Sprogteori, [MTG] 125-2430

Indholdsoversigt

Indledning Principper Procedure Grundlag . Oversigter

*

Hjelmslev: Sprogteori

2

FORORD OG IK MIMING

Den sprogteori, der fremstilles i nærvæ- rende Dog, er i sin idé og i mangfoldige punkter af sin udførelse resultatet af et fleraarigt miet s am- arbejde mellem magister H. J. Uldall og mig. Den maa imidlertid ikke betragtes som det direkte eller definitive resultat af dette samarbejde, og Uldall maa ikke betragtes som ansvarlig medforfatter. Den er en forkortet og foreløbig fremstilling, for hvil- ken jeg alene tager ansvaret. Dog ønsker jeg strax ved dens begyndelse at nævne Uldalls navn, fordi de resultater, der er nedlagte ogsaa i denne bog, ikke kunde tænkes naaede uden samarbejdet med ham. Der tilkommer ham paa dette sted intet ansvar, mmn ad- skillig ære. Den sprogteori, Uldall og jeg arbejder med, kalder vi glossematik (af græsk glossa et sprog* ). Dens formaal er at muliggøre en sprogbeskrivelse, der paa een gang er udtømmende, modsigelsesfri og den simplest mulige. Vi er gennem vort arbejde naaet til den erkendelse, at dette tredobbelte krav kun kan imødekommes, naar sprogteorien bygger paa begre-

Hjelmslev: Sprogteori

Forord og indledning

3

bet funktion (— sammenhæng, afhængighed) og opstil- les deduktivt {nedadstigende analytisk fra det almene til det specielle; modsat induktivt = opadstigende syntetysk fra det specielle til det almene). Ved glossematik vil vi altsaa forstaa en sprogteori, der muliggør den simplest mulige udtømmende og modsigel- sesfri sprogbeskrivelse {og dærmed sprogerkendelse) gennem en funktionel grundbetragtning og en deduktiv metode. Og som glossematik er vi altsaa rede til at anerkende enhver bestræbelse for at opbygge en sprog- teori efter disse principper, forudsat at samtlige anførte principper er fuldt observerede. Enhver glossematik staar, saaledes defineret, i tydelig modsætning til alle hidtidige sprogteorier, om hvil- ke det er let at paavise, at de ikke bygger paa fuld observans af samtlige her nævnte principper, og som vi i modsætning til glossematikken sammenfatter under benævnelsen klassisk lingvistik. Begrundelsen for, at de anførte principper maa anses for nødvendige i enhver objektiv og holdbar sprogteori, vil man finde i bogen. Hvad jeg her øn- sker at fremhæve, er, at glossematikken kun er defi- neret ved disse tilgrundliggende principper. Der kan følgelig tænkes flere forskellige glossematikker, i betydningen: konsekvent gennemførte bestræbelser for at naa det i de nævnte rpincipper foreskrevne maal. Een af disse maa nødvendigvis være den dLefihfetive, i-

Hjelmslev: Sprogteori

Forord og indledning

4

deale glossematik, og enhver konkret udformet glosse- matik haaber at "være netop denne. Men gloss ema tikken som disciplin er altsaa ikke defineret ved sin konkre- te udformning, og det er baade muligt og ønskeligt, at glossematikken gør fremskridt, gennem tilvejebringelse af nye konkrete udformninger, der £iver en endnu stren- gere tilnærmelse til de tilgrundliggende principper. Serlig i een henseende synes saadanne fremskridt teen- kelige: i henseende til kravet om muliggørelse af den simplest mulige beskrivelse. Under Uldalls og mit samarbejde er de nævn- te tilgrundliggende principper fastholdte, omend efter- haanden yderligere afklarede. Uerimod har den konkre- te udformning gentagne gange undergaaet forandringer, og hver gang væsentlig under hensyntagen til kravet om muliggørelse af den simplest mulige beskrivelse, med dæraf flydende konsekvenser, Dn gennemførelse af det- med te krav og dets konsekvenser/fører nemlig blandt andet i praxis nødvendigheden af at anlægge sprogbeskrivel- intet sen som en fast procedure, der paa JJVøjrø trin forudsæt- ter noget, der ikke i forvejen er defineret, og som er indretteepaa den mest økonomiske maade. Unaer sta- dig fastholdelse af principperne har vi dærfor bestan- dig forsøgt os med nye procedureformer, hvis forene- lighed med kravet om modsigelsesfrihed for hver enkelt nøje har maattet gennemprøves, ha vi oprindelig frem- stillede teorien mundtligt ved forskellige lejligheder

