BREV TIL: Louis Hjelmslev FRA: Gunnar Bech (1954-04-01)

1.4.1954

Kære professor Hjelmslev.

Mange tak for Deres brev af 31.3.1954 med medde- lelse om, at jeg endnu i to år vil kunne oppebære Wim- mers legat. Jeg må måske have lov at udtrykke min sto- re glæde over, at De nærer så megen tillid til mine videnskabelige muligheder, at De har fundet det rig- tigt at indstille mig påny, og min taknemmelighed over den venskabelige gestus, De har vist mig ved personligt at meddele mig det lykkelige resultat. Igennem årene har jeg snart modtaget mange glædelige budskaber di- rekte fra Ordruphøjvej 40, og jeg føler trang til at sige, at netop det, at De selv har villet give mig underretningen på forhånd, har forøget glæden på en sådan måde, at det opnåede er blevet hævet op til at være noget mere end et rent materielt gode. Denne per- sonlige interesse takker jeg Dem for. Og så håber jeg i løbet af en ikke alt for lang tid at kunne forelægge et synligt bevis for, at De ikke har handlet forkert ved at skaffe mig Wimmers stipendium, i form af min bog om de tyske infinitter. Det bliver et meget voluminøst opus; og jeg er endnu optimistisk nok til at tro, at det vil lykkes mig at udforme en betydelig simplere og mere præcis teori over dette afsnit af grammatikken, end der intil nu forefindes, selvom jeg ofte er skrækslagen over, hvor lang tid der undertiden kan gå, inden man når frem til en tilfredsstillende formulering af et tilsynela- dende ganske enkelt forhold. Jeg véd ikke, om det må- ske er et almindeligt fænomen; men for mig er det i hvert fald - og med årene i stedse højere grad - sådan, at det er selve formuleringen, der frem for alt tager tideh.

De venligste hilsener Deres hengivne

b,t