Kaaberstykker i de andre.

360
DRENGEN

Ja, her er en Per Paars.

STUDENSTRUP

Hvad skal den koste?

DRENGEN

Fire Mark.

STUDENSTRUP

Gid du faaer en Ulykke med dine 4 Mark! vil du have 8 Skilling?

Drengen gaaer bort og byder Bøgerne om til de andre, som gaaer og spadserer.
STUDENSTRUP

De Karle kaste paa Nakken ad 8 Skilling; det er, mare, alt hvad den Bog er værd, thi der er nok en hob Løgn derudi. De siger ellers, at den Per Paars skal have været en skikkelig Mand; Skam faae dem, de maatte lade Manden ligge i Roe i sin Grav. Hvad nu, Fetter, er I ikke vel? Sveden staaer jer af Panden.

HENRICH

Lad os ey tale meere om den Bog, Fetter! jeg faaer ont deraf, thi ingen Tyrk kunde skrive saaledes om Baccalauruser og Magistrer, som han har skrevet. Hvad siunes ellers Fetter om Lars Andersens store Gaard paa Torvet?

STUDENSTRUP

Det var et skiønt Huus nok, Fetter, men det var saa underlig bygget.

HENRICH

Det Huus kand jeg forsikkre Monfrere ikke blev soldt under 20000 Rixdaler, han har selv ladet det bygge, men jeg tør sige ikke med 30000 Rixdaler.

STUDENSTRUP

Det er Under, at man vil sætte saa meget i en Bygning.

HENRICH

Ach, hvad meener I Lars Andersen agter 30000 Rixdaler! ikke meere end Monfrere 10 Rixdaler.

STUDENSTRUP

Ja vi har nok hørt tale om Lars Andersen i Jylland; vil han paatage sig Gielden og svare mig Renterne, har jeg intet uden hans Haand nødig.

HENRICH

Det er sandt nok, Monfrere, men jeg er for at gaae den sikkerste Vej; en anden her i Byen turde ikke begiære Pant af ham, men Monfrere kand foregive, at han er fremmed, saa gaaer det an. Jeg kand ikke hielpe Monfrere her uden med gode Raad, thi mine Vilkor ere ikke, at jeg kand aftiene den Høflighed jeg har nydt af hans Forældre med andet.

361
STUDENSTRUP

Ach, min allerkiæreste Fetter! et got Raad er bedre, end Penge.

HENRICH.

Jeg tilstæder da ikke Monfrere, at I tar imod hans Forsikkring, uden han gir jer Prioritet i den store Gaard paa Torvet; thi hans Forældre vil jo, at Pengene skal sættes paa Prioriteter.

STUDENSTRUP.

Ja Monfrere maa giøre deri, som han 362 lyster. Men jeg staaer og tænker paa en Ting, hvorfore vi, som ere Fettere, skal sige I til hinanden.

HENRICH

Det er sandt nok; lad os da, som Brødre, her efter sige du til hinanden.

STUDENSTRUP

Ja hvad andet? De kysser hinanden.

HENRICH

See, der gaaer min Troe Lars Andersen; see, hvor han gaaer og speculerer.

STUDENSTRUP

Ja jeg vil tiene dig, Monfrere, saadan Mand har tusind Sager i sit Hoved, i sær ved 11te Junii Tider; jeg veed ikke, om jeg tør tale ham til, Monfrere er nok saa god at giøre det for mig.

HENRICH

Ydmygste Tienere, min Herr Andersen! jeg vilde gierne fornemme, om Monsieur Skyldenborg ikke har nogle Penge til gode hos ham.

TRÆKHOLDT

Ja jeg troer; men hvad kommer det jer ved?

HENRICH

Jo, min Herre, det er os anliggende at vide.

TRÆKHOLDT

Nu har jeg ingen Stunder at tænke derpaa, I kand tale mig til en anden Tid.

HENRICH

Ach, min Herre! eftersom jeg har den Lykke, at finde ham saa tilig paa Børsen, førend der kommer fleere Folk, saa vil jeg ydmygst bede, at han vil høre mig lidt. Denne unge Person, som min Herre seer, har 3000 Rixdaler at fordre hos Monsieur Skyldenborg, som han vil opsige for at sætte dem ned paa et sikkere Sted, eftersom Renterne i nogle Aar ikke har været betalt i rette Tider; vil nu min Herre Andersen være af den Godhed, at transportere Gielden paa sig, saa stode Pengene sikkere.

TRÆKHOLDT

Ej, jeg vil ikke have dermed at bestille, jeg flyer Monsieur Skyldenborg sine Penge, og saa er det ude. Hvad heeder ellers denne unge Person?

STUDENSTRUP

A heeder Studenstrup og er Henning Nielsens Søn.

TRÆKHOLDT

Nu, er I Henning Nielsens Søn? jer Far er en smuk Mand; jeg vil giøre for hans skyld, hvad jeg kand.

363
STUDENSTRUP

Skyldige Tienere! mine Forældre skal nok stræbe at forskylde hans Høflighed.

TRÆKHOLDT

Ej Bagatelle! havde man kuns fat paa Monsieur Skyldenborg, saa skulde vi snart giøre det klart. Jeg troer, han gaaer der; jo det er han. Hør Monsieur Skyldenborg, et Ord! Denne unge Person har faaet at vide at I skal have nogle Penge hos mig, og saasom han har Penge at fordre hos Monsieur, som han vil sætte ned paa et andet Sted, saa har jeg lovet, at de maa blive staaende hos mig, at jeg skal blive hans Debitor. Ja Monsieur, det hielper ikke, at han blinker med Øynene; jeg er en ærlig Mand, som ingen Hocus Pocus veed af at sige, tilmed har jeg lovet at tiene denne unge Person derudi for hans gode Forældres skyld.

SKYLDENBORG

Hvem siger, at jeg blinker med Øynene? Havde min Herre sagt det paa et andet Sted, saa - -

TRÆKHOLDT

Hvad vilde I giøre? Meener I at jeg lader mig kyse af skrammererede Klæder? I kiender maa skee ikke Lars Andersen ret.

SKYLDENBORG

Jo jeg veed, at han er en rig Mand, men for Resten - - - -

TRÆKHOLDT

Hvad vil I sige med det for Resten?

HENRICH
gaaer dem imellem

Ach, min Herre Andersen, han ivrer sig ey! betænk, at det er Børsen, vi ere paa.

TRÆKHOLDT

Det er sandt, som I siger. Hør Monsieur Studenstrup, I skal faae jere Penge hos mig.

SKYLDENBORG

Jeg er jo Mand for at betale ham dem selv.

HENRICH

Ney, han er ikke fornøyet dermed, hans Forældre vil heller have Monsieur Lars Andersen til Debitor; det kommer jo Monsieur paa eet ud, naar han agter at betale.

SKYLDENBORG

Det giør vel saa, men jeg kand ikke fordrage, at man vil tvile paa min Ærlighed.

STUDENSTRUP

A tviler int om hans Ærlighed, men mine Forældre vil saa have det.

364
SKYLDENBORG

Vel an da, jeg er fornøyet; naar Børs-Tiden er ude, kand vi gaae hiem og giøre det klart.

HENRICH

Men jeg vilde tale noget med Monsieur Andersen, om han ikke vilde fortryde derpaa; Monsieur Studenstrup er forsikkret om, at hans Penge ey kand være i bedre Hænder, end hos ham, men han har Ordre af sine Forældre at tage Prioritet i en Gaard derfor.

TRÆKHOLDT

Ja saa mend, han kand faae Prioritet i min store Gaard paa Torvet.

STUDENSTRUP

Det er kosteligt, a har seet den Gaard, den har vel kostet meer, end en Daler at bygge.

TRÆKHOLDT

Nu maa jeg forlade dem lidt, I gode Mænd, til Børs-Tiden er til ende. Adieu.

SCEN. 7.

Den rette Børs-Tid forestilles, og føres da ind paa Theatrum saa mange som man kand afsted komme; nogle helde med Hovedet, andre true, andre klamres, andre ere glade, andre bedrøvede og vrie Hænderne. Personerne kand tale hvad de vil, thi man hører kuns Lydet. Adskillige smaa Drenge kommer ind med Placater og nye Viiser, som de sælger. Endelig gaaer en efter anden bort, efter at den Sverm har varet et Quarteer, indtil de forige Personer ere alleene, hvilke ogsaa gaaer bort tillige.

365

ACTUS IV

SCEN. 1.

STUDENSTRUP
alleene

Ha, ha, ha, jeg tænkte nok, at det vilde gaae saaledes: min Svoger er gandske jaloux. Jeg tilstaaer, var det ikke for Svogerskab skyld, saa giorde jeg ham til Hanrei, thi Konen er een af de yndigste og behageligste Koner, som nogen vil see for Øyne; jeg merker ogsaa, at hun er tam nok, saa det skulde ey koste mig megen Umage, thi hun har aldrig Øynene af mig, og det første hun seer mig, sukker hun, som Siælen skulde gaae af Livet. Jeg er ey heller meer af Stok og Steen, end en anden, og bekiender gierne, at hvis --- Men der er min Fetter Niels Christensen, jeg maa høre, om han har merket noget deraf.

SCEN. 2.

Studenstrup. Henrich.

STUDENSTRUP

Serviteur Monfrere, hvor kommer du fra?

HENRICH

Jeg kommer fra vor Svigerske; du er lykkelig, Monfrere.

STUDENSTRUP

Hvi saa?

HENRICH

Du est lykkelig.

STUDENSTRUP

Hvor i bestaaer den Lykke?

HENRICH

Madamen er gandske forliebt i dig.

