Sprogteori. Forord og indledning, [MTG] 125-2450 - Det Kgl. Biblioteks tekstportal

↩

LOUIS HJULLISLUV

SPEOGIUO RI

Indholdsoversigt

Indledning Principper Procedure Grundlag . Oversigter

Hjelmslev: Sprogteori

KJHQRD OG miX&miM

Don sprogteori, dor fremstilles I tmvm- rondo bog, or i sin idé og 1 maiogfoldigo punkter af a in udførelse resultatet af ot fleraarigt neaat sara- arbejd© mellem magister H, J, Uldall og raig* Don maa imidlertid ikke betragtes son dot &irente ellor definitive rosultat af detto samarbejd©, og Uldall maa ikke betragtos son ansvarlig medforfatter, Don or on forfortet og foroløbig fromstllllng, for hvil«* Icon jog olene tager ansvar ut. Dog otasker jeg strax vod done begyndelse at nævne Uldall s navn, fordi de resultater, der or nedlagte ogsaa i denne bog, ikke kunde tænkes na.odo udan samarbejdet nød ham. Dør tilkommer lian paa dotto stod intet ansvar, mm. ad- skilllg tore. Døn sprogteori, Uldril og jog arboj dør. med, kalder vi glosse. .. tik (af gnask glfissa et sprog* ). Dans formaal er at muliggøre on sprogbeskrivelse, dor paa oon gang or udtømmende, modsigelsosfri og don simplest mulige. Vi or genn øm vort arbejd© naaet til den erkendelse, at dotto tredobbelt© krav kun kan imødekommes, naar sprogteorien bygger paa bogre-

Hj olraslevs Sprogteori

I’orord og indledning 3 bot funktion iss sacmaenii.3ngt afhængighed) og opstil- les deduktivt (nøuadstigende analytisk fra dot almene til det specielles modeat induktivt « opadstigende synte tysk fra det specielle til det almene). Vod glosseraatik vil vi altsna foratua on sprogteori, der muliggør den simplest mulige udtømmende og modsig el- sesfri sprogbeskrivelse (og termed sprogerkendelse) gennem en funktionel grundbetragtning og on deduktiv metode. Og som glossematik er vi altsaa rede til at anerkende enhver bestræbelse for at opbygge en sprog- teori efter disse principper, forudsat at samtlige anførte principper er fuldt observerede, nadver glossematik etaar, saaledes defineret, i tydelig modsætning til alle hidtidige sprogteorier, om hvil- ke det er let at paavj.se, at de ikke bygger paa fuld observans af samtlige her nævnte principper, og som vi i modsætning til glossematikkon sa .menfatter under benævnelsen klassisk lingvistik. Begrundelsen for, at de anført© principper mau anses for nødvendige i enhver objektiv og holdbar sprogteori, vil man finde i bogen. Hvad Jeg her øn- sker at fremhæve, er, at glossematikkun kun ar dofi- nuret ved disse tilgrundliggende principper. Der nnn følgelig tænkes flere forskellige glossematikker, i betydningen: konsekvent etiaomførte bestræbelser for at naa det i de iKvnte rpincipper foreskrevne maal. Eon af disse maa nødvenel gvis være den Aaffciiiitive, i- Hjelmsiev: Sprogteori

Forord ©g indledning

deal© gi ose ©mat He, og enhver konkret udformet gi o se o- matllc haaber at vtsre netop denne# Lien glose omtikken som disciplin er altøen ikke defineret ved sin konkrø- te udformning, og det er baade muligt og ønskeligt, at gløsaeioatlkkea gør fremskridt, gennem tilvejebringelse ♦ af nye kongeret© udforranlnger, der* giver on endnu stron* gere tilnærmelse til de tilgrundliggende principper« Storlig i een henseende synes saadann© fremskridt tam- noli ges i henseende til leravet om rauliggørulso af den simplest mulige beskrivelse* Under Uldalls og mit samarbejde er de ixovn- to tilgrundliggende princiijpor fastholdt©, omand efter- hajinden yderligere afklarede* Herimod har den konkre* i te Udforimiing gentagne gange undergaaot forandringer, og hvor g;mg væsentlig under hensyntagen til kravet om muliggørulso af den simplest mulig© beskrivelse, med dæraf flydende konsekvenser# hu gennemførelse af det* med te krav og dets koneukv ons er/fdrer neralig blandt andet i praxis nødvendigheden af at anleagge sprogbeskrlvel- intet sen som en fast procedure, der paa UVMt trin forud® rt* ter noget, der ikke i forvejen ©r defineret, og som er indretteepaa den most økonomiske maade. Under eta* dig fastholdelse af principperne har vi derfor boston- dig forsøgt os med nye procedurefortaer, hvis forene* lighed med kravet om modsigelsesfrihed for hvor enkelt nøje har maattet gennemprøves« Hi vi oprindelig frem« stillede teorien mundtligt vod forskellige lejxi ener

