Ewald, Johannes Johannes Ewalds samlede skrifter

FEMTE OPTRIN

ARGANTES OG DE FORRIGE

ARGANTES

Jeg havde saamen ikke tænkt at komme her, uden got Følgeskab - Ney jeg havde saamen ikke - (til Traeknub, meget koldt) - See! deres Tienner - Men jeg hører, at den Hollandske Skibs-Captain, som jeg talte med i Gaar, er her i Huset - Jeg har og betænkt det siden - at det i disse besværlige 367 Tider, er christeligere, at forlige sig, helst, naar man ikke just er saa sikker paa sine Vidner - Saa kan dog den ene spare og den anden faae noget - Ellers vilde vist nok Stævnings-Mænd og Skrivere, og Procuratorer, og Himlen veed, hvad for flere Gripomenuser, løbe af med det altsammen - De veed dog, min lille Sukker-Top, at jeg har et Skields-Ord tilgode, hos Hr. Leander?

LUCIE
(afsides)

Hvorfor ikke et got Ørefigen?

ARGANTES

Jo saamen har jeg saa - Men det kommer vi, som sagt, nok tilrette om - Jeg veed, at Hr. Leander ikke vil forbeholde mig mit - Ney han vil saamen ikke - Og, hvad Hr. Orontes betreffer, da har han sikkert og sine Penge for kiær, til at giøre mig mange Vidtløftigheder, hvor min Ret er saa soleklar - Jeg kan saamen heller ikke længer forsvare det, hverken for hendes salig Moder, eller for hende selv, at lade hende blive i et Huus, hvor hun ikke kan lære andet, end Ødselhed, og Uorden, og Galskab - Jeg vil saamen gierne troe, ja jeg vil saamen, at hun for lang Tid siden er kiæd deraf, det stakkels Barn - saavel som af de mange Snuus-Haner, der hoppe her Dag og Nat omkring hende - Men jeg har sandelig ikke havt Leylighed til hende før - Men nu har jeg været saa lykkelig, at finde en, som ikke kunde være bedre

LEONORE

Til mig? - Leylighed? - Men hvem har besværet dem, med den Commission, min Herre?

ARGANTES

O hun vil blive saa fornøyet, saa fornøyet, som om hun var kommet i Himmelen - Jeg skal sige hende - det er hos en kiøn, gammel, reenlig, tarvelig Jomfrue, som boer paa min tredie Etage - Værelset er smukt - det er vel ikke betrukket; 368 thi kort at fortælle, jeg holder slet intet, med Betræk i Værelser - der vil gierne sanke sig Utøy bag ved - Ja der vil saamen - Men der er des fleere kiønne Skilderier, alle med Glas og Ramme for - der er Jephtæ Datter, der er Dronning Elisabeth, der er Christine af Sverrig - O! jeg troer der er alle de 40 000 Jomfruer - Hvad Kosten anbelanger, saa spiser hun vel kun daglig Føde, saa velsom jeg - Men naar min lille Lekker-Tand, engang vil have lavet sig noget andet, som en Risen-Grød, eller et Par Æbleskiver, saa har hun, Himlen skee Tak! - Penge nok dertil - Ja hun har saamen - om det var til en Syster-Kage - Tiden skal saamen heller ikke blive hende lang - Naar de nu, skal jeg sige hende, fordrive sig Tiden, med at sye, eller med at spinde, eller med hvad de saaledes kan tage sig for, saa staaer saamen Munden aldrig stille paa den gamle Jomfrue - Hun kan fortælle om den Svenske Krig, og om Pesten, og om Ildebranden, saa man maae tabe Næse og Mund derved - Og der er saamen ikke en Familie i heele Kiøbenhavn, hvis Slægt Register og Giftermaal og Historie, hun jo kan regne op paa sine Fingre - Ney der er saamen ikke - Og saa skal jeg sige hende, om Aftenen, saa lister hendes lille gode Ven - hun forstaaer mig nok - sig saa sagte op til dem - og saa skal vi fortælle Eventyrer, og Lege Nødder i Hænde, og Blindebuk, og sye Skoe, og giøre hvad vi kan finde paa - Kort at fortælle, Meningen er denne - Hun skal blive saa fornøyet, og komme til at holde saa meget af mig, at der endnu skal blive et Par af os, førend vi slippe hinanden - Ja der skal saamen

LEONORE

O Himmel!

LUCIE

Dersom jeg maatte raade dem, saa giorde de saamen bedre, Hr. Argantes, om de parrede sig med deres gamle Jomfrue, eller med deres Agnete 369 - Ja de giorde saamen - Og endnu bedre, om de blev, som de var - Thi der er dog ingen Kone at faae, som kan knibe Huusholdningen, saa got, som de - Ney der er saamen ikke -

(Træknub leer, og nikker venlig til Lucie)

ARGANTES

Det er der, min Troe, ikke heller - Men dog, da jeg har kiendt hendes Moder saavel, og