FEMTE OPTRIN
ORONTES, ARAMINTE OG DE FORRIGE
- ✂
- TRÆKNUB
-
Beneueneritis! - Beneueneritis! - Velkommen! - De kommer her, som de var kaldet, for at sætte Mod i de unge Mennesker - Alting er her bedrøved - Vor lille Gudinde hænger med Næsen, som Venus, da hun begræd sin Adonis - Og Hr. Leander - Premit alto corde dolorem
- ✂
- LEANDER
-
Himlen give, at de heller vilde spotte med mig paa Dansk, Hr. Magister!
- ✂
- TRÆKNUB
-
Anne dixi? - Har jeg ikke sagt det? - Intet kan være vissere Tegn, paa en Sorrig, som forvirrer Sandserne, end naar man ikke længer kan lide Latin
- ✂
- LEANDER
-
Jeg troer, det skal være et klygtigt Indfald, Hr. Magister?
- ✂
- ARAMINTE
-
For Himmelens Skyld! - Hvad skal alt dette sige? - Du skifter Farve Leonore - Hvad fattes dig?
- ✂
- LEONORE
-
Intet, naadige Frue
- ✂
- ARAMINTE
-
Hvad fattes dem Fetter?
- ✂
- LEANDER
-
Endnu mindre
- ✂
- ARAMINTE
-
Hvem kan blive klog paa alt dette?
- ✂
- ORONTES
-
Jeg veed ikke selv, hvad jeg skal sige - Jeg kan ikke erindre, at jeg nogen Tid, har seet saa megen Misfornøyelse i mit Huus, som i Dag
- ✂
- HENRIK
-
(afsides)
Ho! - Det er ingen Under, hvor der er saa mange Peber-Svende, og Forelskte samlede
- ✂
- ORONTES
-
Min Broder skyer Selskab, sukker, og taler ikke et Ord
- ✂
- LEANDER
-
Han gaaer formodentlig i Gifte-Tanker
- ✂
- ARAMINTE
-
Det var at ønske
- ✂
- TRÆKNUB
-
Ney, per Jouem, dertil er han for klog - det kan jeg bevise, baade a priori og a posteriori
- ✂
- ORONTES
-
Hr. Magister, de er en god Mand, de kan lade sig sige imod, uden at blive vreed
- ✂
- TRÆKNUB
-
Naar det ikke skeer paa Latin, og ikke i Syllogismer, saa anfegter intet mig
- ✂
- ORONTES
-
Jeg vil da tage mig den Frihed, at sige dem, at de ikke kiender Ægtestandens Lyksaligheder - og jeg maae legge det til, at de - saa længe de blive ved at tænke, som nu - ikke fortiener dem - den kiærlige Omhyggelighed, hvormed den beste Kone, forekommer mine mindste Ønsker; den Ømhed, hvormed hun bøder af, for hver Skygge af Bekymring, som kan true mig; de Afvexlinger, af Trøst, og Opmuntring - af Glæde selv, hvormed hun saa uudtømmelig veed at lindre, at tilfredsstille mit af Naturen hypocondriske Sind, uden at jeg mærker det; den Godhed, hvormed hun bærer over med mine Skrøbeligheder; og overalt, hendes 336 behagelige, viise og opbyggelige Omgang - den har lært mig, at skiønne paa Ægtestandens Lyksalighed - og daglig, at takke Himmelen, for min Araminte
- ✂
- ARAMINTE
-
O min Mand! - O min Orontes! - Hvor giør du din Araminte lykkelig! - Men den Roes kunde let giøre hende stolt - Jeg fortiener den ikke
- ✂
- TRÆKNUB
-
Concedo - Men præstantissime Domine - Kiende de da og de - sit uenia uerbo - langt større Lyksaligheder, som Muserne tilbyde deres Sønner?
- ✂
- ORONTES
-
Saa meget kiender jeg dem, at den, som holder dem for uovereensstemmende med Ægteskab; den, min Herre - den kiender dem ikke - En ægte Søn af Muserne kan ingensteds bedre finde den Lettelse for Nærings Bekymringer, den Forpleyning, den styrkende Opmuntring, som han saa nødvendig behøver, naar han skal arbeyde med Nytte, end hos en god og behagelig Kone - Men er han vanheldig nok, til at faae en slet, saa vil ingen lettere trøste sig derfor, end han - Hans Studeerkammer er ham et sikkert Tilflugtssted, saa længe det onde Veyr varer, og det varer ikke altid - de talte før om Sokrates, min Herre - Han lod sig ikke forstyrre af sin Xantippe - Han - Men der kommer min Broder