Ewald, Johannes SØRGE-SANGE OPFØRT I CHRISTIANSBORGS SLOTS-KIRKE ... (1770)

SØRGE-SANGE OPFØRT I CHRISTIANSBORGS SLOTS-KIRKE DEN 13DE JUNII 1770, DA DEN HØISALIGE ENKE-DRONNING SOPHIA MAGDA-LENA SKULDE FØRES
TIL SIT HVILE-STED
(1770)

FOR DEN FØRSTE PARENTATION

UNDERSAATTERNE
Chor.

BLIV høit vor qvalte Suk! - flyd Graad, at lindre
Vor Smerte! - den som brænder i vor Bryst!
Men Engler! I hvis Seier-Sange hindre
Vor Graad; og I, som dele himmelsk Lyst,
O! tier!... Thi kun Skrækkens tause Stene
Og dig, o Nat, vil vi betroe vor Nød;
O! græder! - ak! SOPHIE MAGDALENE
Ak NORDENS BESTE-MODER HUN er død!

EN SALIG AAND
Recitativ. Jo! Høie Seier-Sange skal afbryde
Eders Sukke, - og Saligheders Kilde
Skal blande sig med Eders bittre Taare.
Lad ei en skummel og forhærdet Smerte
Vanhellige det Hierte,
Som giemmer MAGDALENES Navn og Dyder.
Ja! Eders Tab - Vor Medynk - Eders Jammer
Tillader Graad; men stille skal den flyde! -
Og naar end nogle sieldne Taare falder
For tungt paa Eders Bryst;
Da skal et Glimt meddele Eder Glæde,
Og lade Eder see vor Himmellyst. -
SALIGE AANDER
Arioso. I evig, evig, evig salig Glæde,
Blant de Udvalgte, er DEN, I begræde.
7
EN SALIG AAND
Recitativ. I, Dydens rette høie Sangerinder,
Og I, som følge skiult med reene Siele,
Staaer ned ved DRONNING MAGDALENES Aske,
At sige hele Jorden, hvad HUN var;
Og hvad den udi HENDE misted har.
GUDSFRYGT
Aria.

Med Dig var HUN i Pagt, Du Høie!
En elsket Skat, i Almagts Haand;
HUN vandrede for Herrens Øie,
Ledsaget af Hans Viisdoms Aand.
O! Triumpf! - Det er fuldbragt!
Kronen vandt HUN; og tilbeder
I et Svælg af Saligheder
Frelsens seierrige Magt.

DYDER
Chor.

Ordspr. 12. Cap. 28. Vers.

Paa Retfærdigheds Stie er Livet, og dens Vei er ikke Døden. -

FOR DEN ANDEN PARENTATION

ARMOD
Recitativ. Ak Aske af min kronede Veninde!
Med Taarer, som HUN levende ei taalte -
Med anden Graad, end den mit fulde Hierte
Udøste! - rørt af Skiønsomhed og Glæde,
Naar HUN saa tidt fortroelig med min Kummer,
Udforskede, og lindrede min Smerte;
Med bittre Taarer - Al min Rigdom -
Men - som jeg veed - for Gud en liflig Salve,
O Aske! vil jeg salve dig - og døe. -
Men Gud! - Min Gud, som tæller mine Taarer,
Betal min Skyld! - vær MAGDALENES Løn!
8
ARBEIDSOMHED
Recitativ. O ædle Støv, den Siel, som i Dig boede
Nedlod sig ofte til min Sveed og Møie.
HUN selv indhegnede med evigt Hegn
De Frugter af min trætte Arm,
Som jeg i Kreds af Sønnesønner nyder;
Og før indsamlede for andre;
HUN brød mit Fængsel, Vanens tunge Lenke,
Som bandt mig før til evig Mangel. -
O! Gud! min Gud, som veier mine Taarer,
Betal min Skyld! vær MAGDALENES Løn.
DYDEN
Recitativ. Og mig opreiste MAGDALENE Templer;
Og blotted Dyd nød i en værdig Fristad
Ved HENDE tryg - uhindret al sin Glæde,
Og sang, oplived af sin rene Glæde,
Sin mægtige Beskytterindes Ære.
Nu - Ak! - nu svømmer den i Taarer
O Gud! du reene Gud, du min Beskytter;
Vær MAGDALENES store Løn! -
DYDER
Chor.

Fromme, Store MAGDALENE,
Godhed være selv DIN Løn! -

DYDEN
Solo.

Min Borg af Marmor-Steene,
Min Muur forsvandt i Gud.

GUDSFRYGT
Solo.

Mit Træ, med liflig Skygge
Og Glædens Frugt gik ud.

BEGGE

O! Sorg! - hvor skal vi bygge?
Vor Tempel sank i Gud.

ECHO

I Gud.

9
NORDENS ENGEL
Solo.

Min Soel - min MAGDALENE -
Min Lyst udslukte Han;
Nat, som jeg ei kan taale
Saa nær ved CHRISTIAN.

ALLE TRE

Hvem skal igien bestraale
Dit Huus, o CHRISTIAN?

ECHO

CHRISTIAN.

UNDERSAATTERNE
Chor.

Kostbare Rest af MAGDALENE!
O Skat, som Jorden fordrer nu!
DIG skal vor heede Graad ledsage
Til Natten, som Du synker i!
Men du, som ene blev tilbage,
Erindring! - Evig leve Du!
Meer evig end de Marmor-Steene;
Meer, end den Sang Du giemmes i!

EFTER DEN ANDEN PARENTATION

DA DEN HØISALIGE DRONNING BLEV UDFØRT MOTETTO MED KLAGE-SANGE

Chor.

Esaiæ 57. Cap. 13. V.

Den, som haaber paa Gud skal arve Landet, og eie hans hellige Bierg.
Arioso.

DIN Siæl vor MAGDALENE
Tilhørte Herren ene. -
Dog nu han tog den, flød
Vor Taare.

Chor. Ak! da han tog DIG, flød vor Taare.
10
Chor.

Prædik. 12. Cap. 7. V.

Støvet maae komme til Jorden igien, som den var,
og Aanden maae komme til Gud igien, som gav den.
Arioso.

I evig fastsat Orden
Tilhører Støvet Jorden;
Dog ved DIN Grav fornyes
Vor Klage.

Chor. Ak! ved DIN Grav fornyes vor Klage.
Chor.

Prædik. 7. Cap. 1. V.

Et got Navn er bedre end en god Salve, og Dødsens
Dag, end en Fødsels Dag.
Arioso.

O Glands af store Siæle,
Kostbare Eftermæle!
Og Du indbyder os
Til Smerte.

Chor. Ak! - Du indbyder os til Smerte.
Chor.

Begræd. Bog 2. Cap. 18. V.

Lad Graad flyde ned som Bekken Dag og Nat! Giv
dig ingen Hvile, at din Øie-Steen lader ikke af.
Arioso.

UDVALGTE! nu de flytte
Kun DIN nedfaldne Hytte!
Ak! nu fordobbles først
Vor Jammer.

Chor. Ak! - nu fordobbles først vor Jammer.
11