SIDSTE OPTRIN
ORONTES, ARAMINTE OG DE FORRIGE
- ✂
- ORONTES
-
(med et Brev i Haanden)
Jeg bringer noget Nyt - noget aldeles uventet - som i visse Henseende, saavidt jeg troer, ikke vil være ubehageligt - endskønt det har kostet mig og min Araminte
- ✂
- ARAMINTE
-
Ak! - Jeg kan ikke forvinde det! - nu anden Gang og for altid at miste - den ædleste - den redeligste Mand! - (til Orgon) min Broder - o Leonore!
- ✂
- LEONORE
-
Jeg zittrer - o forklar
- ✂
- ORONTES
-
Ja det har kostet os nogle Taarer - men Skiæbnens Lov - Himmelens Villie er uforanderlig, og fordrer Underkastelse uden Knur - Og her, hvor saa megen Aarsag til Glæde, opretter vort Tab, kan endog Suk være Forbrydelse
- ✂
- LEANDER
-
Imidlertid qvæler de mig, Onde! - Tænker de, at det er en Vellyst, at staae paa Naale?
- ✂
- ORONTES
-
Taalmodighed, min Broer-Søn!
- ✂
- ARGANTES
-
Men førend de gaaer videre, vil jeg fortælle dem noget, som, endskønt det formodentlig, hverken er dem Nyt eller uventet, burde ikke koste dem nogle - men mange Taarer - Ja det burde saamen
- ✂
- LEANDER
-
(afsides)
Hal - endnu?
- ✂
- ARGANTES
-
Jo de har en Ære af den Opdragelse, de har givet mit Sydskendebarn! - at hun her for mine Øyne - uden - imod mit Samtykke - med Hr. Leander - Jo! - men dersom jeg er en ærlig Mand, skal der ikke blive noget af! - det skal ikke vare længer, end i Aften
- ✂
- ORONTES
-
Taalmodighed, Hr. Argantes! - den, som bragte mig dette Brev, og endeel andre Documenter, som høre dertil, er Captain Adriani - just den samme, som gav dem den Efterretning i Gaar, om Arven - Brevet er fra min Broder Arist - de veed, at vi var fire Brødre - Arist, som vi nu taler om, Lisimon, Leanders Fader, Orgon, og jeg - Han har skrevet det paa sin Sotte-Seng - og den smertelige Slutning er, at han ikke kan leve, naar vi faae 372 dette Brev - Han er virkelig død - Han var det alt da Captain Adriani reyste fra Batavia
- ✂
- ARAMINTE OG LEONORE
-
Ak!
✂ LEANDER
✂ Saa ventede der dog i Dag et Vanheld paa mig!
- ✂
- ORONTES
-
Han beretter, at han, efter adskillige Hændelser er kommet til Batavia, og der har været lykkelig nok, til at opreyse sine forfaldne Omstændigheder - Han melder de Aarsager, hvorfor han har skiult sit Opholds Sted for sine beste Venner - Men de giøre intet til Sagen - det vigtigste, det fornøyeligste af det Heele, er, at han ikke allene har udnævnt sine Brøder-Børn - dig Leander, og mine Børn, og ligesaa Broder Orgons, om han skulde have nogen - til sine eneste Ar vinger; men at det og er ham, som testamenterer Leonore de 30 000 Rixdaler, med det Tillæg; at hun skal giftes med dig, ifald i begge samtykke deri, og at
- ✂
- LEANDER
-
(omfavner Orontes)
Ak min kiæreste Farbroder! - Ak Leonore!
- ✂
- ARAMINTE
-
Denne Gang undskylder jeg deres Heftighed - Men lad dog deres Onde tale ud!
- ✂
- ORONTES
-
Han forordner tillige Hr. Argantes, at jeg, og i Mangel af mig Araminte skal imodtage disse Penge, og udbetale dem siden til den, som hun med vores Minde ægter - og at Leonore skal fremdeles blive i vort Huus, og under vor Opsyn, indtil hun bliver gift
- ✂
- ARGANTES
-
De maae saamen forlade mig, Hr. Orontes, at jeg begiærer en Smuule Beviis for alt dette - Ja de maae saamen
- ✂
- ORONTES
-
Testamentet skal blive dem forelagt, og de skal faae Copie deraf
- ✂
- ARGANTES
-
Men hvorledes kunde da Captain Adriani
- ✂
- ORONTES
-
En blot Feyltagelse - de fandt ham i Gaar paa tredie Sted - Han var kommet saa hastig i Land, at han havde glemt Brevet om Bord; og han kunde, som det er naturligt nok, hos en Mand, der har saa mange Commissioner, ikke erindre mit Navn - Han spurgte derfor efter Leonore og hendes Paarørende, i den Tanke, at jeg maatte være hende nær beslægtet, siden jeg efter Testamentet skulde have Opsigt med hendes Midler - de forsikkrede, at de var den eneste Paarørende, som Leonore havde her paa Stedet, og at de heed Argantes - Som man nu let kan tage Feyl, af Argantes og Orontes, troede han at det var dem
- ✂
- ARGANTES
-
Men jeg meente, at denne Gave til Leonore, kom fra en af hendes Fædrene Slægtninger, som ogsaa opholder sig i Batavia, eller der i Egnen, og skal være meget rig
- ✂
- ORONTES
-
Det har Captainen ikke sagt dem, men de selv har for hastig sluttet sig dertil; og da han ikke kunde bie, saa kom det ey til nogen nærmere Forklaring imellem dem
- ✂
- LEONORE
-
Den ædelmodige Mand! - Indtil sit Yderste har han beviist sig som en Fader imod mig! - (til Orontes og Araminte) - Nu jeg for altid mister ham, hvor lykkelig er jeg da, at jeg beholder i dem saa kiærlige Forældre!
