SØRGE-SANGE OPFØRT I CHRISTIANSBORGS SLOTS-KIRKE DEN 13DE JUNII 1770, DA DEN HØISALIGE ENKE-DRONNING SOPHIA MAGDA-LENA SKULDE FØRES
TIL SIT HVILE-STED
(1770)
FOR DEN FØRSTE PARENTATION
- ✂
- UNDERSAATTERNE
-
Chor.
✂ BLIV høit vor qvalte Suk! - flyd Graad, at lindre
Vor Smerte! - den som brænder i vor Bryst!
Men Engler! I hvis Seier-Sange hindre
Vor Graad; og I, som dele himmelsk Lyst,
O! tier!... Thi kun Skrækkens tause Stene
Og dig, o Nat, vil vi betroe vor Nød;
O! græder! - ak! SOPHIE MAGDALENE
Ak NORDENS BESTE-MODER HUN er død!
- ✂
- EN SALIG AAND
-
Recitativ.
Jo! Høie Seier-Sange skal afbryde
Eders Sukke, - og Saligheders Kilde
Skal blande sig med Eders bittre Taare.
Lad ei en skummel og forhærdet Smerte
Vanhellige det Hierte,
Som giemmer MAGDALENES Navn og Dyder.
Ja! Eders Tab - Vor Medynk - Eders Jammer
Tillader Graad; men stille skal den flyde! -
Og naar end nogle sieldne Taare falder
For tungt paa Eders Bryst;
Da skal et Glimt meddele Eder Glæde,
Og lade Eder see vor Himmellyst. -
- ✂
- SALIGE AANDER
-
Arioso.
I evig, evig, evig salig Glæde,
Blant de Udvalgte, er DEN, I begræde.
- ✂
- EN SALIG AAND
-
Recitativ.
I, Dydens rette høie Sangerinder,
Og I, som følge skiult med reene Siele,
Staaer ned ved DRONNING MAGDALENES Aske,
At sige hele Jorden, hvad HUN var;
Og hvad den udi HENDE misted har.
- ✂
- GUDSFRYGT
-
Aria.
✂ Med Dig var HUN i Pagt, Du Høie!
En elsket Skat, i Almagts Haand;
HUN vandrede for Herrens Øie,
Ledsaget af Hans Viisdoms Aand.
O! Triumpf! - Det er fuldbragt!
Kronen vandt HUN; og tilbeder
I et Svælg af Saligheder
Frelsens seierrige Magt.
- ✂
- DYDER
-
Chor.
Ordspr. 12. Cap. 28. Vers.
Paa Retfærdigheds Stie er Livet, og dens Vei er ikke Døden. -
FOR DEN ANDEN PARENTATION
- ✂
- ARMOD
-
Recitativ.
Ak Aske af min kronede Veninde!
Med Taarer, som HUN levende ei taalte -
Med anden Graad, end den mit fulde Hierte
Udøste! - rørt af Skiønsomhed og Glæde,
Naar HUN saa tidt fortroelig med min Kummer,
Udforskede, og lindrede min Smerte;
Med bittre Taarer - Al min Rigdom -
Men - som jeg veed - for Gud en liflig Salve,
O Aske! vil jeg salve dig - og døe. -
Men Gud! - Min Gud, som tæller mine Taarer,
Betal min Skyld! - vær MAGDALENES Løn!
- ✂
- ARBEIDSOMHED
-
Recitativ.
O ædle Støv, den Siel, som i Dig boede
Nedlod sig ofte til min Sveed og Møie.
HUN selv indhegnede med evigt Hegn
De Frugter af min trætte Arm,
Som jeg i Kreds af Sønnesønner nyder;
Og før indsamlede for andre;
HUN brød mit Fængsel, Vanens tunge Lenke,
Som bandt mig før til evig Mangel. -
O! Gud! min Gud, som veier mine Taarer,
Betal min Skyld! vær MAGDALENES Løn.
- ✂
- DYDEN
-
Recitativ.
Og mig opreiste MAGDALENE Templer;
Og blotted Dyd nød i en værdig Fristad
Ved HENDE tryg - uhindret al sin Glæde,
Og sang, oplived af sin rene Glæde,
Sin mægtige Beskytterindes Ære.
Nu - Ak! - nu svømmer den i Taarer
O Gud! du reene Gud, du min Beskytter;
Vær MAGDALENES store Løn! -
EFTER DEN ANDEN PARENTATION
DA DEN HØISALIGE DRONNING BLEV UDFØRT MOTETTO MED KLAGE-SANGE
- ✂
-
Chor.
Esaiæ 57. Cap. 13. V.
Den, som haaber paa Gud skal arve Landet, og eie hans hellige Bierg.
- ✂
-
Chor.
Ak! da han tog DIG, flød vor Taare.
- ✂
-
Chor.
Prædik. 12. Cap. 7. V.
Støvet maae komme til Jorden igien, som den var,
og Aanden maae komme til Gud igien, som gav den.
- ✂
-
Chor.
Ak! ved DIN Grav fornyes vor Klage.
- ✂
-
Chor.
Prædik. 7. Cap. 1. V.
Et got Navn er bedre end en god Salve, og Dødsens
Dag, end en Fødsels Dag.
- ✂
-
Chor.
Ak! - Du indbyder os til Smerte.
- ✂
-
Chor.
Begræd. Bog 2. Cap. 18. V.
Lad Graad flyde ned som Bekken Dag og Nat! Giv
dig ingen Hvile, at din Øie-Steen lader ikke af.
- ✂
-
Chor.
Ak! - nu fordobbles først vor Jammer.