STUDENSTRUP

Har du ogsaa merket det?

HENRICH

Jeg har baade merket og hørt det af hendes egen Mund.

366
STUDENSTRUP

Du har Pokker heller.

HENRICH

Hendes Miiner komme mig vel i Førstningen noget underlig for; jeg kunde dog u-muelig tænke, at den ærbare Kone skulde være forliebt. Men da jeg gik nyelig forbi hendes Kammer, hørte jeg en Sukken og Hylen, som en Steen maatte græde ved; da jeg gik lidt nærmere, hørte jeg, at det var min Svigerske, og at hun repeterede Monfreres Navn over 10 gange; ach min allerkiæreste Studenstrup, sagde hun, gid dit Hierte var saaledes henvendt til mig, som mit er til dig! ach ulyksalig var den Tid, jeg fik dig at see! og andet meere. Jeg blev gandske bestyrdset derved, thi jeg kand svære Monfrere til, at i de 8 Aar, jeg har kiendt hende, jeg aldrig har fornummet ringeste Anfegtning hos hende, hvor vel hun har haft mange Tilbedere. Men Monfrere har en sær lykkelig Stjerne paa Himlen; dog jeg kand sige det, at, hvis jeg var et Fruentimmer, blev jeg og forliebt i dig, thi du er baade vel skabt, og derforuden har extraordinaire smukke Maneerer, saa at der vil meget til at staae saadan en Person imod.

STUDENSTRUP

Jeg negter ikke det, Monfrere, at jeg jo har ført mange Fruentimmer i Fristelse - - - Men hvad vil den Pige her?

EN PIGE

Her er et Brev, som een leverede mig til Monsieur, og begiærte Svar. Gaaer lidt til side.

STUDENSTRUP
læser Brevet høyt

Monsieur! Jeg skulde aldrig bildet mig ind, at noget Menneske i Verden skulde have kundet for-uroelige mit Sind saaledes, at jeg skulde overtræde den Modestighed, som hidtil har væ- ret min Hoved-Dyd, at anmode en fremmed Person om Kiærlighed; men ach, lad os ikke trodse formeget med vore Dyder! jeg har bildet mig ind at være meere fuldkommen end andre Mennesker, men Monsieurs Skabning og angenemme Maneerer har uddrevet all Ærbarhed af mig og optændt saadan Ild i mit Hierte, at det i kort Tid vil fortæres, hvis Monsieur ved et 367 behageligt Svar ikke vederqvæger det igien. Jeg forbliver etc.

Abelone, Jacob Pedersens.
P. S. Jeg beder, at Brevet maa strax rives i stykker.

HENRICH

Hillement! var det ikke sandt, som jeg sagde? Hvad vil du nu svare?

STUDENSTRUP

Jeg kand ikke svare, Monfrere, thi min heele Krop skielver.

HENRICH

Ja saa! est du allereede saa slagen?

STUDENSTRUP

Vil ikke Monfrere svare i mit Navn? jeg kand nok stiile et Brev saa vel som nogen, men nu kaager mit Blod saaledes i mig, at jeg kand ey have Stadighed til at skrive Svar. Min hierte Monfrere, skriv, at jeg er 10 gange saa meget forliebt i hende; men der kommer mare Svoger selv, lae os gaae op paa vor Kammer, at skrive Brevet.

Han river hendes Brev først i stykker.

SCEN. 3.

JACOB
alleene

Alting gaaer, som vi vil have det: een af Mammesellerne er min Kone, og spiller sin Person, saa det er en Lyst at see hende; han er forliebt og vil giøre mig til Hanrei, da jeg dog aldrig har været gift; jeg er jaloux over min Kone, hvorvel jeg aldrig har haft nogen; Henrich holder gode Miiner, som en gammel igiennemgaaen Skielm bør at giøre; med et Ord at sige, her spilles en Comoedie, som kand blive artig nok, hvis ingen røber os. See der er Henrich.

SCEN. 4.

Jacob. Henrich.

HENRICH

Nu, hvor gaaer det, Svoger? Er det sandt, at du est saa jaloux?

JACOB.

Gid du faae Skam baade for dit Svogerskab og Fetterskab! Men Henrich, jeg er bange for, at naar denne 368 Historie blir engang siden aabenbaret, at det vil gaae os ilde.

HENRICH

Den kand ikke aabenbares uden saa er, at vi røber os selv; ellers, i fald den blev aabenbaret, hvad vil det da sige? jeg reeder mig nok derfra, og du kand ikke meer end blive hengt; en stor Ulykke! ligesom det skulde skille dig meget, enten du blev hengt i Dag eller i Morgen.

JACOB

Efterdi det ikke kand skille meget, om vi bliver hengte i Dag eller i Morgen, saa haaber jeg, du for gammel Venskab skyld lar dig henge for mig.

HENRICH

Ney Jacob! jeg vilde gierne overleve dig for at giøre din Gravskrift, hvilken skulde blive saadan: her henger Jacob Christophersen, fordum vel meritered Vert udi Paradiis, udi sit Alders fyrretyvende Aar. Hvis du vil vide, hvorfor han ikke blev hengt tilforn udi sit tyvende, da svares, at Fanden frier længe sin Mand. Saaledes forestillet den Afdøde til Ære af hans høytbedrøvede efterladte Ven Henrich Larsen fecit.

JACOB

Nu, nu, Henrich! du er alt forgrov.

HENRICH

Ej Jacob, jeg veed du kand forstaae Skiemt.

JACOB

Alting med Maade.

HENRICH

Var du ikke min gode Ven, saa skiemtede jeg ikke saaledes.

JACOB

Jeg kand nok forstaae Skiemt, naar man kuns ikke vil tale paa mit ærlige Navn og Rygte.

HENRICH

Det er sandt nok, thi Verterne udi Paradiis har altid været skikkelige Folk. Men Jacob, veed du nu, hvad Taadsen giør?

JACOB

Ney.

HENRICH

Han svarer paa Mammesellens forliebte Brev meget bevægeligen.

JACOB

Ha, ha, ha! See der er hun.

369

SCEN. 5.

Lucretia. Jacob. Henrich.

LUCRETIA

Jeg har faaet et Brev i Dag, som er Guld værd; nu er Spillet vundet.

JACOB.

Hvad svarede han?

LUCRETIA

Ej, det er ikke andet end Engler for og bag.

JACOB.

Kand du nu kuns holde videre Miiner.

LUCRETIA.

Hvilken Snak, ligesom jeg ikke er vant til Handverket. See der kommer han.

SCEN. 6.

Studenstmp. Henrich. Jacob. Lucretia.

STUDENSTRUP

Serviteur, Svoger! nu er jeg ret fornøyet i mit Sind, thi jeg har faaet mine Penge af en u-rigtig Mands Hænder i en andens, som jeg ikke med Besværlighed skal kræve Renterne af.

JACOB

Hvem er den Mand, Svoger?

STUDENSTRUP

Det er Lars Andersen.

JACOB

Ja han er god nok, gid jeg havde en Tønde Guld staaende hos ham.

STUDENSTRUP

Han har derfor givet mig Forsikkring i sit store Huus midt paa Torvet. For alt dette har jeg at takke min Fetter Niels Christensen; hvor finder man mange slige Fettere?

HENRICH
tar Verten til side

Hør Svoger, I skal ikke kunde troe, hvilke brave Folk Studenstrups Forældre ere, og hvilket Navn de har indlagt sig; thi for 20 Aar siden havde de hverken hvad de skulde bude eller brænde, saa at alle deres Naboer foragtede dem, nu der imod har de ved deres Flid og Vindskibelighed bragt det saa vit, at alle deres Naboer ere blevne Prakkere, og de har trækket alle Pengene til sig.

Medens de taler sammen, staaer Studenstmp og visker med Mammesellen. Jacob seer sig tilbage, og lader som han er vred derover. Henrich trækker hans Hoved til sig og continuerer sin Tale. 370

Henning Studenstrups første Opkomst, Svoger, var denne: han kiøbte sig Tid efter anden en hob Processer til; da han vandt den første, fik han Penge udi Hænderne, at vinde de andre med.

Jacob seer sig om og blir vaer, at Studenstrup kysser paa Mammesellens Hænder; stamper i Gulvet af Vrede. Henrich vender ham om igien.

Jeg siger ikke dette, Svoger, af nogen Partiskhed, thi, om endskiønt de vare mig aldrig paarørende, gav jeg dem dog det samme Vidnesbyrd. Summa Summarum, de vinder en Proces efter en anden, hvor vanskelig de end vare, saa at alle Folk havde saadan Respect og Estime for Studenstrup, at, om endskiønt de havde de allerreeneste Sager, saa dog lode de for en ringe Ting falde deres Paastand, førend de vilde gaae til Tinge. Siunes jer ikke Svoger, at det var en heel Hob af en ustuderet Mand?

Jacob løber hen og lader som han visker Mammesellen en Dievel i Øret. Henrich trækker ham tilbage.

Summa Summarum, Svoger, da han var bleven en Mand paa 10000 Rixdaler, slog han sig til Handel, men meener I at det var med at reede i Skibs-Parter, at forskrive fremmede Varer for at sælge dem igien, at drive Vexel-Handel eller andet, som er Hazard ved? jo, jo! Henrich Studenstrup var klogere end saa.

Jacob lader som han vil derhen igien. Henrich trækker ham tilbage.

