Or'ruph<jvej &Q$ Cjterlottemlumc*
9*2*1957*
£»r© Gunn- r Bech, tesr*? Peter Jorgensen, Siden siost« f&fcultetsKdés ter cet varvt mln pl&n &t fress- sette sin© ayn&i ur.ic.tsr for jer begge vedrørende oe; føre*.- c*-.?.endm besættelse ef lærestolen i filologi - 4eg vil Ikke sige i b&ab oss, ?-«i ten roligt sige i forvisning on, et X ikke (son aabeafcart selv© lærestolene indehaver) vil betragte noget s&adant mm utidig indblanding* ht I for Jeres vedkønnene# ikke kan tænkes et o?-fatte det pm den m*»d«, ser jeg yderligere ©i bevis for deri, &t I hver for sig for wnsge maaneder siden h r taget initiativet til overfor mi$ i rent privat# a&mtaler at drøfte dette emne* Og hvad Jeg her et sig# ok den s&g an, ør egentlig slet Ikke nyt, d& I rissøligvis nok husker, tov*, a Jeg dengang od talte, og min opfattelse ikke siden ter ændret sig* Alligevel synes Jeg øjeblikket er ind« til at præcisere den. Jeg følte mig noget pinligt berørt -over for- løbet ;-.f den i-.orte forhandling om den se g i f »k ultefce t/forl eden - ikke blot af mere personlige grunde, pas grund af Barærieht ufeehe- gel i g« tone overfor mig, isen føret og fr erases t f eneliget fordi Jeg synte* det var »eget urigtigt af te at forsage et Jage en sea vigtig sap igennem fakultetet, uåm. at sagens momenter blev ordent- ligt fremlagt, og eaadan at sen fik Indtryk af, at han pus forteend havde indhentet jeres samtykke og ffferalegde forslaget om. opslag *pa« tysk-gruppens vegne"! at Steffensen tog et tydeligt forbehold og hævdede ønskeligheden af at faa »agen rsmrser« undersøgt, inden beslutning blev taget, stod for mig som en lettelse* Og skaden som jeg rent sagligt ser pa« det (som I sikkert meget vel husker)(fra vore tidligere samtaler) HåiMftiet, der vel først og frgrøest skulde siges - ner lig at esa yderst nerli^etee mulighed m&atte være at fee- nette lærestolen 1 germansk filologi »ed In af jer to - møMfifKldi naturligvis siges af andre, kunde ikke let sigøs i f Jer sølv, selvom I sar irvis »satte mene det pea nærværende tidspunkt, tørt ti jeg jo ikke k%» vide nøget sikkert om (selvom Jeg i sin tid havde indtryk af, at Ingen af jer fandt tanken urimelig eller uforstandig)* tet blev jo ikke muligt for sig ©Her eventuelle andre at »sige det pas sidste møcl«, c? H&rsmerich insisterede paa at der overhovedet Ikke na«tte nævnes navne; jeg fandt den eneste fremkomellge vej den.
2soar, øgs;.: blev opniaet, »er lig ut sp,5rgrø:#>--.l • t or. tøreetolem« be- smttelse mdsætte« indtil det tidspunkt, hvor Srrseriehs sfsiteda- «a« pslmg er bevilget (ganske parallelt med lærestolen i filosofi ved Bread fcs &fpog)« - Dem foref? Idt »-.-»det - so® I sikkert erindrer - et ordskifte mellem Btesuerieb o# mig, sør virkede pin- ligt, formodentlig p'-s all®, tsen fottto4«aUig lwer par. de nærmest implicer-de i jeg var ked tf dette af flere grund«, fel*®* fordi jeg ellers havde frøet indtryk ®f at der i den senere tid var opst&i'.et en kendelig lettelse i det kollegial® forhold Kelle«. Bsmaerieb og mig - et ferhbld, der, son featde 1 og høle f&kul. fcetot td.7kbed.igvl s vid, aldrig h. r v:- ret let* Det er c erfor, -..fc jeg siden m-fdet her f at