Johan Ludvig Heiberg, 1791-1860 Uddrag fra BREV FRA: Heiberg, Peter Andreas (1807-06-13)

En gammel, ved Regjerings-Collegiernes Bestemmelser — maaskee endogsaa ved udtrykkelige Lovbud — hævdet Skik og Vedtægt fastsætter, i Tilfælde af Skilsmisse imellem Ӕgtefolk, især naar ingen Klage fra nogen af Siderne finder Sted, at de i Ӕgteskabet avlede Børn følge, Sønnerne med Faderen, og Døttrene meds. 169Moderen; daenhver supponeres bedre at vide hvad der udfordres til Opdragelse af Personer af sit eget end af et andet Kjøn. Det er altsaa min Rettighed at bestyre min Søns Opdragelse; og jeg har ikke tabt denne Rettighed. Den saavel af Regjeringen som af mig upaaankede Underretsdom, i hvis Følge jeg forlod Dannemark, har ikke skildt mig ved andre Rettigheder end dem, til hvis Udøvelse min personlige Nærværelse er aldeles nødvendig. Mit Gods er ikke konfiskeret; og om jeg havde Eyendomme i de Danske Stater, saa vilde ingen kunne nægte mig fuld Raadighed til at disponere derover efter eget Tykke; blot at min Disposition ikke stred imod Lovene. Det kan altsaa, selv paa denne Grund, ikke nægtes mig at bestemme alt hvad der vedkommer min Søns Opdragelse, naar samme skeer paa min Bekostning, og paa en Maade der ikke kan misbilliges af Regjeringen, der har Overopsyn over Opdragelses-Væsenet.