Grundtvig, N. F. S. Uddrag fra ROSKILDE-SAGA

Underlig monne det føie sig, at enddog der sees en synderlig Lighed mellem Kongeslægten i de gamle Dage, fra Blatan til Margrethe, og den Oldenborgske Stamme fra Christian den Anden til Frederik den Sjette, saa er dog stor Adskillighed imellem dem, fordi Guds Ord var Didriks Æt saa nært og kiært; ei søndersledes Riget i Femte Fredriks Dage, som i Christoffers, ei fik Kiøbmænd, skiøndt de det attraadde, Christians Krone saa i Vold som Valdemars, ei døde Christian sønneløs som han. En anden Skilsmisse monne deri være, at de værste Tider ere oversprungne, isteden derfor at femhundred Aar henrandt fra Blatan til Margrethe, da skrede kun trehundred fra Christian den Anden til vor Frederik, og det er da i Herrens Navn at vente, at vi