Notes, [MTG] 125-2130

D (U 13/11/3V) 1

Oversigten er todimensional (efter flere tredimensionale forsøg, som det skærer mig i hjertet at maatte kassere), fordi det paradigmatiske ikke kan være heteroplant: der kan gaa en syntagmatisk forbindelseslinie fra det ene plan til det andet, men de derved etablerede paradigmatiske for- bindelseslinier er altid mellem størrelser hørende til samme plan. En tilsyneladende undtagelse danner den højeste korrelation af alle: den mellem urkenematemgt og urpleremateraet, men undtagelsen er kun tilsynela- dende. denne korrelation staar ov*er planerne, ikke imellem dem. I modsætning til glossematierne, der er heteroplant definerede er elementerne heteroplant manifesterede men homoplant definerede; smukt svarende hertil er ogsaa sammenfaldene heteroplant manifesterede men homo- plant betingede - de rent homoplane sammenfald kan rimeligvis kun finde sted mellem metaglossemer, der er tilstrækkelig livskraftige til ikke at behøve at støtte sig til den heteroplane manifestation. Det følger heraf, noget overraskende, at kormutationen er en homoplan funktion. Derimod er al c ernat ion en heteroplan funktion, idet alter n&nt erne er heteroplant etablerede som paradigme, men altemani ernes korrespondens er homoplan

D (U 13/11/37) 2

og al ganske samme art som ikke-alternerende elementers korrespondens. Kommutationsparadigmerne er -manifestationen af selektions- kategorierne, og kommutationen er -følgelig den'manifesterede selektion, sok. altsaa ikke skal opstilles- særs-ki-l-t. Syntagmernes normstruktur er udtømmende afhandlet ved anførelse af deres kommutationsparadigmer. I den honoplane usussyn'tagmatik behandles som forhen beting- eiserne for varianternes forekomst-, hvilket forudsætter et inventar over samtlige faktisk forekommende enheder og altsaa et studium af saavel synta .mers som glossematxers struktur i usus. løvrigt kan denne funktion ■jii i °Ssaa være heteroplan: fx bruges i engelsk en relativt længere variant af d/ ("bad", . Det eresse, da det vil kunne afledes af korres-p-o-ndenserne. Homonym! og synonymi existerer ikke: de er i psalmebogen defi- nerede som "heterokategorielle", men det vil jo sige at de, ligervis som de tyske kasus-"synkretismer" er adskilte ved deres plads i kæden. [hs flUvktS JUUtL, At K y)

"y/æ/ i adjektivfonier (jir Terminologisk .korslag) endende paa /-<

fjfl'

AjSlu "read") end i substantivf onier (-"-lad", "pad") (D.J. Outline §374) I / paradigmatiske forhold mellem e-nhederne som saadanne er uden ir.t

I) (u 13/11/37) 3

Ved idiomatik forstaar jeg den ususlle udvælgelse ai visse kæder af glossenatier frem for andre med samme mening ("slet dulgt skadefryd" er usuelt, "elendigt gemt skadefryd" derimod ikke, skønt de dækker samme mening). Herunder ogs'aa onomatopoesi: man vælger usuelt al gengive sin opfattelse af et givet fysisk fænomen (dette er den kenemat iske mening) ved en vis glossemati ("kyklcelilcy") frem for andre mulige, der kunde tjene formaalet lige saa godt (fx /y'y'y:/); dette hvadenten det galder direkte onomatopoesi (lydefterligning) eIfgg indirekte ("raa- lende" udtryk for bevægelse, farve, størrelse etc). Hertil svarer i udøvelsen stilistik. Dette er en heteroplan funktion, og det indbyrdes forhold mellem leddene i de ved denne etablerede paradigmer af glossema tier er den traditionelle synonymik minus variantlæren og plus læren om lyd- og bogstavenheders expressive værdi. Til normens sammenfald svarer i usus betinget overlapping mellem glossematier, fx det fænomen at /hyle-/ som første led -af et

D (U 13/1,1/37) 4

kOBipositura er en overleaping al "hyld", "hylde (sb)", "hylde" (vb), "hylle", betinget af stillingen som første saramensÆtningåled. Dette, navnlig den plerexriatiske side, er raal étudi^.