Uddrag fra Notes, [MTG] 125-1650

Sprogets funktion er at sætte de to substansers begrebsverdenen og den fysiske verden i forbindelse med hinanden. Denne funktion er i systemet kun udformet i eet element, af hvilket sprogets sekundære funktioner, der tjener til at forme de to substanser, afledes i ned- adstigende abstraktionsgrad. Den nærmere udbygning af forholdet mellem de to substanser inden for de af systemet givne, uhyre vide rammer sker i usus og/eller normen, hvorhen iøvrigt hører alt hvad der direkte vedrører substansen. ±<or- delingen af dette stof mellem norm og usus ligger i øjeblikket ikke klar; maaske forholder det sig saaledes at den homoplane substansform- ning tilhører normen, den heteroplane usus. Konsekvensen af dette synspunkt raaa være den at kun homoplan funktions- form, dvs selektion, er relevant i systemet, og al følgelig alt hvad der vedrører dels heteroplane forhold (alternation, visse overlappings), dels homoplan substansformning (participation, visse andre overlappings) skal anbringes andetsteds saaledes som det tildels allerede er sket.