Ewald, Johannes Johannes Ewalds samlede skrifter

FØRSTE OPTRIN

AGNETE, OG STRAX DEREFTER JØRGEN

AGNETE
(Hun sidder og stirrer paa sin Syeramme, med Haanden under Kinden.) Aha! - Saasnart... med et... for evig... reent til Ende! -
JØRGEN
(som stikker Hovedet ind af Døren) Hem! -
AGNETE
Hvor beklemt jeg er! -
JØRGEN
Hem! -
AGNETE
Jørgen! -
JØRGEN
(Han kommer inden for.) Er det hende? -
AGNETE
Tomhændet?... Gavst du ham... Han fik da Brev og Ring? -
JØRGEN
Ei! - troer hun, at jeg tør forvandske slige Ting? -
AGNETE
Og tog den? -
JØRGEN
Ei! -
AGNETE
Hvordan? -
JØRGEN
Som man er vant at tage -
AGNETE
Og han beholdt...
JØRGEN
Men hør! -
AGNETE
Og gav den ei tilbage? -
JØRGEN
En Guld-Ring? - Har man hørt? - at give sligt igien? -
234
AGNETE
Saa at han ordentlig...
JØRGEN
Ret smukt forvarte den -
AGNETE
Barbar! -
JØRGEN
For Himlens Skyld! -
AGNETE
Og det jeg havde skrevet -
Du saae ham læse det? -
JØRGEN
Ja Jomfrue! -
AGNETE
Brød han Brevet? -
JØRGEN
Ei, det forstaaer sig dog, han maatte -
AGNETE
Tie, og svar! -
Ei sandt, han studste da han saae hvis Haand det var? -
JØRGEN
Nei -
AGNETE
Ha troeløse Siæl! -
JØRGEN
For -
AGNETE
Svar mig, naar jeg taler! -
JØRGEN
Men...
AGNETE
Var han vred? -
JØRGEN
Nu ja... Saa vred.. som hun befaler -
AGNETE
Det er dog sært - Man kan paa ingen Maade faae
Et ærligt Svar - ei et, som er at lide paa -
JØRGEN
Men er det ikke best, ifald hun vil tillade,
At jeg fortæller selv min hele Ambassade? -
235
AGNETE
Hvorefter venter du? -
JØRGEN
Thi Jomfrue, overalt
Kan ingen svare klogt, naar en vil spørge galt -
AGNETE
Brav! - fleer Anmærkninger! -
JØRGEN
Dog, som hun let kan tænke,
Det Ord skal være talt til Stole, Bord og Bænke -
Jeg tiener for mit Brød -
AGNETE
O Himmel! -
JØRGEN
Og jeg veed
Min Pligt - og at det var imod min Skyldighed -
AGNETE
Kun meer! -
JØRGEN
Ifald jeg frit, og plump og frek begierte,
At sige hende, hvad jeg tænker i mit Hierte -
AGNETE
Og hør nu mit Ifald! - Ifald du ærgrer mig;
Og ei besvarer det, hvorom jeg spørger dig -
Ifald du ikke strax giør Rigtighed og Rede,
For alt -
JØRGEN
Mig kan hun let forvilde med sin Vrede -
Hvem veed nu hvad, og hvor jeg skal begynde fra? -
AGNETE
Dit Ærende! -
JØRGEN
Ja saa - I Gaar -
AGNETE
Skiærts? -
JØRGEN
Hør mig da! -
Thi Orden, siger man, er god - Saa maa hun vide, 236
Jeg fik i Gaar et Sting, her, i min venstre Side -
Af Trækvind, som jeg troer -
AGNETE
Ha Jørgen, raser du? -
JØRGEN
Men hør mig ud! - Jeg har det samme Sting endnu -
AGNETE
Ret! - prøv mig kun! -
JØRGEN
Nu for at komme snart til Ende -
Det Sting - og det, at hun befalte mig at rende -
Leg nu min Ligtorn til, og mine skiæve Been,
Og saa en heslig, dyb, forbandet Rendesteen -
AGNETE
Ha, hvi jeg...
JØRGEN
Dette alt, blev samlet paa en Maade,
At mine, som hun veed, med Tugt blev giennemvaade -
Og, før jeg fik dem tørt, saa got det kunde skee,
Var Herr Leander ei at høre, eller see -
AGNETE
Men Dosmer, siig mig da - hvor kunde du formode
At naae ham? - Kryber han? - Du vidste, hvor han boede! -
JØRGEN
Som om jeg først og sidst ei havde søgt ham der -
AGNETE
Og?...
JØRGEN
Ei, som sagt -
AGNETE
Hvordan? - Hvad? -
JØRGEN
Altid lige nær -
AGNETE
Leander? -
JØRGEN
Paa min Troe, var ingensteds at finde -
237
AGNETE
Nei min Taalmodighed - Hver Draabe maa forsvinde! -
Saaledes drille mig? - Og brød han ei mit Brev? -
Og tog imod min Ring? - Og læste hvad jeg skrev? -
JØRGEN
Nu ja -
AGNETE
Dog siger du...
JØRGEN
Gid den faae Skam, der driller! -
Saaledes brød han det - saaledes sad hans Briller
AGNETE
Hvis Briller? - Hvem? -
JØRGEN
Herr Jost -
AGNETE
Ham gavst du? - Han har seet?
JØRGEN
Til Fader eller Søn, det, troer jeg, var vel eet -
AGNETE
O Himmel! - at jeg og... ha hvi jeg skulde sende
En...
JØRGEN
Min Beretning er endnu ei halv til Ende -
AGNETE
Hvad meer? Tael! -
JØRGEN
Nu Herr Jost lod søge om sin Søn -
AGNETE
Bort af mit Øiesyn! -
JØRGEN
Men -
AGNETE
Bort -
JØRGEN
(i det han gaaer) Er det min Løn? -
238