et behov for at forklare rig overfor jer, for- St-rvi . t som dette s.; .ulde vmr& nødvendigt* Jeg ser kun f & émme sag fri- de to sider, so« jeg g&rø anse mig for berettiget til. Fc-r. tiet. .f • rata nrøUg ftpudfra cm. p«*gld*nde 1 tre s tois lingvistiske side, og wlfra den feer 'ring, den har med min eg en lærestol og dens fe&osrsfcde, og det siimf,.rbejcie &f faglig art, der til enfver tid skal og æra bests® melle lære- stolen i germansk: filologi og lærestolen 1 ewaaenUgnemise sprogvi- demekabi at lærestolen i gersumtk filologi ogsaa fer andre sider end den lingvist!ske, er klart nok, og here:-, vilde det oga«o vssre beldigt, ot d«?r felev lejlighed til at li re sar-yndige aetelelser 1 fakultetet, netop da spjrgsw&alet oa opfattelse« af denne kere®tola hele æireade og placeringen af denne lærestol i hel® fakultetet* konstellation af videnskabsfag nappe kam have været drøftet i f&fcnl- tetet tid^n 1922, - Meste* end gr.- ikke siden 1S-SS* Fer .dyt onoet Jeg, soxc ethvert medie« af fakultetet, ogai& havo lov til at se <• Iroiit p&? aaq.en, udfra almindelige fakultets- og universitets- in tore ser* man kam mi- <r- ske ender sige, at de, »om fakultetet har flist dan tillid at vælge døs ind i forretningsudvalget, bar en sær- lig tligt til efter bedste sk«*& at anlægge rø i-.danne hølhcr'&syms- punkter. Der er i vort store fakultat ot vigtigt hensyn at tige mutildcgs til de fgemerestaaende Mdlersmer og til deres orient«- ring i de sager, som de m engang ør sat tli at deltage i afgørelsen af, fc. idliapen 1 i I mgesr« • ^ det vil Jeg egse® gerne sige«, et de fagligt MMneeetsteeeBde m&& mere fer , s- Lira »co, or. bomstille, at i «** br vifrre hen- synj en »ae vigtig aa g kan ikke i en stor og sse- heterogen
3f
3.
forsegling færdigbehandle« 1 den gred i en h--sno e vending, »on det øjensynlig ver Ke-tsmerieha sgtj det amager for »eget sf et kup* Det drejer sig nu tlined o» er, lmrssbol med et »tort feg- omr&ade og med en betydelig tradition, skabt af Her$iii IfiJXler og vidttref ,-rt &f Bsjssørlclu Det mti vare klart, et enhver unlver- sit et »professor her ret til &t give den af ha® be; ledte lærestol sit personlige pr®;g - det er kua et betragte som en stor fordel - og et der altses ogse# i tidernes ldb ben være noget snifteode opfattelser, no$?et forskellig skeentuering af den ene eller den enden side af fagområdet, feesde i forskning og 1 undervisning* Men det er ogsss klart, at der er store og gode traditioner, sos; Ikke alle, eet fra fakultetets og universitetets synspunkt, med let hjerte vil afskrive helt. Jeg synes, der er to somenter (nu- ligvis Iblandt andre) at tage i betragtning* Po-- »k.-t f-.r.vte* at germansk filologi ifølge sagens netur er et sprogligt defineret oareade, ganske ligesom rorran sk filologi (rosans; sprog og litte- ratur, som vore lærestole p&a det omraade hedder, men meningen aas, jo mutatis mutandis var« den seerne), slavisk filologi osv* Omraedet dokker ifslge en god tradition fc&ede éet sproglige og det litterære (begge di;pø terrlml taget i videre forstand)j »en jeg synes det er rigtigt, hvad Eubov oftere luir fremhævet, at near men tf ler om *re»anek