↩

SØRGE-SANGE OPFØRT I CHRISTIANSBORGS SLOTS-KIRKE DEN 13DE JUNII 1770, DA DEN HØISALIGE ENKE-DRONNING SOPHIA MAGDA-LENA SKULDE FØRES
TIL SIT HVILE-STED
(1770)

✂

FOR DEN FØRSTE PARENTATION

UNDERSAATTERNE: Chor.
✂ BLIV høit vor qvalte Suk! - flyd Graad, at lindre
Vor Smerte! - den som brænder i vor Bryst!
Men Engler! I hvis Seier-Sange hindre
Vor Graad; og I, som dele himmelsk Lyst,
O! tier!... Thi kun Skrækkens tause Stene
Og dig, o Nat, vil vi betroe vor Nød;
O! græder! - ak! SOPHIE MAGDALENE
Ak NORDENS BESTE-MODER HUN er død!

EN SALIG AAND: Recitativ. Jo! Høie Seier-Sange skal afbryde
Eders Sukke, - og Saligheders Kilde
Skal blande sig med Eders bittre Taare.
Lad ei en skummel og forhærdet Smerte
Vanhellige det Hierte,
Som giemmer MAGDALENES Navn og Dyder.
Ja! Eders Tab - Vor Medynk - Eders Jammer
Tillader Graad; men stille skal den flyde! -
Og naar end nogle sieldne Taare falder
For tungt paa Eders Bryst;
Da skal et Glimt meddele Eder Glæde,
Og lade Eder see vor Himmellyst. -

SALIGE AANDER: Arioso. I evig, evig, evig salig Glæde,
Blant de Udvalgte, er DEN, I begræde.

EN SALIG AAND: Recitativ. I, Dydens rette høie Sangerinder,
Og I, som følge skiult med reene Siele,
Staaer ned ved DRONNING MAGDALENES Aske,
At sige hele Jorden, hvad HUN var;
Og hvad den udi HENDE misted har.

GUDSFRYGT: Aria.
✂ Med Dig var HUN i Pagt, Du Høie!
En elsket Skat, i Almagts Haand;
HUN vandrede for Herrens Øie,
Ledsaget af Hans Viisdoms Aand.
O! Triumpf! - Det er fuldbragt!
Kronen vandt HUN; og tilbeder
I et Svælg af Saligheder
Frelsens seierrige Magt.

DYDER: Chor.
Ordspr. 12. Cap. 28. Vers.
Paa Retfærdigheds Stie er Livet, og dens Vei er ikke Døden. -

✂

ARMOD: Recitativ. Ak Aske af min kronede Veninde!
Med Taarer, som HUN levende ei taalte -
Med anden Graad, end den mit fulde Hierte
Udøste! - rørt af Skiønsomhed og Glæde,
Naar HUN saa tidt fortroelig med min Kummer,
Udforskede, og lindrede min Smerte;
Med bittre Taarer - Al min Rigdom -
Men - som jeg veed - for Gud en liflig Salve,
O Aske! vil jeg salve dig - og døe. -
Men Gud! - Min Gud, som tæller mine Taarer,
Betal min Skyld! - vær MAGDALENES Løn!

ARBEIDSOMHED: Recitativ. O ædle Støv, den Siel, som i Dig boede
Nedlod sig ofte til min Sveed og Møie.
HUN selv indhegnede med evigt Hegn
De Frugter af min trætte Arm,
Som jeg i Kreds af Sønnesønner nyder;
Og før indsamlede for andre;
HUN brød mit Fængsel, Vanens tunge Lenke,
Som bandt mig før til evig Mangel. -
O! Gud! min Gud, som veier mine Taarer,
Betal min Skyld! vær MAGDALENES Løn.

DYDEN: Recitativ. Og mig opreiste MAGDALENE Templer;
Og blotted Dyd nød i en værdig Fristad
Ved HENDE tryg - uhindret al sin Glæde,
Og sang, oplived af sin rene Glæde,
Sin mægtige Beskytterindes Ære.
Nu - Ak! - nu svømmer den i Taarer
O Gud! du reene Gud, du min Beskytter;
Vær MAGDALENES store Løn! -

NORDENS ENGEL: Solo.
✂ Min Soel - min MAGDALENE -
Min Lyst udslukte Han;
Nat, som jeg ei kan taale
Saa nær ved CHRISTIAN.

UNDERSAATTERNE: Chor.
✂ Kostbare Rest af MAGDALENE!
O Skat, som Jorden fordrer nu!
DIG skal vor heede Graad ledsage
Til Natten, som Du synker i!
Men du, som ene blev tilbage,
Erindring! - Evig leve Du!
Meer evig end de Marmor-Steene;
Meer, end den Sang Du giemmes i!

✂

✂

: Chor.
Esaiæ 57. Cap. 13. V.
Den, som haaber paa Gud skal arve Landet, og eie hans hellige Bierg.

: Arioso.
✂ DIN Siæl vor MAGDALENE
Tilhørte Herren ene. -
Dog nu han tog den, flød
Vor Taare.

: Chor.
Prædik. 12. Cap. 7. V.
Støvet maae komme til Jorden igien, som den var,
og Aanden maae komme til Gud igien, som gav den.

: Arioso.
✂ I evig fastsat Orden
Tilhører Støvet Jorden;
Dog ved DIN Grav fornyes
Vor Klage.

: Chor.
Prædik. 7. Cap. 1. V.
Et got Navn er bedre end en god Salve, og Dødsens
Dag, end en Fødsels Dag.

: Arioso.
✂ O Glands af store Siæle,
Kostbare Eftermæle!
Og Du indbyder os
Til Smerte.

: Chor.
Begræd. Bog 2. Cap. 18. V.
Lad Graad flyde ned som Bekken Dag og Nat! Giv
dig ingen Hvile, at din Øie-Steen lader ikke af.

: Arioso.
✂ UDVALGTE! nu de flytte
Kun DIN nedfaldne Hytte!
Ak! nu fordobbles først
Vor Jammer.