Johan Ludvig Heiberg, 1791-1860 Uddrag fra BREV TIL: Heiberg, Ludvig FRA: Heiberg, Peter Andreas (1818-04-22)

At jeg forresten lever vel og ved fuldkomne, saavel Sinds-som Legems Kræfter, det vil Lieut. Morgenstjerne kunne sige dig. Da intet Menneske kan misunde mig min selvvalgte obskure Stilling, saa vil du lettelig formode, at jeg er saa lykkelig ikke at have nogen Fiende. Venner derimod har jeg saa mange som jeg skjøtter om, og dem er jeg vis paa at beholde saalænge indtil — hvad desværre altfor ofte skeer — Døden eller Forfølgelser rive dem bort fra mig. Dersom det var mig mueligt at leve fornøyet paa Landet, da har jeg en Ven fire Mile herfra, hvor man hundrede Gange har anmodet mig om at opslaae for bestandig min Bopæl. ¹⁾Grev Labesnardière, Departementschef i Udenrigsministeriet til 1817 ; boede I 1817—18 i Maisons. Erindringer S. 324 ff. Men jeg trænger til Hovedstaden, og til de litterære Ressourcer og de Venners Omgang, som der findes. Det høyeste jeg kan drive det tils. 154er at reyse ud til mine Venner paa Landet een eller to Gange om Ugen, ligge der een Nat, og saa komme tilbage til Paris Morgenen derefter. Siden min Hjemkomst fra Erfurt i 1808 har jeg ikke været 8 Gange paa noget Skuespil. De moere mig ikke mere, og een af de største Bebreydelser som jeg gjør mig, er at have spildt paa at skrive Skuespil, en Tid, som jeg kunde have anvendt meget bedre.