Notes, [MTG] 125-1650

OVERLAPPING

u 15/10/37.3

Overlappings, og dermed simplifikation, er ikke relevante i systemet. De heteroplane overlappings, hvorved forstaas homonymer og synonymer samt overlappings af typen latinsk "-um", er udelukkede derved at de er heteroplane (jfr. HETEROPLAHE FORBINDELSER). De homoplane er rene selektionskategorier. Det er ikke rigtigt hvad jeg sagde i telefonen, at overlappings af typen gen/dat ^ ’langs' er noget fra selektion forskelligt. Det er altid fra systemets side irrelevant om det ene eller det andet kategoriled er til stede i en kæde; kategorileddene er varianter i forhold til kategorien som helhed, fordi kategori netop betyder det fællesskab som et antal størrelser har mht en given selek- tion. gen/dat M ’langs’ skal opfattes som {gen^dat} ['langs’} og er i systemet ganske af samme art som [akk^ dat} {'auf’} ; forskel- len er kun den at der i [l} er substansfællesskab mellem kategoriled- dene, i [2} derimod ikke. Men dette er jo systemet uvedkommende og henhører i normen. Det samme gælder naturligvis om lignende overlap- pings i kenematikken: dansk g/k + t — [g}kj ** {t} {r, 1 j 4r> [kJ , blot ni med den normforskel at [l] har substansfællesskab, [2} derimod

Overlapping

U 15/10/37.4

ikke. Det er en ny fortolkning men i og for sig ikke overraskende, dels fordi overlappings er underkastet love der refererer sig til participatio- nen, som vi forlængst har anbragt i normen, dels fordi saa meget andet af vort oprindelige grundlag har vist sig ikke at høre hjemme i syste- met. Hermed er .g 3 afskaffet. Det er den tredie i denne maaned, og bogen vil saaledes let kunne blive færdig inden jul.

HETEROPLANE FOKLI2JDSLSKR

u 15/10/37.5

Sprogets funktion er at sætte de to substansers begrebsverdenen og den fysiske verden i forbindelse med hinanden. Denne funktion er i systemet kun udformet i eet element, af hvilket sprogets sekundære funktioner, der tjener til at forme de to substanser, afledes i ned- adstigende abstraktionsgrad. Den nærmere udbygning af forholdet mellem de to substanser inden for de af systemet givne, uhyre vide rammer sker i usus og/eller normen, hvorhen iøvrigt hører alt hvad der direkte vedrører substansen. ±<or- delingen af dette stof mellem norm og usus ligger i øjeblikket ikke klar; maaske forholder det sig saaledes at den homoplane substansform- ning tilhører normen, den heteroplane usus. Konsekvensen af dette synspunkt raaa være den at kun homoplan funktions- form, dvs selektion, er relevant i systemet, og al følgelig alt hvad der vedrører dels heteroplane forhold (alternation, visse overlappings), dels homoplan substansformning (participation, visse andre overlappings) skal anbringes andetsteds saaledes som det tildels allerede er sket.