ANDET OPTRIN
LUCIE OG HENRIK
- ✂
- LUCIE
-
(Hun giver ham et stærkt Slag paa Ryggen)
Hvad siger han, lille Henrik?
- ✂
- HENRIK
-
(forbauset)
Hey!
- ✂
- LUCIE
-
Jeg synes han sagde noget om Fruentimmer
- ✂
- HENRIK
-
Ikke et Ord - Det er ellers ikke artigt, at luure paa Folk, naar de staaer og snakker et Ord i Fortroelighed med sig selv
- ✂
- LUCIE
-
Han kan dog sagte sige mig det engang endnu - Det er for Tidsfordriv
- ✂
- HENRIK
-
Virkelig?
- ✂
- LUCIE
-
Paa min Ære
- ✂
- HENRIK
-
Saa, at jeg kan sige med Sikkerhed, hvad jeg vil?
- ✂
- LUCIE
-
O han er alt for høflig, til at sige noget, som jeg burde tugte ham for
- ✂
- HENRIK
-
Thi det forstaaer sig dog, at hun er en af de gode Tunger
- ✂
- LUCIE
-
Tienerinde!
- ✂
- HENRIK
-
Ifald jeg da af Vanvare, skulde slumpe til, at bagtale nogle af hendes Systre en Smule, saa kradser hun formodentlig ikke Øynene ud paa mig?
- ✂
- LUCIE
-
Nu - Lad det faae Ende!
- ✂
- HENRIK
-
Vov da din Huud for Sandhedens Skyld, Henrik! - Men jeg vil dog staae nogle Skrit nærmere Døren, af sine Aarsager - Saa - vil hun nu give Agt? - Jomfrue Leonore
- ✂
- LUCIE
-
Hvad vil han med min Jomfrue?
- ✂
- HENRIK
-
Det var heller ikke endnu det - Endskiønt naar - Men det var at begynde, hvor jeg skulde holde op - Hør nu! - Jomfrue Pernille
- ✂
- LUCIE
-
Lad det blive til noget!
- ✂
- HENRIK
-
Det var heller ikke det
- ✂
- LUCIE
-
Nu?
- ✂
- HENRIK
-
Dersom hun forvilder mig, kan jeg ikke tale et Ord meer - Jeg vil være en Hund, om det ikke og er lettere, at tale for ti Borgemestere, end for en lille Taske, man har forgabet sig i - Men nu veed jeg det - Hør nu! - Det er da saa meget, at naar Fruentimmer ere gode, saa ere de Engle - meget, meget deyligere, rarere, prægtigere, bedre, fuldkomnere, større, end vi stakkels Mandfolk kan blive med al vor Kunst, og alt vort Pralerie
- ✂
- LUCIE
-
Er der nogen, som tvivler derpaa?
- ✂
- HENRIK
-
Men, naar de igien ere onde, saa ere de - saa 346 ere de - de ere langt, langt fuldkomnere, end vi, baade i det ene og i det andet
- ✂
- LUCIE
-
Hvor har han dog faaet al den Klogskab fra?
- ✂
- HENRIK
-
Har jeg ikke reyst paa Studeereriet, med min Herre? - Men pas nu paa! - Nu skal jeg give hende en Lignelse - Er hun ikke et lille allerkiæreste, ungt, velskabt, deyligt Fruentimmer, Lucie?
- ✂
- LUCIE
-
Hum! - Synes han dog?
- ✂
- HENRIK
-
Og er ikke jeg et allerkiæreste, smukt, velskabt Mandfolk?
- ✂
- LUCIE
-
(leende)
Et deyligt
- ✂
- HENRIK
-
Men hun er dog noget deyligere end jeg
- ✂
-
LUCIE
Hum! - Noget?
- ✂
-
HENRIK
Ja hum, hum! - (Han seer sig i et Lomme-Speyl) Det er dog heller ikke saa farlig meget - Men det kommer ikke derpaa an - Hun er da deyligere, end jeg - Men nu bliver vi begge gamle, eller begge heslige - Hvad gielder det da, at hun bliver hesligere, end jeg? - Saaledes er det i alle Ting - Troe mig Lucie! - Henrik har Erfarenhed - Et Fruentimmer, som har Forstand, kan, uden at have studeret længe dertil, dreye Mandfolkene, efter sit Velbehag; hun kan bestyre hundrede Ting paa engang; hun kan regiere - O! et heelt Land, og heele Verden, om det skal gielde - Derimod kiender jeg Mandfolk, som heller ingen Fæ-Hoveder ere, og som har studeret sig krumme og skiæve, i 30 Aar, og dog neppe kan bestyre der eget Huus - Men er et Fruentimmer paa den anden Side listigt og falskt, saa er hun, med hendes Tilladelse, 347 Jomfrue Lucie, listigere og falskere, end en Slange; og er hun enfoldig, saa er hun enfoldigere, end en Gaas - Vi Mandfolk stige ikke saa høyt, men vi falde heller ikke saa dybt
- ✂
- LUCIE
-
En herlig Forklaring!