Summa Summarum, han gik den sikkre Vej, Svoger! han slog sig til saadan Handel, som var vis Gevinst ved, men ingen Hazard; han laante aldrig en Skilling ud uden Pant, og det med de Vilkor, at hvis de ikke løsede Pantet inden vis Tid, skulde det forfalde til ham, saa at hans Huus var anseet, og er endnu denne Dag anseet, som et Assistentz-Huus for fattige Folk, som trænger i en Hast, at de kand faae Penge, naar de kuns alleene vil sætte Pant.

Jacob blir u-roelig igien, og Studenstrup leer, saa han holder paa sin Mave. 371

Summa Summarum, allerkiærest Svoger, han holdt Auction engang om Aaret paa slige Panter, og var det allerartigste, at undertiden de samme Folk, som havde ejet Pantet, kiøbte det tilbage for dobbelt saa meget, som det var pantsat for.

JACOB

Er denne Snak ikke snart til Ende?

HENRICH

Summa Summarum, det var at ønske, at andre vilde efterfølge Studenstrups Exempel og føre saadan forsigtig Handel, saa havde mange meere til beste, end de har. Jomfruen gaaer ud og vinker ad Studenstrup.

SCEN. 7.

Studenstrup. Jacob. Henrich.

JACOB

Hvad var det for Visken, Svoger havde med min Kone?

STUDENSTRUP

Intet, uden at hun spurdte mig om mine Forældre; jeg troer ikke, Svoger har Tanker om mig, at jeg skulde tale andet med hende, end det som enhver maatte høre.

JACOB

Ney mend, jeg har endelig alt for gode Tanker om min Kone, at jeg skulde have hende mistænkt.

HENRICH

Og jeg lover for min Fetter Studenstrup, thi han er Kydskheden selv.

STUDENSTRUP

Jeg vil ikke rose mig selv, men ingen af de Studenstruper er synderlig springsk.

HENRICH

Ney, det er min Troe vist, det kand du nok sige høyt, Monfrere! thi jeg har aldrig kiendt slige Folk, som i din Familie; alle de jeg har kiendt, omgaaes Fruentimret ikke anderledes end de omgaaes Mandfolk. Men jeg veed ikke, om det just er en Dyd at være saa meget koldsindig?

JACOB

Ej Svoger, jo vist er det en Dyd, een af de største Dyder; I maa ikke præke anderledes for unge Mennesker.

372
HENRICH

I har ret, Svoger! man maa ikke tale anderledes for unge Mennesker, men man maa altid undtage Monfrere Studenstrup, thi om man prækede heele Aar for ham, saa blev han dog aldrig bevæget til Kjærlighed. Vare alle unge Mennesker af den Natur, saa beholdt hver ærlig Mand sin Kone i Roe. Hvor Naturen er god hos et Menneske, Svoger, saa er det ikke let at forføre nogen, ligesom naar Naturen er ond, saa hielper ingen Formaninger til det gode.

STUDENSTRUP

Man har vist et Latinsk Ordsprog derpaa, det kand du sige os, Monfrere, som har studeret. Hvorledes er det? jeg har hørt det 10 gange. Det er gandske gemeent.

HENRICH

Det heeder paa Latin, Monfrere: gaudeamus igitur, post molestum sumus.

STUDENSTRUP

Ney, mig siunes det er ikke saa.

HENRICH

Ja, Monfrere, Latinen er meget rug, man kand sige en Ting paa mange Maader; man kand ogsaa give det paa en anden Maade, nemlig: parva Scintillula habet contemtula nos habebat humus.

STUDENSTRUP

Forlad mig, jeg maa op paa mit Kammer at skrive et Brev med Posten.

SCEN. 8.

Henrich. Jacob.

HENRICH

Gid han faae Skam, hvor beængstet han giorde mig med at spørge mig om Latin.

JACOB

Ha, ha, ha! Men hvorfor skal vi bruge alle disse Omsvøb?

HENRICH

Det er gandske fornøden, Jacob, thi jo meere du stiller dig jaloux, jo meere forliebt blir han. Veedst du nu, hvad du skal giøre videre? Saa snart du hører hende hoste paa Studenstrups Kammer, hvilket er Signalen, skal du bryde ind med tvende Vidner, og da skal vi bringe ham i saadan Beængstelse, som han ikke har været udi sin Lives Tid. Kom lad os strax gaae.

373

ACTUS V

SCEN. 1.

Jacob. To Vidner.

JACOB
gaaer hen til Døren og lurer

Hør I vel I gode Mænd! naar jeg giver et Vink, saa bryder ind tillige med mig.

Han vinker ad dem, de bryder samtlige ind, og kommer udtrækkende med Studenstrup.
JACOB

Ej du utaknemmelige Skarn, skal jeg saaledes blive lønnet for min Høflighed, at jeg har taget dig ind i mit Huus og beviist dig alt got! See her --

Trækker sin Kaarde.

Jeg skal vise dig, hvad det har at betyde, at ville beskiæmme en ærlig Matrone.

SCEN. 2.

Henrich. Studenstrup. Jacob. De 2 Mænd.

HENRICH

Hej! hvad er paa færde? hvad giør Svoger? vil I myrde et brav Mands Barn, og jer egen Paarørende, udi jer eget Huus?

JACOB.

Slip mig Svoger! jeg giør ellers en Ulykke paa jer alle.

HENRICH.

Ach, min allerkiæreste Svoger! betænk dog, hvad I giør.

JACOB.

Betænk mig hid og betænk mig did, han skal opoffres, og er min Hustrue skyldig, skal hun døe tillige med. Slip mig, siger jeg.

HENRICH

Hvad er da skeet, min allerkiæreste Svoger?

JACOB.

Han har villet besmitte min Ægteseng. Slip mig, hej, hu!

374 Henrich brydes saalænge med ham, til han faaer Kaarden af hans Hændet.
JACOB

Hej Gevalt! Gevalt! I gode Mænd skal vidne, hvad som er passeret; kand jeg ikke hevne mig selv, saa skal Lands Lov og Ret hevne mig.

375

SCEN. 3.

Lucretia. Henrich. Studenstrup. Jacob. To Mænd.

LUCRETIA
med Haaret over Axlene

Hvor er den Skielm? lad mig faae fat paa ham! er det at handle med en ærlig Matrone?

Studenstrup kryber bag Henrich.

Jeg skal see hans Hierte-Blod; meener han, at jeg er en Skiøge! hvor blev han af? ach! jeg døer, dersom jeg ikke strax faaer Hevn; ha lad --- Er du der?

Hun fatter ham i Haaret, og tumler ham lystig om, Henrich kommer imellem, og skiller dem ad, de 2 Mænd holder paa Jacob.
LUCRETIA

Ej, lad mig dog faae Hevn paa ham.

HENRICH

Ej, min hierte Svigerske, vi ere alle Mennesker, I maa pardonere et ungt Menneske.

LUCRETIA

Lad mig rive hans Øyne ud.

HENRICH

Ej Svigerske, han har forseet sig og bekiender sin Fejl.

LUCRETIA

Bekiender sin Fejl! er det nok? ney han skal aldrig komme levende af Stedet.

JACOB

Du giør ret, Kone, riv Øynene ud paa den Hund! Slip mig Karle, siger jeg.

HENRICH

Fetter, spring ud i det Kammer, og slaae Døren til. Studenstrup løber bort.

SCEN. 4.

Jacob. Lucretia. Henrich. To Mænd.

JACOB

Ha, ha, ha, det gaaer skiønt, nu har vi ham dygtig i Knibe; hvad skal nu giøres videre, Henrich?

HENRICH

Der skal strax paa staaende Fod formeres ham en Proces, ikke for Alvor, men for at føre ham videre i Beængstelse.

LUCRETIA

Giorde jeg ikke min Role vel?

376
JACOB

Du est en habile Pige, du har giort et Mesterstykke.

HENRICH

Gaaer I nu allesammen bort og faaer tvende gode Venner til Beskikkelses Mænd, medens jeg faaer ham her ud igien. De gaaer bort.

SCEN. 5.

Henrich. Studenstrup.

HENRICH

Luk op Monfrere.

STUDENSTRUP.

Faae han Skam, der giør.

HENRICH.

De ere alle borte, og jeg er alleene.

STUDENSTRUP.

Jeg er bange, de kommer tilbage.

HENRICH.

De kand ikke komme tilbage, jeg har lukket Slaaden for Doren.

STUDENSTRUP

kommer frem. Ach! jeg er saa bange, Monfrere, at de kommer igien.

HENRICH.

Vil Monfrere ikke troe mig paa mine Ord? har jeg vel forskyldt, at du skal have Mistillid til mig?

STUDENSTRUP.

Ach ney, Monfrere, du har giort, som ingen Broer skulde giøre imod en anden.

HENRICH.

Ja, jeg har vovet mit Liv for dig, men det vil intet sige, naar jeg seer, at du skionner derpaa; jeg skal videre staae dig bi til det yderste, som en troe Broer og Fetter.

Studenstrup tar ham om Halsen og græder. Henrich græder ogsaa.
STUDENSTRUP.

Ach, Monfrere! hvorledes skal jeg reede mig ud af denne Ulykke?

HENRICH.

Ja, jeg veed, min Troe, ikke; jeg er ganske raadvild og saa fortumlet i mit Hoved, at jeg sandser hverken Dag eller Dør. Jeg har skikket Bud efter Knud Procurator, som er en snedig Mand, for at høre hans Raad.

STUDENSTRUP.

Men kand Monfrere ikke hielpe mig til at flye i en hast af Byen?

377
HENRICH

Jo, jo! det første Svoger Jacob giorde, det var at slaae Gade-Døren igien, at du ikke kand komme ud.

