Ewald, Johannes NIENDE OPTRIN

NIENDE OPTRIN

GEERT OG DE FORRIGE

GEERT
(Han giver Puff Penge.) Da hat Er sine Penger! -
Verflucht! - Dada! - geschwind! - Der Teuffel schweige länger! -
(Til Jost.) Weil ich kan ikke Dansk - mein Herr, verstehen Sie!-
So will der Kerl, ich soll crepiren als ein Vieh! -
PUFF
Got! - Tak Herr Geert! - Farvel! -

(Han vil gaae.)

JOST
Hør! - strax hans Tøi tilbage! -
Her - strax - den mindste Pialt, du fandt for got at tage! -
Hvis ei -
PUFF
Jeg faaer ja vel - Dog, som jeg haaber -
JOST
Gaae! -
Det som tilkommer dig med Rette, skal du faae! -

(Puff gaaer.)

GEERT
(raaber efter ham) Jud! - eingemachter Jud! - verfluchter Ertz-Hebräer!-
Blut-Igel! - schwartzer Krebs! - Du Mundzusammen-Näher! -
Du Seelen-Schinder, du! - Verstehn Sie mich, mein Herr! - 295
Der Gotbehütuns ist ein bessrer Christ, als er -
Da kan, wiejeder weiss, ein Praktikus im Scheeren
Die Seiffe leichter als den lieben Mund entbehren -
Und ist man noch dazu ein Potriot, wie ich;
Und stum - beym Himmel, stum! - mein Herr, verstehn Sie mich? -
JOST
(Som har staaet i dybe Tanker - fortræden:) Nei, til min Lykke! -
GEERT
Hæ? - Was? -
JOST
Ei et Ord, min Herre! -
GEERT
Verfluchter Casus! -
JOST
Hvad? -
GEERT
Ich sage - destoverre -
JOST
Slemt nok for Dem maaskee - Jeg taber ei derved -
GEERT
Schon gut! - nun kurtz zu seyn! - Puff tog min Mund i Eed! -
JOST
For Pokker! - og den Skielm forseglede den ikke? -
GEERT
Schon gut! - Das ist vorbey! - til min und Landets Likke -
(Han trækker et Papir op af Lommen.) Hier - Schade, dass Sie nicht forstaaen den tidske Sprog! -
Mein schönes Lazareth! - Sehn Sie! -
JOST
Mand, er du klog? -
GEERT
Schon gut! - ein andermal! - Saa meget vil jeg sige -
Es ist ein Staats-Project, som ikke har sin Lige! -
296
JOST
Ha plag mig ei! -
GEERT
Mein Seel! - Jeg viser der so klar,
Als Gottes lieben Tag, at Staten er en Nar -
JOST
Hvad? - Hvem? -
GEERT
En bindeghal, som man schal aarelade! -
JOST
Skurk! -
GEERT
Gut! - De kan ei Tidsk - und das ist würck-lich Schade! -
Men, was ich sagen thue - Det var derfor jeg kom -
Veed De den Nyeighed, som jeg vil talen om? -
JOST
Fortræk! -

(Han driver Geert for ved sig, indtil denne af en Hændelse bliver staaende med Ryggen imod Døren til det Kammer, hvor Harlequin er skiult.)

GEERT
Nein meiner Seel, mein Herr, det maa De høren -
Det er ums Weh' und Wol von Dännemark at giøren -
Der ryster, zwischen uns, to tidske Firster sig,
Und wil, mit Teuffels Macht, betrekken uns mit Krig -
JOST
Forbandet! -
GEERT
Auf mein Wort! - Sie werben schon Soldaten! -
Jeg kiender dem - Ich bin gereist in ihren Staaten -
Da ist der Fürst von Schweitz, ein gantzer Potentat! -
Der frisst mir Dännemark, mein Seel! - som en Salat! -
HARLEQUIN
(Der desuden lige saa lidet i dette, som i det tredie Optrin, har kundet bare sig for af og til, dog naar Jost har vendt Ryggen, og med stor Forsigtighed, at 297 stikke Hovedet ud af det Vindue, som er over Døren - glemmer nu i sin Henrykkelse over denne vigtige Stats-Nyehed baade Jost og sig selv - Han rekker Armene ud af Vinduet, og tager Geert paa det kierligste om Hovedet.) Ei ei! - hvad siger du? -
GEERT
(Som umueligt kan vide, hvis Hænder han er i, og naturligviis mindst kan giette paa Harlequin.) Verzeih' mir meine Sunde! -
In tiefsten Nöthen -
HARL.
Ven! - Naar skal den Krig begynde? -
GEERT
Beelzebub! - Quartier! - Ich schal ei ly ven meer! -
Gewalt!...

(Han slipper og undløber.)

JOST
(Der har seet paa denne Scene, som desuden gaaer for sig i en Haandevending, med store Øine, og uden at kunde frembringe et eneste Ord.) Men er det ei Herr Harlequin jeg seer? -
HARL.
(I det han besinder sig, og forskrækket i en Hast dukker ned i sit Kammer.) Ha nei! -
JOST
(Han støder Døren op og trækker Harlequin ud.) Mig synes dog -
HARL.
(endnu inden for) Det kan umuelig være! -
JOST
Hæ? -
HARL.
Jeg er arrestert! -
JOST
Det seer jeg paa min Ære! -