Johan Ludvig Heiberg, 1791-1860 Uddrag fra BREV TIL: Heiberg, Ludvig FRA: Heiberg, Peter Andreas (1811-02-02)

For at tale noget om mig selv, saa lever jeg her ret vel, og såledessom jeg ønsker det, næsten aldeeles ukjendt udenfor den høyst indskrænkede Cirkel som jeg har dannet mig. I hvor dyrt endog alting bliver dagligdags, formedelst de uhyre Skatter og Paalæg, der, til Trods for alt hvad Aviser og Proklamationer sige, aarligen forøges i en frygtelig Grad, og uden at det er mueligt at forudsee hvor Tingen vil standse, vilde jeg dog kunne leve paa en gandske behagelig Fod, dersom det ikke var mere end sandsynligt at det Rygte der i nogen Tid har forskrækket hele Verden, snart vil gaae i Opfyldelse, at alle de smaae Lønninger skulle formindskes med ⅓, ¼ eller 1/5deel, paa det at de store Lønninger kunne forøges. Alle de der med mig befinde sig med fmaae Indkomster, vente med Frygt dette Stød, der næppe længe vil udeblive. Hertil kommer at jeg har ved Uheld tabt alt hvad jeg i endeel Aar havde sparet. En saa kaldet Ven løb bort i forrige Aar med tre tusende Franker, som jeg havde laant ham, og i disse Dage har jeg ved en Bankerot tabt alt hvad jeg havde tilbage. Dette faaer jeg finde mig i, som i saa meget andet. Vilde Skjebnen være mig saa god, som der er nogen Udsigt til, at skjenke mig snart en nye Chef, hvem det endogsaa måtte være, saa har jeg Fordringer, som jegs. 127kan gjøre gjeldende, men medden nu værende ¹⁾Maret, Hertug af Bassano. Hʼs Erindringer S. 278. er der aldeeles intet at udrette. Uagtet jeg egentlig ikke kan klage over at han gjør mig nogen positiv Skade eller Uretfærdighed, saa er det dog en Sanbhed, som i min Cirkel er alle Mennesker bekjendt, at han gjør mig negativ Skade.