STUDENSTRUP

Ach! ach! Jeg ælendige Menneske, saa er jeg da om en Hals! Men min hierte Fetter, hvor kunde det komme sig, at Madamen handlede saa ilde med mig, da hun dog selv anmodede mig om Kjærlighed?

HENRICH

Monfrere, du est noget eenfoldig. Hun maatte jo stille sig saaledes an for hendes Mands skyld, for at frelse sin Ære, og maa skee sit Liv; jeg talede siden med hende udi Eenrom, da græd hun som et Barn, og bad mig undskylde sig. Men hvad vil disse Mænd?

378

SCEN. 6.

To Beskikkelses Mænd. Henrich. Studenstrup.

TO MÆND

Her skal vist være en ung Person ved Navn Studenstrup?

HENRICH

Hvad vil I ham?

TO MÆND

For at give ham Kald og Varsel at møde for Bye-Tinget, at svare imod de Beskyldinger, som Jacob Christophersen giør imod ham. Det er vist denne Person. Hør Monsieur, vi ere hidskikkede for at lade ham vide, at han møder om 8 Dage ved 9 Slet paa Bye-Tinget, for at svare imod de Beskyldinger, Jacob Christophersen, Borger og Indvaanere her i Byen, har giort imod ham.

HENRICH

Det er got, I gode Mænd. De to Mænd gaae.

STUDENSTRUP

Mig siunes det er saa passelig got.

HENRICH

Beskikkelses Mændene maa have et Svar, det giør intet til Sagen, enten man svarer saa eller saa, det er dem nok, at de har forkyndet det.

STUDENSTRUP

Ach, min hierte Monfrere, skulde man ikke kunde practicere sig bort?

HENRICH

Ney, han har sat to Matroser ved Døren at passe op, og i fald du nu løb bort, saa blev Sagen verre.

STUDENSTRUP

Ach, jeg ælendige Menneske! det er en bedrøvet 11te Junii for mig.

HENRICH
græder

Ach, Monfrere! du kand ikke troe, hvor Hierte-klemt jeg er for din skyld. De græder begge to.

STUDENSTRUP

Men skulde jeg ikke kunde practicere mig bort?

HENRICH

Ney, Monfrere, det giør ingen gode at tænke derpaa.

De græder igien.
HENRICH

Men er det ikke min gode Ven Knud Procurator? Ach Hr. Advocat, han kunde aldrig komme meer beleiligt. Her er en Skilling at fortiene.

379

SCEN. 7.

Knud Procurator. Studenstrup. Henrich.

KNUD

Serviteur, Monsieur Niels Christensen! han skal have Tak, at han vil tænke paa mig og unde mig en Skilling at fortiene.

HENRICH

Ach, Hr. Procurator, giør nu jer beste! Her er et ungt Menneske, som er geraadet i Ulykke; kand I redde ham, saa skal I raisonabelt blive betalt.

KNUD

Hvor i bestaaer da Sagen?

STUDENSTRUP

A vilde komme Jacobs Kone for nær, Falill.

KNUD

Og der er Vidner paa?

STUDENSTRUP

Ja disverre.

KNUD

Det er en Livs-Sag, om jeg ret erindrer; jer har Lov-Bogen med mig, og skal for Sikkerhed skyld kaste efter. See her er det, i den 6te Bog 13. Cap. 18. Art.: Hvo som har søgt at tage en Qvinde med Vold, skal straffes paa Livet, omendskiønt han ey har fuldkommet sit Forsæt.

STUDENSTRUP

Ach Hr. Procurator, skulde man ikke kunde practicere sig bort?

KNUD

Ney, I skal have Tak, thi saa mistede jeg en Sag derved; vi lar ikke saadan Næringen gaae os af Hænderne. Men jeg skal ellers nok søge at dreye den Artikel om, hvor vel den er klar nok; jeg skal stræbe for ham, som en ærlig Mand, og mage det saa, at Monsieur skal slippe med at blive kagstrøgen.

STUDENSTRUP

Ach! ach! Jeg ælendige Menneske, ach! ach! skulde man ikke kunde practicere sig bort, Hr. Procurator?

KNUD

Hører I ikke, Monsieur, at det ey kand lade sig giøre? skulde jeg lade saadan en vigtig Sag gaae mig af Hænder? ney, da var jeg ikke værd at agere meere for nogen Ret, jeg skulde jo holdes for et Skarn af andre gamle Advocater, som vilde ærgre sig ihiel derover, at jeg som en ung Procurator begyndte alt at forlige Sager.

380
HENRICH paa
Knæe

Ach! Hr. Procurator, giør jer beste! Mister min Fetter sit Liv, saa døer jeg og af Sorg. Henrich visker til Knud.

KNUD

Som jeg siger Monsieur Niels Christensen, forlad jer paa mig, som en ærlig Mand. Jeg kand ikke bie her længere, thi jeg har Sager at agere for 4re got Folk, som skal henges foruden jer Fetter. Adieu.

SCEN. 8.

Studenstrup. Henrich.

STUDENSTRUP

Hvad Forhaabning gav han, da han gik bort?

HENRICH.

Den samme, som han gav Monfrere, thi han soer for mig, at han ey kunde bringe det videre.

STUDENSTRUP.

Ach væe! ach væe! men skulde man ikke kunde practicere sig bort?

HENRICH.

Jeg har sagt Fetter, at det er u-mueligt. En Ting vil jeg forsøge, om det kand gaae an, nemlig om det er mueligt at stille Svoger Jacob tilfreds med Penge.

STUDENSTRUP.

Ach, hierte Fetter! forsøg derpaa.

HENRICH.

Tøv du kuns her saalænge, imedens jeg gaaer ind at tale med ham.

SCEN. 9.

Studenstrup. Henrich. Jacob. Vægtere.

STUDENSTRUP
alleene

Ach, Niels Christensen! du er mig en ærlig Fetter, jeg vilde heller miste alle mine Sødskende, end dig alleene. Du har beviist mig saadanne Velgierninger, saa jeg er skyldig at lade mit Liv for dig igien. Kommer jeg vel med Æren til mit Hiem igien, saa skal jeg min Troe hvert Aar skikke dig en stor Ost, og tvende Skinker, ja jeg skal betroe dig at fordre mine Rentepenge ind nestkommende 11te Junii; thi jeg vil min Livs Tid ikke komme til Kiøbenhavn meere selv. De klamres inden for.

381

Ney, hør engang, hvor den hierte Mand klamres for min skyld; hvo veed, om Jacob tør ikke bevæges at lade sig forsone med Penge. De kives igien.

Ney, hør engang, nu ere de haart sammen; ach jeg er saa bange, at han kommer i Ulykke for min skyld. De kives igien.

Nu ere de vist nok i Haar sammen; jeg troer, han lader før sit Liv, førend han gir sig tabt. Nu stilles det noget igien, det tør blive got. De kives stærkt igien.

Nu skeer der vist en Ulykke; hør engang, hvor Jacob hujer. Nu blir det stille igien, de taler gandske sagte; ach gid han kunde bevæges! See der kommer han tilbage.

Henrich tører Sveden af sig.
STUDENSTRUP

Ach hiart Fetter, er der nogen Redning for mig?

HENRICH

Ach, lad mig puste lidt korn.

STUDENSTRUP.

Vil Monfrere ikke have et Glas Brændeviin at forsætte den Iver med? her staaer noget paa Bordet.

HENRICH

Ja lad mig faae et Glas. Ach det hialp mig meget til rette igien; Brændeviin er dog en ypperlig Ting, naar det blir brugt til Maade. Hør Monfrere, du kan reddes med 500 Rixdaler.

STUDENSTRUP

Jeg har ikke meere end 200 i min heele Eje; ach, ach, 500 Rixdaler, det er jo alt for haart.

HENRICH.

Ja jeg havde Arbeid nok, førend jeg kunde bringe det dertil.

STUDENSTRUP

Hiart Monfrere, sug ham, at 200 Rixdaler er alt, hvad jeg kand bringe til veje.

HENRICH.

Ej, ej, Fetter, jeg tør, min Troe, ikke tale derom for ham; han vilde spytte mig i mit Ansigt, om jeg giorde saadant Tilbud.

STUDENSTRUP

Kom an, jeg skal give ham 300 Rixdaler, men saa har a ikke en Skilling til Reisepenge.

382
HENRICH

Jeg vil gierne forsøge. Nu skal jeg strax komme igien.

Gaaer ud.
STUDENSTRUP.

A har vel end et halv hundrede Rixdaler, men som er mine Reisepenge, dem maa jeg holde paa saalænge jeg kand. De klamres inden for. Ney, hør engang, Drolen spliide Jacob, om han vil lade sig sige; ach jeg er bange, at Resten kommer ogsaa til at springe.

De klamres igien.

Ja, de kommer vist nok til at springe; ach, ach, min Fod skal aldrig komme over Belt meer.

De klamres igien.
HENRICH
kommer tilbage.

Hey, Gevalt, Gevalt! Gid Fanden vove sig saadan meere; havde jeg ikke været saa rask paa Beenene, saa havde han stukket mig ihiel. Hør Fetter, her er kuns to Vall, enten at underkaste dig Lands Lov og Ret, eller give 400 Rixdaler.

STUDENSTRUP.

Vil han da lade sig nøye med 400 Rixdaler?

HENRICH.

Ney vist, men jeg har lovet, at dine Kufferter skal blive tilbage for eet hundrede.

STUDENSTRUP.

Jeg ejer min Troe ikke meere end halvfierde hundrede Rixdaler, og veed ingen Middel til at faae de andre, uden jeg vil skiære mine Sølvknapper af min Kiol.

HENRICH.

