Walterstorff, Ernst Frederik BREV TIL: Rosenkrantz, Niels FRA: Walterstorff, Ernst Frederik (1812-03-30)

walterstorff til Rosenkranz.
Paris den 30 Marts 1812.

Saasnart jeg havde modtaget Deres Excellences første Brev angaaende den særegne Meddelelse, som Kronprindfen af Sverrig havde gjort Hs. Durchlauchtighed Hertugen af Augustenborg, søgte jeg at komme i Besiddelse af Oplysninger, der kunde berettige til noget officielt Skridt, da en løs Beskyldning, der i sig selv bar Præget af Løgn, ikke efter min Mening kunde blive Gjenstand for et saadant Skridt. Jeg henvendte mig selv til nogle Personer, som tidligere havde havt Forbindelser med Kronprindsen af Sverrig; men de betragtede den Efterretning, man havde meddeelt ham om en skudt Person, som Opfindelse af en eller anden Intriguant.

Men efter de Befalinger, som Deres Excellence har givet mig i Deres Brev af 17 d. M., henvendte jeg mig til Hertugen af Bassano for at meddele ham Indholdet. [Jeg fandt ham ved Hr. Alquiers Rapporter, der gierne komme tre Dage tidligere end Deres Excellences Depecher, fuldkommen underrettet om hele Correspondancen mellem Kronprindsen af Sverrig og Hs. Durchlauchtighed Hertugen af Augustenborg; Han anførte øieblikkelig denne Phrase: Man er af Kongernes s. 40Slægt o. s. v.]. Hertugen af Bassano sagde mig, efterat han havde talt om denne Sag med Politiministeren og Politipræfecten, at han betragtede den hele Beretning som urimelig og latterlig, at Politiministeren og Politipræfecten havde svaret ham: at Ingen i den nævnte Periode var bleven skudt, ogat aldrig nogen Beskyldning mod Hs. Durchlauchtighed Hertugen af Augustenborg var kommen til deres Kundskab. Hertugen af Bassano tilføiede, at Hertugen af Augustenborgs bekjendte Character fjernede fra ham al for ham krænkende Mistanke, og at man burde betragte en saa løs Beskyldning og Bagvaskelse med den Foragt, som den fortjente. Det samme vil Hertugen af Bassano svare Hr. Alquier. Hans Excellence har sagt mig, at det gjorde ham ondt at erfare, at denne Sag et eneste Øieblik har kunnet gaae Hs. D. Hertugen af Augustenborg nær.

Disse Forsikkringer ville, haaber jeg, være tilstrækkelige til fuldkomment at berolige Hans Durchlauchtighed. Jeg kan fige med Sandhed, at man ved enhver Leilighed her har talt om denne Prinds med den Agtelse, som hans Aands og Hjertes udmærkede Egenskaber indgyde.