- ✂
- HENRIK
-
Endnu meer! - Et Mandfolk er godhiertigt - Han seer en syg Stakkel, giver ham en Almisse, og gaaer sin Vey - oftest glemmer han ham - Et medlidende Fruentimmer derimod, bekymrer sig om de mindste Omstændigheder, om hver en Ting, som kan fattes ham - Hun sørger for, om den Doktor, som han bruger, og er en duelig, og forsigtig Mand - om han ligger got - om hans Kammer er varmt - Hun besøger ham - Hun giør sig en Fornøyelse af at pusle for ham - Hun koger Supper, hun rører Pulvere, hun tæller Draaber til ham; og hun slipper ham ikke, førend han enten er frisk eller begravet
- ✂
- LUCIE
-
Han er jo ret veltalende paa vort Beste, Henrik
- ✂
- HENRIK
-
Men hør nu! - Et Mandfolk er vreedagtigt - Han slaaer mig paa Øret, og lader mig løbe - Et arrigt Fruentimmer derimod - Et arrigt Fruentimmer, Lucie - Hun kiender jo Pernille
- ✂
- LUCIE
-
Men, hvad vil han nu sige, med alt det?
- ✂
- HENRIK
-
Jeg vil sige, jeg vil sige, at ligesom Tunger ere Tunger, og Fruentimmer ere Fruentimmer, saaledes er det soleklart
- ✂
- LUCIE
-
At han skal tæmme sin Tunge, naar han taler om Fruentimmer
- ✂
- HENRIK
-
Har hun lært, at giøre Slutninger af Magisteren?
348- Saa flyder heraf - siger jeg - at - endskiønt jeg vel troer - og altid tilstaaer - og i Nødsfald bander paa - saa dog, da det paa den anden Side kan være mueligt - da man ikke kan skue Hunden paa Haarene - da Got kan synes Ont, og Ont kan synes Got - saa flyder deraf - at jeg ikke veed, om jeg gifter mig
- ✂
- LUCIE
-
Hvad bekymrer jeg mig derom?
- ✂
- HENRIK
-
Helst, da Jomfrue Leonore selv, hun, som jeg holdt for et ret Klenodie, blant alle af sit Kiøn
- ✂
- LUCIE
-
Nu da, min Jomfrue?
- ✂
- HENRIK
-
Ja - det maae ud! - Det maae koste hvad det vil - Jeg brister ellers - Og det er dog derfor, at jeg har sat min Hierne og min Lunge i al denne Bekostning - Jeg er grædefærdig, hver Gang jeg tænker paa min stakkels Herre - En Steen maatte ynkes over at see ham - Ney saa listig, saa falsk, saa hykkelsk, saa forrædisk, som Jomfrue Leonore kunde dog intet Mandfolk være! - (Lucie slaaer ham paa øret) Mange Tak! - Tænkte jeg ikke nok, hvad Løn jeg vilde faae for min Oprigtighed?
- ✂
- LUCIE
-
Hans Herre er ikke den mindste Finger værd af min Jomfrue - Han et dydigt og artigt Fruentimmer! - Han! - som omgaaes hende saaledes!
- ✂
- HENRIK
-
Ja hun maae nu sige hvad hun vil, saa lader det dog heller ikke smukt, at snakke for en, og at holde af en anden
- ✂
- LUCIE
-
En anden? - Efter de Ord, som faldt forhen imellem dem, og den Adfærd, hans Herre derpaa lod see, skal det vel være Hr. Orgon
- ✂
- HENRIK
-
Just ham - Troe mig, vi har de klareste Beviis herom!
- ✂
- LUCIE
-
De klareste Beviis! - Det skal jeg fortælle min Jomfrue - Det bliver best, at de selv komme til Ords sammen, saa vil heele Sagen snart oplyses -
(Hun gaaer.)
- ✂
- HENRIK
-
Ja oplyses - Giør Jomfrue Leonore det ved min Herre, saa er det langt rimeligere, at Lucie kan giøre det ved mig - Og kan Lucie giøre det ved mig, førend vi faae hinanden - Hvad kan hun ikke da giøre siden? - Hu min Pande! - Ney Henrik, betænk dig vel, førend du giør noget, som du ikke kan giøre om, naar det fortryder dig! - Men skal jeg af en blot Frygt, som maaskee er ubillig', maaskee taabelig, berøve mig selv dette Livs største Lyksalighed - Den søde Fornøyelse, at blive kaldt Papa? - Skal jeg lade Henrikkernes Stamme døe ud? - og blive en Pebersvend?