BREV TIL: Vibeke Hjelmslev FRA: Gunnar Bech (1970-08-18)

Dr. phil. Gunnar Bech Østerbrogade ISO2 ? 2100 København 0 tlf. Trla 8382

17.8.70

Kære fru Hjelmslev. I lange tider har jeg skyldt Dem tak for et ufortjent venligt brev, De sendte mig kort efter min sidste hjemkomst fra hospital. Selvom min sendrægtighed med svar næsten kunne synes at tyde på noget andet, har dette brev glædet mig i meget høj grad, jeg for- sikrer Dem om, at jeg har været meget taknemmelig for at modtage det. Deres positive holdning har hos mig forårsaget oprigtig glæ- de . Siden De skrev, har jeg ustandselig besluttet, at nu ville jeg svare, og så er det altså ligeså vedvarende blevet til ingenting. Årsagen er naturligvis mit forbistrede helbred, som er min eneste vind sky ldning. Det er stadigvæk langt under tilfredsstillende, og desværre kan jeg ikke erkende nogen rigtig bedring, der er nok visse småfrem- skridt, men ser man på summen, er der næppe tale om nogen frem_ gang. Synet, der selvfølgelig er et kapitalt punkt, udvikler sig snarest i den gale retning. (Det er objektivt konstateret, at det var en hel del ringere efter min sidste tur på Bispebjergs neuro. logiske afdeling end før). Når jeg tillader mig at bruge skrives maskine, er det, fordi det går væsentlig lettere, idet det stiller minre optiske krav, end håndskrift. Et hovedproblem for mig, er naturligvis, om jeg vil kunne fast- holde min stilling. I det forestående semester og ved vinterexa- men vil jeg være sygemeldt, og hvis der ikke kommer en bedring - mod min egen forventning -, ser jeg ikke, hvordan jeg skal kunne komme i gang igen. I grunden vil det ikke være nogen stor sorg, hvis man skal for- Ide universitetet. Personlig har jeg dér haft så bitre skuffelser, og alment kan man vel nok sige, at denne institutions udvikling på det sidste er gået i en retning, der er ikke så lidt på tværs af de akademiske idealer, hidtidige generationer, incl. ens egen, har ladet sig lede af. Der sker sære ting, hvis mulighed man for få år siden pure ville have afvist. Meget ofte tænker jeg også i denne sammenhæng på Deres mand. Han ville, tror jeg, ikke have befundet sig godt på Frue Plads i dag. Det embede, han efterlod, og som jeg altså måtte opgive, er

2

vistnok nu i praxis påny besat, nemlig med en nordmand ved navn ■ » ■> Lindeman. Jeg har ikke selv været med i vedkommende udvalg. Jeg blev bedt om at være med, men undslog mig. Dels var mit helbred for ringe, dels var Napoleon nu engang ikke med ved Wienerkon- gressen. Men jeg er temmelig sikker på, at man har truffet det rigtige valg, i øvrigt det eneste mulige efter mit skøn. Han er * 1 • • ■ . V* J komparatist og fortsætter altså snarere Holger Pedersens linie end Deres mands, og jeg er ikke utilbøjelig til at tro, at det

under de foreliggende omstændigheder er meget godt.

Som afslutning på dette brev vil jeg udtale som mit oprigtige

e

håb, at De må befinde Dem godt og være forskånet for ubehagelig¬

heder ud over den dagligdags uafvendelige slags. At jeg altid har nærmet mig villaen på Ordruphøjvej med de venligste følelser, og

at de lever videre, beder jeg Dem være forsikret om*

t

De venligste hilsener

Deres hengivne

t