Stuckenberg, Viggo Uddrag fra I GENNEMBRUD

En Bagervogn kørte forbi ham, og lidt efter en Vogn med Jærn. Jærnet raslede og klaprede. Han saa efter de to Vogne; de kørte ind ad Byen til. Det klaprende Jærn blev ved at lyde; han kunde længe høre det. Og da Lyden endelig døde bort, og Vejen igen laa for ham i Taagen, gold og graa og tom, faldt denne Tomhed over ham med Centnervægt. Der inde bag ham arbejdede Staden, sled og slæbte Livet, hamrede Maskinerne, og summede der Stemmer. Og her stod han uden Maal og Med, paa en øde Vej, viljeløs, med to ledige Hænder. Han havde sneget sig bort, følte han. Bag ham laa alt det, han længtes efter, og foran ham ingen store Stepper, bare Taage og lange, øde Veje.