Johan Ludvig Heiberg, 1791-1860 Uddrag fra BREV TIL: Heiberg, Ludvig FRA: Heiberg, Peter Andreas (1800-10-17)

At din Kone og dine Børn have været i Kjøbenhavn, det har jeg erfaret af min Kones Breve. Jeg formoder at de nu ere tilbage og befinde sig vel. At hilse dem alle fra mig er noget som jeg det ikke behøver at bede dig erindre. Ewald var i 3 Uger i Paris tilligemed Herr Mønster 1) hans Sancho Panza. Jeg traf dem Hændelseviis et Par Gange, uden at vi talte til hinanden. Men Dagen før deres Afreise var jeg inviteret at spise i Selskab med dem. Saasnart som jeg traadde ind i Stuen kom de begge imod mig, og sagde mig at de havde 1000 Hilsener til mig — fra hvem veed jeg ikke, thi jeg afbrød dem gandske kort, med at takke dem fordi de saa prompte udrettede deres Commissioner. Ewald forstoed mig ikke, thi han vedblev at tale med mig som forhen. Mønster derimod blev flau, og vi talte slet intet sammen. At denne Person, der eengang i Verden havde deklareret sig for Sandhed og fund Fornuft, nu lader til at være bleven en Apostat — thi ellers vilde han ikke have været bange for at besøge mig, eller søge mig op her i Paris; ogsaa har Ewald sagt om ham at han havde forandret sin Troe — det forundrers. 72jeg mig over; dog trøster jeg mig ved at den gode Sag ikke taber, og den politiske og religiøse Orthodoxie ikke vinder ret meget ved hans Frafald.