Ewald, Johannes Johannes Ewalds samlede skrifter

TREDIE OPTRIN

SKRIVER OG AGNETE

SKRIVER
Saaledes iiler
Nat-Ravnen til sit Hiem, naar Morgenrøden smiler,
Og Schmaussen, naar han har en Vexel at fornye,
Og onde Rygter, og det morderiske Blye -
Saa flyer det svangre Segl for raske Virvelvinde,
Som jeg, da jeg fornam en Luft fra min Gudinde -
AGNETE
(fortræden) Herr Skriver! - meer, end nok! - Der' Iil forbinder mig -
SKRIVER
O Dag, med hvilken Steen skal jeg betegne dig? -
O gyldne Leilighed! - Fortryllende Camoene! -
Et Ord! - Forklar, hvori - hvormed din Træl kan tiene! -
Endskiønt min Pythia har sagt mig, hvad det er -
AGNETE
Nød er som Ild, der snart opdages af enhver! -
SKRIVER
Nød? - Ja ved Jupiter! - Nød nok! - men snart opdage? -
Der exciperer jeg - Tillad mig, at undtage! -
Thi ved Calliope, kun tre til fire veed
Den Krig, som forestaaer den hele Christenhed -

(Harlequin stikker Hovedet ud af et Vindue, som er over Kammer-Døren, hvilket han giør af og til i dette Optrin.)

AGNETE
Hvad? - hvem? -
SKRIVER
Den liden Hob Orester, eller Venner -
Den, som har Fri-Billet til Hiertet af din Tiener -
Den, som gaaer ind og ud i din Tilbeders Bryst,
Og dristig roder i hans hemmeligste Lyst! -
AGNETE
De drømmer, eller jeg! -
SKRIVER
Ved Himlens Elementer, 276
Kun fire saae min Soel for Jordiske Regenter! -
Mit gyldne Manuscript! - troe mig! - Jeg veed det best,
At otte Øren kun har hørt det forelæst! -

(Han trækker sine Papirer op af Lommen.)

AGNETE
O Himmel! -
SKRIVER
Fire kun! - men du, som Zeus bestemte
Til den ei ringe Lod, at glimre som den Femte -
Endskiønt dit gyldne Navn staaer øverst i min Siel-
Dit Vink bestemme nu min Muses Vee og Vel! -
Hem! -
AGNETE
O forskaan! -
SKRIVER
(Han begynder at læse.) En Soel...
AGNETE
(som falder ham i Ordet) Er det, jeg mindst kan taale! -
SKRIVER
Forstaae mig ret! - En Soel -
AGNETE
(som før) Ei selv dens mindste Straale! -
SKRIVER
Men hun forstaaer mig ei - En Soel -
AGNETE
Bort! - sluk den ud! -
SKRIVER
En Stierne da -
AGNETE
Og ei det mindste Stierne-Skud! -
SKRIVER
De skiertser -
AGNETE
Vee mig! - Skierts? - Kan Soelskin da fornøie
Et Bryst med aabne Saar? - et taareblendet Øie? -
277
SKRIVER
Min Soels moralske Glands er som en malet Ild -
Skiønt visse Statsmænd ei vil finde den saa mild -
Den, hvis opblæste Siæl Satyrens Straale rammer,
Ja den fortæres snart af Pflegetonske Flammer! -
Men du, hvis fromme Siel, den stille Maane lig,
Er glad ved Solens Glands, hvormed den pryder sig -
AGNETE
O vee! -
SKRIVER
Du kan, som den ved Hundebieffet... smile
Ved Satyrs skarpeste Svovl-Flamme-svangre Pile! -
AGNETE
O Vitzliputzli! -
SKRIVER
Hem! - En Soel -
AGNETE
O Legio! -
SKRIVER
Hvorledes? -
AGNETE
Lad dog en uskyldig Siæl med Roe! -
SKRIVER
Hvad? -
AGNETE
Ved Forglemmelsens brand-guul-sort-sprengte Vande -
Ved Lethe Flod, hvori dit Manuscript skal strande -
Ved Tavsheds Throne - Ved den Nord-Iis-mørke Poel,
Besværgerjeg dig, Aand! - forsvind med samt din Soel! -
SKRIVER
Ohime! - hvilken Gud besvangrer dine Læber
Med Barders Ild? - med Spøg, som kildrer, naar den dræber? -
AGNETE
Min Spøg? - Nei, siig min Angst! - her... see den kolde Sveed! -
Er det at martre mig i min Elendighed? -
278
SKRIVER
Hvad? - hvilken? -
AGNETE
Plage-Aand! - spørg! - drill...
O vee! - mit Hierte! -

(Hun holder Haanden for Øinene, som en der har ont.)

SKRIVER
Men hvad er Aarsag i saa kiæmpestor en Smerte? -
AGNETE
Ak der...

(Hun peger paa Papirerne, og vil betyde ham, at han skal giemme dem.)

SKRIVER
(Som ikke forstaaer andet, end at han skal læse.) Ja strax! - En Soel -
AGNETE
Hvad? - Raserie! - endnu! -
SKRIVER
Nuvel! - Et Lys! - Et Skin! -
AGNETE
Forræder, spotter du? -

(Hun snapper hans Soel fra ham, river den i saa mange Stykker, som hun vel kan, og kaster dem hen i en Krog -)

SKRIVER
I Guder! - Furie! - mit Manuscript! - Megære! -
Holdt! - min Forlegger! - O min Middagsmad! -
Min Skræder! - O min Soel! - min Ære! -