Til L. Heiberg fra hans Moder.
Wordingborg
den 24 Dec. 1801.
Jeg tvivler ikke paa kiæreste Søn vel veed den kummerlige Tildragelse der er mødt Din Broder med hans Kone, ieg har i den Andledning, Skiønt den gang gandske uvidende derom, den 3 Dec: Reist til Falster hvilked min Mand nok har tilmeldt kiære Søn, da Laurense Kok hafde dette at siige fra Thomasine som ikke torde selv Skrive Hendes Slette forhold, ieg kunde ikke besvare det paa anden maade end at Hun hafde opført sig imod min Søn som en Kone der vilde blive foragted af alle, og giøre sig selv ulykkelig ved saa uværdig en Person at indlade sig i Forbindelse med. Kok og Kone syntes det var for meged sagt da Dee troede Hun kunde blive lykkelig ved Gyllembourg. meente Dee noged dermed da var det at søge Ære i Skændsel. ieg maatte efter Deeres Andmodning tilskrive Thomasine medens teg var der. ieg beklagede Hendes Skiæbne og ulykkelige Resolution med viidere, ieg fik igien Brev fra Hende, hvori Hun lod mig viide hvor lykkelig Hun ventede at blive med mange fleere udflugter.
med siste Post sik ieg Brev fra min Søn hvori Hand melder den nederdrægtige Handling der er foretaged imods. 89Ham, Hand har søgt om at kome Hiem men er bleven Ham nægted. Han har god Grund at troe den Svenske Kieltring har afværged den Tilladelse. Madam Lise Jørgensen tilskrev mig og med siste Post, hvori Hun meldte at Hand igien er gaaed ind med Andsøgning til Kongen at kome ind som Fange i Castelled og at saae sin Søn for selv at opdrage Ham, det er en desperat Resolution. Megler Bunsen og Broder Grosserer er og gaaed ind med Andsøgning at komme ind som Frie Mand paa hvad Vilkaar Regieringen fandt for got da det er hans fornemste Sorg at faae sin Søn udaf Dee Hænder Hand er udi, Gud give Hand maatte opnaae sit Ønske. 1) ieg er meged bekymred for Ham; her lider Hand uskyldig for en utroe Kone. hvem hafde vented det af Hende, da 2) Hun først tilmeldte Ham om Skilsmissen, Skrev Hand Hende Strax til og paa den bæste maade foreholdt Hende hvor ilde Hun handlede ikke alleene imod Ham men fornemmelig imod sig selv. Hun vilde blive et Ulykkelig Offer i den Forræders Hænder. Hendes gamle Fader til Sorg heele Familien til Vanære. Hand troede at have vundet Hendes Fortroelighed, og med samme indsendte Andsøgning om tilladelse at komme ind. men Forræderen var ved Haanden og Andsøgningen holt tilbage. Hand Resolverte strax at forlade Paris for desto snarere at naae Maaled. Hand indhentede Hendes Svar Hun vedblev Hendes beslutning Hand maatte altsaa bevilge Skilsmissen. Hand har siden igien Andsøgt om at komme ind men er bleven Nægted ias. 90endog Skreved Colbiørnsen til at understøtte hans Andsøgning men Breved er holdt tilbage 1) , Gud veed i hvis Hænder det er betroed, og den Svenske Kieltring har nok styrted alting for min Søn. Gud hielpe Ham Hand er i et fremmed Land fra Venner og veed ei hvem Hand nu tør stole paa. at sørge for en troeløs Kone er en unyttig Sorg Hun fortiener det ikke men beklage Hende det bør mand. Hun har ikke prøved Verdens Modgang endnu men Hun vil faae den at føle i en langt høyere grad end andre der ikke har haft dee gode Dage som Hun. I Dag er det Rygte kommed her til Byen at Bryllyped var beramed for nogle Dage siden og Dee indbudne indfandt sig men Brudgommen den Skurk blev borte; er det sandt 2) saa misunder ieg Hende ikke at blive Skuffet. Skulde Hun være frugtsommelig saa er Hendes Vanære fuldkommen, ieg kand ikke begribe hvorledes Hendes Fader har tilladt saadan Friehed i sit Huus med sin Datter, det er en grændseløs Kiærlighed der har giort hans Datter ulykkelig og kand forkorte hans Dage. ieg har Skreved noged vidtløftig i en saa ubehagelig Sag, men ieg syntes ieg burdte lade Dig viide Indholdet af Din Broders Brev, og hvad ieg vidste, har Du ikke (som ieg dog næsten troer) faaed Brev fra Ham saa venter ieg dog Du tilskriver Ham. Hand behøver Trøst fra sine Venner om mand ei kand udrette andet.
fra min Mand og mig hilses kiære Søn, Din godes. 91Kone, og Børn. med dee bæst ønsker til et velsigned og lyksaligt Nye-Aar, lev bestandig saa vel som land ønskes af Din hengivne Moder
I. M. Steffens.