Johan Ludvig Heiberg, 1791-1860 Uddrag fra BREV TIL: Heiberg, Ludvig FRA: Heiberg, Peter Andreas (1811-02-02)

Jeg har med megen Fornøyelse læst de to Skole-Programmer, som fulgte med dit sidst modtagne Brev, 1)og det vil være mig meget kjert om du, ved given Leylighed, vil sende mig fleere af dine Arbejder. Hvad jeg, nu og da, faaer at læse af den nyere Danske Literatur, giver mig kuns høyst sørgelige Beviser paa dens nu værende jammerlige Tilstand. Baggesen, om hvem din Dom er aldeeles overeensstemmende med min, er, i mine Øyne, som om han ikke mere existerede, og som om han ikke havdes. 123existeret siden 1790. Han er efter min Dom lige saa foragtelig, som du siger at han er i dine Øyne; og dersom jeg kunde fortælle dig hans heele Parisiske Vandel, da skulde du endnu mere foragte ham. Jeg siger dette aldeles ikke af nogen personlig Hensigt; thi i det lille Digt, som han for 3 a 4 Aar siden udgav i Khavn 1), er jeg, af alle dem, som han mishandler, den der har mindst at beklage mig. Hvad jeg i nogle Aar har seet fra Guldbergs Haand, saavel Vers som Prose, er i mine Tanker høyst elendigt, og jeg maae tilstaae at jeg er kommet saa vidt i min Dom om ham, at jeg oprigtig tilstaaer, at jeg ikke mere veed fra hvad Side jeg skal betragte ham, for at kunne have nogen Agtelse for ham. Jeg veed ikke om Rahbek befatter sig med noget der fortjener at omtales, undtagen med Udgaven af Holberg. At han er Theater Direktør, og vedbliver at være det, seer jeg af Aviserne, men jeg kjender mig selv alt for vel til, for ikke at være overbeviist om, at jeg, i hans Sted, havde upaatvivlelig taget min Afskeed, i det Øheblik da det blev tilladt en vis Hanswurst at anmelde sig for det Danske Publikum paa en Maade og i en Tone, der måtte give Anledning til at troe at han er Overdirektør for Skuepladsen. Thaarup, Pram, Frimann og flere tie aldeeles; og jeg finder ingen udmærket Forfatter meere i Dannemark, naar jeg undtager Øhlenschlæger, hvis Talenter jeg er langt fra at miskjende, endskjøndt jeg har Grund til at frygte for at han engang vil gaae samme Veysom Baggesen. Hvad jeg har sporets. 124angaaende Hans Ophold her i Paris, giver mig ikke nogen høy Meening om ham; thi seek ham har jeg kuns eengang, saa vidt som mig er bekjendt; og det var paa det meest besynderlige Sted som man kan forestille sig, nemlig paa Vandhuset i det Huus hvor jeg logerer. Han hilsede mig da han gik derind, og nævnede mig ved Navn; men hverken har han søgt at møde mig eller jeg ham, og jeg har ikke kunnet komme efter hvad han kunde have at bestille i et fremmed Huus, og hvad han søgte efter paa det ovenmeldte Sted. Men, for at komme tilbage til den Danske Literatur, saa maae jeg tilstaae, at dersom jeg skal bedømme den efter de Skrifter der anmældes i Aviserne, saa maae den være høyst jammerlig. Det forstaaer sig at jeg nødvendig undtager nogle faa Skrifter, hvis Forfatteres Navne ere mig Borgen for deres Godhed, uagtet de maaskee ogsaa, desværre, have nogen Smag af de høyst ulyksalige Tider hvori vi nu leve, og af den nu herskende, slaviske Aand. Et sådant Værk er sikkert Doctor Treschows 1) nyeste Skrift, som jeg havde stor Lyst til at læse, for at see hvorvidt denne Mand, som jeg har kjendt i henved 30 Aar, har havt Mod til at blive sig selv liig. Din Oversættelse af Longinus 2), og fortsættelsen af de eenstydige Danske Ord 3) vilde det meget fornøye mig at læse, og du vil ret forbinde mig, om du, naar en Rejsende kommer dig imøde,s. 125vil sende mig samme med ham. Findes her noget, som du kunde ønske dig til Gjengjeld derfor, da behøver du blot at sige et Ord, og det skal blive dig sendt.