Fetter maa giøre, hvad ham lyster, jeg tog det ikke i Betænkning, thi mig siunes, at det er bedre at skiære dem, end blive hengt.

STUDENSTRUP.

Ach, ach, jeg vilde nødig miste de Knapper, thi min Far, min Farfar og min Oldefar har ejet dem.

HENRICH.

Jeg var tilfreds at de havde været i Mathusalems Brudgoms Klædning, saa lod jeg dem rigtig skiære af. Synes dig ikke, at det er Berømmelse, at Folk skal sige, en Niels Studenstrup var saadan en stor An- 382 383 tiqvarius, at han lod sig henge, førend han vilde skille sig ved nogle Sølvknapper, som hans beste Far havde ejet? Jeg kand for min Død ikke lide saadan Grillenfingerie, Fetter.

STUDENSTRUP

Saa lad ham da tage Kiolen med. Trækker Kiolen af.

HENRICH
græder

Det skiær mig i mit Hierte, at jeg skal hielpe Fetter paa den Maade af Klæderne, men vi maa takke Gud, at det løb endda saaledes af, thi du maa troe mig, at naar Knud Procurator siger, at een blir dømt til at kagstryges, saa blir han vist nok hengt, thi han bruger samme Maneer, som Docterne, at giøre Faren mindre for en Patient, end den er i sig selv.

STUDENSTRUP

See her Fetter, der har du Pengene, som jeg troer nok er rigtig taalt.

HENRICH

Svoger Jacob tar dem nok paa Fetters Ord utaalte.

STUDENSTRUP

Men, kiære Fetter, kunde du ikke først forsøge at byde ham de 300?

HENRICH

Vil Fetter forsøge paa at byde ham dem selv?

STUDENSTRUP

Ach ney, Fetter! flye ham dem alle, at jeg i en Hast kand komme bort. Henrich gaaer ud.

STUDENSTRUP
staaer og rækker Øret til Døren

Hør, de skieides endnu, det er en forbandet ivrig Mand, jeg er bange, at han har betænkt sig igien. Ney, nu blir han god, han taler ikke et Ord meere; der kommer Fetter, det blev hastig klargiort.

HENRICH

Triumph, Triumph, Monfrere, kand du kuns komme til Roskild, saa har du siden ikke nødig at bekymre dig om Reise-Penge; det bekiender jeg, det kalder jeg Godhed, Madamen stak mig et Brev i Haanden, hvorudi hun har ombedet Knud Knudsen, een af de beste Kiøbmænd i Roskild, at tælle Fetter 100 Rixdaler til Reisepenge.

STUDENSTRUP

Ach, den dydige Kone.

384
HENRICH

Hun græd af Medynk, saa Taarene trillede som Hagel.

STUDENSTRUP

Ach, den dydige Qvinde.

HENRICH

Nu kand Fetter reise, naar han vil.

STUDENSTRUP

Men jeg er ligesaa nøgen, som jeg kom af Moers Liv.

HENRICH

Ney, du har jo dog Underklæderne, thi jeg veed jo, ingen bliver fød med Vest og Buxer paa.

STUDENSTRUP

Disse Penge ere dog en liden Trøst for mig.

HENRICH

Det er sandt, Fetter kand ogsaa trøste sig ved den Prioritet han har faaet i det store Huus paa Torvet for sine andre Penge.

STUDENSTRUP

Det er sandt.

HENRICH

Item at du har faaet dine Penge af saadan u-rigtig Mands Hænder, som Skyldenborgs.

STUDENSTRUP

Det er sandt nok.

HENRICH

Saa at naar man vil ret tale, Monfrere, saa har du vundet meere end tabt ved denne Reise, naar man regner de 100 Rixdaler, som Madamen forærer dig i Brevet.

STUDENSTRUP

Men hvor boer den Mand i Roskild, som jeg skal have Pengene hos?

HENRICH

Det mindste Barn du spørger om Knud Knudsen, kand sige dig, hvor han boer, thi han er ligesaa bekiendt i Roskild, som Lars Andersen i Kiøbenhavn. Man skriver ikke gierne Adresse paa Breve til slige Mænd. Der kommer Breve undertiden Fanden i vold fra Indien til Lars Andersen, ikkun saaledes: A Monsieur, Monsieur Lars de Andersen, abzugeben in Europa.

STUDENSTRUP

Hør Monfrere, havde jeg kuns beholdet mine Sølvknapper, vilde jeg nogenledes have givet mig tilfreds.

HENRICH

Monfrere kand jo løse dem tilbage; skik mig kuns Penge til saa mange Lod, som Knapperne vejer, saa skal du have dine Knapper igien inden en Maaned. Der kommer en Dreng ind og visker til Henrich.

385
HENRICH

Ach, er det mueligt, at Hævngiærighed saadan kand tage overhaand hos et Menneske!

STUDENSTRUP

Er der endnu noget nyt paa færde?

HENRICH

Vor dydige Svigerske Madame Jacobs lod mig vide ved denne Dreng, at Svoger Jacob staaer ved Hiørnet af Gaden med tre Mænd og lurer paa Monfrere for at give ham et Liv fuld af Hug.

STUDENSTRUP

Hvad? har jeg ikke fornøyet ham?

HENRICH

Det er sandt nok, Monfrere! han kand derfor ingen Proces føre meere imod dig, thi Pengene blev ham leveret i Folkes Nærværelse, som kand vidne imod ham; men det sidder ham endda i Hovedet, at Monfrere har villet giøre ham til Hanrej, derfor har han stillet sig uformerkt paa et Sted i Gaden med en Krabask for at give dig Hug til Reisepenge.

STUDENSTRUP

Hvorledes skal jeg da komme bort?

HENRICH

Hør, Monfrere, det er bedre at være død, end raadvild. Jeg har et stort Fad ved Haanden, vil du krybe derudi, saa skal Drengen rulle dig sagte over Gaden, til du kommer forbi Hiørnet.

STUDENSTRUP

Ach, Monfrere, du har Forstand som en Engel; giør som dig siunes got. Man legger ham i et stort Fad og slaaer Bunden til.

HENRICH

Den Knegt har endnu, som jeg siden merkede, nogle Penge hos sig, som jeg ogsaa maa have fra ham, førend han reiser, saa at han ret skal kunde sige, at han har været i Kiøbenhavn, og ikke komme saa hastig igien at fordre Rentepenge.

Studenstrup, saasom han ingen Luft kand faae i Tønden, begynder at skrige, hvorudover man maa trække ham ud igien.
STUDENSTRUP

A- A- jeg er nær qvalt.

HENRICH

Saa faaer vi da at hitte paa et andet Raad. Jeg har en Sæk, om du vil beqvemme dig til at krybe derudi, saa kand en Karl, som jeg har ved Haanden, bære dig igiennem Gaden, thi der er adskillige Huller paa Sækken, hvor igiennem du kand have Aande-Rum.

386 Karlen, som bær ham, falder baglængs med Sækken.
STUDENSTRUP
overstrøet med Meel

Ach, jeg ælendige Menneske! Medicinen er verre end Sygdommen.

HENRICH

Hør, Monfrere, dersom du kand holde gode Miiner, har jeg endnu et sikker Raad for at hielpe dig; jeg har en heel Vægter-Mundering her ved Haanden, som du kand føre dig udi og saaledes gaae lige Jacobs Næse forbi, uden at enten han eller nogen anden skal kiende dig. Han blir aldrig min Ven, naar han faaer at høre, at jeg har practiceret dig bort, men det maa ikke hielpe, thi jeg har fattet saadan Kjærlighed til dig, af den korte Omgiængelse vi har haft sammen, at jeg skyer hverken Ild eller Vand for at frelse dig; du maa bort i Aften, paa hvad Maade det end og skeer, thi at ligge her i Huset Natten over, er ikke sikkert.

STUDENSTRUP

Ach ja, Monfrere! lad os da gribe til det Middel.

HENRICH

Dersom du kunde raabe efter Vægterne, saa var det skiønt, thi just nu er Klokken 10.

STUDENSTRUP

Jeg meener jo.

HENRICH

Øv dig lidet derpaa, medens jeg gaaer hen at hente Klæderne.

Gaaer ud, og Studenstrup øver sig imidlertid paa at raabe efter Vægterne.
HENRICH

kommer igien og ifører ham Vægter-Klæ- derne. See der, Monfrere! hvem skulde nu andet see, end at du var en Vægter? Gaae nu lige stille igiennem Gaden og raab paa Vejen, og naar du kommer et stykke paa Hiørnet, saa maa du blæse i denne Pibe, at jeg kand vide, hvor du er at finde igien.

JACOB
snigende sig frem med en Krabask

Ach, hvor brav skal jeg smøre den Karl og give ham saadan Reisepenge, at han aldrig meer skal driste sig til at ville beskiæmme en brav Mands Hustrue. Vender sig til Studenstrup. Hør Vægter, hvad er Klokken?

387 Studenstrup raaber 10, og gaaer siden sin Vej, til han er forbi Faren.
STUDENSTRUP

Nu maa jeg blæse i Piben, at min Fetter kand finde mig.

Blæser 3 gange i Piben. Andre Vægtere meener, at der er Klammerie i Naboe-Lavet, svare een efter anden og kommer indløbende, spør ham, hvad der er paa færde.
STUDENSTRUP

Intet Fallill.

VÆGTER

Hvorfor blæser du da i Piben? Hvor er Morgenstjernen?

STUDENSTRUP

Naar det blir Dag, kand I spørge mig om Morgenstjernen, nu kand jeg ikke vise uden Aftenstjernen.

