Ewald, Johannes SYVENDE OPTRIN

SYVENDE OPTRIN

LEONORE OG LEANDER

LEONORE
(alvorlig)

Hvad i al Verden, vil de, at man skal tænke om dem, Leander? - Man er saa temmelig vant til deres fremfusende Hidsighed; men i Dag er de ganske forunderlig - Deres Tante er ganske ilde tilfreds med dem - Hun vil, at jeg for min Skyld, for deres egen Skyld, alvorlig skal irettesette dem, og tage al den ædle Stolthed til Hielp, som er vort Kiøn saa anstændig og undertiden saa uundværlig - Jeg burde og giøre, som hun siger; men jeg vil kun spørge dem, hvad det er for en Mistanke, Lucie fortæller mig, og jeg selv mærkede før, at de har fattet, om Orgon og mig?

LEANDER
(spodsk, og med en tvungen Koldsindighed)

En taabelig, latterlig Indbildning, som ikke er værd at tale om, min smukke Jomfrue - Min Farbroder har kun besluttet, at tilbyde dem sin Haand

LEONORE

Mig sin Haand?

358
LEANDER
(i samme Tone)

Og det paa ingen anden Grund, end at han veed, siger han, at de ikke er ham ugunstig

LEONORE

Det siger han, at vide?

LEANDER
(endnu koldsindig)

Saa har han just nu udladt sig mod mig - dog var han for beskeden til at melde noget, om deres Portrait; som han har faaet af dem; det samme, som jeg for nogle Uger rosede saa meget, men ikke fik og ikke engang turde bede om

LEONORE
(noget forvirret)

Det er sandt - han har faaet dette Portrait - men

LEANDER
(meget heftig)

Han har faaet det! - Han har faaet det! - Det kan de sige mig, uden at undsee sig derfor! - Troeløse! Ubarmhiertige!

LEONORE

Men hør dog!

LEANDER

Jeg hører ingen Ting - Jeg er mig ikke selv mægtig - I Morgen tilig reyser jeg herfra, og kommer aldrig meer for deres Øyne - Farvel! - Lev lykkelig med en anden, eftersom de kan det! -

(Han gaaer hastig bort)

LEONORE

Leander! Leander! - Han er borte - Hvilket heftigt og uregierligt Menneske! - Dog, jeg maae heller beklage ham, end blive vred paa ham - Hans Farbroder har sagt til ham, at han vil tilbyde mig sin Haand, og at han troer sig vis derpaa, at jeg ikke er ham ugunstig - Jeg kom og ikke til at sige ham Sammenhænget med Portraitet, at hans Onde har formaaet Araminte, at give ham det, mig uafvidende, for at lade giøre en Kopie deraf - 359 (Efter nogen Taushed) - Jeg maae nødvendig endnu i Aften have en Samtale med Hr. Orgon, han elsker sin Broder-Søn, og hans moedne Alder giør ham sagtmodig; saa jeg kan haabe, at bringe ham med fornuftige Forestillinger, til mit Maal

ENDE PAA DEN FIERDE HANDLING