Stuckenberg, Viggo Uddrag fra I GENNEMBRUD

↩ Han gik hurtigt, uden at tænke paa noget bestemt, blot med en underlig tilspidset Følelse af at vandre maskinmæssigt løs paa noget uundgaaeligt. Ingen Ting lagde han Mærke til undervejs. Og da han drejede ind i Porten, og hans Trin gav Genlyd under Loftet og han saa sig hjemme, gav det et Sæt i ham, saa han standsede.