Johan Ludvig Heiberg, 1791-1860 Uddrag fra BREV TIL: Heiberg, Ludvig FRA: Heiberg, Peter Andreas (1818-04-22)

Vi have her i Paris tre unge militære Landsmænd, der i sin Tid ville blive høyst udmærkede Mænd. De ere Capitaine Abrahamsen, samt Lieutenanterne Rothe og Tscherning. 1) Den Tillid og Fortroelighed, som disse unge Mennesker vise mig, har særdeles smigret mig. De ville eengang kunne sige dig, hvad du allerede veed af Falsen og Rosenørn og flere, at jeg nærmer mig til enhver Landsmand i samme Grad som han nærmer sig til mig; men de ville tillige kunne sige dig, at jeg sætter Prætensioner imod Prætensioner, og at jeg behandler en Castberg, en Øhlenschlæger, og flere med den samme Stolthed, som de vise imod mig. Ved denne Leylighed maae jeg altsaa anmærke for dig, at jeg af dit Brev kan spore at Regimentsqvartermester Vedel synes at have skammet sig ved at tilstaae, at han aldrig har gjort mig den Ære at sætte sin Fod hos mig, og at vi her i Paris ikke har talt ti Ord med hinanden,s. 155endskjømdt vi i Kjøbenhavn Kjendte hinanden temmelig nøye.