Grundtvig, Elisabeth Kristine Margrete BREV TIL: Grundtvig, Svend Hersleb FRA: Grundtvig, Elisabeth Kristine Margrete (1850-08-23)

Fra Lise Grundtvig til Sønnen Svend.
d. 23de August 1850

Min kjære yngste Søn Svend!

Du kan da nok tænke Moder blev ikke lidt glad ved de par Linier jeg fik fra dig d. 10de hvor du melder mig din Forsættelse til din gamle Plads, jeg vil da ogsaa haabe du selv min Søn finder dig tilfreds der, thi hvad kan det ellers hjelpe at vide mine Børn samlede. — At Peter kom fleere Dage seenere Hjem end Bestemmelsen veed du jo nok, at han for et par Dage siden skrev til Eder, har gjordt, det igjen blev opsadt Lidt Længere med at jeg lod høre fra os her men jeg vil sige til dig min kjære Svend som til Johan, hvad kan vi melde herfra, i det mindste jeg, Inted, men min Længsels. 443efter at høre fra mine Børn og Eder Alle den er usigelig, ja I forstaaer den ikke; det har maaskee undret dig i saa lang en Tid, som jeg synes det er, ikke at have seet et Ord fra mig din gamle Moder og jeg kan egentlig sige jeg er ingen Stæder uden hos Eder, naar jeg gaaer i Sæng, staaer op, Spiser, Drikker ja jeg er altiid om Eder og beder Gud ledsage og bevare Eder paa alle Eders Veje!

Peter fortalte vel i sit Brev, at H: Bech er kommet hertil og er i Hjemmet, med ham skal det være ret godt, men at Carlo blev paa Augustenborg, da han følte sig for svag til Reisen saa hans Moder og Dagmar tog i Mandags over at see til ham. — Det er i Dag en øsende Regn og har i mange Dage ret været saa koldt og megen Blæst, ja det behøves ikke at fortælles Eder paa Marken og i Grøfterne? hvor gaaer det Eder dog kjære Børn, ja Eder Alle? vær forsigtig med hvad I kan, efter denne gruelige Hede vi har havt, føles det jo dobbelt, men godt er det dog vist det er blevet kjøligere.

jeg beder nu dig min kjære Svend! som Johan, at I dog hver Uge skriver lidt til mig I har Inted at melde siger I, jo for mig er det altiid meget, det sidste Brev jeg faaer bliver altiid i Lommen til jeg faaer det næste saaledes bliver det jo da, at ingen Uge gaaer over, uden at I hver især lader mig høre fra Eder og der gjøres ingen Regning med naar Moder skriver, thi jeg har visselig Inted at melde, — der er værd at høre. — Fader hilser kjærlig Tante J: ligesaa; Højens har en Tid været paa Landet og er saa endnu. —

Farvel min kjære Søn, Gud ledsage dig!

din trofaste Moder
E: Grundtvig.