litteratur" so« et videnskabsfag, tsa har det ingen enden mening end: den litteratur, der er skrevet ps* ro- ns nske sprogj bortset fra littermre påvirkninger og mod ex; trøst- ninger, son jo finces overalt, egsas f*ex* mellem fransk or tysk osv.osv*, er der Ikke nogen f#Ile-sro®an*k litteraturj med andre ord, lærestolene er sprogligt defineret* Hvortil ns-turli»vis ogsaa koener, ft litteraturen 'mm km dyrkes videnskabeligt forsvarligt i forskning og undervisning pak en sproglift-filologisk basis* Fop ffi.t facet er i vor, frt Herran MS 11 or star-menus, tradition, den lin- fevistiske side af germansk filologi @n væsentlig side* De to æo- center, je* her har fremhæve t, forelorøer stig smltg øtvrke netop »sar det drejer sig om germansk, fordi, so® jeg undertiden fer ud- trykt det, germansk (lir;esom f*«x. slavisk) er Hk* sprogklasse, der er »aeben bagtil*, gr&r direkte ovor i Indo-europæisk og kun kan fer stås s vidensket-øligt p«a en indo-anrepstisk baggrund - samle? es son ogsaa heade Herman M3iler og Barmerich her gjort* Hvad er den % gerasnske lyrforprycirr ng *:;-.ndet ene et rert ir,--o-te ror Tg k fm-rren,
44*
un beskriveligt under setinenUgnlng ned lkke-geraæntee »prost Of: flet er Jo Here et esenpel, enend et »»ko *«, centralt fl:rr n*°iort* sfcar «*«*»•* mmo* «* itn* ,0,0,1, og ner« tnflre) æsentlls wjoarlefl« end ratente« 8t “tte „terbejdn ned lingvister p«, «*ire poster er te*> sligt, * * "fl9tlSke *y»»PW*t ten Ikke feje« til »lfl,, »aae*B ” ""i'H , ^T111* n" rtQd!e11« T“i >*»« jeg ter „gt, 1- il d i S“' ** °EfSnB hVQrl J** fe®t!e i« »roe, er jo de U« »i jt for »t træge »tg personligt ps*, *«, fordi M0 “* f*fe ** “•*•* »t m fsgrldsnsksfellg fo,. !«f« !!' ,H *"** Elc ^"terlsnm* m, **,. Og hor. »tixtiende &t elt dette »M* ftrøsattes *v&» tyel ■8 v lHhvor, fler kender til flet, rid „Irf l„Ug „gsas, et det *! 7-f«^tr.-dltlon. et lærestolen l **,, nr/mfloji ter oe^t ir^ "** f*ge* tyriu B*1™* «“««■ ~r normeret eofl^nt 1 tyte sprog og Utter.,tur. Mm« ten bier profe „or i l™*rT0gl’ °l ^ 1 egensteb tu 0 hvo*-4 te e^re **d f?S^t tysk ~ m og konferens, * . !* & *»te «!lore Wtee dreg«« til Z? ’ J.Tå rr*n**™rteh h""* «* i«« ten udswr- v •*■#« »fer. også c. i vil bevtra tradition«« Ken non «1U efter Mn overbevisning Ikke altfor ensidigt > «te flette. At professoren i gernenek filologi deltager 1 rare- tagelaen tf faget tysk. skvid™ «4 *•..«,«.« • •" V"re ekeMrtefl „„ - . ' y ik «“ ftetite necvendlghed eller .n- ' * °g wr sig asri t9&\ BMimmliime tf et £ ££7"V .irogrldeneteb ter ganske low forpligtelser Indenfor slavisk (ko ferenser, prisopgaver, LT^T I«*' k 6#<r I ’:r"*t0le” *k*1 tesnttes, te« un snlngg, V te iffiiia, un jifiitt synspunkter end dl.„ „„ blot pr„; tl,,;f p,t er ogiia efter aiu 9seniag lefclta#i«e *♦ «,« „ i*ic> , _ - „ ^ ^ *U8&* et sige, sem Stase- g* e * en ** *ine hfc:'tig« tXBBajfimlisrøp «?•, r »,:«♦ . r ^Tjoterefl uur-. k ^T* tl2 f«ta*ISe:d‘n!!r*Mk* !-ir°‘ ,:wor U'«R • Vte, ■„. tysk son snues, fieuerlch er „Ir *M«t efter Ind,unite ef ^ Uf'v;,lf bE*ts**ortr» —»* fuoiog in;J?,tL ri'Twk'T en8*Uk •» rrofevsor 1 tyte ? )>W C9t Tlser Uit <»* brorfl. r. un fl9ng..nf opfsttu. o«.
