Johan Ludvig Heiberg, 1791-1860 Uddrag fra BREV TIL: Heiberg, Ludvig FRA: Heiberg, Peter Andreas (1813-02-08)

Dannemark har da faaet en nye Bank osv. det er meget vel. Men jeg tilstaaer oprigtig at jeg ikke indseer hvorledes den vil kunne erholde mere Kredit end den gamle, ifald Dannemark vedbliver sit hidtil antagne Politiske System. Dersom dette ikke forandres, troer jeg næsten at man, om faae Maaneder, vil staae paa samme Fod, maaskee endog værre, end hidtil. Om dette skeer da vil jeg anbefale min Finants Plan, der i det mindste ikke fordrer Paalæg af nye Skatter. Den bestaaer deri, at kassere alle de gamle Sedler, og udgive nye, der blot maae være af to Slags, nemlig paa syv Skilling og paa sytten Skilling. Naar disse haves i en tilstrækkelig Overflødighed, saa er der ingen Summa, fra een Skilling inklusive, indtil det uendelige, der jo kan betales og salderes, uden Hjelp af anden Myndt eller Myndttegn, halve Skillinger undtagne, som da vel ikke kunde komme i Betragtning; og naar da Landet havde indskrænket sit Pengevæsen til blotte Repræsentativer. saa troer jeg at man burde gjøre det samme med Ordenstegnene (der dog i sig selv og virkeligen ikke ere andet end Repræsentativer) og lade dem gjøres afs. 146Guldpapir og Sølvpapir. Denne Plan fortjener at tages i Betragtning, ifald uheldigviis min Anelse skulde realisere sig. Jeg sender dig forresten herved et andet af mine Projekter (du seer at jeg paa mine gamle Dage, bliver Projektmager) det er en Dekoration, som jeg, om jeg raadede, vilde lade trykke bag paa de nye Bankosedler. Den Phrase, som du lettelig vil finde at den indeholder, kan læses i alle Direktioner, og i det mindste paa tre tusende forskjellige Maader. 1)