VÆGTER

Kommer Karle, trækker det Beest paa Raadhuset! han er fuld og har kastet bort sin Morgenstjerne. De trækker af med ham.

HENRICH
indløbende

Hvad er paa færde, got Folk?

VÆGTER

Der er en Vægter, som har drukket sig fuld og kastet sin Morgenstjerne bort.

HENRICH

Ej, I skal ikke være saa haard imod jer egen Ordens Broder.

VÆGTER

Den spanske Kappe blir ham vis nok.

2. VÆGTER.

Jeg troer, at naar vi seer ret til, saa er det ingen Vægter engang, men en forklæd Gaudieb. Hvilken Gade hører du til?

STUDENSTRUP

Jeg hører til ingen Gade.

2. VÆGTER.

Jeg tænkte det nok, at det var ingen Vægter. Fort med os paa Raadhuset!

HENRICH

Hør Børnlille, lad den stakkels Karl gaae, han seer ud til at være et eenfoldigt Menneske.

VÆGTERNE

Han skal faae en Ulykke.

HENRICH

Jeg vil gierne give jer en god Discretion, om I vil lade ham gaae.

Tar Studenstrup til side.

Monfrere, nu kunde du reede dig ud af denne Ulykke, dersom du havde 20 Rixdaler at smøre dem med; gid 388 jeg var ved Penge, du skulde ikke bede mig to gange derom.

STUDENSTRUP

Jeg har 10 Rixdaler, Fetter.

HENRICH.

Det kand saare hielpe! Jeg vil høre, hvad de forlanger.

Gaaer hen og visker til Vægterne; kommer tilbage.

Det er en Ulykke, at du skulde ikke have lumpne 6 Rixdaler til, thi de forlanger 16 Rixdaler.

STUDENSTRUP.

Ach, Monfrere, kand du ikke forstrække mig med 6 Rixdaler?

HENRICH

Maa skee, men saa blotter jeg mig gandske for Penge, dog det vil intet sige. Hvor er dine 10?

Studenstrup flyer ham Pengene, og Henrich gir Vægterne saa lidt deraf, som ham lyster; Vægterne gaaer bort.
HENRICH

Ach Monfrere, jeg troer, at jeg tar Livet af mig af Sorg. Det er ikke min Skyld, at det falder saa ulykkelig ud, thi jeg giør alt hvad en Ven og Broer giør imod en anden, men siunes Monfrere, at jeg bør straffes, for mit gode Anslag ikke vilde lykkes, saa vil jeg gierne erstatte dig de Penge igien.

STUDENSTRUP.

Monfrere skal have Tak.

HENRICH
sagte.

Hvilken forbandet Natur der er i den Karl. Høyt. Jeg siger, gid jeg var saa lykkelig, at jeg var ved Penge, jeg skulde give dig 10 Rixdaler og 10 til. Det er Ulykken, at Monfrere maa endelig bort i Aften; thi jeg venter nogle Penge for Bøger, som jeg sætter paa Auction inden en Maaned i det længste. Kom, lad os nu see til, at vi kommer forbi Hiørnet. Han leder Studenstrup om til den anden Side. See nu, Monfrere, nu ere vi i Sikkerhed. Tar Vægterklæderne af ham igien.

STUDENSTRUP

Ach! jeg takker dig, min allerkiæreste Fetter, for din Godhed. Nu maa jeg da tage Afskeed og repetere hvad, som jeg tilforn har sagt, at intet udi Verden 389
skal være mig fornøyligere, end at kunde tiene Monfrere igien; jeg vil kuns bede Monfrere vil sætte Prøve paa mig, mit Liv og Blod skal ikke spares, naar jeg kuns der ved kand vise min Taknemlighed. Jeg kand ikke tale meere, thi mit Hierte staaer i min Hals af 390 Bedrøvelse over det, at jeg skilles ved saadan en oprigtig Ven.

De tar hinanden om Halsen og hyler. Studenstrup gaaer sin Vej.
HENRICH

Hør Monfrere, nok et Ord! det første du faaer Penge udi Roskild, maa du kiøbe dig en gammel Surtout som du kand svøbe dig udi, thi jeg er saa bange, at du blir forkølet paa Vejen, saasom Luften er skarp her i Sielland, endogsaa i Junii Maaned; glem ellers ikke at helse dine Forældre og sige dem, at, om jeg kand tiene dem i noget andet, skal det være min Skyldighed.

STUDENSTRUP.

Tak, min søde Broerlill! adiøs, adiøs.

Naar han er gaaen:
HENRICH

Monfrere, tag dig vel vare, at du ikke falder i Søvn paa Vognen, thi du kand geraade i Ulykke derover; og forvar dine Penge vel, at ingen stiæler dem bort; du kand slaae en Knude om dem med din Skiorte, saa kand ingen merke, at du har Penge. Far vel. Han vinker med Hatten 3 gange efter ham.

SCEN. 10.

Henrich. Lucretia.

HENRICH

Gik det ikke skiønt? Saa er det at have studeret, Mammeselle! Latinen hielper et Menneske i alting. I giorde ogsaa jere Sager vel nok, men havde I kundet Latin, havde I endnu giort det bedre.

LUCRETIA

Jeg troer, at jeg kand lige saa meget Latin, som du.

HENRICH

Ja, I kand maa skee meere i visse Maader, men ikke saadan Latin, som man lærer i Latin-Skolen.

LUCRETIA

Har du da gaaet i Latin-Skole?

HENRICH

Ja vist, og det med Berømmelse, thi udi et halvt Aar, som jeg sad i første Lectie, stod jeg alleene 3 gange Skole-Ræt; skulde jeg da ikke kunde Latin, som mit Moers Maal?

391
LUCRETIA

Men hør Henrich, naar Byttet nu deeles, saa glemmer man vel ikke mig?

HENRICH.

Ney vist ikke Mammeselle, I veed jer Taxt, det er 28 Skilling.

LUCRETIA.

Din Slyngel, skulde jeg la mig nøye med 28 Skilling?

HENRICH.

Det er jo den gamle Priis, det er jo ligesom 3 Kringler for en Skilling; men ellers skal vi nok komme til rette, jeg og min Herre ere raisonabel Folk. Kom, lad os gaae.

SCEN. 11.

Den rette Niels Christensen. Studenstrup.

NIELS CHRISTENSEN

Det er underligt med min Fetter Niels Studenstrup, han var i Gaar i Roskild og er endnu ikke kommen hid. Jeg maa endnu engang springe hen og høre ad i de 3 Hiorter; man kand ikke vide, om den stakkels Karl er kommen noget til, thi han har aldrig været i Kiøbsted tilforn.

Studenstrup kommer ind grædendes, og spør om Vejen til Vester Port.
NIELS CHRISTENSEN

Hvorfor græder I Cammerat?

STUDENSTRUP

Aa bitte Faer! kand I ikke sige mig Vejen til Vester Port?

NIELS CHRISTENSEN

Er I da saa fremmed her i Byen?

STUDENSTRUP

Ja, jeg er i visse Maader fremmed, og i visse Maader alt for bekiendt. Gid jeg havde bedet min Fetter Niels Christensen følge mig lige til Vester Port, han havde gierne tient mig derudi, thi det er en ærlig Siæl.

NIELS CHRISTENSEN

Hvor boer den Niels Christensen?

STUDENSTRUP

Han boer i et Huus, som heeder abzugeben in Knapnæring.

NIELS CHRISTENSEN

Hvad Pokker er dette? her er 392 jo ikke meere end een Knapnæring i Kjøbenhavn, og der logerer ingen.

STUDENSTRUP.

Jo jeg troer, der er Knapnæring i mange Gader her i Byen, men denne Knapnæring skal ligge i en Gade, som heeder Hafnia; der stod paa det Brev, som jeg flyde ham, Knapnæring in Hafnia.

NIELS CHRISTENSEN.

Hvad er hans Navn Monsieur?

STUDENSTRUP.

Jeg heeder Niels Studenstrup, men nu burde jeg heede Niels Udenstrup, thi det er gandske ude med mig.

NIELS CHRISTENSEN.

Hvad Pokker hører jeg, er I

Henning Nielsens Søn?

STUDENSTRUP

Kiender I Henning Nielsen.

NIELS CHRISTENSEN.

Skulde jeg ikke kiende min egen Farbroer?

STUDENSTRUP.

Saa er I maa skee Niels Christensens Broer? jeg vidste aldrig, at min Fetter havde Brødre.

NIELS CHRISTENSEN.

Jeg er Niels Christensen selv og har ingen Brødre.

STUDENSTRUP.

I skulde vel binde mig noget paa Ermet! Sagte. Hvilke forbandede Mennesker ere ikke udi denne Bye.

NIELS CHRISTENSEN.

I kand forlade jer paa, at jeg er jer Fetter Niels Christensen.

STUDENSTRUP.

I maa være Dævlenl Sagte. Hvilke forbandede Mennesker er her ikke i denne Bye.

NIELS CHRISTENSEN.

Det er merkeligt, vil I vide bedre, hvem jeg er, end jeg selv?

STUDENSTRUP.

Hør Monsieur, hvor I har drukket jer Øll, der maa I spilde jer Berme. Hvad er det for Snak? nu i det Øyeblik forlod min Fetter Niels Christensen mig.

NIELS CHRISTENSEN.

Vil I giøre mig fuld eller gall? 393 jeg svær jer til, at jeg er Niels Christensen, Henning Studenstrups Broers Søn.

STUDENSTRUP

Og jeg svær, at I hverken er eller bliver Niels Christensen.

NIELS CHRISTENSEN

Jeg skal strax overbevise jer det.

