Johan Ludvig Heiberg, 1791-1860 Uddrag fra BREV TIL: Heiberg, Ludvig FRA: Heiberg, Peter Andreas (1811-02-02)

Det er ilde at ovenmeldte Brev har været saa længe underveys; dersomdet var kommet mig tilhænde i rette Tid, da ville den Tone hvori samme er skrevet, sikkert haves. 122kommet mig til at glemme hvad jeg havde fundet stødende i det Brev du skrev mig til først i Aaret 1802, og du vilde da sikkert ikke have troet dig beføyet til at tilskrive mig det endnu mere stødende Brev, som jeg besvarede for halvandet Aar siden fra Wien. Din Taushed siden den Tid beviser at du har fundet dig fornærmet over mit Svar. Det gjør mig ondt, men det er din egen Skyld, og dersom dine Breve altid havde været skrevne i samme Stiil, som det jeg i Dag besvarer, skulde du sandelig aldrig have faaet Aarsag, fra min Side, til at afbryde en Correspondence, der burde være behagelig for os begge. Dog nok herom; det er mig meget kjert at det lange Brev, der har været saa længe underveys, har overbeviist mig om, at du, i det mindste i Slutningen af Aaret 1807 ikke havde det Sindelag imod mig, som jeg i Aarene 1802 og 1809 ansaae mig beføyet at tiltroe dig.Tiden vil vise omdenne oprigtige Erklæring gjør den Virkning paa dit Sind, som jeg baade haaber og ønsker.