Johan Ludvig Heiberg, 1791-1860 Uddrag fra BREV FRA: Heiberg, Peter Andreas (1807-06-13)

Det har aldrig været min Hensigt at tage min Søn ud af Landet; end ikke bort fra Kjøbenhavn; i hvor meget end oekonomiske Betragtninger kunde tilraade det sidste. Det er ikke i noget fremmed Huus, ikke engang til nogen af min egen Familie jeg agter ats. 174sætte ham; men til hans Moders egen Syster; et Huus, hvor han allerede længe har været; hvor han har nydt al moderlig Omhn; hvor han ikke seer andre end gode Mennesker; hvor han intet ondt kan lære; og hvor hans Moder har Leylighed til at have dagligt Tilsyn med ham. I dette Huus, og paa intet andet Sted ønsker jeg ham, og man er villig til at modtage ham. Her skal han intet mangle, saafremt som hans Moder godvillig sinder sig i mine Foranstaltninger, men tvinger hun mig til at ødsle paa en unyttig og høyst ubehagelig Process, en hoben Penge, der vilde være bedre anvendte paa hendes Søns Opdragelse, da er det mueligt at oekonomiske Grunde med Tiden kunne nøde mig til at sætte ham i en af de offentlige Skoler i Provindserne, der bestyres af Mænd, som staae under Regjeringens umiddelbare Opsigt, og hvor han, med ulige ringere Bekostning for mig, kan nyde den Opdragelse og Underviisning, hvorpaa jeg nu godvillig underkaster mig at anvende betydelige Summer. Min Søns Moder burde betænke Følgerne af hendes Chicaner; kuns dette finder jeg fornødent at erklære; at jeg, i Tillid til Lovene og til min retfærdige Sag, vil paastaae min Ret til det yderste, og ikke ophøre, førend jeg seer en Høyeste-Rets Dom i hendes Favør.