Ingeborg Simesen, 1861-1943 Uddrag fra N. F. S. Grundtvig og hans nærmeste Slægt under Treaarskrigen - En brevveksling

I Ungdomsaarene sluttede de sig nærmere til Malerne Skovgaard, Lundbye, Frölich, Brødrene Dalgas, Høgsbro og Sønderjyden Knudsen.s. XIII1843 dannede Carlo Dalgas, Lundbye, Skovgaard, Brødrene Grundtvig og Vilhelm Blom en Diskussionsklub, og hver Lørdag Aften samledes en større Kreds under højst beskedne Forhold hos Enkefru Johanne Dalgas. Familien Dalgas var meget stor. Den reformerte Præst i Fredericia Jean Dalgas (1756—1811) og hans tyskfødte Hustru Mariette Aldebert havde elleve Børn; nævnes skal Carl Dalgas, Ejer af Aldebertsminde ved Vejle, og Henrik Dalgas, Fabrikant i Vejle. I disse to Hjem havde de unge Officerer hyggelige Tilholdssteder under Kantonnementsopholdet i Vejleegnen. Henrik Dalgas var ganske vist død i Fbr. 1848, men hans Hustru Dorothea f. Henningsen og hendes unge Datter Ida modtog gæstfrit de unge Venner i deres smukke Hjem, ligesom Kusinen Betty paa Aldebertsminde ogsaa søgte at gøre det lidt fornøjeligt for de unge Fædrelandsforsvarere. En tredje Broder, Jean Dalgas, var Konsul i Neapel, men efter hans Død (1835) bosatte hans Hustru Johanne f. de Stibolt sig i København med sine seks Børn. Af Søstrene var Betty Dalgas gift med Proprietær Muhle til Boserupgaard ved Helsingør, Christine Dalgas, Thorvaldsens »Gamle Mutter«, med Lensbaron Henrik Stampe til Nysø og Susette Dalgas med Professor J. F. Schouw.