55.
ras.det. Det er ogsa& vsrd æt lægge raarke til, &fc 1 reviolens grundlægger, Hermen MSller, ogsse var vi rit sok pat engelsk og pst nordisk cær.-ade. Prt’'tiske grunde kan medføre, t professoren i germansk filologi helt overlader exe mens— og sneen vs rets gel se c"t sk og no ro i sk til specielfcollegerne p * s cisse omraader; og hans eget vider; s tåbelige na turel s&.~ alene være fce stemmend e for hans forsknlngsøareade - dér starr Jo enhver frit hertillands, og r-itn ;ar og se c. lov at gæt helt udenfor lærestolens oar&ede, soij Herme.n Moller gjorde bl*£• .red semitisk og bot Hsnuaerich har gjort bl.a. med eskiKoisk. Men jeg vil foreslåa et vi fastholder, st lærestolens onreade er germansk filologi, hvilket betyder: de germanske sprogområders sprog og litteraturer. Ogjsnc'ervisnings- oarerdet træffes selvfølgelig nærr se/kollegerne ind- byrees, forsæævidt engear examensftg, og det kan først ske, ntar den nye professor or tiltraadt. Men der er et onraede, rettere nogle onr&æder, hvor det er hensigtsmæssigt, at netop professoren i germansk filologi er sær- lig sagkyndig og udiver den nødvendige virksomhed: nemlig de *annexer*, hvori der ikke er særs.- ilte lærestole: gotisk, frisisk, nederlandsk. Og hvis man reader over en filolog (dette ord ni.tur- li vis taget i vid forstand), der foruden gode kvaliteter i ivrigt ofsaa har kv?lificeret sig p:,& ét eller flere af disse omraader, skulde man efter min mening benytte sig heraf, i fakultetets og univers!t? tets s.M.velsom i videns abens interesse. Man ksn til- f-jfe «t moment, som næaske ikke er et bovedsoment, sosi man dog ikke sksi overse: fet m&.& kunne siges, et vi her i landet har en vis mtionæl forpligtelse til at tilgodese frisisk, netr specialister er til rådighed (hvad de vel næppe altid vil vare). Konklusionen er for mit vedkommende klar. Jeg vilde i før- sta rekke foreslå?, ?t Peter Jørgensen hældes til lærestolen i germansk filologi. Ker i brevet behøver jeg lake tt argumentere; men blandt t rgusenterne er sandelig øgs&e det særlige, at Peter J F; ensen c i ro/, te har fortsæt Herman Mollers tradition og videre- f æt Iler ta MHllers arbejde direkte. Derfor har jeg altic gjort mig den tanke, at Peter Jørgensen *6&tte blive den nend, der skulde besott? dette professorat, na&r det engang blev ledigt. Senere er o er se& sket det glsidelige, at åen vncrr>o f*n r* e l- r* rSinnn.. bech er træ&nt frem, ikke blot sok en meget alsidig lingvist, men
6ttfimi med en begyndende produktion U«t« indenfor aedeelaAØ«) . Gunnar Bech. tager mi;; si:herlig ikke ilde op, f t jeg her n«vnt Peter J,Agensen f^rst. Jeg synes 1 og for sig, &t begge løsninger vilde vore fortræffelige, hver af jer har sine fortjenester og sit sirlige fysiognomi, soe jeg synes m.n »satte s-e ®ed størst« glæde ptfe denne rir..:-. Den eneste vanskelighed er for s*.* viet
denne embarras de richesfe, at der kan vore tale oi to* ler er muligvis ene de enere ssuj igheder et tage 1 betragtning« P . 1 eb i /arhus er professor 14 nsk filologi; vidt jeg véd, er dog hans hidtidige virkeområde udelukkende tysk« Men ogsar- dette »ae dog tages med ind i overvejelserne. En mulighed, son jer. synes var god, vilde v*rc, om Bach« hvis h.x-n met tte ønske det, kaldes til det professorat 1 tysi, der tiiver ledigt, hvis en af jer, dersom X a*atte ;nske det, rykker over i professoratet i germansk filologi• Jeg er ikke sikker | at der se« 1 vke vib e være nogen til tys-: i /arhus. I det hele taget er der ingen tvivl om, it det er lettere tt besatte et pro ft -so r; i i ty si ene et pro- fessor&t t germansk filologi- hvordan man nu er;d vil definere det og opf&tte# sea er germansk filologi et aer« omf td« omrasda end
tysk ; lene«
Mod neger; undren p^ahs-rt« jog to ie-nærutinrer sf K«r.im*rieht nemlig l) at der like er nogen, cer kan kaldes til lærestolen, og 2) st der vil melde sid ans gere, hvis der. opslås. Jer kan tanke -’ir, tt der er kvaliflcerec« onshore til et professortt i tysk; men til gerrt&nsk filologi vil jeg indtil videre stille mig uførstaa- ende, medmindre man da tænker pc« ;.fe op ti a a det i udlandet, hvad der ikke er sincste grund til, nspr vi her ypperlige folk selv« Disse auligheder i-; r. pen en eller anden &cade navnes i fe kul- tetet« Det er heller i ke no i , tt de ar ‘ftes internt i den tyske faggruppe, Jeg er st »rfct betænkt pat selv at g ar« det; blot er jeg en lille snule (kun en lille smule) bange for, at det kunde blive en bjørnetjeneste, hvis netop jeg g r det, i«>r hvis det sker 1 en uklar atmosfære af kollegial strid, eller foretoret s«adan« Jer be- - ;ver ikke at fortælle jer, ot jeg ser aed altfor stor alvor p&a denne sag til et jeg skulde have ringesfee lyst til at bruge den som instrument til at drille JUrnnerich; jeg ved ikke, om nogen vir elig tror student noget, »en jeg flte en underjir »temnine af latent uvilje moc mig i fakultetet forleden, - f. anke, o- fork« e- benfelig, med urette.
