Ingeborg Simesen, 1861-1943 Uddrag fra N. F. S. Grundtvig og hans nærmeste Slægt under Treaarskrigen - En brevveksling

Hvad Meta betød for sin Fader, har han selv vidnet om, skønnest maaske i Digtet ved hendes Forlovelse med Peter O. Boisen (Poet. Skr. VI. S. 573). Boisen hørte ogsaa til en stor Familie; han havde otte ældre Søskende foruden den yngste Broder Harald, der ligesom han selv var Lærer ved Caroline Amalies Asylskole paa St. Kongens Mølle. Fru Laura Grundtvig har ogsaa efterladt en smuk Skildring af Metas sjælfulde Skønhed og af det Boisenske Hjem paa Møllen, »et af dem, hvorfra den Aand udgik, som gav Grundtvigianerne foruden deres kirkelige ogsaa deres sociale Særpræg. Bevidstheden om det dybe Fællesskab i det aandelige, som knyttede Vennerne sammen, affødte ogsaa en Selskabelighed, som i sin skønneste Skikkelse havdes. XIIen Inderlighed og en vis oprindelig Naturlighed, en Livsglæde og en barnlig Munterhed, der i ingen Henseende tog det nøje med Formerne, som gjorde, at deres Sammenkomster virkelig blev til Vennemøder. Denne sociale Grundtvigianisme er ikke udgaaet fra Gamle Grundtvigs eget Hus, thi den gemytlige Given sig hen, som er det karakteristiske ved den, var afgjort fremmed for Grundtvigs Natur og Væsen. Og i den Henseende slægtede hans Børn ham paa. Det var derfor ikke fra Fru Meta, den Aand udgik, der prægede Hjemmet paa Møllen, men fra den hjærtensgode, gemytlige, gennemmusikalske Peter Boisen. Han var Sjælen i Selskabeligheden paa Møllen, og fra hans og de andre unge Hjem, som dannedes af Grundtvigs Disciple, Birkedals f. Eks., spredte denne Grundtvigianisme sig i stedse videre Kredse. Men paa sin elskværdige og gæstmilde Maade prægede ogsaa den yndige Fru Meta trods sin Svagelighed dette velsignede Hjem, hvor Aanden og Nøjsomheden var lige tiltalende«.