- ✂
- LEANDER
-
Og en kiærlig Mand i mig!
- ✂
- ARAMINTE
-
Atter for hastigt! - de bør i det mindste først prøves i et Aar, efter saa stor en Overiilelse
- ✂
- LEANDER
-
Ak det er et Aar siden min Leonore blev vred paa mig!
- ✂
- HENRIK
-
VI har været over Alperne siden
- ✂
- ORGON
-
Jeg har hidindtil taugt - Jeg har været stum af Smerte over min Broders Død, og jeg har eftertænkt, hvor vel og viselig han har sørget for Leonores Beste, i at udvælge hende en Ægtefælle - den rette, den beqvemmeste Alder, er ingen uvigtig Sag i Ægteskab - og den, som, fød med et Hierte, der giorde ham oplagt til denne kiærlige Foreening; forsømmer alligevel den beste Tid dertil; han bør finde sig i, han bør ansee det for en billig Straf, at han siden maae undvære den - Ja yndige Leonore! - Saa vil jeg tænke fra denne Dag - Jeg længes nu kun efter at blive Vidne til deres og Leanders Lyksalighed
- ✂
- LEONORE
-
(til Orgon)
Dersom min ømmeste Hengivenhed
- ✂
- ARGANTES
-
Jeg seer nok, at man agter, at bortgifte mit Sydskende-Barn, uden at spørge mig derom - Men hun kan saamen og være vis derpaa, at hun skal aldrig faae saa meget af mine Midler
- ✂
- LEANDER
-
Deres Midler bruger hun ikke
- ✂
- LUCIE
-
(tømmer en Kurv med Syetøy i, som staaer paa Bordet, neyer for Argantes, og byder ham den)
Og deres Person forærer hun denne
- ✂
- ARGANTES
-
Nu! Nu! den kunde saamen dog være god, til at hente Æg i
- ✂
- LUCIE
-
(neyer meget dybt for Magisteren, og byder ham Kurven)
Hr. Magister! - En lille Foræring fra Jomfruen.
- ✂
- TRÆKNUB
-
Apage! - Saaledes at forhaane en Magistrum Philosophiae!
- ✂
- LEONORE
-
(alvorlie)
Lucie!
- ✂
- ORGON
-
Mine Herrer, vi gamle Ungkarle, har maaskee fortient denne Spøg - Vi har talt og muelig tænkt saa længe ubillig og ringe om Fruentimmer, indtil de tilsidst foragte os igien - Vi bør ikke fortænke dem deri, at de hævne sig - Vi har dog altid noget, som vi kan trøste os ved - Frihed
- ✂
- TRÆKNUB
-
Og Muserne
- ✂
- ARGANTES
-
Og de mange Bekostninger man kan spare
- ✂
- HENRIK
-
Og Sikkerhed for - (han tager sig for Panden) - havde jeg for en Time siden, havt Lyst til at sige - men nu - Hvad vil hun med den Kurv, Lucie?
- ✂
- LUCIE
-
Jeg venter, at han skal frie til mig, lille Henrik
- ✂
- HENRIK
-
Faae den Skam der giør, saa længe hun har den i Haanden - (Han tager Kurven fra Lucie, som kun modstaaer paa Skrømt, og sætter den bort) - Saa! - nu tør jeg vove, at bede om hendes Ja
- ✂
- LUCIE
-
Han skal, min Troe, først giøre Fruentimmeret Afbigt for det han sagde før - Erindrer han? - om Tungerne?
- ✂
- HENRIK
-
Afbigt? - Saa maatte det da være til de onde, arrige, falske, heslige, tossede Qvinder allene - Saasnart de melde sig
- ✂
- ORGON
-
Giør Henrik lykkelig Lucie! - Jeg giver ham min ene Herregaard i Forpagtning, og det Forskud, som han behøver
- ✂
- LEANDER
-
Og jeg giver ham, alt hvad jeg har lovet ham, og meere dertil
- ✂
- ARAMINTE
-
Og jeg bekoster Brylluppet
- ✂
- LUCIE
-
Nu da! - (Hun rækker Henrik Haanden) For Fruens, og det
✂ gode Herskabs Skyld
- ✂
- HENRIK
-
Nu da! - (Han rækker hende sin Haand igien) For ikke at blive en Peber-Svend
- ✂
- ORONTES
-
Han tænker at skiemte, men det er dog et virkeligt Uheld - Og intet er vissere - Jeg veed det af Erfarenhed - end, at Jorden ikke har saa riig, ikke saa sikker en Kilde til Lyksalighed, som Ægtestanden, naar den bliver begyndt med Kiærlighed, med Overlæg, og i Tide.
✂ ENDE PAA LYST-SPILLET