77.
Efter overvejelse h&r jeg foretrukket at skrive dette til Jer (enslydende og »»tidigt til jer begge) i stadat for et op- * "" fur pfersonIift* ®»lvf^l£*li* er Jeg peret til en samtale, kvi* en af jer eller I begge »kulde »art* det. Hen nu kun dette hånste- til jeres overvejelse. Undskyld brevets længde, og tsk fordi I selvfolgell* alllf—el hir last det. - TU Hrameriefe skrf- V'*T 3®% ik*®i det >*ert i; ke vær« opportunt. Og selv- f.dgexig jae-.aeler Jeg kt.a psa Intet tidspunkt, at jeg her skrevet «ix ^vr#^nedalndre I selv »eddeler hm eller »ådre det, hvilket I »IV fc.1t B, ef*«w, hor sti ar InrenUar, so* jog itt, gwn, kun<s* en'w se> -rÆn det ®t »p»rg»»»8l om hvorvidt o* kor- n,« noget e«c.nt vild. v«r. bwsictnM.lst, og d« M„ j.f åiXøtfe®<ist jer r Hvftc beskrevet, er ikke at foretas sor en eahecisesos.ig oreopergwl, o» en af Jer vilde »odUge en skaden saldel se. fet fr cw**1** °« 1 *»«••«. all. æotaædlghcd.r toner Jeg MK sagt, et det skal gøres kl.-rt i fy 1 tetet, | tør 8agligt .»t er diir. ».'ligheder. Os ikke ef nir. »il I sikkert *f n, " i fe? ultetet Ulve for.syurjt ær 1 kan teak. jer .o ,tegen 1,-suing, Og Jeres ever behover vi jo fir.it til den tid, det er endd* det bedste; ow5#rhafnaefore»pørrgsler af denne art er efter min arfa- ring tf tvivl sos v-.rdi* Jsrs« beslutning kunde jo også* blive in. nr.eret »f, hvor stark en .tcnnio*. der »11 vare 1 fakultetet for “ Staden kaldelse, og det kan fornuftigvis kun ske ves m bekend- * n*T* hvOT 1 ***• #r tilstede. Lad mig endnu gøre kl*rt, at, mea- “ 7 1 B*t0,> ”’al('9 rt'Bde Ble »Odett, vilde je* aeue st a*n skulde f‘fS‘ *«<*•!»« Poter rtw. (so® den «*,„ og “ “®f dir*ltt* hr,r for»**‘ »*«*« otiers videnskaben-» arbejde), SU e cttsrt hvis P.J. ikke indbar p«e kaldelsen) af Gtmatr riecb, - Og hvis det skulde vise sig, «fe ingen af jer vil, ja **a k'«wr de andre »uligheder for. Cut vil el*i. ni* »eget at Mr. fre jer nunetligt eller skrift- * * ! n r 1 *fe*U® flBde s’^en dertil, »en tidspunktet kan seiv »sige. Dette var bare nogle betragtninger til overvejelse. ~f' renligste hil søner til jer begge 4®rts hengivne
Louis Ejeir,slev