Johan Ludvig Heiberg, 1791-1860 Uddrag fra BREV TIL: Heiberg, Ludvig FRA: Heiberg, Peter Andreas (1801-04-23)

Jeg har været syg og sengeliggende i 4 Uger af Hæmorrhoider. Jeg er nu temmelig brav igjen, dog ikke ret vel. Jeg lever forresten et Planteliv, og har endnu ingen Bestemmelse kunnet tage. For Eftertiden beder jeg dig at adressere dine Breve til mig med nedenstaaende Udskrift, eftersom Duveyrier i Sommer ligger paa Landet, og reyser maaskee til Italien.