Han tar fem Breve op af sin Lomme og læser Opskriften derpaa:

Hæderlig og Vellærde Niels Christensen, S. Theologiæ Studiosus, Hafniam. A Monsieur, Monsieur Niels de Christensen à Copenhague. Herrn, Herrn Niels Christensen, abzugeben in Knapnæring. A Monsieur, Monsieur Niels de Christensen, Student tres renommé dans la Knapnæring, per Couvert. Ædle og Vellærde Nicolaus Christensen, Philosophiae Baccalaureus, med en Ven, den Gud ledsage. Vil I nu troe, at jeg er den rette Niels Christensen?

STUDENSTRUP

Ikke om I kunde vise mig et Brev saa stort, som heele Vester Port.

NIELS CHRISTENSEN

Jeg mærker, at nogen har trækket Rus med jer. End om jeg kand vise jer Brev fra jer egen Faer, vil I da troe mig?

STUDENSTRUP

Ja, saa maatte jeg vel troe det.

NIELS CHRISTENSEN

See der, læs kuns dette Brev.

STUDENSTRUP
læser Brevet

Ach Himmel, saa har den anden været en falsk Niels Christensen!

NIELS CHRISTENSEN

Ja, hvad andet? Men hvor har I logeret? hvor er jere Klæer?

STUDENSTRUP

Jeg har logeret hos Svoger Jacob, som boer i dette Huus.

NIELS CHRISTENSEN

Hvilket Huus?

STUDENSTRUP

I dette Huus her paa Hiørnet.

NIELS CHRISTENSEN

Det er jo Vester Paradis.

STUDENSTRUP

Det maa være Drollen ikke Paradis, det var et Helvede for mig.

NIELS CHRISTENSEN

Det var i gamle Dage et liderligt Spillerums, fuld af Skiøger.

394
STUDENSTRUP

Ikke nu; Jacobs Kone er en skikkelig Matrone, hun har giort imod mig, det som aldrig nogen Moer skulde giøre imod sin Søn, thi da jeg var i Fortræd i Huset for hendes skyld, og maatte kiøbe mig fri med alt det, jeg ejede, gav hun mig dette Brev med en Vexel udi, til Knud Knudsen i Roskild. See, her er Brevet: Herren, Herren Knud Knudsen, fornemme Handelsmand og Banqverotterer i Roskild; ney, det er Banqverer.

NIELS CHRISTENSEN

Ach, Himmel, hvor er dette eenfoldige Menneske trækked ved Næsen! Bryd Brevet, saa skal I strax see, hvordan I er bleven bedraget.

STUDENSTRUP

læser Brevet: Niels Henningsen Studenstrup er en Nar, testerer Henrich Larsen.

NIELS CHRISTENSEN

Tænkte jeg det ikke vel!

STUDENSTRUP
hyler og græder

Aa du bedrøvede 11te Junii.

NIELS CHRISTENSEN

Ja, I har vel været i Kiøbenhavn, Fetter.

STUDENSTRUP

Aa du bedrøvede 11te Junii.

NIELS CHRISTENSEN

Hvor ere jere Klæer, Fetter?

STUDENSTRUP

Der mine Kufferter staaer.

NIELS CHRISTENSEN

Hvor ere jere Kufferter?

STUDENSTRUP

Der, hvor mine Klæer er.

NIELS CHRISTENSEN

Men hvor er det tilsammen?

STUDENSTRUP

Fanden i vold altsammen.

NIELS CHRISTENSEN

De Forældre kand ikke forsvare det, som lader unge Mennesker reise saaledes alleene, uden at give dem Brev eller Adresse til nogen.

STUDENSTRUP

Jeg havde Brev med mig til Niels Christensen.

NIELS CHRISTENSEN

Hvor er det?

STUDENSTRUP

Den anden Niels Christensen fik det.

NIELS CHRISTENSEN

Hør, Fetter! I kand gaae hen og henge jer, naar jer lyster.

STUDENSTRUP

Aa du bedrøvede 11te Junii.

NIELS CHRISTENSEN

Ja, I maa vel sige det to gange.

395
STUDENSTRUP

I all denne Ulykke, Fetter, har jeg dog en Ting at trøste mig ved, nemlig, at jeg har faaet mine Penge, nogle 1000 Rixdaler, fra Gerhard Skyldenborg udi Lars Andersens Hænder.

NIELS CHRISTENSEN

Den Mand kiender jeg ikke.

STUDENSTRUP

Den store Banqverer.

NIELS CHRISTENSEN

Her er ingen Banqverer af det Navn.

STUDENSTRUP

Ej jo! jeg har faaet Prioritet i hans store Gaard paa gammel Torv.

NIELS CHRISTENSEN

Hvor ligger den Gaard?

STUDENSTRUP

Midt paa Torvet; det er en skiøn Gaard, Taarnet derpaa er alleene Pengene værd.

NIELS CHRISTENSEN

Jeg veed intet Huus med Taarn midt paa Torvet, uden Raadhuset.

STUDENSTRUP

Man gaaer op af høye brede Steen-Trapper paa begge Sider, paa den ene Side staaer et Vandspring, og paa den anden Side et Scaffot, men jeg veed ikke, om det hører Gaarden til.

NIELS CHRISTENSEN

Ha, ha, det er Raadhuset; jeg har aldrig hørt noget Menneske saaledes blive optrækket. Jeg vil ikke have meer med jer at bestille, see, der har I 6 Rixdaler til Reisepenge. Han gaaer.

STUDENSTRUP

Aa du bedrøvede, du bedrøvede, du bedrøvede ll. Junii.

Han gaaer ud grædendes.

SCEN. 12.

HENRICH
i sine Laqvei-Klæder igien

Holdt, sagt, Monsieur Jacob! udi Byttets Uddeeling maa observeres Proportion saaledes, at, naar min Herre faaer 10 Rixdaler, saa faaer jeg 5, du halvtredie, og Mammesellen 7 Mark 8 Skilling, ligesom udi Feldten, naar man deeler Byttet, saa faaer Obersten 10, Captainen 5, Leutnanten halvtredie, Fendriken Halvdeelen af Leutenantens, Corporalen 396 Halvdeelen af Fendrikens, Soldaten slet intet, og Tambouren noget andet. Saadan Deeling kaldes Geometrisk Deeling og grundes paa naturlig Billighed.

Derpaa reciteres til Spectatores:

Hvad siunes eder, har jeg ey
Her udi indlagt Ære,
Jeg er dog ikkun en Lakey,
Men burte meere være.
Nu legger jeg mit Embed ned,
Gaaer hen at deele Penge,
Vor unge Aager-Karl, jeg veed,
Derover sig vil henge.
Men han det giøre maa for mig,
Jeg ønsker, alle andre,
Der ere slig Blodsuer Hig,
Den samme Vej maa vandre.
For Landet mon det er Forliis,
En Aager-Karl at miste?
Ney jeg meen, dette mig til Priis
Kand staae paa min Lig-Kiste:
See een, til hvis Berømmelse
Man ey kand sige andet,
End det, at han udrøddede
En Aager-Karl af Landet.

Den ellefte Junii
Noter

S. 329
mare, egl. [Jomfru] Maria: sandelig, minsandten. - Visiteer, Konsumptionsbetjent (Konsumption: Toldafgift ved Indførsel af Varer til Byen). - Carosse, Stadsvogn; Karet.

S. 330
Kaal-Orme eller randede Laqveier, her hentydes til de galonerede Tjeneruniformer. - Punge bag i Peruqven, at bære Baghaaret i Punge (eller Net) var en ny fransk Mode, som var begyndt at fortrænge den lokkede Paryk. -11. Junii, Terminsdagen. 397 - Snee-Moes, Dessert (af opblødte Tvebakker), tillavet med Flodeskum. - examinerer, prøver, undersøger. - Lysespeed, Lysespid - Lysepind, Pind, hvorpaa Vægerne bandtes under Lysestøbning; brugtes som her nedsættende om Kaarde, Sabel o. lign. - Mynten, Mønten, Den kgl. Mønt (hvor Pengestykker fremstilles). - Assemblix, Forvanskning af fr. assemblée, Selskab. - gemeen, almindelig, simpel.

S. 332
Sullen ... verdienen, pa gebrokkent Hollandsk: Skal vi ikke handle med hinanden, Hr. Adrian ... jeg ved det ikke, der er ingen Fordel ved at komme her længere, Hr. Proprietær, der er ikke en Skilling mere at tjene paa Studehandelen. - het ... Vader, Det skal ikke komme an paa en Daler eller ti, Fatter. - soer, svor. - gallonerede Klæder, Tøj med Besætning af svære Silkeeller Uldbaand (evt. med indvævet Guldeller Sølvtraad). - Serviteur Messieurs!, fr. (Deres) ærbødige Tjener, mine Herrer! - accurat, paapasselig, punktlig.

S. 333
biid Skeer i tu, vær stor paa det, spil rask. - sluttet, bestemt. - gau, snu. - Midas, den frygiske Sagnkonge Midas havde af Dionysos faaet Evnen til at forvandle alt hvad han rørte ved til Guld. - Ørene, der spilles paa et andet Sagn om Kong Midas: da han ved en Musikkonkurrence mellem Pan og Apollon tilkendte den første Sejren, gav Apollon ham til Straf Æselører. - Skaven, Skagen.

S. 334
recommendere, anbefale. - fixere, narre.

S. 335
jo kiender, ikke kender. - Hallands-Aaes, folkelig Benævnelse for Kongens Nytorv. - Kalleboerne, Frederiksholms Kanal. - Studengaarden, Universitetet. - Patroner, Velyndere, Beskyttere. - honnet Homme, fr. honnéte homme, Mand af Ære; Gentleman. - pardi, fr. ved Gud; minsandten. - avec votre permission, fr. med Deres Tilladelse.