Ilejlraslevj Sprogteori

Forord og indledning

1 W5, blandt andet i to foredrog i Humanistisk samfund i kjsriius (Ib/12 V}?^)% var don forelagte procedure overordentlig kompliceret i sammenligning mad den, der nu fremstilles. Der er (torfor næppe nogen grund til at fortryde, at offentliggørelsen af uen samlede teori gentagne gange maatte udsættes, selv om vi herved er kommet til at trække betænkelige veacler-pau tu&lmodigheden nos de personer og insti- tutioner, der fra første Hard viste vore planer on interesse, som vi i høj grad maatte paaskønne; umid- delbart efter vore foredrag i Humanistisk samfund henvendte dettes formand sig til os med tilbud om offentliggørelse af teorien i første tofte af dets Skrifter* Denne publikation var tænkt som Interna- tionol og skulde, med Uldall og (Hig som forfattere, fremkomme under titlen m Outline of Glossematics, og vi opnaaede til dette formå al et tilskud fra Iiask-Orsted fondet, kfter at arbejdet var fortsat (til dels aed lange afbrydelser af praktiske og ydre grunde), mente vi ved krigens udbrud i Yjy) at være suu vidt ftfcrdige, at der kun manglede selve redige- ringen. Krigen medførte imidlertid somarbej dets af- brydulse, og jeg nauede for mit vedkommende frem til en procedure, der betegner et fremskridt i sammenlig- ning raed døn, vi i 1 var blevet staaende ved} men denne sidste procedure har Jeg lidte kunnet faa lej- lighed til at forelægge (Udall. Imidlertid er øu-

IIj elaslev: Sprogteori

Forord og indledning

skeligheden af en offentliggørelse efterliaanden 1)16- vet saa følelig for mit vierer arbejde baa e pøsdago- gisk og videnskabeligt, at jeg befciuttede mig til at udsende nærværende bog i eget navn. Den interna- tionale publikation overflødiggøres ikke dserved; den vil uden hensyn hertil fremkomme i Humanistisk sam- funds skrifter, naar forholdene tillader det. Jeg /onsker i denne sammenhæng at rette en hjertelig tak til Humanistisk samfund i Aarhus og til dettes for- lægger, dr. phil. Ejnar Ivlhnksgaard, for den forstaa- else og interesse, de har vist ogsaa nærværende pu- blikation.

Der skal her tilføjes et par - sikkert ikke ovefflødige - ord til vejledning for læseren. Bogen kan kun læses saaledes, at den gen- nemgaas fra begyndelsen til slutningen uden oversprin- gelser og uden ombytning af de enkelte afsnit. Det er usandsynligt, at læseren vil kunne forstaa et af- snit uden at have læst de forud^aaende, og forfatte- ren anmoder om, at læsningen ikke uretfærdigt maa blive opgivet af den grund. Ifølge emnets natur er det umuligt med udbytte at slaa op paa en eller anden enkelthed uden at have tilegnet sig helheden. Til gengæld giver bogens helhed mulighed for forklaring af alle sproglige enkeltheder; det er ifølge sagens natur kun et begrænset antal anvendelser, der udtryk- keligt har kunnet finde plads i selve bogen. Men den, der selv vil arbejde med, kan selv finde videre

Ej elmslev: Sprogteori

Forord og indledning

frem til løsning af specielle problemer ved hjælp af bogens anvisninger. Sogen er ikke kun en teori for teoriens egen skyld; den er først og fremmest tænkt som et arbejdsredskab ved ethvert sprogligt studium og ved al sproglig forskning.

Bogens karakter af en helhed, der skal

gennemgaas i en bestemt orden, er en simpel følge af, at fremstillingen har manttet anlægges som en procedure. Af simpelhedens princip følger, at intet af specifik karakter maa henstaa udefineret. Det hele hviler paa et sæt af definitioner, hvoraf de senere forudsætter de forudgaaende, og som nødvendig- vis maa gennemløbes i en bestemt orden og tilegnes i sammenhæng. Fremstillingen begynder derfor nød¬

vendigvis helt fra grunden