Johannes Ewalds samlede skrifter - Det Kgl. Biblioteks tekstportal

↩

XDE OPTRIN

ARET. NARCISSE

NARCISSE: Men mørkt er dog mit Øie! -
Hvor snever er min Siel mod før? - Den er igien
I Fængsel - ak Aret! - og Du har fængslet den! -

ARET: (i det han seer sig omkring.) Hvad seer jeg? - Var vi ei i Lunden? - Kan Du flytte
O Straale?... Os?... Saa langt?... Thi er ei her vor Hytte?...
Min Fader bar os vel - Nu hørte vi ham ja -
Hans Stemme vakte os - Hvi skiuler han sig da? -

NARCISSE: Men siig, hvem klædte Dig? - Hvem prydede Narcisse,
Med denne Brudedragt? - Og kronede vor Isse? -
Hvad var det Hymens Skierts? - Var det vor Moders Haand? -

: (Han seer til Vinduet.) O Underværk! - Olymp er ikke skiult i Torden:
Diane seer igien saa mildt, som før til Jorden,
Fra sin Lazurne Vogn! - Og du Orcan, hvori
Naturens Fader nu saa rædsom foer forbi,
Du tier! - seer jeg ei den skrekkelige Straale,
Af Almagts Glands endnu, som Øiet ei kan taale? -
Og seer den lyse Lund? - Og flygter til Din Arm,
Og skiuler Dig i min, for Stemmen af hans Harm! -159
Narcisse!... Veed jeg ei, hvor skielvende, hvor kolde,
Vi holdt hinandens Haand, og kunde neppe holde? -
Hvor stiv jeg heldede til Stammen af en Eg,
Da jeg med et fornam... Hvad, eller drømte jeg? -
Fornam jeg ei saa sødt.. saa hastig, som vor Lue
Paa Amors gyldne Piil fløi fordum fra hans Bue,
En Varme... her et Skud.., ret her i Virvelen? -
Og saae Dig saa ei meer? - Og fandt Dig saa igien? -
Men Guder! - Hvor? - Og naar? - Hvorledes skal jeg sige
Min Drøm? - Hvor fandt jeg Ord, til det som ei har Lige? -

NARCISSE: O Under! - bragte Dig den smukke Drøm maaskee?
Som min befriede Siel, til hine Salige? -
Thi pludselig forsvandt Naturen - For mit Øie
Sank Evighedens Nat med Straalen fra det Høie -
Og mørke Toenarus, dybt laae jeg alt i Dig,
Da Dødens kolde Skræk igiennemstrømte mig -
Saaledes greb den Dig i denne sorte Huule,
O Psyche! - Deilige, som intet kunde skiule
For Cythereens Harm - ei Amor selv, din Mand;
Da hun nedstødte Dig til Plutons mørke Land! -

NARCISSE: Endelig oplives jeg, og vover
At stamme - min Aret!... og Øret undres over
Det sig bekiendte Svar - Jeg griber efter den,
Som nævnte mig, og er... i Armen af min Ven -
Og...

ARET: Store Zeus! - o Drøm, hvor al min Gisning standser! - -
Mon ei en anden Drøm bedaarer mine Sandser? -
Hvad hører jeg? - Thi mig, og mig har Morpheus ført
Til Toenarus - og jeg har nævnt - og jeg har hørt! -160
Da Dødens kolde Skræk nedstrømte fra min Isse,
Da Nat omspændte mig, da raabte jeg: Narcisse! -
Og fandt - og trykte Dig herop til dette Bryst -
Og Plutons Mørke selv forøgede min Lyst -
Da var det, at med et en himmelsk Glands fordriver
Den mørke Nat - Det er endnu, som om jeg bliver
Den venlige Mercur med Slangestaven vaer -
Hvor mildt var ei hans Vink! - »Følg mig udvalgte Par! -
Frygt ikke!« - raaber han - Saa vinker han, og tier -
Vi følge ham med Mod paa mørke, snevre Stier,
Til Acherons Morads - Der, hvor vi muntre sprang,
I Charons lette Baad - Han smiilte selv engang,
Den vilde gamle Mand, som faae kun glade følge,
Og hurtig deelte han den sorte, seie Bølge -
Men neppe naaede vi den skrekkelige Bred,
Før vi med et blev ført for Plutons Dommer-Sted -
Ild, som fortærer er i denne Guddoms Mine,
Og Strænghed straaler fra den høie Proserpine -
Paa mindre Stole sad den underjordiske Ret,
Som hører sidste gang og dømmer Mennesket.
Men Minos blader i vor Ungdoms Dage-Bøger -
Hans Ansigt klares op, jo længere han søger -
Mild raaber han tilsidst: »O i, hvis spæde Aar,
»Var offrede til Dyd, gaaer fromme Siele, gaaer
»Til Elysæisk Lyst!« -

NARCISSE: Det overgaaer Forstanden! -
Er det en Muelighed? - En Drøm, saa lig den anden? -
Ved Jupiter, Aret, han har med egen Haand
Øst disse Billeder, i vor henrykte Aand! -

: Aria. Naar Lynilden zidsker igiennem vort Bryst,
Da ryster - da bæver - da iisner vort Hierte -
Saa staaer det - udmatted, o Støv, af din Smerte,
Og svulmer, og brister af Gudernes Lyst -161
Naar Tordener buldrende kalde fra Støvet,
Fornemme vi gysende, bange, bedrøvet,
Det fremmede Bud -
Men Tankerne trættes, og rave, og svimle,
Og slumre, og synke i Himlenes Himle,
Og drømme om Gud! -
E.