Ewald, Johannes VIIIDE OPTRIN

VIIIDE OPTRIN

JUPITER. MERCUR

JUPITER
Mercur, den Ære, som os vederfares her,
Er meer, end Viraks-Dunst, end Hecatomben er -
Fra Jordens gyldne Tid - O Tid, som er forsvundet! -
Fornam jeg ei den Lyst, som jeg i Dag har fundet. -
Hvor Mennesket af Støv, dog kan forskiønne sig,
Mit Værk ved Dyd! - Hvor nær den løfter ham til mig! -
O Dyd, som selv en Gud med største Ret tilbeder,
Da Mennesket ved dig gav Himlen Saligheder
MERCUR
Da her de gamle Folk fortroelig taltes ved,
Da smeltede mit Bryst i øm Væmodighed -
Og neppe hindrede jeg Taaren i at flyde -
JUPITER
Selv Guders Øine kan saa smukke Taarer pryde -
Afvender ei den Dyd, som her i Hytten boer,
Den Straffestraale, den, som af min Høire foer,
For at begrave dem, i Smul og Støv, de haarde
Som negtede mig Tag - en Krog i deres Gaarde? -
Dog hvilken herlig Løn fortiener dette Par? -
MERCUR
O Zeus! - den Løn er det, som Jorden ikke har! -
Selv Purpur vil for det kun være Sørgeklæder;
Og Kroner ringe Muld, mod den, som det begræder.
JUPITER
Den Dyd, hvis Glands var skiult af dette lave Tag,
Bør ved et Undertegn forherliges i Dag - 157
Af mig var Throner lidt, mod det, som de har givet -
(Han tager Urnen og strøer Asken i Luften.) Aret! - Narcisse kom! - Zeus skienker eder Livet! -