S. 336
Promotion, Forfremmelse, Fremgang. - Hvad gielder, Jeg vil vædde paa. - gandske intet, slet ikke. - curieux, fr. interesserede, nysgerrige. - mafoi, fr. min Tro. - Parole, Æresord. - pardonerer, undskylder. - tete bleue!, en Ed, af fr. tete de Dieu, Guds Hoved. - Ekvipage, Udstyr.

S. 337
begegnet, behandlet.

S. 338
Serviteur tres humble, fr. ydmygste Tjener. - Assignation, Anvisning.

S. 339
Gloire, Ære. - Blessure, Saar. - divertere sig, adsprede, more sig. - iblant, en Gang imellem. - Cinque et Neuf, fr. Fem og Ni (Terningespil).

S. 340
giøre Compagnie med, gøre Følgeskab med. - Canaüle, fr. Slyngel. - Billighed, Rimelighed. - Hurtighed, Snarraadighed. Dygtighed.

S. 341
kand der blive noget af, kan det blive til noget. - Christen Nielsen, 398 som ofte i Komedierne er Holberg skødesløs med Personernes Navne; her skulde staa Niels Christensen. - i Overgaars, i Forgaars.

S. 342
Snaphaner, skaanske Bønder, der som Guerillastyrker bekæmpede Svenskerne under de dansk-svenske Krige. - sidste Skaanske Krig, den fandt Sted 1709-10. - dobler, spiller Hasardspil. - Paradiis, Øster-Paradis og Vester-Paradis var ilde berygtede Værtshuse. - rar, sjælden.

S. 343
besynderlig, især. - sort Kiole, den lærde Stand bar sort Overklædning.

S. 344
Rus, Betegnelse for nybagt Student; her vel blot »Bonde«. Det latinske Ord »rus« betyder Landet i Modsætning til Byen. - Carnalier, Slyngler, Slubberter. - deponere, tage Studentereksamen. - Bakkelse-Beester, dumme Fyre, Asener. - Kallunet, Indvoldene.

S. 345
Axel, Skulder.

S. 346
gaae strax an, straks begynde. - Salt og Viin paa Hovedet, de unge Studenters Optagelse ved Universitetet ledsagedes af bl. a. denne symbolske Handling: Af det filosofiske Fakultets Dekan blev lidt Salt, Visdommens Symbol, lagt paa deres Læber og, som en Art akademisk Daab, Vin hældt over deres Hoveder.

S. 348
jo skal kunde finde, ikke skal kunne finde. - Det vil ikke sige, det gør ikke noget.

S. 349
Monfrere, fr. mon frère, min Broder. - Sacrosanctæ Philosophiæ Studiosus, lat. Studerende den hellige Filosofi (Brevskriveren sammenblander Begreberne - kun Teologien kunne benævnes »hellig«). - abzugeben, ty. at aflevere. - Knapnæring, et Værtshus. - obligered, forpligtet. - Svoger, Paarørende, Slægtning (ved Besvogring). - amprasered, Forvanskning af fr. embarrassé, forlegen, i Forlegenhed.

S. 350
inc ommoder e, besvære. - Kiæreste, Ægtefælle. - artigste, kvikkeste, livligste.

S. 351
lidt korn, lidt, en lille Smule. - exercere, øve. - Gaudieb, Gavtyv.

S. 352
end om, hvis nu.

S. 353
Alexander Magnus, Alexander d. Store. - Kiøbmænd ... som Slanger, Forvanskning af Ordlyden i Matthæus 10,16. - Tyv ... Næring, Ordsproget lyder: Enhver Mand er jo Tyv i sin Næring.

S. 354
til agters, i daarlige økonomiske Omstændigheder. - eller at, eller dersom. - lade transportere Gielden paa sig, overtage Gælden.

S. 355
Dilation, Udsættelse. - sonsten, ty. ellers. - itzund, nu. - welke, nogle. - ich will ihm sagen, jeg skal sige ham.

S. 356
Smautz, Jødesmovs. - Portugiser Jude, portugisiske Jøder indtog en privilegeret Stilling i Forhold til de polske og tyske 399 Jøder, »Smovserne«. - Endossement, Paategning paa Bagsiden af et Værdipapir.

S. 357
lagzen, Opgælden.

S. 359
kogende om sig, kiggende sig om. - jRør, d.v.s. en Spadserestok af Spanskrør. - Galanterie, Galanterivarer; Smaating. - artigt, fornøjeligt, morsomt. - Altid ... tilfreds, Titlerne paa et Par opbyggelige Smaaskrifter. - tilforn, i Forvejen. - Per Paarses Krønikke ... Kaaberstykker, der hentydes til den første illustrerede Udgave (1720) af Holbergs komiske Heltedigt »Peder Paars«. Den havde kun eet Kobberstik, men 14 Træsnit.

S. 360
Baccalauruser, lat. baccalaurei, Indehavere af en lavere akademisk Grad end Magistergraden.

S. 363
skrammcrerede Klæder, fr. chamarrés, bræmmede, galonerede Klæder.

S. 364
tillige, sammen.

S. 366
Modestighed, Ærbarhed. - angenemme, behagelige.

S. 367
igiennemgaaen, snedig, durkdreven.

S. 368
skille dig meget, gøre dig stor Forskel, betyde stort for dig. - for mig, før mig. - tilforn, tidligere. - fedt, lat. har gjort det, har skrevet det.

S. 369
Vindskibelighed, Flid, Stræbsomhed. - Prakkere, Tiggere. - continuerer, fortsætter.

S. 370
om endskiønt, om end. - Estime, Agtelse. - visker ... en Dievel i Øret, hvisker noget ondt til. - at reede i Skibs-Parter, at sætte Penge i et Rederi.

S. 371
og var det allerartigste, og det allermorsomste var.

S. 372
gaudeamus igitur ... sumus, i Stedet for det latinske Ordsprog - fra Horats' Epistler I, 10, 24 - kommer Henrich med Brokker af den latinske Studentersang »Gaudeamus igitur«: Lad os glæde os (saalænge vi er unge). - parva etc., Forvanskning af Sentensen »Parva sæpe scintilla contempta excitavit incendium«: Ofte tændte en lille foragtet Gnist stor Ild, fra den romerske Forfatter Curtius' Bog om Alexander den Store 6, 3.

S. 375
formeres ham en Proces, anlægges Proces mod ham.

S. 376
Beskikkelses Mænd, Stævnevidner, Stævningsmænd. - Slaaden, Slaaen.

S. 377
slaae Gade-Døren igien, slaa Gadedøren i.

S. 378
ved 9 Slet, Klokken 9. - practicere sig bort, liste, smugle sig bort. - det giør ingen gode, det nytter ikke noget.

S. 379
raisonabelt, gavmildt. - JLz'vs-5ag, Sag, hvor man sigtes paa Livet. - blive kagstrøgen, blive bundet til Kagen (Skampælen) og pisket.

S. 381
i Haar sammen, i Haarene paa hinanden, oppe at slaas. - forsætte, fordrive.

400

S. 382
Mathusalem, Methusalem. - Antiqvarius, Samler af Oldsager; Oldforsker.

S. 383
Grillenfingerie, Grillefængeri.

S. 384
item, endvidere. - u-rigtig, uvederhæftig. - abzugeben in Europa, at aflevere i Europa.

S. 385
fornøyet ham, opfyldt hans Krav, stillet ham tilfreds. - Krabask, Pisk af flettede Remme.

S. 386
raabe efter, raabe som. - paa Hiørnet, før Hjørnet. - Pibe, Fløjte. Med denne tilkaldte Vægterne Hjælp.

S. 387
Morgenstjernen, Vægterstaven, der bestod af en lang Stang med pigget Jernkølle for Enden. - Den spanske Kappe, Strafferedskab, brugt i København indtil o. 1795. Det bestod af en Tønde, gennem hvilken Synderen skulde stikke Hovedet for med Skam og Skændsel at bære den gennem Byens Gader. - Discretion, Dusør.

S. 388
maa endelig bort, absolut, nødvendigvis maa bort.

S. 390
det første du faaer, straks, saa snart du faar. - Surtout, Overfrakke. - første Lectie, første Klasse. - Skole-Ræt. »At staa Skoleret« var Latinskolens strengeste Straf, som idømtes for grove Forseelser. I hele Skolens Paasyn blev Eleven pisket (paa sin nøgne Ryg) af Lærerne og alle Kammeraterne.

S. 392
Hafnia, lat. København. - Berme, Bundfald. Talemaaden betyder, at man maa ikke lade sin Fuldskab (eller sit daarlige Humør) gaa ud over uskyldige.

S. 393
Opskriften, Adressen. - tres renommé, fr. velagtet. - per Couvert, betyder at Brevet er blevet sendt i et Brev adresseret til en anden. - med en Ven ... ledsage, dengang almindelig brugt Paaskrift paa privat besørgede Breve. - trækket Rus med jer, holdt jer for Nar. - End om, hvis nu, sæt nu.

S. 394
Banqverotterer, Fallent. - Banqverer, Bankier. - testerer, bevidner.

S. 395
Holdt, sagt ...!, Holdt, ti stille, Hr. Jacob! - observeres Proportion, iagttages rigtigt Forhold.

S. 396
Tambouren, Trommeslageren. - Geometrisk Deeling, se Bind I, S. 77. - Billighed, Rimelighed. - Spectatores, Tilskuerne.