Iiejlmslev: Sprogteori

Forord og indledning

5

i 9933, blandt andet i to foredrag i Humanistisk samfund i Aarhus (lL/12 1935), var den forelagte procedure overordentlig kompliceret i sammenligning med den, der nu fremstilles. Der er dærfor næppe nogen grund til at fortryde, at offentliggørelsen af den samlede teori gentagne gange maatte udsættes, selv om vi herved er kommet til at trække betænkelige vexlernpaa taalmodigheden hos de personer og insti- tutioner, der fra første færd viste vore planer en interesse, som vi i høj grad maatte paaskønne: umid- delbart efter vore foredrag i Humanistisk samfund henvendte dettes formand sig til os med tilbud om offentliggørelse af teorien i første hæfte af dets Skrifter. Denne publikation var tænkt som interna- tional og skulde, med Uldall og mig som forfattere, fremkomme under titlen An Outline of Glossematics, og vi opnaaede til dette formaal et tilsind fra Rask-C/rsted fondet. Efter at arbejdet var fortsat (til dels med lange afbrydelser af praktiske og ydre grunde), mente vi ved krigens udbrud i 1939 at være saa vidt færdige, at der kun manglede selve redige- ringen. Krigen medførte imidlertid samarbejdets af- brydelse, og jeg naaede for mit vedkommende frem til en procedure, der betegner et fremskridt i sammenlig- ning med den, vi i 1939 var blevet staaende ved; men denne sidste procedure har jeg ikke kunnet faa lej- lighed til at forelægge Uldall. Imidlertid er øn-

Hjelmslev: Sprogteori

Forord, og indledning

6

s3celigh.ed.en af en offentliggørelse efterhaanden bue- vet saa følelig for tnit vierer arbejde baade pædago- gisdc og videnskabeligt, at jeg beMuttede mig til at udsende nærværende bog i eget navn. Den interna- tionale publikation overflødiggøres ikke dærved; den vil uden hensyn hertil fremkomme i Humanistisk sam- funds skrifter, naar forholdene tillader det. Jeg /onsker i denne sammenhæng at rette en hjertelig tak til Humanistisk samfund i Aarhus og til dettes for- lægger, dr. phil. Dj nar Munksgaard,' for den forstaa- else og interesse, de har vist ogsaa nærværende pu- blikation. Der skal her tilføjes et par - si3ckert iicke ovefflødige - ord til vejledning for læseren. Bogen kan 3cun læses saaledes, at den gen- nemgaas fra begyndelsen til slutningen uden oversprin gelser og uden ombytning af de enkelte afsnit. Det er usandsynligt, at læseren vil kunne forstaa et af- snit uden at have læst de forud^aaende, og forfatte- ren anmoder om, at læsningen ikke uretfærdigt maa blive opgivet af den grund. Ifølge emnets natur er det umuligt med udbytte at slaa op paa en eller anden enkelthed uden at have tilegnet sig helheden. Til gengæld giver bogens helhed mulighed for forklaring af alle sproglige enkeltheder; det er ifølge sagens natur Icun et begrænset antal anvendelser, der udtryk- keligt har kunnet finde plads i selve bogen. Men den, der selv vil arbejde med, lean selv finde videre

Hjelmslev: Sprogteori

Forord og indledning

7

frem til løsning af specielle problemer ved hjgfl.p af bogens anvisninger. Bogen er ikke kun en teori for teoriens egen skyld; den er først og fremmest tænkt som et arbejdsredskab ved ethvert sprogligt studium og ved al sproglig forskning. Bogens karakter af en helhed, der skal gennemgaas i en bestemt orden, er en simpel følge af, at fremstillingen har maattet anlægges som en procedure. Af simpelhedens princip følger, at intet af specifik karakter maa henstaa udefineret. Det hele hviler paa et sæt af definitioner, hvoraf de senere forudsætter de forudgaaende, og som nødvendig- vis maa gennemløbes i en bestemt orden og tilegnes i sammenhæng. Fremstillingen begynder dærfor nød- vendigvis helt fra grunden.